Mobildækningen trækkes igen i langdrag – denne gang af kommunen

Udsigterne til, at TDC får genetableret ordentlige sendeforhold for mobiltelefoner og mobilt bredbånd i Dragør, er stadig lange. Før sommerferien lovede TDC ellers at få fart på en ny sendemast i stedet for den tidligere, der pludselig blev revet ned i marts. Men nu ser det igen ud til, at vi som borgere skal vente i yderligere mange måneder.

TDC har ellers en slagplan klar, men nu er det kommunen, som er stopklods. TDC ønsker en ny 30 meters mast på samme sted, som den midlertidige sendemast i dag står syd for Dragør Skole Nord. Og to master skal blive til én, idet TDC tilbyder at huse sirenerne, der hænger på en mast ved siden af.

Men politikerne i Dragør tør ikke sige ja til den nye sendemast, fordi mange beboere i villakvarteret omkring masten har klaget ved en nabohøring. Så ved et møde i By- og planudvalget tirsdag den 9. august blev et flertal i udvalget enige med sig selv om, at:   “sagen sendes tilbage til nærmere undersøgelse af alternative placeringer, herunder på offentlige og selskabsejede arealer. Forvaltningen bemyndiges til at gennemføre nabohøringer af evt. nye placeringer inden en ny fremlæggelse for udvalget.”

Det betyder på godt dansk, at vi ikke p.t. får den sendemast, som TDCs teknikere anbefaler. Der er nu to løsninger: en alternativ, dårligere placering eller en placering på det teknisk set ideelle sted, på trods af naboprotester. Og uanset hvilken løsning, vil processen betyde mange måneders forsinkelse, før TDC igen kan give ordentlig mobilforbindelse i Dragør Gamle By.

TDSs teknikere har til beslutningsprocessen udarbejdet et dækningskort, der fuldt bekræfter, hvad massevis af Dragør-borgere har vidst i månedsvis: at der stort set ikke er TDC-dækning i den østlige del af kommunen. TDC har i tilsvarende mange måneder benægtet, at der skulle være noget galt med deres dækning, men nu leverer de altså beviset for det modsatte:

MobDækningedited

TDCs kort ser måske lidt uoverskueligt ud, men budskabet er klart: Inden for den store røde cirkel er der stort set ingen mobildækning. Og den røde cirkel ligger lige præcist over Dragør Gamle Bydel. Farverne på kortet betyder: BLÅT – god dækning, GULT – meget dårlig dækning specielt indendørs, RØD – ingen dækning indendørs.

Den tidligere mast, der fungerede fint, ses som en rød prik markeret “Close Down Old Site”. Den befandt sig på det gamle posthus på Stationspladsen.

Den nye mast, som TDC foreslår, men som politikerne ikke vil tillade (endnu ?), er placeret øverst i kortet ved spidserne af de tre grønne vinkler. Den skulle med fordoblet højde give god dækning til hele den østlige del af Dragør Kommune.

 

Udgivet i DBF

Intro-tur for nye beboere

Fællesskabet er et af de særlige træk ved at bo i Dragørs gamle bydel. Vi bor så tæt, at vi mærker hinanden døgnet rundt, og netop nærheden er afgørende for mange, når de vælger at bosætte sig her i den pittoreske del af vores kommune.

Netop de nye husejere er fokus for Beboerforeningen for Dragør Gamle By med et nyt initiativ. Vi synes, at alle skal føle sig velkomne og have muligheden for at indgå i vores fællesskab. Derfor inviterede vi forrige weekend alle familier, der de sidste par år er flyttet ind i vores bydel.

BYTURedited

Arrangementet startede med en spadseretur rundt i gaderne, hvor vi diskuterede lokal byggeskik, små finurligheder ved huse og haver, byplanvedtægt og ikke mindst det gode naboskab. Mange nye indbyggere fortæller, at de netop glæder sig til eller allerede har mødt det berømmede naboskab i Dragør, der som regel ikke findes magen til i etageejendomme eller mere anonyme villakvarterer. Det gode fællesskab er en af de allerstørste kvaliteter ved Dragør, siger de nye beboere.

Rundturen i byen foregik i blidt snevejr, så en omgang hed Dragør-punch i et af de små, gule huse var mere end velkommen som afslutning. Her gik snakken blandt de fremmødte videre, og i foreningen er vi sikre på, at arrangementet ikke bare har givet indtryk af Dragørs historie og byggeskik, men også skabt en række nye bekendtskaber.

I alt var cirka 30 personer med på det nye initiativ, og hvis der fremover er lige så stor interesse for en sådan intro-dag, vil Beboerforeningen gøre den til en fast tradition.

 

Udgivet i DBF

Behandlingen af Dragørs fredningssager vil trække ud i månedsvis

De 16 husejere i Dragør Gamle By, som har fået varsel om, at Kulturstyrelsen vil fjerne fredningsbeskyttelsen af deres hus, skal væbne sig med stor tålmodighed. Uanset om man har klaget eller ej, vil det vare mange måneder, før affredningerne bliver behandlet i styrelsen og dernæst i Det Særlige Bygningssyn.

Kulturstyrelsen er fra 1. januar 2016 blevet til Slots- og Kulturstyrelsen, og cirka 75 medarbejdere i fredningsafdelingen forflyttes nu til Nykøbing Falster. Desuden er selve fredningsgennemgangen meget kraftigt forsinket, så alt i alt er der ingen hos myndighederne, som p.t. kan give svar på, hvornår sagerne i Dragør bliver behandlet.

Beboerforeningen for Dragør Gamle By har i tæt samarbejde med ejerne samlet dokumentation om hvert enkelt af de affredningstruede huse. Materialet er stillet til rådighed for ejerne, som i mange tilfælde har brugt det som udgangspunkt for en klage over Fredningsgennemgangens resultat. Formelt er der ikke åbent for klageadgang endnu, idet der kommer en senere høring i forbindelse Det Særlige Bygningssyns individuelle sagsbehandling.

Beboerforeningen har dog rådet sine medlemmer til at dokumentere eventuelle misforståelser og forkerte oplysninger allerede nu, så de kan indgå i myndighedernes materiale med det samme. Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder en samlet indstilling om hvert enkelt hus til behandlingen i Det Særlige Bygningssyn. Det indsendte materiale bliver ikke direkte vedlagt indstilingen, men en sagsmedarbejder i Styrelsen gennemgår husejernes materiale og supplerer indstillingen med eventuelle korrigerede eller nye oplysninger.

Gennemgangen af de fredede ejendomme i Dragør fandt sted i efteråret 2013, og de mange foreslåede affredninger har vakt protester af både kulturhistoriske, miljømæssige og juridiske årsager. Beboerforeningens bestyrelse sendte den 26. marts 2014 nedenstående henvendelse til Folketingets Kulturudvalg, Kulturministeren, Kulturstyrelsen og Dragør Kommune:

Fredningsgennemgangen er til skade for kulturmiljøet – bygningsfredningsloven bør laves om

Beboerforeningen for Dragør Gamle By, der er Den Gamle Bys bevaringsforening, har med stor beklagelse modtaget Kulturstyrelsens orientering om, at man i forbindelse med Kulturstyrelsens gennemgang af Danmarks fredede ejendomme indstiller 17 af Dragørs 81 fredede ejendomme til affredning.

Mange i Dragør har fulgt arbejdet med fredningsgennemgangen nøje, og Beboerforeningen har bl.a. afholdt et velbesøgt borgermøde, hvor også Kulturstyrelsen deltog. Kulturstyrelsen har været budt meget velkommen i Dragør.

I dag må vi imidlertid konstatere, at fredningsgennemgangen kan blive til skade for arbejdet med at sikre kulturmiljøet i Dragør. Vi er oplyst af Kulturstyrelsen om, at affredningen er sket, fordi man ikke freder samlede miljøer men alene enkelte huse – heller ikke disse huses omgivelser.

Det vigtige i Dragør er den kulturhistoriske helhed

Det kulturhistorisk vigtige i Dragør er imidlertid det samlede miljø, hvor det i høj grad er husenes ydre, der er det afgørende samt samspillet med nabohusene. Der er heldigvis også mange enkelthuse, der har bevaret sit autentiske indre, men det er det samlede bevarede kulturmiljø med den bevarede havn, der bl.a. har betydet, at Dragør i 2013 har opnået status som national seværdighed med ret til at markere os med Det Brune Johanneskors.

De fleste af Den Gamle Bys huse er fredet i den tid, hvor man opererede med både A og B fredninger, hvor de sidste alene blev fredet pga. husenes ydre. Hele gadeforløb blev dengang fredet. Siden er der kun sket enkelte, supplerende fredninger.

Situationen i forbindelse med Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang er, at det er mange af de tidligere B-fredninger, der foreslås affredet.

Ud over at det er en uheldig situation for de 17 ejere, kan det således nemt blive et alvorligt problem for hele Dragør Gamle By, når enkelte huse i en fredet husrække bliver affredet.

Måske er bygningsfredningsloven problemet

Vi ser det også som et problem i forhold til bygningsfredningsloven. Det paradoksale er nemlig, at hver gang bygningsfredningsloven de seneste mange år er blevet ændret, er det blevet understreget, at fokus i høj grad bør være på samlede miljøer og ikke blot på enkelte huse. Men beskyttelsen af de samlede miljøer er alene lagt i hænderne på kommunalbestyrelserne, uden at de har fået andre redskaber end planloven og lokalplaner. Når man derfor i dag effektivt vil håndhæve bevaringshensyn, så er det eneste tilstrækkelige redskab altså udelukkende bygningsfredningslovens fredningsbestemmelser.

I Dragør har vi både nogle politikere og en forvaltning, der gør et flot arbejde for at sikre vores bevaringsværdige by. Dragør har således en bevarende lokalplan, som har været forbillede for mange andre bevarende lokalplaner i Danmark.

Men i praksis er fredningsbestemmelserne en større sikring. Dette er således tilfældet, hvor der i forbindelse med en byggesag skal tages stilling til en større ombygning. Hvis denne overholder lokalplanens generelle bestemmelser, gives der tilladelse, selvom huset måske helt skifter karakter – fra f.eks. et ”ydmygt” fiskerhus til et større – mere luksuspræget – hus – blot det overholder ”Dragør-stilen”. Dette vil Kulturstyrelsen ikke tillade i et fredet hus.

Beboerforeningen har efter telefonisk kontakt med Kulturstyrelsen fået oplyst, at også Kulturstyrelsen netop har erfaret denne uheldige forvandling af flere af Dragørs huse, som affedningen nu desværre bidrager til yderligere vil fortsætte.

Dette er en stor fejl. Hvis en så stor del af Dragørs huse indstilles til affredning, bør der gennem en ændring af bygningsfredningsloven sikres alternative redskaber, som kan håndhæve kulturmiljøet. Groft sagt kan man sige, at den ændring af loven, som i sin tid afskaffede B-fredningerne – trods bygningsfredningslovens intention om det modsatte – har gjort mere skade end gavn i forhold til landets kulturmiljøer.

Venligst genovervej

Med Dragørs tildeling af Det Brune Johanneskors fik byen en herlig anerkendelse for det store arbejde, både Dragør Kommune og byens husejere gør for at bevare byens historiske udtryk. Men vi er nu bange for, at de mange affredninger i Dragør vil kunne føre til slækkede krav og øgede dispensationer fra lokalplanerne, ligesom husejernes motivation for at gøre en bevaringsindsats ligeledes kan blive svækket.

Vi vil derfor opfordre til, at Kulturstyrelsen genovervejer de mange affredninger i Dragør. Og hvis Kulturstyrelsen ikke finder, at dette er muligt indenfor den eksisterende Bygningsfredningslovs ramme, opfordrer vi til, at man revurderer bygningsfredningslovens bestemmelse, så de bringes i overensstemmelse med bygningsfredningslovens egen intention om at sikre samlede kulturmiljøer.

Beboerforeningen har i den forbindelse noteret sig, at Regeringen i andre sammenhænge – den nyligt fremlagte arkitekturpolitik samt den nyligt fremlagte handlingsplan på turistområdet – efterlyser større opmærksomhed på kulturmiljøområdet. Det er derfor nærmest paradoksalt, at den danske lovgivning, der regulerer området, er ved at være den største hindring.

Med venlig hilsen Hanne Bendtsen, Formand for Beboerforeningen for Dragør Gamle By

KulturBiledited

 

 

Mange husejere i Dragør klager over Slots- og Kulturstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger i Den Gamle Bydel. 

 

Fredningsrapporten

Rapporten over hver ejendoms fredningsværdier udarbejdes efter et ensartet grundlag. Kulturstyrelsen har udarbejdet et skema, der benyttes til at beskrive bygningerne. Som støtte til vurderingen hører en vejledning, der skal sikre at beskrivelserne bliver ensartede.

 

Beboermødet

Onsdag den 25. september 2013 havde Beboerforeningen inviteret til beboermøde i Dragør Skoles aula omkring fredningsgennemgangen.

Kulturstyrelsen havde sendt medarbejderne Simon Harboe og Nanna Secher Larsen, som dels gav en orientering om selve fredningsgennemgangens forløb – og dels forsøgte at svare på konkrete spørgsmål fra foreningens medlemmer.

I spørgerunden lagde Simon Harboe ud med en beroligende erklæring:

– Jeg er ked af, at affredninger er kommet til at fylde så meget i opfattelsen af fredningsgennemgangen. Det har aldrig været hensigten at få affredet et vist antal huse, og den hidtidige praksis har vist, at det højst er omkring 10 procent af husene, der bliver indstillet til affredning. Og i visse tilfælde er der kun tale om delvise ophævelser. Tværtimod er vores opgave at beskrive netop hvilke kvaliteter, som det enkelte hus har, og at formulere præcist hvorfor det derfor er fredet.

Simon Harboe understregede, at et hus i Dragør slet ikke har samme type fredningsværdier som en stor herregård, og at det heller ikke er meningen:

– Når vi går gennem Dragør, så forventer vi jo ikke gyldenlædertapeter og høje paneler af ædeltræ. Husene her er jo meget mere ydmyge, men har også deres specifikke kvaliteter. Det er dem vi skal beskrive.

Kun beskyttede udvendigt

Langt størsteparten af de 81 fredede ejendomme i Dragør kommune er de tidligere B-fredninger, som blev gennemført op til 1980. Det betyder, at de kun var beskyttede udvendigt, og at der frit kunne bygges om indvendigt. Mange af Beboerforeningens medlemmer ønskede på mødet nogle konkrete udsagn om, hvordan en ombygning indvendigt i dag kan komme til at påvirke husets fremtidige status som fredet.

Simon Harboe gav en række eksempler til oplysning om det problem:

– Selve planløsningen, altså husets rumfordeling på etagerne, er vigtig. Den er generelt let at gennemskue, specielt her i Dragør, hvor den jo stort set er ens. Der er lavet senere meget åbne planløsninger i nogle huse, men det er ikke nødvendigvis årsag til en affredning. Vi kigger på, om der mangler virkelig meget i det indre, og meget kommer også an på det enkelte hus. I visse tilfælde vil man også få lov til at genopføre bygningsdele, hvis man nogenlunde præcist kan dokumentere, hvad der er fjernet.

– Hvis der er gravet ud i gulvet, så loftshøjden er blevet meget stor, eller hvis der er bygget loft op i kippen, så kan vi i hvert fald konstatere, at huset ikke fremstår autentisk.

– Der kan sagtens være bygget meget om i et fredet hus. Det kan være et naturligt resultat af husets alder og historie. Det vi kigger på, er om det passer til huset. Det som betyder noget er, at de særlige kvaliteter fortsat er tydelige.

– Køkken og badeværelse i en gammel ejendom er alligevel bygget om så mange gange, at det sjældent er den slags, der bliver afgørende.

Her på hjemmesiden vil vi fortsat løbende opdatere med seneste nyt om fredningsgennemgangen i Dragør.  

Udgivet i DBF

Pas godt på din nabo

Det er sjældent, at vi hører om dårligt naboskab her i Dragør Gamle By. Men desværre opstår det oftere og oftere i forbindelse med ejerskifte.

De fleste af vores nye naboer køber hus, fordi de er tiltrukket af vores dejlige miljø i den tætbyggede by. Vi får hurtigt kontakt med hinanden over plankeværket og på gader og stræder. I de tilfælde bliver man hurtigt involveret i det sociale liv i foreninger og på bænken til et glas vin.

Når problemerne opstår, er det som regel i forbindelse med en anden type ejerskifte, der efterhånden er udbredt i den gamle bydel. Det er f.eks. en ejendomshandel efter dødsfald, hvor huset ombygges og optimeres til det yderste for at kunne trække så mange penge som muligt ud ved salg til en tredjepart. Og så er et helt nyt fænomen dukket op inden for de seneste måneder: Projektsalg. Det betyder, at et eksisterende hus fuldkommen nedrives, hvorefter et helt nyt opføres i helt andet udseende, dimension og anden placering på grunden. Og med henblik på salg til en helt ny ejer.

I mange af de sidstnævnte tilfælde får vi i Beboerforeningen henvendelser fra naboer, som er bekymrede, vrede og i hvert fald meget utilfredse med de ændringer, de bliver udsat for. Konkret kan det dreje sig om opførelse af tilbygninger, som lukker en udsigt for bestandig, nye kviste eller tagvinduer, som giver frit udsyn ned i ens gårdhave, eller måske en ny beplantning, som i løbet af kort tid vil vokse over ens egne vinduer.

I Beboerforeningen har vi ofte kontakt med kommunens tekniske forvaltning, også i mange af disse konkrete sager. Og mange byggesager bliver desuden behandlet i Dragør Bevaringsnævn, hvor vores forening også har en plads. Derfor ved vi, at ombygningerne og ”forbedringerne” af de gamle huse foregår inden for rammerne af bygningsreglement og den bevarende lokalplan. Og vi ved også, at kommunens folk gør en meget stor indsats for gennem dialog at vejlede bygherrerne, så eventuelle nye idéer ikke udvikler sig alt for ekstremt i forhold til vores traditionelle byggeskik.

En del bliver ændret til det bedre ved kommunens indsats, og f.eks. når to naboer bliver enige, så ikke alene løsningen holder, men samtidig det gode naboskab.  Men desværre må vi ofte give naboerne den nedslående besked, at de må finde sig i ændringerne, fordi de opfylder lovens bogstav.

Og det er så her, at begrebet det gode naboskab kommer ind. Vi bor så tæt i Dragør, at der bør tages helt særlige hensyn. Vores forfædre har faktisk været ret gode til det. Gader, stræder og pladser – og ikke mindst de mange små slipper er typisk indrettet sådan, så man generer sine naboer mindst muligt. Man har søgt at begrænse placeringen af kviste og tagvinduer, så man tager nabohensyn, og nordvendte vinduer mod nabo og skel har typisk matte ruder. Også placering af skure og beplantning er gennem generationer foretaget på en fornuftig måde.

Når vi bygger om, udvider, river ned og bygger nyt, skal vi skele til andet end de konkrete paragraffer. Gå selv en tur i vores smalle gader, kig på husene, og lad dig inspirere af den unikke byggeskik, der organisk og faktisk meget rationelt i århundreder har udviklet sig i vores lille by med de mange mennesker. Her er hensynet til hinanden så at sige indbygget i de gulkalkede længer.

Lad os også slå fast, at det ikke er forkert at forsøge at sælge byens huse til højeste pris, og at ombygge, så man af får mest ud af sin indsats. Men der kommer altså en hverdag, hvor vi også fortsat skal kunne have det godt med hinanden. Prøv at sætte dig i en nabos sted, før du ombygger – sætter en kvist, bygger et skur, planter et højtvoksende træ.

Og frem for alt, lad os få en snak om disse ting – med politikerne i forbindelse med administrationen af byens ejendomme, mellem naboer – og så vidt muligt kommende naboer – på gader og stræder og over hækken. Og også gerne med vores lokale ejendomsmæglere, som er i første række, når drømmene om eget hus i den gamle by skal realiseres.

Vi vil i Beboerforeningen opfordre til, at vores medlemmer tager diskussionen op – meget gerne i vores beboerblad, her på vores hjemmeside og på den kommende generalforsamling til marts.

Lad os på en gang bevare både vores værdifulde kulturmiljø og det gode naboskab, samtidig med at vi selvfølgelig skal udvikle vores by og huse, så de matcher tidens krav. Det kan godt lade sig gøre.

                                                                                                       Hanne Bendtsen

 

Udgivet i DBF

Store Kalkedag på havnen

 

Der var stor interesse for at svinge kalkkosten, da Beboerforeningen i september holdt kalkedag. “Offeret” var det lille beghus på havnen, og der var professionel vejledning.

Mange havde mod på at tage en tur med kalkkosten under kyndig vejledning af byens murere

Mange havde mod på at tage en tur med kalkkosten under kyndig vejledning af byens murere

To af byens murermestre, Kim Neuman og Gert Petersen, var klar med demonstration og gode råd, og Rasmus Jørgensen, 2. generations indehaver af leverandøren KALK A/S, gav tekniske oplysninger.

Beboerforeningen holdt arrangementet, fordi mange beboere i Dragør Gamle By henvender sig og er usikre på den rigtige måde at kalke på. Og det er ikke nogen videnskab, bare man kender de rigtige fif. Kalkning er faktisk et godt gør-det-selv-arbejde, og kalk er både holdbar og billig.

Og at en god kalkning er overkommelig at udføre, fik de mange fremmødte bevis for. For de, som er interesserede i mere viden, specielt om den særlige lyse gule Dragør-farve, har vi her på hjemmesiden nogle artikler om emnet. De findes øverst i den sorte bjælke under temaet Bevar dit hus.

Rasmus Jørgensen fra familiefirmaet KALK A/S kan svare på alt, hvad der er værd at vide om kalkning

Rasmus Jørgensen fra familiefirmaet KALK A/S kan svare på alt, hvad der er værd at vide om kalkning

 

Udgivet i DBF

Foreningen sætter rekord i medlemstal

Beboerforeningen for Dragør Gamle By kunne på generalforsamlingen i marts 2015 konstatere, at den nu har flere medlemmer end nogen sinde før i foreningens 35-årige historie.

Fredningsgennemgangen og dens konsekvenser for den gamle bydel var et af hovedemnerne på generalforsamlingen. I bestyrelsens beretning hed det bl.a., at som udgangspunkt har Beboerforeningen været meget tilfredse med denne gennemgang, hvor landets fredede ejendomme bliver beskrevet, så man kan se, hvilke fredningsværdier, der er tale om. Men sagen vedrører i høj grad hele vores kulturhistoriske miljø i Dragør. Kulturstyrelsens overvejelse om affredning af 16 huse i den gamle by, har selvfølgelig været en ubehagelig overraskelse for 16 af vores naboer, der er glade og stolte over at bo i og passe på deres fredede hus. Fredningsgennemgangen og de overvejede affredninger har vist, at denne gennemgang ikke er en støtte for kulturmiljøer, snarere tværtimod.

Hvis Kulturstyrelsen får magt som agt i denne sag, så vil vi få en del affredninger i Dragør.  Ud over den kedelige signalværdi, der ligger heri – selvfølgelig i særlig grad overfor de affredede bygningers ejere, så har vores kulturmiljø fået en ekstra udfordring. Det er grotesk, at bygningsfredningslovens intention, som alle fagfolk synes at være enige om, at bevarelse af kulturmiljøer er så vigtig, tilsidesættes ved denne gennemgang.

Samtidig håber Beboerforeningen meget, at al vores og jer husejeres indsigelser og kritik vil få Kulturstyrelsen til at se noget blidere på Dragør i forbindelse med deres videre overvejelser omkring affredning i byen. Vi mener i bestyrelsen, at vi har gjort, hvad vi kunne for at få Kulturstyrelsen overbevist. Og vist nok lige til stregen.

Og til ejerne af de fortsat fredede ejendomme hed det, at de ikke bare skal puste ud, og sige, så slap vi igennem nåleøjet – og lægge fredningsdokumentet i arkiv. I skal sikre jer, at Kulturstyrelsens beskrivelse af jeres ejendom er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er jo netop dette fredningsdokument, som vil blive Kulturstyrelsens udgangspunkt i forbindelse med fremtidige byggesager og godkendelser. Grundlaget skal være i orden.

Beboerforeningen og alle I er jo i høj grad involveret i netop Dragør gamle bys vedligeholdelse. Dog skal vi stadig være opmærksomme på – som det er gjort talrige gange på vores generalforsamlinger, at der ikke snigende sker en udvikling, så vores kulturmiljø smuldrer mellem fingrene på os. Mange af jer kender f.eks. Tårbæk, der som Dragør betegnes som en hyggelig by, men de historiske værdier i Tårbæk er gennem talrige til- og ombygninger mere eller mindre forsvundet. Sådan er det ikke i Dragør, derfor måske også den internationale opmærksomhed. Men jeg vil meget gerne understrege – og her er jeg sikker på, at jeg taler for os allesammen – at nok levede vores forfædre her i byen for 200 år siden, men byen skal også fungere i dag, og skal også gøre det om 200 år.

Og med hensyn til havnen, så har det jo været en lang historie. På et tidspunkt blev der foreslået boliger, og der har været foreslået store monumentale bygninger som internationalt svømmeanlæg, et kulturhus og et større hotel. Heldigvis synes der i dag at være faglig enighed om, at havnen også fortsat skal fastholdes til maritime formål, både til lands og til vand. Den tidligere tænketank er netop kommet med et nyt forslag, som fokuserer på det maritime, og man fokuserer på vigtigheden af, at Dragør Havn er et offentligt sted – at det også er vores havn. Beboerforeningen har fulgt denne havnehistorie alle årene, ja vi sad med i bedømmelseskomiteen for udnyttelse af Dragør Havn for godt 10 år siden. Nogen siger, at der ikke er sket noget siden færgen stoppede, men det er jo ikke rigtigt. For siden da er der sket en enorm udvikling af fritidssejladsen, hvor Dragør Havn regnes for en af hovedstadsområdets mest attraktive. Og samtidig er turistantallet i Dragør vokset nærmest eksplosivt, både til lands og til vands. Dette har øget behovet for bådpladser om vinteren og parkeringspladser om sommeren.

Beboerforeningen opfordrede på generalforsamlingen vores politikere til fire ting:

  1. at havnen fastholdes som vores alles havn
  2. at udnyttelsen af havnen fastholdes til maritime formål
  3. at det kulturhistoriske samspil mellem havnen, den gamle by og landskabet fastholdes
  4. at udviklingen i Dragør Havn sker med omtanke og den kvalitet, der gerne skal vedblive at være Dragørs varemærke

Dette, synes vi, skal være den generelle ramme for vores by, havn og landskab.

 

Årsberetningen i sin helhed, samt det fulde referat af generalforsamlingen findes i menuen øverst under punktet Hvem er vi?

Udgivet i DBF

Dragørs affredninger i medierne

Søndags-Politiken, Radioavisen og en række andre medier sætter nu fokus på problemerne omkring fredningsgennemgangen. Dragør Gamle By bruges som eksempel på, hvordan affredninger af enkelte ejendomme kan true hele det samlede kulturmiljø.

Men Dragør er ikke det eneste sted, som er truet, fortæller journalisterne. Samme proces er i gang i byer som Aabenraa, Rønne, Næstved og sågar i de historiske kvarterer i Indre By i København.

I forbindelse med medieomtalen vil  Beboerforeningen kraftigt understrege, at vi støtter den eksisterende bevarende byplan for Dragør Gamle By, og at vi også værdsætter den indsats, som den lokale byggeforvaltning gør for at værne om huse og kulturmiljø i den gamle by.

Læs Politikens artikel på nettet her:

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2516072/gaet-hvilket-hus-der-ikke-laengere-skal-vaere-fredet/

Udgivet i DBF

Generalforsamlingen 2014

Beboerforeningen havde generalforsamling onsdag den 19. marts 2014. Blandt de mange emner var fredningsgennemgangen, havnens fremtid samt turismen og den gamle bydel.

Referat fra generalforsamlingen og formandens beretning finder du under menupunktet i den sorte bjælke ovenfor Hvem er vi? 

 

 

Udgivet i DBF

Protest mod herreløse hundelorte

LORT#2edited

En solskinssøndag i februar var Dragør Gamle By pyntet op med dannebrogsflag. I de små gader, på Kongevejen og på Badstuevælen var der snesevis af små, festlige papirflag.

Anledningen var nu knapt så festlig. Nogle af os ukendte aktivister havde åbenbart villet erindre om en af byens daglige plager: mængderne af herreløse hundelorte. Beboerforeningen kom tidligere på vinteren med dette nødråb i Dragør Nyt:

Lorte-kalender

De mange mennesker, som for tiden arbejder i Dragør med TV-optagelser af næste års julekalender, har fået et noget blandet indtryk af vores ellers dejlige by.

Deres fodtøj, deres kabler og deres grej bliver konstant indsmurt i hundelort, hvor end de bevæger sig. Som en af medarbejderne sagde forleden: ”Vi er vant til at arbejde mange mærkelige steder, men Dragør slår altså rekorden. Vi har aldrig lavet optagelser i en by med så mange hundelorte”.

Det er jo en meget kedelig konstatering, men desværre må vi indrømme, at TV-folkene har ret. Dragørs gamle bydel er helt utroligt tilsvinet af hundenes efterladenskaber. Det generer mange af os i vores dagligdag, og i dette tilfælde betyder det, at en masse TV-folk nu ikke bliver positive ambassadører for vores by, men til gengæld vil fortælle andre, at i Dragør må de udføre deres arbejde vadende rundt i hundelort.

Den nye legeplads på havnen har desværre allerede udviklet sig i samme retning. Den betragtes åbenbart af nogle som et hundetoilet, hvilket kan bekræftes af børn, forældre og bedsteforældre, der har travlt med ulækker rengøring, når de har været på legepladsen.

Problemet er stort, og har været diskuteret før. Beboerforeningen for Dragør Gamle Bydel vil endnu en gang drøfte det med kommunen. Husejere har efter lovgivningen ansvar for, at folk ikke ”glider i lortet” og kommer til skade ud for deres ejendom, og kommunen har selvsagt også et ansvar.

Men det største ansvar ligger efter Beboerforeningens opfattelse hos hundeejerne.  Det er rigtigt dårligt naboskab at være ligeglad med, hvor ens hund placerer sine efterladenskaber. Det er så dårligt naboskab, at vi som naboer bør påtale det over for hundeejerne. Svineriet bidrager desuden til, at hundene bliver mindre og mindre velkomne i vores gadebillede – det er synd for hundene og langt de fleste hundeejere, der ikke kunne drømme om at efterlade et sådant visitkort ud for andres ejendom eller på offentlige steder – f.eks. på børnenes legeplads.

LORT#3edited

Mange steder i byen forsøger de enkelte grundejere at bekæmpe svineriet. Desværre åbenbart uden det store resultat.

Udgivet i DBF

Historien om de dragørske gårdhaver

HAVE_1edited

De særlige små haver i Dragør gamle by er nu beskrevet i et hefte, som udgives af Beboerforeningen i samarbejde med Dragør Kommune, som også har støttet publikationen. Alle husstande i den gamle by modtager heftet med tekst og billeder.

Heftet henvender sig både til de, som allerede har en gårdhave og dem, som gerne vil inspireres, samt selvfølgelig alle med interesse for de helt særegne gårdhaver, som er en del af Dragørs kulturmiljø.

Mange haveejere har givet tilladelse til fotografering på deres enemærker, og der er historiske fotos af gamle gårdhaver, plus en vigtig information om, hvad kommunens bevarende lokalplan faktisk siger om indretning af uderummene.

HAVE_4edited

Hver gårdhave har sin egen hyggelige stemning, gerne med en fredelig krog

 

Udgivet i DBF