Beboerprotester gav resultat: Nu slukkes det nye og grimme gadelys igen

Vores protester er blevet hørt! Dragør Kommune har nu besluttet at stoppe opsætningen af de nye, skærende hvide gadelygter i den gamle bydel. Og endnu bedre: de LED-projektør-lamper, som allerede er sat op, bliver nu pillet ned igen.

Kommunens LED-projektører har givet er skarpt, hvidt og fladt lys, der helt har ødelagt aftenstemningen i den gamle by. Nu kommer de væk!

Kommunens LED-projektører har givet et skarpt, hvidt og fladt lys, der helt har ødelagt aftenstemningen i den gamle by. Nu kommer de væk!

Dragør Kommune har ellers siden december 2016 haft gang i forskellige forsøg med ny belysning i den gamle bydel. Formålet med nye LED-gadelamper var at spare energi, men lysforsøgene er endt helt katastrofalt. De opsatte lamper har et skarpt, fladt, hvidt og skærende lys, som fuldkommen ødelægger kulturmiljøet i de gamle gader. Flere gange er lamperne forsøgt justeret, men uden tilfredsstillende virkning.

Beboerforeningen har samen med en række enkeltborgere klaget højlydt, og foreningen fik ved et møde med borgmester Eik Bidstup i februar 2017 løfte om, at den nye gadebelysning ikke blev gjort permanent, før alle var tilfredse med kvaliteten. Det har kommunen nu heldigvis taget konsekvensen af, så hele det mislykkede eksperiment aflyses.

Konkret sker der det, at de opsatte prøvelamper på lygtepælene bl.a. i Strandstræde og på Jens Eyberts Plads nu slukkes og pilles ned. De gamle armaturer med de hidtidige pærer sættes op igen, så vi i god tid inden de mørke vinteraftener er sikret en gadebelysning, som passer til vores bymiljø.

Tilbage er de lave, såkaldte parklamper, som kan ses på f.eks. Badstuevælen og langs fortovet ved Vestgrønningen. De er også udskiftet i de seneste måneder med snesevis af LED-armaturer, som giver et hvidt og skærende lys. Beboerforeningen vil kæmpe for, at der også findes en tilfredsstillende løsning for disse lamper, som p.t. lyser alt for kraftigt i vores små gader. Da det næppe er muligt at få opsat de gamle parklamper igen, vil vi sikre, at lyskilderne i de nye lamper bliver passende i farvetemperatur og ikke mindst lysstyrke.

Udgivet i DBF

TRÆ-dag med ny viden om gamle teknikker

DSCF1707edited

TRÆ-dagen den 16. september 2017 trak en mængde interesserede til pladsen ved Dragør Museum på havnen. Her kunne man få svar på alt om de gamle materialer og teknikker, som har holdt vores huse unge og spændstige i nu 2-300 år. Byens håndværkere og andre frivilige demonstrerede fagenes fif.

TRÆ-dagen arrangeres af Beboerforeningen for Dragør Gamle By og Dragør Museumsforening. Hensigten er at støtte bevaringsarbejdet i vores unikke kulturmiljø ved at give husejere og beboere kendskab til de traditionelle teknikker og materialer.

Tidligere har vi med stor succes holdt KALK-dage, og med TRÆ-dagen er denne tradition ført videre. På TRÆ-dagen var der to frilufts-værksteder bemandet med tømrermester Søren Levinsen og malermester Torben Steen. De demonstrerede snedkerarbejde, linoliemaling, trætjære og kitning af vinduer.

Bevarings-dagene er en oplagt mulighed for husejerne til at overveje vedligeholdelse og restaurering. Nogle får lyst til selv at prøve de gode, gamle teknikker, mens andre får indblik i, hvad en professionel kan gøre for ens ejendom.

Bestået svendeprøve i første hug

Bestået svendeprøve i første hug

Gamle vinduer kan fortjene 100 år mere

Gamle vinduer kan fortjene 100 år mere

Efter værksteds-dagen var der byvandring for at se på det gamle træværks finurligheder

Efter værksteds-dagen var der byvandring for at se på det gamle træværks finurligheder

 

 

Udgivet i DBF

Skilteskov og lyshav trænger sig ind på Dragør

Nej tak til københavnske tilstande i Dragørs gader. Nyhavn og Tivoli blev brugt som skrækeksempler på turistindustriens overtagelse af byrummene, da Beboerforeningen for Dragør Gamle By holdt generalforsamling i foråret. Både fra salen og i bestyrelsens beretning blev der appelleret kraftigt til politikere og forvaltning om at stramme op på ordenen i byen og på havnen.

Et spørgsmål, som flere og flere påpeger overfor Beboerforeningen, er den voksende skilteskov, vi især ser ved butikkerne langs Kongevejen, blev det sagt i beretningen. Og det blev understreget, at Dragør faktisk har et rigtig fint skilteregulativ, som bare ikke altid overholdes og heller ikke altid håndhæves. Efter vores opfattelse har hverken beboerne eller byens gæster behov for en sådan skilteskov. Vi tror nærmere, at det virker negativt.

Vi er i Beboforeningen særdeles glade for, at det går vores handlende, restauranter og cafeer, både i byen og på havnen godt. Men i takt med succesen, har vi fået en ophobning ude på gaden af sofaer, borde og blomsterkasser, nærmest hele året. Det pynter ikke, og vi skal meget henstille til ejerne om at tilpasse sig den bevaringsværdige by og også tage hensyn til gåendes mulighed for at passere. Igen skal vi opfordre vores politikere til at være mere opmærksomme på både skilte og byens øvrige møblement, lød det i bestyrelsens beretning.

Debatten om den nye gadebelysning kom også op på beboerforeningens generalforsamling. Bestyrelsen følger den såkaldte prøveopsætning nøje, og forsamlingen gav tilslutning til, at den nye belysning ikke færdiggøres, før der er fuld tilfredshed med dette meget vigtige element i den gamle bydels miljø. Beboerforeningen har haft møde med borgmesteren om sagen, og der er planlagt et møde med teknisk forvaltning, hvor beboernes ønsker til gadelyset også vil blive fremført.

Og beboerne blev opfordret til fortsat at give deres besyv med, som det allerede sker i fx Dragør Nyt og på diverse websteder.

Parkering i og omkring den gamle bydel er et tilbageværende tema på generalforsamlingen, og i år blev der fra salen gjort opmærksom på en ny tendens: efter at Tårnby Kommune har indført parkerings-restriktioner omkring lufthavnen, har mange rejsende fået den idé at køre deres bil til Dragør og parkere den der, og så tage linje 35 direkte til lufthavnen. Den slags charterferie-parkering er meget belastende for arealerne omkring den gamle bydel, hvor der i forvejen er en udpræget mangel på p-pladser.

Bestyrelsen kunne konstatere, at foreningens egne bevaringsinitiativer har været en stor succes i årets løb. Kalkdagen på havnen trak virkelig mange interesserede, og der lød en tak til de lokale murermestre, som stiller op med mandskab og kalkegrej. Også byvandringen for nye beboere, hvor man hører lidt om historie og byggeskik og får en dragør-punch at smage, var meget velbesøgt. Bestyrelsen kan love, at de to arrangementer har udviklet sig til traditioner, som bliver opretholdt også i dette foreningsår.

Generalforsamlingen fyldte totalt aulaen på Dragør Skole, og det var den mest velbesøgte i mands minde. Det hænger fint sammen med, at medlemstallet p.t. også er det højeste nogensinde i foreningens historie.

Se bestyrelsens beretning i sin helhed her:

http://dragoerbeboerforening.dk/om/arsberetning/

 

Udgivet i DBF

Beboerne fortsætter med at kræve ordentligt lys i gaderne

Kommunens håndtering af den nye gadebelysning i Dragør gamle bydel bliver ved med at vække protester. I Beboerforeningen modtager vi næsten dagligt klager, og i Dragør Nyt og på Facebook er der hele tiden indlæg, der beskriver belysningen som uegnet og generende.

Derfor har Beboerforeningen den 28. februar 2017 haft et møde med Dragørs borgmester Eik Bidstrup om sagen, hvor vi har forelagt vores synspunkter:

Først og fremmest mener vi, at det nye gadelys er alt for kraftigt. Det ligner projektører, som oplyser gaderne som en byggeplads. Desuden er lyset alt for hvidt og har ikke den varme tone som den hidtidige belysning.

dscf15099

En beboer har ligefrem i et indlæg i Dragør Nyt betegnet lamperne som “byggeplads-projektører”. Det er desværre ikke helt ved siden af, som billedet herover viser.

Dragør Kommune har siden december 2016 haft gang i forskellige forsøg med ny belysning i den gamle bydel. Formålet med nye gadelamper er at spare energi, hvilket Beboerforeningen selvfølgelig støtter. Men lys-forsøgene har indtil nu bestået i opsætning af LED-armaturer, som er helt utilfredsstillende. Flere gange har kommunen justeret de opsatte gadelygter, så de er blevet en smule mere dæmpede og mindre umulige.

Men der er lang vej endnu til den nye gadebelysning passer til det sårbare, bevaringsværdige miljø i vores gamle bydel. Det måtte vi meddele vores borgmester, som heldigvis kunne kvittere med at sige, at han også er skeptisk over for de hidtidige forsøg. Borgmester Eik Bidstrup lovede os, at forsøgene med gadelamper først slutter, når der er fundet en tilfredsstillende løsning.

Det løfte er vi sikre på, at byens beboere vil holde kommunen op på.

Vi har i øvrigt også overrakt borgmesteren dokumentation for en række alternativer til de nuværende lamper. Vi har nemlig konstateret, at kommunen kun støtter sig til en enkelt leverandør og en enkelt rådgiver i sin lyssætning af byen. Men rundt omkring i Danmarks skønne, gamle bymiljøer opsættes der i disse år masser af gadelamper, som passer til gader og pladser. Ingen af de muligheder har været afprøvet i Dragør, så vi opfordrer kraftigt til, at kommunens teknikere og deres rådgivere kigger ud over kommunegrænsen og salgskataloget.

Og hvis det af forskellige årsager er umuligt at få opsat tilfredsstillende belysning p.t., så siger Beboerforeningen:  Se tiden an. De eksisterende lygter er ikke katastrofalt energislugende, så lad os vente på den fortsatte udvikling af LED-lyset, så teknologien kommer til at passe til byen, og ikke omvendt.

Indtil da skal vi som borgere selvfølgelig opretholde vores krav på at vi får ordentlig belysning.

 

 

 

 

 

Udgivet i DBF

Mobildækningen trækkes for anden gang i langdrag – stadig af kommunen

Udsigterne til, at TDC får genetableret ordentlige sendeforhold for mobiltelefoner og mobilt bredbånd i Dragør, bliver stadigt længere. Før sommerferien lovede TDC ellers at få fart på en ny sendemast i stedet for den tidligere, der pludselig blev revet ned i marts. Men nu ser det her i oktober ud til, at vi som borgere skal vente i yderligere mange måneder.

TDC har ellers en slagplan klar, men nu er kommunen for anden gang stopklods. TDC ønsker en ny 30 meters mast på samme sted, som den midlertidige sendemast i dag står syd for Dragør Skole Nord. Og to master skal blive til én, idet TDC tilbyder at huse sirenerne, der hænger på en mast ved siden af.

Men politikerne i Dragør tør ikke sige ja til den nye sendemast, fordi mange beboere i villakvarteret omkring masten har klaget ved en nabohøring. Så ved et møde i By- og planudvalget tirsdag den 4. oktober 2016 blev et flertal i udvalget enig med sig selv om, at TDC nu skal spørges, om ikke selskabet vil stille TO master op: én ved vandtårnet i Den Gamle By og endnu én ved Ndr. Dragørvej på kommunens rensningsanlæg.

Det betyder på godt dansk, at vi ikke p.t. får den sendemast, som TDCs teknikere anbefaler. Kommunens beslutning har nu til følge, at en brugbar mobil- og dataforbindelse er skudt endnu længere ud i fremtiden. Dels er det jo slet ikke sikkert, at TDC vil bruge penge på at sætte to master op, og dels kan det jo være, at TDC ikke finder løsningen teknisk god. Og endelig er det jo ikke umuligt, at beboerne i villakvarteret langs Ndr. Dragørvej føler sig forulempet af en ny mast.

Og hele farcen kan så i øvrigt ende  med, at vi står med TRE master i stedet for én: to mobilmaster og den eksisterende sirenemast ved Dragør Skole Nord.

TDSs teknikere har til beslutningsprocessen udarbejdet et dækningskort, der fuldt bekræfter, hvad massevis af Dragør-borgere har vidst i månedsvis: at der stort set ikke er TDC-dækning i den østlige del af kommunen. TDC har i tilsvarende mange måneder benægtet, at der skulle være noget galt med deres dækning, men nu leverer de altså beviset for det modsatte:

MobDækningedited

TDCs kort ser måske lidt uoverskueligt ud, men budskabet er klart: Inden for den store røde cirkel er der stort set ingen mobildækning. Og den røde cirkel ligger lige præcist over Dragør Gamle Bydel. Farverne på kortet betyder: BLÅT – god dækning, GULT – meget dårlig dækning specielt indendørs, RØD – ingen dækning indendørs.

Den tidligere mast, der fungerede fint, ses som en rød prik markeret “Close Down Old Site”. Den befandt sig på det gamle posthus på Stationspladsen.

Den nye mast, som TDC foreslår, men som politikerne nu for anden gang inden for et par måneder sender til hjørnespark, er placeret øverst i kortet ved spidserne af de tre grønne vinkler. Den skulle med fordoblet højde give god dækning til hele den østlige del af Dragør Kommune.

 

Udgivet i DBF

Kalkdagen blev et tilløbsstykke

 

Den gode, gammeldags gule kalkning har en sikker fremtid i Dragør Gamle By. I hvert fald at dømme efter fremmødet og de massevis af videbegærlige spørgsmål, der blev stillet ved Beboerforeningens kalk-dag lørdag den 24. september.

dscf1451edited

Det lille beghus på Havnepladsen havde den ære at blive smukkeseret af både byens professionelle murere og en masse interesserede beboere. Alle der havde lyst, fik lejlighed til at svinge kalkkosten. Efter kommentarerne at dømme fik nogle husejere lyst til selv at tage tjansen derhjemme, mens andre konkluderede, at der nok må en håndværker til. Under alle omstændigheder blev der givet svar på massevis af spørgsmål om kalktyper, blandinger, farvepigmenter, årstider og selv valg af den rette kalkkost.

Kalk-dagen er et initiativ af Beboerforeningen. Vi får meget ofte spørgsmål fra medlemmer, som gerne vil vedligeholde deres kalkede hus, eller vende tilbage til den traditionelle kalk efter dårlige erfaringer med plasticmalinger etc.

Beboerforeningen takker murerfirmaerne Gert Petersen, Kim Neumann Petersen og Mikkel Storgaard for entusiastisk oplæring af os amatører.

Firmaet KALK leverede råvarer, faktablade og murerkasketter, og indehaveren Rasmus Jørgensen gav svar på alle tænkelige spørgsmål om kalkningens mysterier.

Arkitekt maa Ole Storgaard guidede efter kalkningen en tur rundt i den Gamle By, hvor forskellige typer facadebehandling blev besigtiget og diskuteret.

På denne hjemmeside finder du i øvrigt masser af gode råd om kalkning. Under rubrikken øverst på siden “Bevar dit hus” er der gode oplysninger om emnet.

dscf1453edited

 

 

Udgivet i DBF

Intro-tur for nye beboere

Fællesskabet er et af de særlige træk ved at bo i Dragørs gamle bydel. Vi bor så tæt, at vi mærker hinanden døgnet rundt, og netop nærheden er afgørende for mange, når de vælger at bosætte sig her i den pittoreske del af vores kommune.

Netop de nye husejere er fokus for Beboerforeningen for Dragør Gamle By med et nyt initiativ. Vi synes, at alle skal føle sig velkomne og have muligheden for at indgå i vores fællesskab. Derfor inviterede vi forrige weekend alle familier, der de sidste par år er flyttet ind i vores bydel.

BYTURedited

Arrangementet startede med en spadseretur rundt i gaderne, hvor vi diskuterede lokal byggeskik, små finurligheder ved huse og haver, byplanvedtægt og ikke mindst det gode naboskab. Mange nye indbyggere fortæller, at de netop glæder sig til eller allerede har mødt det berømmede naboskab i Dragør, der som regel ikke findes magen til i etageejendomme eller mere anonyme villakvarterer. Det gode fællesskab er en af de allerstørste kvaliteter ved Dragør, siger de nye beboere.

Rundturen i byen foregik i blidt snevejr, så en omgang hed Dragør-punch i et af de små, gule huse var mere end velkommen som afslutning. Her gik snakken blandt de fremmødte videre, og i foreningen er vi sikre på, at arrangementet ikke bare har givet indtryk af Dragørs historie og byggeskik, men også skabt en række nye bekendtskaber.

I alt var cirka 30 personer med på det nye initiativ, og hvis der fremover er lige så stor interesse for en sådan intro-dag, vil Beboerforeningen gøre den til en fast tradition.

 

Udgivet i DBF

Behandlingen af Dragørs fredningssager vil trække ud i månedsvis

De 16 husejere i Dragør Gamle By, som har fået varsel om, at Kulturstyrelsen vil fjerne fredningsbeskyttelsen af deres hus, skal væbne sig med stor tålmodighed. Uanset om man har klaget eller ej, vil det vare mange måneder, før affredningerne bliver behandlet i styrelsen og dernæst i Det Særlige Bygningssyn.

Kulturstyrelsen er fra 1. januar 2016 blevet til Slots- og Kulturstyrelsen, og cirka 75 medarbejdere i fredningsafdelingen forflyttes nu til Nykøbing Falster. Desuden er selve fredningsgennemgangen meget kraftigt forsinket, så alt i alt er der ingen hos myndighederne, som p.t. kan give svar på, hvornår sagerne i Dragør bliver behandlet.

Beboerforeningen for Dragør Gamle By har i tæt samarbejde med ejerne samlet dokumentation om hvert enkelt af de affredningstruede huse. Materialet er stillet til rådighed for ejerne, som i mange tilfælde har brugt det som udgangspunkt for en klage over Fredningsgennemgangens resultat. Formelt er der ikke åbent for klageadgang endnu, idet der kommer en senere høring i forbindelse Det Særlige Bygningssyns individuelle sagsbehandling.

Beboerforeningen har dog rådet sine medlemmer til at dokumentere eventuelle misforståelser og forkerte oplysninger allerede nu, så de kan indgå i myndighedernes materiale med det samme. Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder en samlet indstilling om hvert enkelt hus til behandlingen i Det Særlige Bygningssyn. Det indsendte materiale bliver ikke direkte vedlagt indstilingen, men en sagsmedarbejder i Styrelsen gennemgår husejernes materiale og supplerer indstillingen med eventuelle korrigerede eller nye oplysninger.

Gennemgangen af de fredede ejendomme i Dragør fandt sted i efteråret 2013, og de mange foreslåede affredninger har vakt protester af både kulturhistoriske, miljømæssige og juridiske årsager. Beboerforeningens bestyrelse sendte den 26. marts 2014 nedenstående henvendelse til Folketingets Kulturudvalg, Kulturministeren, Kulturstyrelsen og Dragør Kommune:

Fredningsgennemgangen er til skade for kulturmiljøet – bygningsfredningsloven bør laves om

Beboerforeningen for Dragør Gamle By, der er Den Gamle Bys bevaringsforening, har med stor beklagelse modtaget Kulturstyrelsens orientering om, at man i forbindelse med Kulturstyrelsens gennemgang af Danmarks fredede ejendomme indstiller 17 af Dragørs 81 fredede ejendomme til affredning.

Mange i Dragør har fulgt arbejdet med fredningsgennemgangen nøje, og Beboerforeningen har bl.a. afholdt et velbesøgt borgermøde, hvor også Kulturstyrelsen deltog. Kulturstyrelsen har været budt meget velkommen i Dragør.

I dag må vi imidlertid konstatere, at fredningsgennemgangen kan blive til skade for arbejdet med at sikre kulturmiljøet i Dragør. Vi er oplyst af Kulturstyrelsen om, at affredningen er sket, fordi man ikke freder samlede miljøer men alene enkelte huse – heller ikke disse huses omgivelser.

Det vigtige i Dragør er den kulturhistoriske helhed

Det kulturhistorisk vigtige i Dragør er imidlertid det samlede miljø, hvor det i høj grad er husenes ydre, der er det afgørende samt samspillet med nabohusene. Der er heldigvis også mange enkelthuse, der har bevaret sit autentiske indre, men det er det samlede bevarede kulturmiljø med den bevarede havn, der bl.a. har betydet, at Dragør i 2013 har opnået status som national seværdighed med ret til at markere os med Det Brune Johanneskors.

De fleste af Den Gamle Bys huse er fredet i den tid, hvor man opererede med både A og B fredninger, hvor de sidste alene blev fredet pga. husenes ydre. Hele gadeforløb blev dengang fredet. Siden er der kun sket enkelte, supplerende fredninger.

Situationen i forbindelse med Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang er, at det er mange af de tidligere B-fredninger, der foreslås affredet.

Ud over at det er en uheldig situation for de 17 ejere, kan det således nemt blive et alvorligt problem for hele Dragør Gamle By, når enkelte huse i en fredet husrække bliver affredet.

Måske er bygningsfredningsloven problemet

Vi ser det også som et problem i forhold til bygningsfredningsloven. Det paradoksale er nemlig, at hver gang bygningsfredningsloven de seneste mange år er blevet ændret, er det blevet understreget, at fokus i høj grad bør være på samlede miljøer og ikke blot på enkelte huse. Men beskyttelsen af de samlede miljøer er alene lagt i hænderne på kommunalbestyrelserne, uden at de har fået andre redskaber end planloven og lokalplaner. Når man derfor i dag effektivt vil håndhæve bevaringshensyn, så er det eneste tilstrækkelige redskab altså udelukkende bygningsfredningslovens fredningsbestemmelser.

I Dragør har vi både nogle politikere og en forvaltning, der gør et flot arbejde for at sikre vores bevaringsværdige by. Dragør har således en bevarende lokalplan, som har været forbillede for mange andre bevarende lokalplaner i Danmark.

Men i praksis er fredningsbestemmelserne en større sikring. Dette er således tilfældet, hvor der i forbindelse med en byggesag skal tages stilling til en større ombygning. Hvis denne overholder lokalplanens generelle bestemmelser, gives der tilladelse, selvom huset måske helt skifter karakter – fra f.eks. et ”ydmygt” fiskerhus til et større – mere luksuspræget – hus – blot det overholder ”Dragør-stilen”. Dette vil Kulturstyrelsen ikke tillade i et fredet hus.

Beboerforeningen har efter telefonisk kontakt med Kulturstyrelsen fået oplyst, at også Kulturstyrelsen netop har erfaret denne uheldige forvandling af flere af Dragørs huse, som affedningen nu desværre bidrager til yderligere vil fortsætte.

Dette er en stor fejl. Hvis en så stor del af Dragørs huse indstilles til affredning, bør der gennem en ændring af bygningsfredningsloven sikres alternative redskaber, som kan håndhæve kulturmiljøet. Groft sagt kan man sige, at den ændring af loven, som i sin tid afskaffede B-fredningerne – trods bygningsfredningslovens intention om det modsatte – har gjort mere skade end gavn i forhold til landets kulturmiljøer.

Venligst genovervej

Med Dragørs tildeling af Det Brune Johanneskors fik byen en herlig anerkendelse for det store arbejde, både Dragør Kommune og byens husejere gør for at bevare byens historiske udtryk. Men vi er nu bange for, at de mange affredninger i Dragør vil kunne føre til slækkede krav og øgede dispensationer fra lokalplanerne, ligesom husejernes motivation for at gøre en bevaringsindsats ligeledes kan blive svækket.

Vi vil derfor opfordre til, at Kulturstyrelsen genovervejer de mange affredninger i Dragør. Og hvis Kulturstyrelsen ikke finder, at dette er muligt indenfor den eksisterende Bygningsfredningslovs ramme, opfordrer vi til, at man revurderer bygningsfredningslovens bestemmelse, så de bringes i overensstemmelse med bygningsfredningslovens egen intention om at sikre samlede kulturmiljøer.

Beboerforeningen har i den forbindelse noteret sig, at Regeringen i andre sammenhænge – den nyligt fremlagte arkitekturpolitik samt den nyligt fremlagte handlingsplan på turistområdet – efterlyser større opmærksomhed på kulturmiljøområdet. Det er derfor nærmest paradoksalt, at den danske lovgivning, der regulerer området, er ved at være den største hindring.

Med venlig hilsen Hanne Bendtsen, Formand for Beboerforeningen for Dragør Gamle By

KulturBiledited

 

 

Mange husejere i Dragør klager over Slots- og Kulturstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger i Den Gamle Bydel. 

 

Fredningsrapporten

Rapporten over hver ejendoms fredningsværdier udarbejdes efter et ensartet grundlag. Kulturstyrelsen har udarbejdet et skema, der benyttes til at beskrive bygningerne. Som støtte til vurderingen hører en vejledning, der skal sikre at beskrivelserne bliver ensartede.

 

Beboermødet

Onsdag den 25. september 2013 havde Beboerforeningen inviteret til beboermøde i Dragør Skoles aula omkring fredningsgennemgangen.

Kulturstyrelsen havde sendt medarbejderne Simon Harboe og Nanna Secher Larsen, som dels gav en orientering om selve fredningsgennemgangens forløb – og dels forsøgte at svare på konkrete spørgsmål fra foreningens medlemmer.

I spørgerunden lagde Simon Harboe ud med en beroligende erklæring:

– Jeg er ked af, at affredninger er kommet til at fylde så meget i opfattelsen af fredningsgennemgangen. Det har aldrig været hensigten at få affredet et vist antal huse, og den hidtidige praksis har vist, at det højst er omkring 10 procent af husene, der bliver indstillet til affredning. Og i visse tilfælde er der kun tale om delvise ophævelser. Tværtimod er vores opgave at beskrive netop hvilke kvaliteter, som det enkelte hus har, og at formulere præcist hvorfor det derfor er fredet.

Simon Harboe understregede, at et hus i Dragør slet ikke har samme type fredningsværdier som en stor herregård, og at det heller ikke er meningen:

– Når vi går gennem Dragør, så forventer vi jo ikke gyldenlædertapeter og høje paneler af ædeltræ. Husene her er jo meget mere ydmyge, men har også deres specifikke kvaliteter. Det er dem vi skal beskrive.

Kun beskyttede udvendigt

Langt størsteparten af de 81 fredede ejendomme i Dragør kommune er de tidligere B-fredninger, som blev gennemført op til 1980. Det betyder, at de kun var beskyttede udvendigt, og at der frit kunne bygges om indvendigt. Mange af Beboerforeningens medlemmer ønskede på mødet nogle konkrete udsagn om, hvordan en ombygning indvendigt i dag kan komme til at påvirke husets fremtidige status som fredet.

Simon Harboe gav en række eksempler til oplysning om det problem:

– Selve planløsningen, altså husets rumfordeling på etagerne, er vigtig. Den er generelt let at gennemskue, specielt her i Dragør, hvor den jo stort set er ens. Der er lavet senere meget åbne planløsninger i nogle huse, men det er ikke nødvendigvis årsag til en affredning. Vi kigger på, om der mangler virkelig meget i det indre, og meget kommer også an på det enkelte hus. I visse tilfælde vil man også få lov til at genopføre bygningsdele, hvis man nogenlunde præcist kan dokumentere, hvad der er fjernet.

– Hvis der er gravet ud i gulvet, så loftshøjden er blevet meget stor, eller hvis der er bygget loft op i kippen, så kan vi i hvert fald konstatere, at huset ikke fremstår autentisk.

– Der kan sagtens være bygget meget om i et fredet hus. Det kan være et naturligt resultat af husets alder og historie. Det vi kigger på, er om det passer til huset. Det som betyder noget er, at de særlige kvaliteter fortsat er tydelige.

– Køkken og badeværelse i en gammel ejendom er alligevel bygget om så mange gange, at det sjældent er den slags, der bliver afgørende.

Her på hjemmesiden vil vi fortsat løbende opdatere med seneste nyt om fredningsgennemgangen i Dragør.  

Udgivet i DBF

Pas godt på din nabo

Det er sjældent, at vi hører om dårligt naboskab her i Dragør Gamle By. Men desværre opstår det oftere og oftere i forbindelse med ejerskifte.

De fleste af vores nye naboer køber hus, fordi de er tiltrukket af vores dejlige miljø i den tætbyggede by. Vi får hurtigt kontakt med hinanden over plankeværket og på gader og stræder. I de tilfælde bliver man hurtigt involveret i det sociale liv i foreninger og på bænken til et glas vin.

Når problemerne opstår, er det som regel i forbindelse med en anden type ejerskifte, der efterhånden er udbredt i den gamle bydel. Det er f.eks. en ejendomshandel efter dødsfald, hvor huset ombygges og optimeres til det yderste for at kunne trække så mange penge som muligt ud ved salg til en tredjepart. Og så er et helt nyt fænomen dukket op inden for de seneste måneder: Projektsalg. Det betyder, at et eksisterende hus fuldkommen nedrives, hvorefter et helt nyt opføres i helt andet udseende, dimension og anden placering på grunden. Og med henblik på salg til en helt ny ejer.

I mange af de sidstnævnte tilfælde får vi i Beboerforeningen henvendelser fra naboer, som er bekymrede, vrede og i hvert fald meget utilfredse med de ændringer, de bliver udsat for. Konkret kan det dreje sig om opførelse af tilbygninger, som lukker en udsigt for bestandig, nye kviste eller tagvinduer, som giver frit udsyn ned i ens gårdhave, eller måske en ny beplantning, som i løbet af kort tid vil vokse over ens egne vinduer.

I Beboerforeningen har vi ofte kontakt med kommunens tekniske forvaltning, også i mange af disse konkrete sager. Og mange byggesager bliver desuden behandlet i Dragør Bevaringsnævn, hvor vores forening også har en plads. Derfor ved vi, at ombygningerne og ”forbedringerne” af de gamle huse foregår inden for rammerne af bygningsreglement og den bevarende lokalplan. Og vi ved også, at kommunens folk gør en meget stor indsats for gennem dialog at vejlede bygherrerne, så eventuelle nye idéer ikke udvikler sig alt for ekstremt i forhold til vores traditionelle byggeskik.

En del bliver ændret til det bedre ved kommunens indsats, og f.eks. når to naboer bliver enige, så ikke alene løsningen holder, men samtidig det gode naboskab.  Men desværre må vi ofte give naboerne den nedslående besked, at de må finde sig i ændringerne, fordi de opfylder lovens bogstav.

Og det er så her, at begrebet det gode naboskab kommer ind. Vi bor så tæt i Dragør, at der bør tages helt særlige hensyn. Vores forfædre har faktisk været ret gode til det. Gader, stræder og pladser – og ikke mindst de mange små slipper er typisk indrettet sådan, så man generer sine naboer mindst muligt. Man har søgt at begrænse placeringen af kviste og tagvinduer, så man tager nabohensyn, og nordvendte vinduer mod nabo og skel har typisk matte ruder. Også placering af skure og beplantning er gennem generationer foretaget på en fornuftig måde.

Når vi bygger om, udvider, river ned og bygger nyt, skal vi skele til andet end de konkrete paragraffer. Gå selv en tur i vores smalle gader, kig på husene, og lad dig inspirere af den unikke byggeskik, der organisk og faktisk meget rationelt i århundreder har udviklet sig i vores lille by med de mange mennesker. Her er hensynet til hinanden så at sige indbygget i de gulkalkede længer.

Lad os også slå fast, at det ikke er forkert at forsøge at sælge byens huse til højeste pris, og at ombygge, så man af får mest ud af sin indsats. Men der kommer altså en hverdag, hvor vi også fortsat skal kunne have det godt med hinanden. Prøv at sætte dig i en nabos sted, før du ombygger – sætter en kvist, bygger et skur, planter et højtvoksende træ.

Og frem for alt, lad os få en snak om disse ting – med politikerne i forbindelse med administrationen af byens ejendomme, mellem naboer – og så vidt muligt kommende naboer – på gader og stræder og over hækken. Og også gerne med vores lokale ejendomsmæglere, som er i første række, når drømmene om eget hus i den gamle by skal realiseres.

Vi vil i Beboerforeningen opfordre til, at vores medlemmer tager diskussionen op – meget gerne i vores beboerblad, her på vores hjemmeside og på den kommende generalforsamling til marts.

Lad os på en gang bevare både vores værdifulde kulturmiljø og det gode naboskab, samtidig med at vi selvfølgelig skal udvikle vores by og huse, så de matcher tidens krav. Det kan godt lade sig gøre.

                                                                                                       Hanne Bendtsen

 

Udgivet i DBF

Store Kalkedag på havnen

 

Der var stor interesse for at svinge kalkkosten, da Beboerforeningen i september holdt kalkedag. “Offeret” var det lille beghus på havnen, og der var professionel vejledning.

Mange havde mod på at tage en tur med kalkkosten under kyndig vejledning af byens murere

Mange havde mod på at tage en tur med kalkkosten under kyndig vejledning af byens murere

To af byens murermestre, Kim Neuman og Gert Petersen, var klar med demonstration og gode råd, og Rasmus Jørgensen, 2. generations indehaver af leverandøren KALK A/S, gav tekniske oplysninger.

Beboerforeningen holdt arrangementet, fordi mange beboere i Dragør Gamle By henvender sig og er usikre på den rigtige måde at kalke på. Og det er ikke nogen videnskab, bare man kender de rigtige fif. Kalkning er faktisk et godt gør-det-selv-arbejde, og kalk er både holdbar og billig.

Og at en god kalkning er overkommelig at udføre, fik de mange fremmødte bevis for. For de, som er interesserede i mere viden, specielt om den særlige lyse gule Dragør-farve, har vi her på hjemmesiden nogle artikler om emnet. De findes øverst i den sorte bjælke under temaet Bevar dit hus.

Rasmus Jørgensen fra familiefirmaet KALK A/S kan svare på alt, hvad der er værd at vide om kalkning

Rasmus Jørgensen fra familiefirmaet KALK A/S kan svare på alt, hvad der er værd at vide om kalkning

 

Udgivet i DBF