Årsberetninger

Her bringes årsberetningerne, der aflægges på Beboerforeningens generalforsamling

Formandens beretning på Generalforsamlingen, 16. marts 2017

Lige som man troede, at dette beretnings år ville blive roligt, så sker der alligevel altid noget i vores by, som kræver lidt opmærksomhed. Denne generalforsamlingsperiode er ingen undtagelse. Beboerforeningen er dog ikke bare lynafleder, men vi forsøger os altid med konstruktiv debat og gode råd, hvor der er behov for det, indadtil som udadtil.

Lad mig starte med LED-lys
Det seneste spørgsmål, der har givet anledning til røre i byen, er udskiftningen af vores udendørs belysning til LED-pærer. Selvfølgelig er LED-pærer fremtidens belysningsform. Men belysning er en afgørende del af oplevelsen af Dragørs bevaringsværdige bymiljø. De prøveopsatte Lamper er ikke acceptable. Vi har i bestyrelsen fulgt udviklingen på LED-markedet og har set, hvordan andre kommuner med bevaringsværdige områder håndterer udskiftningen fra gammel til ny lyskilde. Vi føler os overbeviste om, at der findes bedre alternativer end de prøveopsatte lamper i den gamle by.

Det var i sin tid vores gamle stadsarkitekt Povl Abrahamsens værk at placere lamperne i byen, så de giver det bedste lys for borgerne, generer mindst muligt og samtidig arkitektonisk er med til at fremhæve byens silhuet og bevaringskvaliteter uden, at det har karakter af illuminering eller projektørlys. Vi har da heller ikke hørt mange klager over den eksisterende belysning. Men vi har hørt fra mange fagfolk, at gadebelysningen i den gamle by er udført med usædvanlig stor arkitektonisk fornemmelse. Det kan let blive ødelagt, hvis der ikke passes på. Forsøgslamperne matcher simpelt hen ikke vores tætte og bevaringsværdige by.

Mange af jer har heldigvis også reageret, både på Facebook og i Dragør Nyt, at lyset blænder – både de gående men også beboerne inde i deres huse oplever fuldt blus i både stuer og soveværelser – både lyset på de høje master og på parklamperne volder kvaler.

Vi er vant til et super godt samarbejde med kommunens tekniske forvaltning, men i denne sag er der kommet prop i kommunikationen. Vi havde forleden et møde med borgmesteren, der bedyrede, at man fortsat vil afprøve lamper, indtil alle er tilfredse. Vores kritik af manglende kommunikation omkring lampeprojektet, har borgmesteren heldigvis fulgt op, og vi er nu lovet et møde med forvaltningen, når de næste prøvelamper kommer op.

Grundlæggende må jeg sige, at det er fint at spare på strømmen, men når lyset bliver forfærdeligt, så er det dyrt for kulturmiljøet og for os beboere.

Information, information og atter information
Vi kan ikke forvente at hverken gamle eller nye beboere i byen er født med et indgående kendskab til byens lokale byggeskik og traditioner. Men som beboere har vi pligt til at sætte os ind i de regler og rammer, der gælder for netop vores boligområde. Man skal huske, at Den bevarende lokalplan jo ikke er sat i verden for at genere os, men netop hjælpe os med at håndtere vores huse på bedste måde. Men som vi har drøftet så mange gange her i Foreningen, så kræver det en konstant opfølgning med god information og vejledning til byens beboere.

Bestyrelsen gør, hvad vi magter og har forstand til, for at give den nødvendige vejledning. Og vi ved, at I beboere gør det i hverdagen hen over plankeværket til de nye.

Information kan vi bare ikke få nok af, hvis vi skal bevare vores fine by. Vi har derfor gennem Bevaringsnævnet foreslået Dragør Kommune at sende en orientering til alle husstande om de særlige vilkår der er ved at bo i en bevaringsværdig by – og vi ved, at Kommunen arbejder på teksten. Kommunen har jo også selv et stort ansvar for at værne om byens kulturmiljø – både generelt og ikke mindst i forbindelse med f.eks. gadebelysningen.

Dragør set udefra
Europa Nostra
Vi siger det selv gang på gang, at Dragør gamle by er en kulturhistorisk perle – endda af national og international størrelse. Det viser det brune Johanneskors også, som møder byens gæster ved indgangen til Store Magleby, og som fortæller, at her, har vi en national seværdighed. Det viser sig også, når Europa Nostra Danmark nominerer Dragør til Europa Nostras pris for god bevaringsindsats.
Det særlige ved bevaringsarbejdet i Dragør – i modsætning til de fleste andre steder er, at det her ikke bare er en myndighedsindsats; i Dragør er det jeres indsats – jer, jeres forfædre og forhåbentlig også jeres efterkommere, der har og fortsat vil passe på byens huse – som er årsagen til, at Dragør ser ud som Dragør gør i dag.

Unesco
Lige nu ser det ud til, at der er politisk tilslutning til ideen om at ansøge om at få den gamle by med dens havn optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Den 30. marts afholder kommunalbestyrelsen et internt seminar sammen med UNESCO-arbejdsgruppen, hvor man vil gå mere i dybden med problematikkerne omkring en sådan optagelse på Verdensarvslisten.

Turistkonference
Dragør Kommune afholdt i efteråret en turistkonference, hvor Beboerforeningen var blandt de inviterede – Tom og jeg deltog. Det var en god konference, hvor anbefalingen/konklusionen fra konsulenterne var, at Dragør fremover skulle satse på Kultur og Kvalitet.
Lad disse to K’er følge initiativer og beslutninger i Dragør fremover. Tivolisering af byen, med kulørte lamper, plastiktog og simpelt butiks- og cafémøblement er ikke Beboerforeningens kop te. Det vil være fantastisk, hvis Dragørs politikere og beboerne i fællesskab kan støtte op omkring byens kulturmiljø.

Fredningslovgivning
Og så er det naturligt at give en status på fredningsgennemgangen. Vi har ikke fået nogen endelig tilbagemelding fra Slots- og Kulturstyrelsen, men noget tyder på, at vores mange møder og skriverier med Styrelsen, Bygningsfredningsforeningen BYFO og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, hvor vi pegede på den eksisterende lovgivnings mangler, faktisk er blevet hørt. Sådan læser vi i hvert fald kulturminister Mette Bocks udmelding for en måned siden, hvor hun vil se på fredningsinstrumentet, så det i højere grad afspejler, hvad der har fredningsværdi og hvad der ikke har i det enkelte hus. I Dragør er fredningsværdien jo i høj grad, det enkelte hus bidrag til byens samlede miljømæssige værdi. Det vil sige for de fleste fredede huse drejer det sig om husets ydre fremtræden og i mindre grad det indre.

Vi ved ikke endnu, hvordan ministerens udmelding vil blive fulgt op i lovgivningen, men vi ved, at vi i Beboerforeningen vil gøre alt for at skubbe på en god proces, så der tages hensyn til samlede kulturmiljøer og ikke bare enkeltstående huse.

Bevaringssituationen i Dragør gamle by
For vores ikke-fredede huse, de bevaringsværdige, har vi jo Lokalplan 25. Desværre viser flere eksempler fra de seneste år, at den ikke altid er et tilstrækkeligt redskab til at sikre bevaringen af byens huse. Denne problematik har Beboerforeningen lagt op til en drøftelse i Bevaringsnævnet i samarbejde med Dragør Museumsforening. Dragør Museum skal meget snart renoveres og vi håber meget, at det vil foregå som et skoleeksempel på, hvordan man gør det i Dragør, når det er bedst.

Det er ofte små forandringer, der er med til at ændre byens karakter. En af byens store udfordringer i øjeblikket er vinduer og døre. Vi ser både gamle og nye eksempler på, at der sættes vinduer i byens huse, der overskrider lokalplanen, manglende hjørnebåndsbeslag, moderne hængsler, termoruder eller termokit. Lokalplanen forbyder jo termoruder, og i en nylig sag er der ansøgt om franske altaner i tagkviste – også stik imod den bevarende lokalplan. Beboerforeningen skal opfordre vores politikere til at stå fast på deres vedtagne politik.

Der indgår også andre ting i vores samlede bevarede bymiljø
Dragør har været en gågadeby, siden engang i 70’erne. Derfor er det færdselsloven, der regulerer trafikanternes adfærd. Bløde trafikanter har fortrinsret, så biler skal tage hensyn. Hastighedsgrænsen er max. 15 km i timen. Og parkering er forbudt. Varekørsel til og fra beboere er tilladt, men efter 15 min. skal bilen forlade byen igen. Og så siger mange jo bare, ”Der er jo ingen sanktioner, så det går nok”. Det er korrekt, politiet har nok at gøre med mange andre ting, men prøv at sætte pris på vores smukke by og lad være med at parkere i gader og stræder. Det gælder også jeres gæster. Har man fået kørekort, så bør alle kunne læse og vide, hvad ”Gågade” betyder.

Det er klart blevet sværere at finde en parkeringsplads udenfor byen. Nogle af jer forsøger at klare det ved at inddrage egen grund, og andre forsøger at finde en plads i udkanten af byen i konkurrence med beboerne der, sammen med det stadigt stigende antal turister.
Der er klart behov for langsigtede P-løsninger, og her ser vi ingen anden mulighed, end at bilerne graves ned enten under Vestgrønningen eller ved Havnen. Og så må vi opfordre vores politikere til at kæmpe for en forbedring af de kollektive trafikmuligheder.

Men i alle tilfælde er det urimeligt, at nogle få bilister er ligeglade både med parkeringsforbuddet og med sine naboer. Det er et fælles ansvar at fastholde vores bevaringsværdige bymiljø med de rammer, der nu engang er sat.

Skilteskov
Et andet spørgsmål, som flere og flere påpeger overfor Beboerforeningen, er den voksende skilteskov, vi især ser ved butikkerne langs Kongevejen. Det er lidt paradoksalt, for Dragør har faktisk et rigtig fint skilteregulativ, som bare ikke altid overholdes og heller ikke altid håndhæves. Efter vores opfattelse har hverken beboerne eller byens gæster behov for en sådan skilteskov. Vi tror nærmere, at det virker negativt.

Skrammel
Vi er i Beboforeningen glade for, at det går vores handlende, restauranter og cafeer, både i byen og på havnen godt. Men i takt med succesen, har vi fået en ophobning ude på gaden af sofaer, borde og blomsterkasser, nærmest hele året. Det pynter ikke, og vi skal meget henstille til ejerne om at tilpasse sig den bevaringsværdige by og også tage hensyn til gåendes mulighed for at passere. Igen skal vi opfordre vores politikere til at være mere opmærksomme på både skilte og byens øvrige møblement.

Ødelagt brolægning
Et sidste lille bevaringsspørgsmål, der er med til at give vores by karakter, er vores brolagte gader og stræder. De holder til utrolig meget, men både ved gravearbejder og ved al for tung trafik gennem byen, ser vi et stigende antal lunker og sammentrykninger i byens gader. Vi beder jævnligt kommunen om at udbedre, men jeg vil også bede jer alle sammen være opmærksomme. Husk, når I får leveret varer, at det skal foregå med små varebiler. Vi har alle et ansvar for at passe på.

Et ganske lille pip om vores havn og de forandrer der står lige for. Jeg tror det bliver spændende at få bådværft og Cafe Espersen længere ud på havnearealet. Til gengæld er vi kede af den udbygning der snart sker på nettørringspladsen ved siden af Grusparkeringen. Beboerforeningen appellerede i vores høringssvar til, at man friholdt den del af det udlagte areal til den såkaldte nye skurby, så det fulde ind- og udkig over byen kunne fastholdes.

Hvad gør vi selv ved det?
Jeg vil kort nævne nogle af de initiativer Beboerforeningen har haft gang i i år. Et er vores løbende samarbejde med Dragør Kommune – og det påskønner vi. Vi har ud over turistkonference deltaget i de budgethøringer, der har fundet sted, hvor vi har påpeget behovet for en kommunal indsats i forhold til den gamle by. Jeg har deltaget i et møde omkring kultur- og fritidspolitik, hvor opfordringen til kommunen var, at spille aktivt med omkring vores kulturværdier. Og så har vi afholdt et par selvstændige arrangementer for byens beboere – Kalkdagen i efteråret – en vellykket kalkdag, med efterfølgende byvandring. Stor tak til de lokale håndværkere m.fl., der stillede op på en lørdag – og så her for kort tid siden havde vi en byvandring for nye beboere. Det er vores indtryk, at både kalkdag og byvandringer var en succes, som bestyrelsen gerne fortsætter.

De mere interne linjer
Om foreningen selv, skal jeg afslutningsvis nævne, at vi forsøger at benytte forskellige medier, når vi kommunikerer med jer: slipper i By og Land, Beboerbladet, Facebook samt hjemmeside og så den verbale ved køledisken i Irma og på gader og stræder. Vi oplever bestemt, også når vi er rundt med post, at vi bliver godt modtaget. Men tilmeld jer Facebook, så I hurtigt kan følge udviklingen i vores by. I kan se adressen i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Og så er det dejligt, at vi kan hjælpe mange beboere via vores Bevaringslager, hvor vi har ryddet grundigt op i efteråret. Vi får stadig ting ind, der ikke skal bruges mere i det enkelte hus og som vi kan levere videre hos andre i forbindelse med deres renovering.
Tak
Afslutningsvis skal jeg sige tak til bestyrelsen for en brav indsats i det forløbne år og til vores repræsentant i Bevaringsnævnet. I gør en stor indsats for byen. Men den allerstørste tak skal gå til jer alle sammen. Jeg nævnte at Dragør er nomineret til en pris for byens bevaringsindsats igennem mange år. I den ansøgning som Europa Nostra Danmark sendte til Haag, var fotografiet på forsiden fra vores Kalkdag. Selv om Europa Nostra måske lyder noget verdensfjernt, så drejer det hele sig om den enkelte borgers indsats for at bevare byen. Mange tak skal I have for det.

Og så er beretningen jeres!

 

Formandens mundtlige årsberetning aflagt på generalforsamlingen marts 2016:

I år vil jeg starte beretningen med at stille spørgsmålet, om hvorfor vi er så glade for at bo i Dragør Gamle By?

Dybest set, er husene jo noget småskravl i forhold til parcelhusene uden for vores by. Byggematerialerne er noget gammelt skidt, og vi må idelig have håndværkere til at holde sammen på det hele. Stuerne er små og vi må brokke møblerne godt sammen, for at få alle arvestykkerne til at være der. Børneværelserne har skrå vægge, og bilerne er der ikke plads til.

Det må noget andet, der får os til at holde af byen! Den danske byplanarkitekt, Jan Gehl, der rejser verden rundt og bistår med byfornyelse, siger det meget klart, ”i Dragør er der bygget af og for mennesker”. Vores by har en god højde, nogle tætte og trygge byrum, og så er byens materialer velegnede til at holde på solvarmen, strå, tegl, mursten og brosten. Den kompakte by har sit eget mikroklima og vindene blæser hen over os.

Og selvom vi bor tæt, så har man igennem århundreder taget hensyn til hinanden. Nordfacaderne, ind mod naboskel, har ganske få og kun absolut nødvendige vinduer, mange steder er ruderne endda blændede, så indkig til naboen ikke er mulig. Vi har en højde på plankeværkerne, der lige beskytter mod alt for meget indkig fra gaden, men alligevel er så tilpas lave, så vi også inde fra gården kan have forbindelse til det, der sker ude i byrummet. Vores forgængere har bygget med omtanke og med pli.
Og så kommer vi hinanden ved. Det ser vi tydeligt af de mange gadefester og fredagsmøder på byens bænke. Vi holder øje med nabohuset i dagligdagen, og når det er ferietid, deler snerydning og oprydning efter stokroser, og holder byen pæn og ren, når nu hundene ikke selv samler op. Vi kærer os faktisk om hinanden og om vores by.

Men det gode naboskab kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes bevidst for det, som i århundrederne før os. I sidste nummer af Beboerbladet skrev vi en artikel om det gode naboskab.
Sjældent har vi fået så mange positive kommentarer og ønsker om et par ekstra blade til de naboer, der blæser på både naboskab og på vores historiske by.

Ikke desto mindre er det gode naboskab blevet udfordret de seneste år, hvor der nogle steder er gennemført meget omfattende udbygninger af de små huse. Byggeprojekter, der mest af alt ligner økonomisk spekulation. Efter Beboerforeningens opfattelse, skal vores små huse ikke for alt i verden bygges om til mega-villaer.

Der eksisterer ganske vist nogle byggereglementer, og vi har den bevarende lokalplan 25. Men disse planer er ikke altid tilstrækkelige. I flere situationer kan husejere påberåbe sig en byggeret, som forvaltningen ikke altid har et lovmæssigt grundlag for at anfægte. Naboer høres i mange spørgsmål, men Kommunen har ikke altid hverken pligt eller ret til at gribe ind. Der er således ikke garanti for, at hensyn til naboskabet indgår i Kommunens administration. Og Bevaringsnævnet kommer kun ind i sager, som berører egentlige bevaringshensyn. Godt naboskab er først og fremmest noget, vi selv som beboere skal arbejde på.

Vi er ikke interesseret i uengagerede naboer, der bare rykker ind, bygger om og hurtigt rykker ud igen. Vi vil have naboer, der fanger byens rytme, tager imod og bidrager til det gode naboskab – og naboer, der også tager skyldigt hensyn til vores bevaringsværdigt så fine historiske bymiljø.

 Her er oplysning, oplysning og atter oplysning, den eneste vej frem. Vi kan ikke komme viftende med lokalplan 25, og vi kan ikke i alle situationer få et bevaringsnævn indover en sag, hvor det f.eks. bare drejer sig om hensynet til et godt naboskab.

Nej, godt naboskab vokser som sagt ikke ud af paragraffer, men ud af den glæde vi alle har ved at bo i en historisk by som Dragør. Jeg vil derfor opfordre til, at vi minder hinanden om de helt unikke kvaliteter, vi har i Dragør, ræk naboen en hjælpende hånd – forær evt. din nye nabo et medlemskab til Beboerforeningen. Det gode bo-miljø må ikke sættes over styr.

Byvandring for nye beboere

Det gode naboskab forudsætter selvfølgelig, at man ved, hvem naboen er. Derfor var det også en rigtig positiv oplevelse, da Beboerforeningen inviterede byens nye beboere på byvandring – en meget kold januar dag. Vi har jo et Turistkontor på Havnen, som er rigtig gode til at guide byens gæster rundt på historiske byvandringer, men er man ny beboer, har man selvsagt en ekstra stor nysgerrighed for, hvordan vores by og vores huse hænger sammen. Hvad må man, hvad kan man, og hvordan gør man. Hvad er det for nogle udfordringer, man står overfor og hvem kontakter man for et godt råd? Der blev lyttet og spurgt rigtig meget på vores lille rundtur, og der blev minglet. Der blev knyttet kontakter mellem gamle og nye beboere, så vi vil mene, at vores byvandring godt kan gentages en anden gang. Og godt, at vi her på Sydamager har en fastelavnstradition, der inkluderer en god varm rompunch. Den var tiltrængt efter halvanden time i byens gader.

Og så en serviceoplysning: I forbindelse med byvandringen har Dragør Kommune samt Dragør Lokalarkiv deponeret to eksemplarer af ”Historiske huse i Dragør” som låneeksemplarer. I siger bare til, hvis I vil låne.

Fremtid med forankring – Forvent forandring – Visioner og strategier for by og havn

Dragør Kommune har, i et strategioplæg, som netop har været til høring, fokus på visioner for Dragør. Det er en god diskussion, kommunalbestyrelsen har taget hul på. Men strategioplægget har efter Beboerforeningens opfattelse, ikke haft tilstrækkelig fokus på den unikke værdi, som de kulturmiljøer, både Dragør Gamle By og Store Magleby udgør. Havde tidligere idealister ikke kæmpet for bevaringssagen, så havde Dragør lignet en helt almindelig forstad til København. Beboerforeningen har sagt det før i forbindelse med kommuneplanarbejdet: ”Ude af øje, ude af sind”, så sikringen af vores kulturmiljøer bør have nogle ord med i visionen – og ikke bare, som det er noteret i forordet, at det er bevaringen, der gør, at vi vælger Dragør nu og i fremtiden.

I øvrigt har vi – i gennem året – et udmærket samarbejde med Dragør Kommune om bevaringen af vores by, ikke mindst via Bevaringsnævnet, men bevaringstanken skal holdes i kog hele tiden og en vision for den kommune, som rummer et par af landets fine kulturmiljøer, skal naturligvis også have fokus på disse kulturmiljøer, når man laver planer. Bevaringsarbejdet skal være prioriteret højt, også i den politiske bevidsthed.

Her fra talerstolen har jeg tidligere nævnt visionen om at få Dragør på den europæiske eller den globale verdensarvsliste. I det forløbne år har Dragør haft besøg af bestyrelsen for EUROPA NOSTRA Danmark inkl. protektoren Prins Joachim. Besøget var en stor succes, og byen blev virkelig lovet god vind med både at komme i betragtning til en europæisk anerkendelse, men også god vind med en global udmærkelse. Det er da visioner, der vil noget for Dragør.

Vi er i Beboerforeningen ikke blinde for, at jo mere opmærksomhed, der kommer på Dragør, jo mere sandsynligt er det, at der kommer flere gæster til byen.
Der er både danske og udenlandske eksempler på, at turisme kan føre til tivolisering og ødelæggelse af de værdier, turisterne oprindelig var kommet for – og de værdier, vi her har valgt at bo i. Så selvfølgelig skal vi være på vagt. Vi ønsker ikke tivolisering af Dragør. Men heldigvis er de turister, der kommer til byen, mennesker som os selv, der nyder de ting, som vi sætter pris på. De siver rundt i vores gader og hygger sig. Det er turister, der også bliver sultne og tørstige og bliver inspireret til at gøre indkøb i vores mange butikker. På den måde er turismen med til at fastholde vores mulighed for at handle lokalt. Vores store udbud af forretninger, ville nok ikke kunne eksistere alene af os 350 husstande og vi skal nødigt blive en soveby.

En sjov øvelse er, at gå ind på Instagram og se, hvilke billeder, der bliver lagt op af Dragør. Det er helt det samme, som jeg nyder ved at bo her, gaderne, stræderne, stokroserne, de fine huse, de skæve detaljer, havnen, strandengen, himlen og lyset. Billedet på den ideelle turistbrochure!

Men turismen har bestemt også en bagside. Det er jo ikke nyt. Og både vores kommune og vi borgere har jo lært at styre den, og det skal vi blive ved med. Nej, vi er vant til gæster, både enkelte kulturturister og busfulde af krydstogtturister, både forår, sommer og efterår, og nu også i december. Vi har det ikke som i Christiansfeld, hvor man ikke var vant til turister, men hvor UNESCO-udpegningen gav et boom, de slet ikke havde forestillet sig.

Beboerforeningen har sendt vores bemærkninger til kommunens strategisnak. Og vi har som nævnt bedt kommunen have fokus på vores kulturværdier, og på vores museer og Lokalarkiv, der er med til at formidle byens historie. Omkring forandringerne i havnen, har vi opfordret til, at man fastholder stejleplads og nettørringspladsen som grønne arealer og ikke bygger området til. Det er med til at sikre det fine udkig over Sundet og med til, at man fra vandet har et ubrudt indkig til den historiske by.
Og samtidig, lidt lavpraktisk, har vi bedt kommunen sikre, at vi stadig har parkeringspladser nok, både til fastboende og til gæster.

Jul i Dragør

Lige som sidste år vil jeg gerne takke jer beboere for den opbakning, I gav Jul i Dragør i 2015. Vi havde jo ikke ”Tidsrejsen” på fladskærmen til at markedsføre Dragør, men alligevel blev byen besøgt af rigtig mange, og dragørborgerne hyggede sig vist også selv rigtig godt. Der var igen i år et flot marked og en god stemning på Badstuevælen, og der var liv på gader og stræder. Og så var der utrolig smukt pyntet i mange dragørhjem; særligt blev levende låger også i år gennemfør med 24 fine små scenerier rundt om i byen. Deltagerantallet svingede fra omkring 40 til godt 150. Det var fantastisk, og jeg kan fornemme, at I er enige: Hvor er Dragør dog smuk, ikke kun i sommertiden, men også i juletiden.

Fredningsgennemgang / Kulturstyrelsen

Mindre flot er status for fredningsgennemgangen. Sagt med de mere optimistiske toner, så er det jo meget godt, at de bebudede 16 affredninger i Dragør, på nær en enkelt, ikke er gennemført. Forhåbentlig vidner det om, at man i Slots- og Kulturstyrelsen vil tænke sig ekstra grundigt om, hvorvidt fredningsinstituttet kan bruges til at varetage kulturmiljøer. Det er en skamplet, hvis bygningsfredningsloven må give op på dette punkt. Viser afslutningen på fredningsgennemgangen, at loven har huller, vil Beboerforeningen fortsat arbejde aktivt for bliver lukket.

Vi har jo heldigvis en rigtig god lokalplan for Dragør. En Lokalplan, der har dannet forbillede for mange kommuner i deres bevaringsarbejde. Men en lokalplan, er altså blot en politisk tilkendegivelse, og politiske tilkendegivelser har det med at ændre sig. I disse tider, hvor man er i god gang med at afvikle dele af planloven, er det selvfølgelig paradoksalt, at vi hælder vores hoved mod netop planloven, når man skal sikre danske kulturmiljøer.

De 16 husejere, bortset fra en, har altså ikke fået nogen afgørelse på deres sag om affredning eller ej. Men når det trækker ud, skyldes det nok også, at de medarbejdere, der arbejder med fredning og bevaring i Styrelsen, er på vej til Nykøbing Falster. Jeg ved, at det allerede har medført en flugt af gode medarbejdere, folk vi igennem årtier i Dragør har haft et fortrinligt samarbejde med. Udflytningen, tabet af gode medarbejdere og staben af nye medarbejdere, vil selvfølgelig gøre det mere besværligt at fastholde det tætte samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Vi kan allerede mærke det nu, og må i en periode forvente længere sagsbehandlingstider – og paradoksalt sagt, forvente at afslutningen på fredningsgennemgangen også vil trække ud.
Denne sidste konsekvens, tager vi dog helt med ro.

Samarbejdsrelationer

Jeg har tidligere været inde på byggeprojekter og godt naboskab. Dragør er ikke just præget af stagnation, der foregår en løbende udskiftning af beboere, og det er godt, at Dragør Gamle By fortsat er et attraktiv bo-miljø. Det stiller store krav til en byggeadministration i både kommunen og i Slots- og Kulturstyrelsen. Vi stiller krav om, at der begge steder er den tilstrækkelige ekspertise til at bedømme byggeprojekterne i vores by – mange gange komplicerede byggeprocesser. Og ikke mindst, at Dragør Kommunes administration i Plan og Teknik fastholdes på det høje niveau, der har kendetegnet arbejdet i årtier. Her suppleres gængs sagsbehandling med information og sparring, når man har behov for det.

Butikker i Dragør

I forbindelse med visioner og turisme nævnte jeg kort vores butikker, og som vi alle har kunne konstatere, er butiksdød ikke det, der præger vores by. Tværtimod, gøres der en kæmpe indsats fra byens butikker, store som små, for at tage sig godt ud på Kongevejen. Men, vi dragørborgere bør til gengæld handle lokalt, og som jeg plejer at sige: ikke for de handlendes blå øjnes skyld, men fordi vi ønsker at fastholde de gode indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, som en naturlig del af vores levende miljø. På den anden side må forretningerne også være med til at matche vores kulturmiljø. Og borde, stole, skilte, larm, røg og møg må tilpasses, så det kan fungere i et tæt boligmiljø.

Kalk

Netop information er et kerneområde for Beboerforeningen. Vi forsøger at skabe god information gennem vores Beboerblad, vores hjemmeside og gennem By og Land, men så prøver vi også, ved særlige arrangementer, at komme rundt om pasningen af vores huse. Vi har tidligere udsendt temafoldere og har stadig planer om flere. Men i beretningsåret har vi haft et særligt arrangement om kalkning, hvor vi i samarbejde med vores lokale murermestre, Kim Neuman og Gert Petersen samt firmaet KALK, lavede en demonstrations-kalkning af det lille Beghus på havnen. Det var ikke det bedste vejr, den dag – og da slet ikke til at kalke i, men det gik. Alligevel mødte I talstærkt op, kiggede på, svingede kalkkosten og snakkede. Og jeg tror, at lysten til selv at kaste sig ud i kalkopgaver blev vakt. Og ellers, så ved I nu, hvilke murere, der mestrer kunsten. Som ekstra bonus fik en familie fra Barcelona, en helt særlig oplevelsen, da manden, der var maler, fik introduktion til Dragørs måde at kalke på – på spansk. Det er da god markedsføring af Dragørs bevaringsarbejde.

Parkering, biler og redning
Det gip’ede nok lidt, i nogen af jer, da vi i Beboerbladet luftede tanken om at fjerne afspærringen ved Jan Timanns Plads for at komme hoben af ulovligt parkerede biler til livs. Kombinationen af ulovligt parkerede biler – der åbenbart er udenfor pædagogisk rækkevidde – og redningskøretøjer, der ikke kan komme frem, er katastrofal. Det er lidt som med det gode naboskab – parkeringspli kommer ikke af sig selv, det skal holdningsbearbejdes. Og bare fordi der kun sjældent bliver opkrævet bøder for ulovlig parkering i den gamle by, så er der beboere, der stadig syns, at man bare kan smide sin øse, hvor man vil. En rigtig kedelig egenskab, som vi ved, desværre har blokeret for at redningskøretøjer kan komme hurtigt frem. Vores pip blev heldigvis også hørt på rådhuset og nu bliver der, hvis økonomien rækker, møbleret om på Jan Timanns Plads. En plan Beboerforeningen støtter fuldt op om.

Ud over, at biler blokerer for livsvigtig færdsel, så usyner de også i gadebilledet. Det er tankeløst både i forhold til naboen, der pænt parkerer på de offentlige parkeringspladser og i forhold til det bevaringsværdige kulturmiljø, man har valgt at bosætte sig i.

Parkering langt fra hjemmet, er et vilkår i vores by. Det er også derfor, vi løbende har drøftelser med forvaltning og vejafdelingen. For at sikre så mange p-pladser som muligt ved Grusparkeringen, har vi aftalt en diskret opstribning, så området kan rumme maksimalt antal biler fremover. Striberne kommer, når det bliver lidt varmere i vejret.

Det næste vi overvejer, er, hvordan vi kan provokere til en justering omkring byens pladser, hvor bilerne i stigende omfang henstår permanent!

Brand
Vi har desværre haft et par skorstensbrande i perioden, hvor vi efterfølgende har været i dialog med både beredskabschef og skorstensfejer. Fyrer I meget hyppigt i brændeovnen, og har behov for en ekstra fejning, så tal med skorstensfejeren om det. Vi skal gerne undgå skorstensbrande i byen.

Vi har tidligere orienteret jer om regler for brug af åben ild, men jeg repeterer lige: når I tænder for grillforvarmeren, placer selve grillen eller I tænder op i bålfadet for at varme jer eller bage snobrød, så skal I sikre jer, at afstanden fra både eget hus eller naboens er mindst 5 meter, hvis I eller naboen har tegl- eller skiffertag. For bygninger med stråtag, skal afstanden være 15 meter. Afstandene fordobles i jævn og frisk vind i vindretningen. Kontakt din nabo, hvis du føler at flammer eller gnister er for tæt på eller kontakt brandstationen, så tager de affære.

Branden i spejderhytten ”Gåsereden” for et par uger siden viser, hvor hurtigt et par gløder kan få et hus spoleret og nabohuset samt Elisenborg var indhyldet i røg. Godt, at Dragørs gæve brandmænd kunne være fremme på tre minutter, eller var det måske gået helt galt. Til den løbende diskussion om flytning af brandstationen i Nyby, siger Beboerforeningen nej.

Grundejerforening kontra bevaringsforening
I Dragør Gamle by er der jo ikke nogen grundejerforening. Her er det Beboerforeningen der træder til efter behov, men som vi siger, dog ikke helt nede på kloak-niveau. Ind imellem er der dog situationer, der kræver en myndig henvendelse. Aktuelt er det TDC’s håndtering af mobilnet dækningen i og omkring den gamle by:

Og så lige til et meget aktuelt problem, som generer mange hundrede mennesker i den gamle by og resten af Dragør.

Som I nok har mærket eller hørt om, så har der den sidste uge ikke været mobiltelefon-dækning i en stor del af byen. Problemet er alvorligt for erhvervsdrivende, der er afhængige af deres telefon – og det er jo meget generende for os andre, når vi ikke kan kalde op eller modtage samtaler. Og ikke mindst er det jo livsvigtigt at have forbindelse, hvis der skulle opstå sygdom eller ildebrand.

TDC har ikke villet tage sig af problemet overhovedet. De mange, der har klaget, har bare fået henvisning til en hjemmeside, der opdateres næste gang den 10 april. Ingen forklaringer og ingen tegn på forbedring – bare den temmelig arrogante besked fra TDC, at vi skal vente en måned, så har vi dækning i Dragør igen. Sådan er det bare…

Men sådan leger man ikke med Beboerforeningen:  i morges tidlig henvendte vi os til den øverste ledelse i TDC Group og bad om en forklaring I DAG inden kl. 19, hvor vi alle skulle til generalforsamling. Det satte gang i sagerne. Klokken 16 kom et langt brev med forklaringer og undskyldninger og beklagelser.

Kort sagt: TDC havde pillet en sendemast ned i Dragør Nord, og havde glemt at sørge for en ny sendemast. Da den nye mast så kom op for 14 dage siden, så havde TDC glemt at få tilladelse til at grave kablerne ned. Ny forsinkelse. Og derfor en udsættelse til den 10. april.

Men miraklet skete sørme også i dag: To timer efter, at vi havde klaget til TDCs koncernledelse, ankom gravetilladelsen. Det er rent trylleri:  fra i morgen tidlig går rendegraverne i gang , og i weekenden bliver kablerne tilkoblet nettet, og tirsdag og onsdag har vi mobildækning igen her i den Gamle By.

Det har jo været et helt igennem jammerligt forløb. Men skal man sige noget godt om situationen, viser den jo værdien af at stå sammen og have en beboerforening, der er respekteret. TDC har i hele forløbet overhovedet ikke taget sig af de mange klager fra enkeltpersoner

Vi lægger en opdatering om mobilsituationen på foreningens hjemmeside, hver gang vi konstaterer fremskridt.

Til sidst lidt om foreningens indre linjer

Bevaringslageret
Bo og Niels siger, at det kører på bedste vis. Bygningselementer bliver heldigvis afleveret løbende og hurtigt, er de ude i byens huse igen. Men der er masser på lageret, der også gerne vil have et blivende opholdssted. Husk at kontakte Bo eller Niels, så vurderer de om vi tager imod, og sig til, hvis I står og har brug for noget når I renoverer.

Beboerbladet
Som tidligere år, blev det til to numre i beretningsperioden. Vi tager meget gerne imod artikler eller forslag til artikler. Det bliver lidt kedeligt, når det kun er formanden, der skriver.
I Beboerforeningens første år, blev der skrevet en del fine historiske artikler, både af Birte Hjorth og af Finn Askgård. Birte har afleveret der fleste af sine skriverier på Lokalarkivet, men nu har vi aftalt, at alle artiklerne skannes og hen ad vejen bliver lagt på Lokalarkivets hjemmeside.
Vi skal nok orientere løbende i Bladet, når det sker.

Hjemmesiden
Som dirigenten indledte med, så annoncerer vi ikke Beboerforeningens generalforsamling i hverken Dragør Nyt eller på foreningens hjemmeside. Tæl lige op og fortæl mig, hvor mange huse, der er lige nu står forladte. Offentlig indkaldelse vil være al for flot en invitation til ubudne gæster.

MEN, hjemmesiden bruges til information, både den grundlæggende om pasning af vores huse og mere aktuelt om foreningens forskellige tiltag. Kig ind engang imellem på Dragoerbeboerforening.dk. Adressen står også på bagsiden af jeres indkaldelse.

Til slut vil jeg sige tak til:

jer medlemmer, for den gode snak på gader og stræder – om stort og småt.

Og tak til vores repræsentant i Bevaringsnævnet
Bevaringsarbejdet har jo en lang tradition i Dragør og vi er meget glade for, at Beboerforeningen er repræsenteret i Dragør Bevaringsnævn. Her behandles mange af de spørgsmål, jeg tidligere har været inde på. Og gennem arbejdet i Bevaringsnævnet kommer vi – om jeg så må sige – på forkant af problemerne – i stedet for at de tårner sig op efterfølgende. Mange tak til Axel. Jeg ved, at han lægger stor energi i arbejdet.

Også tak til bestyrelsen for et aktivt og konstruktivt medspil i beretningsperioden.

Tak til revisorer og revisorsuppleanter. Jeg håber ikke I finder opgaven alt er for tung.

Hermed er beretningen jeres..

 

 

*****************************************************************************************

 

Formandens mundtlige beretning til generalforsamlingen i Beboerforeningen for Dragør Gamle By, marts 2015

I år vil jeg starte med at forklare lidt om, hvorfor Beboerforeningens bestyrelse i år har lagt rigtig mange kræfter i fredningsgennemgangen og hvad dermed følger.

Det er den sag i Dragør gamle by, der i år har overskygget alt andet. Sagen hedder sådan set bare Kulturstyrelsens gennemgang af byens fredede huse. Som udgangspunkt har Beboerforeningen været meget tilfredse med denne gennemgang, hvor landets fredede ejendomme bliver beskrevet, så man kan se, hvilke fredningsværdier, der er tale om. Men sagen vedrører i høj grad hele vores kulturhistoriske miljø i Dragør. Måske har nogen af jer set mig spadsere rundt i gader og stræder sammen med journalister og fotografer fra både Politiken og Danmarks Radio, hvor mit fokus var, hvordan vi håndterer vores samlede værdifulde kulturmiljø.

Kulturstyrelsens overvejelse om affredning af 16 huse i den gamle by, har selvfølgelig været en ubehagelig overraskelse for 16 af vores naboer, der er glade og stolte over at bo i og passe på deres fredede hus. Men jeg er bange for, at det let kan få konsekvenser for os alle. Fredningsgennemgangen og de overvejede affredninger har således vist, at denne gennemgang ikke er en støtte for kulturmiljøer, snarere tværtimod.

Det er sådan, at Kulturstyrelsen mener, at fredninger og dermed en national betydning alene kan vedrøre det enkelte hus, og ikke det enkelte hus betydning for et bymiljø. Kulturstyrelsen mener i dag, at bymiljøer sikres alene via bevarende lokalplaner. Vi i Dragør er da også stolte af vores bevarende lokalplan, nr. 25, som vi ved flere lejligheder har oppe i beboerforeningen. Men fredningsredskabet supplerer netop den bevarende lokalplanlægning, hvor de har spillet sammen og hidtil været med til at sikre vores samlede kulturmiljø.

Hvis Kulturstyrelsen får magt som agt i denne sag, så vil vi få en del affredninger i Dragør.  Ud over den kedelige signalværdi, der ligger heri – selvfølgelig i særliggrad overfor de affredede bygningers ejere, så har vores kulturmiljø fået en ekstra udfordring. Det er grotesk, at bygningsfredningslovens intension, som alle fagfolk synes at være enige om, at bevarelse af kulturmiljøer er så vigtig, tilsidesættes ved denne gennemgang. Vi har drøftet denne problematik indgående med Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur og foreningen for de fredede ejendomme, BYFO, og vi er enige med dem i, at der direkte er et hul i lovgivningen, altså mangel på konkrete paragraffer, til at beskytte vores kulturmiljøer.  Vi er også enige med de to foreninger i behovet for, at staten snart tager sig sammen og udpeger kulturmiljøer, som vi i Danmark kan sige har national betydning. At man i 2015 udpeger bygninger som har national betydning og ikke samlede kulturmiljøer er et forældet kultursyn.

De fleste af vores nabolande har da også gennem deres lovgivning større opmærksomhed på samlede kulturmiljøer. Og vi håber, at resultatet af hele denne proces bliver et større fokus fra Kulturstyrelsen – også lovgivningsmæssig – på kulturmiljøer.

Samtidig håber vi meget, at al vores og jer husejeres indsigelser og kritik vil få Kulturstyrelsen til at se noget blidere på Dragør i forbindelse med deres videre overvejelser omkring affredning i byen. Vi mener i bestyrelsen, at vi har gjort, hvad vi kunne for at få Kulturstyrelsen overbevist. Og vist nok lige til stregen.

Beboerforeningen har selvfølgelig været i tæt kontakt med de 16 husejere gennem hele forløbet – hvad vi også fortsat vil være.

Og til ejerne af de fortsat fredede ejendomme vil jeg sige, I skal ikke bare puste ud, og sige, så slap vi igennem nåleøjet – og lægge fredningsdokumentet i arkiv. I skal sikre jer, at Kulturstyrelsens beskrivelse af jeres ejendom er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er jo netop dette fredningsdokument, som vil blive Kulturstyrelsens udgangspunkt i forbindelse med fremtidige byggesager og godkendelser. Grundlaget skal være i orden. Den korte frist på tre uger i december har Kulturstyrelsen beklaget. Der er ingen klagefrist mere, men I skal bare gøre det snarest. Samtidig vil jeg opfordre til, at I tager imod Kulturstyrelsens tilbud om handlingsplaner. Kulturstyrelsen betaler, og det forpligter jer ikke til at bygge om, men er tænkt som en kærlig rådgivning. I Lodsstræde har vi haft besøg af en garvet håndværker, der kendte sin metier. Vi har ikke set hans skriftlige rapport endnu, men vi havde en rigtig god dialog om husets sårbare steder.

UNESCO

Hele dette spørgsmål om kulturmiljø fører mig så til at give en kort status for de initiativer der er i gang for at få Dragør på listen over Verdenskulturarv.

I ved nok, at kommunalbestyrelsen skød et forslag om at gå ind i et UNESCO projekt til hjørne – man vil afvente planerne på Dragør Havn. Men der er nu på privat initiativ nedsat en gruppe, der arbejder videre med tankerne. Det er en stor gruppe af lokale, som på forskellig måde har en faglig indgang til vores by, havn og landskab – og i øvrigt til, hvordan man opnår UNESCO-anerkendelse. Gruppen har samtidig solide kontakter til eksperter udenfor kommunen, og alle ønsker Dragør al mulig held i bestræbelserne. Arbejdsgruppen består ikke af repræsentanter for hverken foreninger eller partier, men både Tom og jeg er inviteret med i arbejdsgruppen. Arbejdet løber over to år og afsluttes med at præsentere et udkast til ansøgning om UNESCO-anerkendelse for kommunalbestyrelsen, som det så er håbet, at vores kommune vil bære videre.

Der er en masse faser i dette arbejde, som jeg ikke skal komme ind på, men én af faserne er, at bestyrelsen for Europa Nostra har besluttet at aflægge Dragør et besøg den 10. september i år. Det er særlig interessant, da Dragør Museumsforening og Beboerforeningen i fællesskab netop havde besøg af den daværende formand for flere år siden, hvor vi også luftede tankerne om UNESCO og blev ønsket held og lykke med arbejdet.

Men jeg vil nævne, at gruppen er i god dialog med kommunalbestyrelsen via vores borgmester. Det er en fantastisk by, en havn og et landskab vi lever i og som vi sætter så stor pris på, at vi også syns, at andre skal have glæde af det.

Vedligeholdelse af by og havn

Men en sådan spændende udvikling forudsætter, at Dragør fortsat er meget opmærksom på, hvordan vi håndterer vores kulturværdier.

Beboerforeningen og alle I er jo i høj grad involveret i netop Dragør gamle bys vedligeholdelse. Og det går jo meget godt, hvilket jo også er årsagen til, at eksterne eksperter støtter op om UNESCO kulturarvsideen.

Dog skal vi stadig være opmærksom på – som det er gjort talrige gange på vores generalforsamlinger, at der ikke snigende sker en udvikling, så vores kulturmiljø smuldrer mellem fingrene på os. Mange af jer kender f.eks. Tårbæk, der som Dragør betegnes som en hyggelig by, men de historiske værdier i Tårbæk er gennem talrige til- og ombygninger mere eller mindre forsvundet. Sådan er det ikke i Dragør, derfor måske også den internationale opmærksomhed. Men jeg vil meget gerne understrege – og her er jeg sikker på, at jeg taler for os allesammen – at nok levede vores forfædre her i byen for 200 år siden, men byen skal også fungere i dag, og skal også gøre det om 200 år.

Vi bor heldigvis i en levende by, ikke i et museum. Og her vil jeg gerne bemærke, at UNESCO faktisk lægger vægt på autenticitet, og at vi er en levende by. Bevaringen af verdens kulturarv kan ikke ske ved at pakke bygningsværker eller kulturmiljøer ind i vat. Men i Dragør er det et adelsmærke, at vi har forstået at indpasse alt det nye i det gamle uden at sætte kulturmiljøet over styr. Det er i høj grad en sådan udvikling også UNESCO lægger vægt på.

Og med hensyn til havnen, så har det jo været en lang historie. På et tidspunkt blev der foreslået boliger, og der har været foreslået store monumentale bygninger som internationalt svømmeanlæg, et kulturhus og et større hotel. Heldigvis synes der i dag at være faglig enighed om, at havnen også fortsat skal fastholdes til maritime formål, både til lands og til vand. Den tidligere tænketank er netop kommet med et nyt forslag, som fokuserer på det maritime, og man fokuserer på vigtigheden af, at Dragør Havn er et offentligt sted – at det også er vores  havn. Beboerforeningen har fulgt denne havnehistorie alle årene, ja vi sad med i bedømmelseskomiteen for udnyttelse af Dragør Havn for godt 10 år siden. Nogen siger, at der ikke er sket noget siden færgen stoppede, men det er jo ikke rigtigt. For siden da er der sket en enorm udvikling af fritidssejladsen, hvor Dragør Havn regnes for en af hovedstadsområdets mest attraktive. Og samtidig er turistantallet i Dragør vokset nærmest eksplosivt, både til lands og til vands. Dette har øget behovet for bådpladser om vinteren og parkeringspladser om sommeren.

Beboerforeningen vil meget opfordre vores politikere til fire ting:

  1. at havnen fastholdes som vores alles havn
  2. at udnyttelsen af havnen fastholdes til maritime formål
  3. at det kulturhistoriske samspil mellem havnen, den gamle by og landskabet fastholdes
  4. at udviklingen i Dragør Havn sker med omtanke og den kvalitet, der gerne skal vedblive at være Dragørs varemærke

Dette, synes vi, skal være den generelle ramme for vores by, havn og landskab.

 

Nu vil jeg nævne enkelte andre områder, der har været arbejdet med i bestyrelsen i år.

Jul i Dragør

Jul i Dragør har vist, hvordan et samarbejde mellem beboere, erhvervsliv, museer, turistråd og kommunen, har kunnet leve op til det kvalitetsmærke jeg nævnte før. Det var en stor succes. Beboerforeningen husstandsomdelte lidt information til jer om Julemarkedet og Tidsrejsen – og I hjalp flot med til at tage imod de mange gæster. Det er den slags turisme, som både er til gavn for byens gæster og for os, der bor her. Det kan vi lide.

Med til vores orientering var også en opfordring til, at byen blev pyntet lidt ekstra op. Det skal jeg lige love for den blev, og jeg ved, at det blev påskønnet, både af gæster og af os selv.

Vi har ikke nogen julekalender til jul, men der arbejdes på, at julemarkedet på Badstuevælen bliver en tilbagevendende begivenhed. Det er også rigtig hyggeligt, bare det fortsat bliver med samme omtanke og kvalitet som i 2014.

Kongevejen

Renoveringen af Kongevejen er nu blevet dagligdag. Vi krydser fingre for at den nye vintereg kan klare sig. Og det er dejligt at se, at de forretningsdrivende trives med renoveringen. Der sker stadig udskiftning af butikker på Kongevejen, blot ikke hos den lille slagter, hvor vi alle sammen venter på en afklaring. Jeg vil gerne opfordre til, at vi beboere fortsat bakker op om vores butikker. Det øgede antal turister hjælper med, men uden den faste handel med os, der bor her, kan det hurtigt blive rene turistbutikker. Beboerforeningen lægger stor vægt på et godt samarbejde med byens erhvervsdrivende – fordi det vil være bedst for os alle.

Samarbejde med kommunen

Vi har som sædvanlig også et godt samarbejde med Dragør Kommune. Det har vi med teknisk forvaltning i forbindelse med en række konkrete sager, og det har vi via vores plads i Bevaringsnævnet, hvor en lang række byggesager har været på dagsorden, nye skure, høje nye kviste, bolværk på havnen, skilte i bybilledet osv. Heldigvis er man i Bevaringsnævnet meget lydhøre overfor Beboerforeningens synspunkter. Og heldigvis er vores kommune lydhøre over for kommunens bevaringsnævn.

For kort tid siden havde bestyrelsen møde med vores borgmester, hvor vi primært drøftede trafikken gennem byen samt parkering. Kommunen har optalt parkeringskapaciteten og vurderet, at selv ved spidsbelastning, er der ledige pladser at få. Humlen er bare, at vi alle sammen helst vil have bilen med i seng. Heldigvis blev et parkeringsanlæg i den gamle rådhushave ikke til noget. Det ville kun give ganske få pladser og medføre uhensigtsmæssige trafikomlægninger m.m. Vi har afleveret en række anbefalinger til borgmesteren, både omkring gennemkørende trafik, tung trafik og ulovlig parkering. Og den generelle anbefaling er, at kommunalbestyrelsen skal holde sig fra hovsaløsninger og i stedet arbejde på langsigtede og gerne radikale løsninger som f.eks. at få gravet ud til p-kældre et par steder udenfor byen. Tænk, hvor vil Vestgrønningen tage sig godt ud uden de lange rækker af parkerede biler.

Biler

Hvordan vores behov for privatbiler vil være i fremtiden er svært at spå om. Bedre kollektiv transport vil være en rigtig god ting. Delebiler er også en løsning. Her har Region Hovedstaden netop sendt os materiale omkring en deleordning. Der står i dag én delebil på Vestgrønningen. Melder flere sig til, så kommer der også flere delebiler til. Jeg har en lille stak orienteringsmateriale, som I kan hente efter generalforsamlingen.

Med mere.

Jeg har nævnt, at vi skal handle lokalt alle sammen. Parkering er noget, der foregår uden for byen, medmindre I har jeres egen plads inde på grunden. Hvad omkring 75 af jer har. Det tager heldigvis lidt af trykket på de officielle p-arealer. Vi skal også holde vores by ren og pæn. Måske er det ikke dit eget skidt, men synderen kommer ikke tilbage – og slet ikke hundene. Vi skal huske, at brevkasser skal sidde indenfor plankeværket – og i øvrigt at sludre over plankeværket med naboen. Det er jo vores fælles by det handler om.

Jeg vil ikke gøre årets beretning længere end nødvendig, selv glæder jeg mig til at se Povl Abrahamsens film om Dragør; han har en stor del af æren for – efter legendariske Dr. Dich – at Dragør ser ud som, den gør i dag. Og efter filmen skal der jo også være tid til sild, ost og snaps.

Men jeg skal til sidst nævne, at Beboerforeningen i dag har flere medlemmer end nogen sinde. Bestyrelsen er hurtigt ude, når nye beboere kommer til. Ikke med at vride armen rundt; nej, som vi altid har ment i Beboerforeningen for Dragør Gamle By, er godt naboskab den bedste måde at sikre vores dejlige by. Og heldigvis bliver vi altid godt modtaget af de nye beboere. Det gør os til en stærk forening.

Og udover nabosnakken og den påvirkning, vores forening kan øve i samarbejde med kommunen og andre, så har vi jo også nogle mere kontante tilbud til vores medlemmer. Vi har et velfungerende Bevaringslager, og vi har et blad, hvor jeg vil takke for flere gode indlæg – i år også fra andre end bestyrelsen – mere af det. Vores hjemmeside er der kommet godt gang i med mange besøgende. Endelig er det vores agt at fortsætte vores lille folderserie om vigtige ting i vores by. Vi har før skrevet om plankeværker og stakitter, om husenes tage, facader og sokler og senest om vores haver. Næste folder vil handle om døre, vinduer, bindingsværk og trægavle – kort sagt om træ i Dragør. Vi skal bare lige have tiden til det.

Og så har vi forsøgt os som antikvarboghandler. Af og til er der beboere, der får lokale bøger til overs, og der er altid nogle et sted i byen, der vil anskaffe dem. Om formen var den rigtige, skal jeg ikke kunne sige, Bøgerne smuttede hurtigt, og mange af jer ringede i hvert fald forgæves.

Til sidst vil jeg takke vores samarbejdsparter. Og jeg vil takke bestyrelsen og vores repræsentant i bevaringsnævnet for ihærdigt og vedholdende arbejde gennem hele året.

Beretningen er jeres.

************************************************************************************

Formandens mundtlige beretning 2013/14:

Når man kigger bestyrelsens referater igennem fra det seneste år, ser vores arbejde ikke ud af meget. Kun ganske få emner har vi kredset om. De har så til gengæld været store: Kongevejens renovering, havnen og fredningsgennemgangen.

Det politiske billede

Jeg vil starte årets beretning med det politiske billede efter kommunalvalget i efteråret. Det var mildest talt sløret. Men vi har fået en kommunalbestyrelse, som er rigtig bredt sammensat. Heldigvis har både det, man måske kan kalde flertallet, og det man kan kalde oppositionen, udtrykt samme holdning, nemlig at man ønsker et bredt samarbejde. Det forpligter. Efter mange år domineret af nid og nasse på rådhuset, tegner det godt, hvis intensionerne om en mere samarbejdende kommunalbestyrelse holder. Vi håber så også, at der bliver bred tilslutning til nogle af de gode visioner for vores by.

De senere år har Dragør været meget navlebeskuende, på trods af de utrolig mange spændende ting, der sker omkring os – og Dragør har alle muligheder for at være en del af en spændende udvikling på Amager. Der er fokus på Amager, der er ved at forvandle sig fra øen med de forurenende industrier til en attraktiv bolig- og rekreativ ø. Dragørs industrivirksomheder er også væk – Klipfiskefabrikken, Jernstøberiet, Væveriet, Bardrams Luftteknik, Kaffekandefabrikken og Rens-Let – for bare at nævne nogle. I dag er det serviceerhverv, der dominerer, og både Dragørs og St. Maglebys kulturhistorie kommer mere og mere i fokus. Vi bemærkede det i sommer – kulturturisten opsøger os i større og større mængder. Så I Natholdet forleden? Her kunne Frank Hvam fortælle, at familien havde prioriteret is i Dragør i weekenden i stedet for at få havetrampolinen gjort forårsklar!

Beboerforeningens bestyrelse har haft et godt møde med vores nye borgmester, Eik Bidstrup, hvor det er vores indtryk, at han tager samarbejdslinjen alvorligt, tager vores kulturmiljø alvorligt og gerne støtter op om visioner for Dragør. Borgmesteren har udtrykt direkte overfor os og også i Dragør Nyt, at han ser turisme som et centralt erhverv for Dragør. Men han har også overfor os udtrykt, at vi skal gå efter en kulturturisme, som ikke må ødelægge vores gode bomiljø. Vi lagde heller ikke skjul på, at kommunen rummer en unik turistattraktion i den gamle by, men at det er beboerne, der både før og nu bidrager til det høje oplevelsesniveau.

Vi har tidligere fra Beboerforeningen og her fra generalforsamlingen talt om ”Naturpark Amager” – fra Rådhuspladsen til Dragør Havn. Den er nu en realitet, som skal udmøntes i praksis. Vi har også talt om, at Dragør Gamle By, Havn og landskab, ikke alene har national værdi, hvor vi sidste år fik tildelt ’det brune Johanneskors’ af Kulturministeriet og Visit Danmark. Nej, vores kulturmiljø, har intet mindre end international interesse. Det er da også med stor glæde, at borgmesteren og kommunalbestyrelsen har modtaget forslaget om byen, havnen og landskabet som Unesco kulturarv. Politikerne overvejer alvorligt beslutningen, om Dragør skal søge optagelse på kulturministeriets tentativliste.

Beboerforeningen vil fortsætte det gode samarbejde med kommunen og vil følge turistudviklingen tæt.

Renovering af Kongevejen

2013 var året, hvor vi endelig fik renoveret vores hovedgade, Kongevejen. Det har længe været tiltrængt. Beboerforeningen deltog i følgegruppen omkring arbejdet, hvor mange aspekter omkring arbejdet blev drøftet.  Efter beboerforeningens opfattelse blev resultatet godt. Ikke for prangende og ikke for pauvert.

Vi har opfordret kommunen til at følge arbejdet op ved at kigge reglerne for udeservering igennem. Og ikke mindst sikre at de bliver overholdt: Hele parasoller, siddeinventar der matcher den bevaringsværdige by, skiltning der ikke er overdimensioneret, og at det ikke flyder med skidt, affald og visne blomsterkummer omkring butikker og restauranter. Jeg vil godt understrege, at vi ikke har sagt dette for at være efter vores næringsdrivende. Tværtimod, har de beboerforeningens fulde opbakning. Vi anbefaler at købe lokalt, når det er muligt, og overfor kommunen påpeger vi, at vores erhvervsdrivende må have maksimalt gode betingelser. Det er da også dejligt, at der her det seneste år er sket flere positive ting på Kongevejen – senest med renovering af den fine gamle bygning, hvor der engang var købmandshandel og siden radio/tv-forretning. En renovering bevaringsnævnet har været involveret i, og som forvaltningen har bistået rigtig meget med, så bygningen kommer til at fremstå så harmonisk, som den oprindelig var tænkt. Der sker samtidig en stor udskiftning af butikker i byen. Her skal jeg bemærke, at vi både skal og vil have butikker med liv i og ikke døde serviceerhverv som f.eks. bedemanden.

Havnen

En helt særlig udfordring for Dragør de kommende år bliver Havnen. Jeg havde nær sagt, igen havnen.  Men denne gang ser der ud til at være bred politisk opbakning til, at der rent faktisk skal ske noget.

Det støtter beboerforeningen, men jeg vil samtidig påpege, at man som bekendt ikke både kan puste og have mel i munden. Ønsker Dragør at komme på det internationale kulturkort, og ønsker Dragør at udnytte mulighederne i forbindelse med ”Naturpark Amager”, og ønsker Dragør en kvalitetsturisme, så skal man tænke sig meget godt om, hvis man vil bygge på Dragør Havn. Og så skal vi beboere også vænne os til, at havnen ikke er et sted, der skal gøres færdig. Vi skal ikke være bange for de store åbne arealer, de er nødvendige buffere til aktiviteterne i og omkring havnen. Der er faktisk tale om et ganske lille åbent område, som mere eller mindre er optaget af store lystbåde i vinterhi og parkerede biler på sommerudflugt. Begge dele skal der jo gerne være plads til. Tænk engang på bådmessen i sommer. Her blev hele det grønne areal foran lystbådehavnen streget op til p-pladser. Det er en nødløsning, som også er i strid med fredningsbestemmelserne for området, men hvor der kan dispenseres enkelte gange om året. Så Dragør må tænke sig godt om, når der skal planlægges. Beboerforeningen vil meget gerne være med til at drøfte en spændende udvikling i havnen, udvikling af en levende havn, en dynamisk havn, med mulighed for stadige ændringer.

Og så er der altså også noget, der hedder bevaring i Dragør Havn – ikke mindst når havnen skal ses i sammenhæng med vores gamle by. Et eksempel på en uheldig udvikling er den nedsavning af bolværkerne, som har været i gang på det sidste. Vi har opfordret til, at man vil tænke sig om en ekstra gang. På de ældste malerier af vores havn fremtræder Dragørs karakteristiske bolværker: De er faktisk en vigtig del af vores kulturmiljø. Beboerforeningen har også opfordret kommunen til, at man ser bevaringen af vores havn i sammenhæng med bevaring af kulturmiljøet i den gamle by. Havnen tages i øvrigt op på næste møde i Bevaringsnævnet.

En gyser i flere agter oplevede vi omkring Havnepakhuset, hvor Museum Amager har haft alvorlige trakasserier med lejer, både med misligholdelse og rod. Det var også denne lejer/ forpagter, der stod for iskiosken som vi i et par somre oplevede i forskellige udgaver – men lige grimme og malplacerede på den fornemste del af vores havneplads. Beboerforeningen har opfordret kommune og havn til at overveje tilladelse til sådanne tiltag fremover. Enkeltstående arrangementer i havnen er helt fint, men permanent tivolisering vil vi gerne have os frabedt.

Beboerforeningen er skam ikke imod hverken restaurationer eller iskage-huse, og vi har da også noteret os, at flere af planerne omkring Dragør Havn indeholder nogle gode placeringer for disse tilbud. Det støtter vi, blot de ikke placeres så håbløst som campingvognen.

Fredningsgennemgangen

Nu kommer jeg til et meget vigtigt punkt. Nemlig fredningsgennemgangen. Hvordan går det lige med den? Ja, umiddelbart er den vel kun af interesse for ejerne af de fredede ejendomme, men reelt burde den have alles interesse.

Beboerforeningen inviterede til et informationsmøde i efteråret, et meget velbesøgt møde, hvor både ejere af fredede og ikke-fredede huse deltog. Kulturstyrelsen bemærkede sig den store interesse. Også i forbindelse med medarbejdernes gennemgang af husene har de mødt en usædvanlig interesse og entusiasme. Vi har mange fredede huse i Dragør, desværre er mange af dem oprindeligt B-fredninger, hvor det kun var den ydre skal, der oprindelig var fredet. Så blev loven lavet om, og så blev alle huse fluks fredet både ude og inde.

Jeg har talt med styrelsen for få dage siden, og ud over at de roste Dragør for den generelt store bevaringsindsats, så bemærkede de også ved deres besøg, at der er lagt meget store summer i indretningen og bygget lige lovlig mange samtalekøkkener i de beskedne huse.  Det er min fornemmelse, at vi ikke helt slipper for at få af-fredet huse i byen. Altså ikke fordi de er misligholdte, snarere tværtimod.

Jeg ved desværre kun, at kulturstyrelsen nok regner med at have de foreløbige tilbagemeldinger klar om en måneds tid, og at hele den skriftlige dokumentation først kommer sidst på året. Bl.a. fordi Det særlige Bygningssyn, der skal gennemgå forslagene til af-fredning, har en ganske stor arbejspukkel.

Vi venter således spændt, for selvom det kan være ok, at et fredet hus overgår til at få status som bevaringsværdigt, er det stadig omfattet af vores fremragende lokalplan 25. Så er det jo de fredede huse, der sætter standarden for bevaringen af vores by. Jeg kan også sige det på denne måde, at nok har vi en kommunalbestyrelse, som ønsker at tage vare på byen og dens huse, men erfaringsmæssigt ved vi, at kommunalbestyrelsen har svært ved at sige nej til indsmigrende ansøgninger om ombygning mig her og der, selv om de er på kant med lokalplanen. Det betyder, at et måske lille ydmygt, men vigtigt Dragørhus hurtigt kan skifte karakter og blive forvandlet til en luksusvilla. På den måde skifter hele byen snigende karakter. Under drøftelsen med kulturstyrelsen var de netop opmærksomme på denne udvikling, som de også finder betænkelig. Et historisk fiskerhus er og skal ikke fremstå som en luksusvilla på Strandvejen.

Men som sagt, vi afventer og ser. Vi vil i Beboerforeningen følge udviklingen nøje, men jeg må understrege, at dialogen med kulturstyrelsen omkring det enkelte hus, står ejer selv for. Også Bevaringsnævnet bliver heldigvis holdt orienteret om udviklingen. Efter kommunalvalget er der sket en ny konstituering i Bevaringsnævnet, hvor Axel fortsætter som vores repræsentant, og hvor Beboerforeningen fortsat vil holde høj cigarføring.

Julekalender 2014

Jeg tror, de fleste beboere i den gamle by oplevede optagelserne til dette års julekalender, som rigtig hyggeligt. I hvert fald ved vi i beboerforeningen, der løbende har været i kontakt med DR-folkene, at de syntes, det var hyggeligt, både med og uden hundelorte. Som de sagde på et informationsmøde, så er Dragør jo en oplagt kulisse for en julekalender.

Aktive folk i byen afholdt nogle velbesøgte markedsdage på Badstuevælen. Det vigtige her var, at der blev satset på kvalitet. Kommunen og en række frivillige er i gang med at planlægge julemarked 2014, og hvordan det hele så skal forløbe, når julekalenderen, toner frem på alle Danmarks tv-skærme. Erfaringer fra andre optage-byer siger, at vi skal forvente op mod 50.000 gæster i julemåneden. Børnene og deres forældre føler sig tiltrukket af at se stedet, hvor julekalenderen i virkeligheden foregår.

Vi skal selvfølgelig byde disse gæster meget velkommen, og vi håber at det igen i år kommer til at foregå ordentligt og med fokus på autenticitet og god kvalitet, til glæde for byens gæster og for os der bor her. Herudover et det selvfølgelig et mål for Dragør, at vores by brander sig på julekalenderen på en sådan måde, at ’Jul i Dragør’ kan blive en god tradition for mange danskere.  Men der er mange julemarkeder, så hvis Dragør skal kunne konkurrere med så mange andre julemarkeder, så skal vi fastholde kvaliteten på alle niveauer. Beboerforeningen var ikke direkte involveret i afholdelse af julemarkedet, men var med til et par planlægningsmøder, hvor vi netop plæderede for kvalitet og autenticitet. Det vil vi være igen.

Mere interne ting

Af mere interne ting vil jeg nævne, at Beboerforeningen i 2013 udsendte den 3. såkaldte inspirationsfolder om vores by og vores huse. Den første handlede om plankeværker og stakitter, den anden om husets facade, og denne sidste om byens fantastiske gårdhaver.  Det var lidt privat, sådan at blive lukket ind i jeres gårdhaver. Men vi blev meget godt modtaget af jer alle. Jeg vil her sige mange tak, fordi vi blev lukket indenfor. Jeg håber også, at denne folder kan give inspiration – til at indrette andre gårdhaver. Vi overvejer at lave en ny folder til næste år. Emnet kigger vi på, når bestyrelsen går i gang med det nye arbejdsår.

Jeg skal også nævne vores Bevaringslager, som fortsat er det sted, hvor beboerne kan komme af med bygningsdele, de ikke længere har brug for, men måske kan anvendes andre steder. Det er alt lige fra døre og vinduer til også mindre ting som beslag og hængsler. Der har været særdeles livlig trafik i det forløbne år. Det bedste er dog stadig, hvis de fine bygningselementer kan forblive, hvor de altid har været.

Jeg skal også nævne vores hjemmeside, som er fornyet i denne beretningsperiode af Tom, Bo og Søren Merser. Jeg håber, den kan støtte den faglige dialog omkring vores by – selvom der ikke serveres sild og snaps på skærmen.

Det får mig så her til allersidst til at orientere om medlemssituationen. Bestyrelsen arbejder ihærdigt for at få kontakt til nye beboere, så hurtigt som overhovedet muligt, og byder dem velkommen. Ikke bare for at skrabe medlemskaber sammen, men også for at få en god faglig dialog. Det sidste tager ikke mange minutter, når engagerede indflyttere får mulighed for at drøfte deres nye besiddelse. Hvordan er byggeskikken i Dragør, og hvor køber man kalken, okkeren og lindoliemalingen? Sådanne kontakter er guld værd.

Det betyder også, at medlemskaber, hvor beboerne flytter fra byen eller helt forlader os, hurtigt bliver erstattet af nye medlemmer. Jeg synes, det er en stor glæde for os alle, at vi har en levende forening, der ud over at mødes i Aulaen omkring silden og snapsen – også har et fagligt og socialt nærvær i hverdagen. Det er en fantastisk forening at være formand for.

Jeg vil slutte med at sige mange tak til bestyrelsen for det solide arbejde i året, der er gået. Tak til revisorerne. Tak til Axel for arbejdet i Bevaringsnævnet og til Tea, der også layoutede den sidste inspirationsfolder.

Med disse ord, overlader jeg beretningen til jer.

 

Referat fra generalforsamlingen i Beboerforeningen for Dragør Gamle By onsdag den 19. marts 2014.

 Pkt. 1. Valg af dirigent. Hans Petersen

 Pkt. 2. Formandens beretning. Godkendt

Pkt. 3. Indkomne forslag. Ingen.

Pkt. 4. Regnskab og fastsættelse af kontingent. Regnskab godkendt. Axel Bendtsen supplerede, at det var kommunen, der havde bekostet trykningen af folderen om gårdhaverne.

Kontingent uændret.

Pkt. 5. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleant.

Formand – Hanne Bendtsen.

Bestyrelsesmedlemmer – Leise Larsen og Tom Pedersen. (Bo Sillemann, Lisbeth Hansen og Trine Smith, Niels Andersen var ikke på valg i år).

Suppleanter – John Vestergaard og Bera Jensen.

Revisor – Erik Nicolaisen. (Jette Graae var ikke på valg i år).

Revisorsuppleant – Søren Mogensen. (Ingegerd Arnesen var ikke på valg i år).

Pkt. 6. Eventuelt. Der blev stillet spørgsmål/kommentarer til Beboerforeningen ang. parkeringsproblemerne i Den gamle By. Fx Hvad vil Beboerforeningen gøre ved dette? Formanden sagde, at det var et evigt tilbagevendende problem. Det er kommunen og politiet, der skal tage sig af problemet, så Beboerforeningen kan kun fortsætte med at påpege det over for disse – ”være i hælene på kommunen”. Beboerne kan også gøre noget selv: gøre beboerne (også tilflytterne) opmærksomme på reglerne ”på den pæne måde”. Der er kommet flere p-pladser på Kongevejen, men parkeringen på Vestgrønningen er stadig et problem. Måske kunne der laves flere pladser, hvis bunkererne blev fjernet? P-standere (grimme), P-vagter (dyre), Europark( ??).

En beboer bad Beboerforeningen arbejde på, at de sidste stykker asfalt i den gamle by blev brolagt.

Efter generalforsamlingen var der foredrag af Henning Sørensen fra Lokalarkivet: ”Mit hus – Vores kulturarv”, med opfordring til at berige lokalarkivet med fotos, tegninger og historier fra beboernes huse. Aftenen sluttede med ”Sild & ost”.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen

Formand, Hanne Bendtsen

Næstformand, Tom Pedersen

Kasserer, Leise Larsen

Sekretær, Lisbeth Hansen

Bevaringslager, Bo Sillemann og Niels Andersen

Redaktør, Bo Sillemann og Trine Smith

Webmaster, Bo Sillemann og Tom Pedersen

Referent – Lisbeth Hansen

 

 

**********************************************************************************

 

Formandens mundtlige beretning 2012/13:

Kulturarvsmærket

Jeg vil starte årets beretning med en spændende mulighed for vores by: Nemlig muligheden for at Dragør udpeges som kulturarvsby.

Beboerforeningens tidligere formand Poul Himmelstrup, vores repræsentant i Bevaringsnævnet Axel Bendtsen, Jørgen Jensen fra Dragør Kommune og jeg selv har været til møde med Kulturstyrelsen. Her drøftede vi muligheden for, at Dragør på den måde kunne blive anerkendt for den kæmpe bevaringsindsats, der er gjort gennem årene, og som betyder, at Dragør med sin Havn i dag – kulturhistorisk – har international betydning.

Den konkrete anledning var et forslag fra Poul Himmelstrup om, at Dragør fik tildelt EU’s kulturarvsmærke. Men på mødet drøftede vi også UNESCOs verdensarvsliste, som Beboerforeningen tidligere har drøftet med Europa Nostra, Danmark, der foreslog os at arbejde videre med den mulighed.

Poul Himmelstrups ansøgning om EU’s kulturarvsmærke var bakket op af både Beboerforeningen og kommunen, men det er endnu uklart, i hvilken retning dette kulturmærke vil udvikle sig. Det bliver i hvert fald ikke aktuelt at gå videre med det, de næste to år. Derimod fik vi gode anbefalinger til, hvordan vi kan gå videre med UNESCOs kulturmærke.

Kulturstyrelsen understregede overfor os, at Dragør, netop i kraft af den store bevaringsindsats gennem mange år udgør et helt unikt kulturmiljø, med et stort potentiale. Hvis nogen – f.eks. nogle af vores politikere – er usikre på det, vil Kulturstyrelsen meget gerne møde op i Dragør og fortælle det. Det var meget positivt. Men dermed være ikke sagt, at det bliver let at komme med på UNESCO’s verdensarvsliste – tentativlisten hedder det i første omgang. Men nu går vi videre.

Kulturstyrelsen gjorde os i øvrigt opmærksom på, at det i høj grad er sammenhængen by og havn, der er den store kulturværdi, og de opfordrede os til ikke at plastre havnen til med boliger og store anlæg, hvilket vil være det samme som at fraskrive os kulturmærkeværdigheden. Kulturstyrelsen fremhævede også som noget unikt, at vi ikke er en museumsby, men et spillevende miljø, der kan kunststykket med at indpasse det nye i det gamle.

Da UNESCO-mærket kan have lidt lange udsigter, drøftede vi også behovet for, at Danmark selv indfører en kulturarvspris. Dette vil Kulturstyrelsen overveje.

Danmark har i øvrigt hidtil været meget tilbageholdende med at indstille byer til f.eks. UNESCO’s verdensarvsliste i modsætning til vores nabolande både nord og syd for, der har udpeget bevaringsværdige byer, Dragør sagtens tåler sammenligning med.

Og vi ved, at andre landes byer har nydt godt af dette skulderklap, som det selvfølgelig er, at komme ind i det fine selskab. Det vil gøre det endnu mere attraktiv at bo i Dragør Gamle by, det vil give anledning til eftertanke, når nye projekter skal sættes i søen, det vil fremme turismen og væksten. Og endelig åbner ”mærker” dørene til fondsmidler – hvad vi godt kunne bruge.

Beboerforeningen har tidligere her på generalforsamlingen luftet vores intentioner. Og vi har ved forskellige lejligheder haft mulighed for at nævne initiativet over for både vores borgmester, forskellige partier i Dragør, Turistrådet samt Bevaringsnævnet. Det er vores indtryk, at der vil være bred opbakning til at gå videre.

Kulturstyrelsen har givet håndslag på fortsat dialog.

Fredningsgennemgang

Som en anden vigtig sag er det naturligt at gøre status for den Fredningsgennemgang, som Kulturstyrelsen i samarbejde med Realdania har iværksat, og som vi også kort vendte på vores møde med Kulturstyrelsen. Her har Dragør Kommune og Beboerforeningen i forening opfordret meget til, at man er opmærksom på det samlede kulturmiljø. Desværre har vi set i f.eks. Aabenraa, hvor fredningsgennemgangen er gennemført, at 1/3 del af husene er indstillet til affredning. Og her kan vi – noget bekymrende – konstatere, at det meget er det indre af husene, man har fokuseret på og ikke det samlede bymiljø.

Fredningsgennemgangen ­er lige om hjørnet – juni, juli og august måned i år er planlagt til gennemgangen i Dragør. Praksis i andre byer har været, at der holdes møde med kommunen og det lokale museum inden gennemgangen går i gang. I enkelte andre byer har den lokale bevaringsforening også været inviteret med. Det vil jeg arbejde for, at vi også bliver her. De enkelte husejere vil blive orienteret om gennemgangen pr. brev. Og så går det ellers i gang, hus for hus.

I tilknytning til fredningsgennemgangen kan man booke en udstilling, der forklarer nærmere, og Bygningskultur 2015, den organisation, der sætter penge i alt det her, er også villige til at møde op for mere generel information. Begge dele vil bestyrelsen arbejde på efter generalforsamlingen.

Brandforsikring

Flere af jer med stråtage har i år fået forhøjet jeres forsikringspræmie, nogle med op til 300 %. Jeg ved, at flere af jer er i færd med at flytte til andre selskaber. Men har I brug for gode råd, kan jeg anbefale jer til at kontakte BYFO, der har forhandlet et forsikringstilbud igennem med et forsikringsselskab, men kig også på Foreningen Stråtags hjemmeside, hvor der er gode råd at hente. Men husk, når huset er fredet, at forsikringen ikke kun skal dække handelsværdien, men en total genopførelse af ejendommen.

Brandtilsyn

For fredede ejendomme, er det lovpligtigt med et brandtilsyn hvert 5. år.. Det er normalt brandchefen, Børge Schaltz, det styrer denne gennemgang og selv kommer forbi. Føler I, at det er lang tid siden I har haft besøg, så er Børge Schaltz parat til en snak med jer.

Brandstation

Ved budgetforliget 2013 blev det vedtaget at sammenlægge kommunens to brandstationer. Det har vi tidligere givet udtryk for, at vi var særdeles kede af. Hurtig responstid er vigtig, hvis ilden tager fat i vores små huse. Brandchefen bedyrer, at stationerne i Dragør rigeligt overholder kravet om at være fremme indenfor 10 min. efter alarmen er modtaget. Det står desværre uden for vores magt at gøre yderligere. Men hvornår sammenlægningen bliver en realitet, er ikke besluttet endnu. Den skal ikke nødvendigvis hænge sammen med evt. byggeri på renserigrunden i Nyby. I fremtiden vil der være en ekstra god grund til, at vi er opmærksomme på vores stearinlys, brændeovne, terrassevarmere og udegrill.

Inspirationsfoldere

–        Dragørhuset

Beboerforeningen udsendte sidst på året en lille folder om Dragørhuset – ligesom vi for et par år siden udsendte en folder om plankeværker og stakitter. ”Hvorfor ser husene ud, som de gør?” hedder den nye folder.

Vi synes, at den bedste information om bevaring er at levere den med lidt begejstring. Derfor ingen løftede pegefingre, men bare gode råd – og højt humør, når man skal kaste sig ud i spændende istandsættelser af sit elskede hjem.

Alle i byen har modtaget folderen, samt kommunalbestyrelse, bevaringsnævn, bibliotek og lokalarkiv, og ikke mindst byens ejendomsmæglere, der er en vigtig brik i formidlingen af vores by. Nye beboere får den naturligvis også. Vi har modtaget megen ros for publikationen – håber også I syns om den. Jeg vil sige stor tak til arbejdsgruppen, der har diskuteret, skrevet og fotograferet: Bo, Niels, Bera og Axel. Samt tak til bidragyderne, Jan Kirstein, Mogens Bille og Bera Jensen, for jeres personlige historie om jeres huse. Også tak til Anders Koester, der har tegnet den flotte tegning og til min datter, Tea, der har taget sig af det grafiske arbejde. Alt sammen ulønnet. Og tak til Dragør Kommune, der var så venlig at bidrage med udgiften til trykning.

–        Gårdhaver

Vi er allerede i gang med den næste folder – denne gang om vores gårdhaver. Trine, Axel og jeg har været på havevandring, hvor vi har fået lov til at tage billeder af jeres dejlige oaser. Det er helt vildt så meget, I har fået ud af jeres ofte ganske få m². Her er vi virkelig inde på hver isærs enemærker, i realiteten er de jo vores udestuer. Her er der selvfølgelig ikke regler, som der er med taghældning og plankeværkshøjde. Nej, vores udestuer er – som vores indendørs stuer – indrettet helt individuelt. Men alligevel er der også noget, der hedder dragørsk her.

Vi håber, at også den nye folder kan give inspiration. Arbejdsgruppen kommer også til at indbefatte Leise og går snarest i gang med arbejdet.

Kongevejen

Kongevejen skal have en særlig plads i årets beretning. Det har den haft, så længe jeg har været formand. Men denne gang fordi, der er godt nyt.
For om ganske få uger forventes arbejdet med at omlægge gadebelægningen på Kongevejen at gå i gang. Og det kommer til at blive rigtig fint.

Kommunen nedsatte en følgegruppe, der kunne give sit besyv med. Den bestod af repræsentanter for Gadelaug, Bevaringsnævn, Ældreråd og Handicapråd samt fra Beboerforeningen. Det vigtigste for Beboerforeningen var at få opgraderet vores hovedgade til gavn og glæde for os selv og de mange gæster i byen. Bl.a. ved at få en belægning der matcher byens øvrige gadebelægning. Men også belysningen forbedres, ligesom Neels Torv får en ordentlig omgang.

Der var stor enighed om den endelige plan og et fælles ønske om at hele Kongevejen renoveres i et samlet hug. Nu går kommunen i hvert fald i gang med den 1. fase – fra Havnen til Badstuevælen. Men jeg håber, at der er ved at være politisk opbakning til, at man også hurtigt går i gang med 2. halvdel af Kongevejen.

Vi glæder os til sommer med en gågade, vi kan være stolte over.

Ud over belægningen sker der virkelig noget på Kongevejen for tiden. Et af vores medlemmer sagde bekymret til mig for nogen tid siden, at det ser ud, som om alle flytter fra gaden. Og det er også rigtigt, men de flytter for det meste bare rundt. Og samtidig giver de deres butikker en grundig overhaling.

Byen har grund til at være glade for vores aktive handelsliv – og vise vores støtte til at handle lokalt. Husk det, venner.

Selv en ny udgave af Jørgen Clausen kommer vi til at opleve. Hvem havde troet det? Jørgens mangeårige medarbejder Gert er jo ved at indrette sig i Elkrams tidligere lokaler, og er klar til at hjælpe Dragørs borgere med TV, Computere og meget mere – service lige i nabolaget, Flot.

Jeg kan også sige FLOT til mange andre forretninger på Kongevejen.  Der er tale om en cocktail af varer, der både retter sig til os beboere og til byens gæster. Selvfølgelig.

Det betyder også, at gågaden skifter noget karakter. Særligt Barbara Marias flotte nye butik i Kommandørboligen har – ud fra en bevaringsmæssig synsvinkel – skabt lidt bekymring, da et af gågadens karakteristiske huse nu er ændret betydeligt. Men vi har hørt, at de gamle vinduer er opbevaret til en eventuelt senere isætning. I alle tilfælde ønskes Barbara Maria også al lykke og held med den nye forretning.

Bistroen har udvidet med en café og om ganske kort tid åbner slagter Henning i dobbelt så stort lokale. Carisma er blevet til .. og er ved at fylde dametøj på stativerne igen og Salon Flash er kommet retur til midtbyen i ny forklædning suppleret med et lille café-miljø.

Det ser da ikke så tosset ud på Kongevejen.

Brevkasser

Og så skal vi til brevkasserne. Foreningens hidtil mest arbejdskrævende enkeltsag. Og en sag, der har generet utrolig mange i byen. Mens vi vel alle mere eller mindre ser Post Danmark afviklet i takt med, at brevene forsvinder, så skal jeg nok love for, at Post Danmark har vist sig synlig i Dragør.

Siden vi – og Kommunen – for næsten 2 år siden havde en rigtig fornuftig dialog med Post Danmark og fandt gode løsninger, så har Post Danmark sendt brev rundt i øst og vest – med at brevkasser skulle op og brevkasser skulle ned – og at man gerne måtte ændre sin adresse. Måske har I set, at Post Danmark har undskyldt alle disse forvirrende breve overfor mig, så fred være med det. I alle tilfælde gælder følgende i Dragør Gamle By.

  • De fornuftige aftaler, vi indgik for to år siden, holder, og alle har fået besked – og aftalerne er – stort set alle – effektueret.
  • Brevkassen skal som et generelt princip sidde i forbindelse med lågen eller hoveddøren, så brevbæreren højest skal gå ét skridt ind på fremmed grund for aflevere posten. Allerbedst er det, at lave en lille brevspække i plankeværket til indstik. Under alle omstændigheder skal brevkassen sidde indvendig på plankeværk og stakit. Alt andet er skæmmende for vores gademiljø.

Men jeg vil godt sige som en forhåbentlig sidste bemærkning i denne sag, at der også før hele Post Danmark-sagen, var steder, hvor en udvendig brevkasse var eneste mulighed. De naboer skal ikke hetzes. Men er det overhovedet muligt at sætte kasserne indvendigt, er det et fornuftigt træk for at bevare vores smukke gadeforløb uspolerede.

Parkering

Også Parkering plejer at være et hit på Beboerforeningens generalforsamling. Jeg vil godt sige det helt tydeligt med fare for at få nogle fjender: Jeg forstår ikke, at nogen vil være bekendt overfor deres naboer og byen, at de igen og igen parkerer deres biler på vores torve og gader og stræder. Efter færdselsloven må bilen holde et kvarter for af- og pålæsning – herudover er det ud af byen igen til en parkeringsplads.

En borger i byen har gennem nogle måneder fotograferet ulovligt parkerede biler. Samlingen af fotos er sendt først på rådhuset og derfra videre til politiet til inspiration for deres prioritering af arbejdet. Det er der dog ikke kommet noget ud af. På direkte forespørgsel hos politiet, ”hvad vi dog skulle gøre ved de ulovligt parkerede biler”, var svaret. ”Send os en anmeldelse på politiets hjemmeside. Suppler med foto af bil og nummerplade samt fotos af gågadeskiltet ved indgangen til den gamle by”. Så ville politiet gøre noget ved det. Vi får se.

Men det hjælper også med den personlige kontakt til synderne. Er man ny i byen er det ikke sikkert man helt har fanget vores parkeringsforbud, så giv naboen en hjælpende hånd.

Bevaringsnævnet

Til det absolut mere positive skal nævnes vores samarbejde i Bevaringsnævnet, hvor der sidder både politikere, repræsentanter fra vores museer og lokalarkiv m.fl. Vi lægger meget stor vægt på denne dialog, og vores repræsentant i Nævnet, Axel, sidder med i den såkaldte udrykningsgruppe, hvis der er akutte sager. Ud over hvad jeg allerede har været inde på af sager, vil jeg nævne få andre:

Energibehov og ønsker

Bl.a. i forlængelse af det kulturelle indslag om Nyboder på sidste års generalforsamling
har Beboerforeningen rejst spørgsmålet om byens energibehov i fremtiden. Som I måske kan huske, er fokus for Nyboder-renoveringen, netop hvordan man kan indpasse fremtidige energikrav til bevaringsværdige bymiljøer. Kan vi f.eks. lave fælles jordvarmeanlæg under vores pladser – og hvilke energikilder skal vi fremover benytte os af. Og hvor skal f.eks. ladestationerne til fremtidens el-biler placeres.

Det er vigtige spørgsmål for vores by, hvor kunsten netop er at indpasse alt det nye i det gamle. Beboerforeningen vil følge op på disse ting, og jeg er helt sikker på, at vi skal have mange drøftelser herom i denne her forsamling.

Kvalitet i byens hoveddøre – byfonden afsætter midler

Fra Bevaringsnævnets dagsorden vil jeg også lige nævne, at nævnet i år vil sætte fokus på byens hoveddøre. Den gode håndværkstradition er på retur, det er derfor nødvendigt med en ekstra indsats, så vi ikke skifter de slidte fyldningsdøre ud med noget klamp eller pap og plastik fra et byggemarked. Nævnet planlægger en kampagne i løbet af året for det gode håndværk, også med mulighed for at søge tilskud til dørrenoveringer fra Dragør Byfond. Det bakker Beboerforeningen meget op om. Det er i høj grad hoveddørene, der er med til at give vores huse karakter.

Ganske kort, skal jeg også nævne, at referater fra nævnsmøderne nu er blevet offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Så kan I selv følge med.

Kulturskilte

Nu er det her jo Beboerforeningens generalforsamling. Men vi er så heldige i Dragør, at mange foreninger i byen trækker på samme hammel. Det er vores klare indtryk, at foreninger som Dragør Erhverv og Dragør Turistråd er på helt samme side som os. F.eks. er der god grund til at sige til lykke til Dragør Turistråd med det lille Turistkontor på havnen, der blev åbnet sidste sommer. Her gør frivillige en kæmpe indsats. Og de gør det for en turisme, der respekterer vores særlige miljø. En sådan turisme er ikke alene god for turisterne, men også for os, der bor her.

Jeg vil også nævne et initiativ i et helt andet regi, som Dragør Lokalarkiv netop har taget. Det er et forsøg med små informative kulturskilte enkelte steder i byen. Beboerforeningen ved Lisbeth, Niels og jeg selv, har drøftet rammer og eksempler sammen med Arkivet og Lokalhistorisk Selskab. Inden turistsæsonen går i gang, vil arkivet sætte nogle forsøgsskilte op med mulighed for link til Lokalarkivets hjemmeside. Husk, det er et forsøg. Og der opsættes selvsagt ikke skilte op uden evt. ejers samtykke. Kom endelig med konstruktiv kritik, både af funktion, indhold og udseende. Men tag jeres mobil og pad med jer, når I spadserer i byen. Det er da en ret sjov måde at få fortalt den rigtige historie om Dragør på, og uden at skæmme bybilledet.

Den personlige formidling er selvfølgelig ikke at foragte. Tag godt imod de flinke turistguider og tag også gerne en snak med turisten, der har forvildet sig ind i din gade. Autentiske oplevelser samler vi jo alle på, når vi rejser rundt i verden.

Hjemmeside og Beboerbladet

Jeg vil slutte med de mere interne ting..

Hjemmesiden er vedvarende vores smertensbarn. Til trods for kurser, så er det en stor mundfuld for os i bestyrelsen at klare. Men vi har fået tilbud fra en lokal beboer, der gerne vil hjælpe os med support, når det bliver svært. Jeg håber vi sætter i gang indenfor ganske få uger.
Beboerbladet synes vi har fundet en form, som fungerer rigtig godt. Vi trækker i fællesskab, men bidrag fra medlemmerne er altid velkomne. Deadline er normalt i maj og november.

Bevaringslageret

Bevaringslaget fører et stille og roligt liv. Ting leveres ud og andet kommer til. Museum Amager har takket for lån af mange af vores vinduer, som blev brugt til deres udstilling ”Hanegal”. Vinduerne er nu på vej på plads igen, så har I brug for en god vinduesramme, er det bare med at sige til.

Helt til slut

Helt til slut vil jeg sige tak til foreningens bestyrelse og til vores repræsentant i Bevaringsnævnet for et meget aktivt år.

Også det kommende år bliver der nok at se til. For ud over, hvad jeg allerede har været inde på, så er det jo kommunalt valgår. Interessen for Dragør Gamle By er heldigvis ikke forbeholdt ét bestemt parti. Mon ikke alle partier er repræsenteret her i dag.

Men jeg vil godt benytte lejligheden til at opfordre alle Dragørs politikere til at tage vare på vores by. Det er ikke tilfældigt, at det er så attraktivt at bo og besøge den. Det skyldes en forståelse for vores værdifulde kulturmiljø og det skyldes at man har kæmpet for bevaringstanken.
Det er bare ikke nok, at vi har haft Dragør Fremme for hundrede år siden og Dr. Dich i 30’erne. Bevaring af Dragør kræver konstant opmærksomhed.

Jeg indledte med Dragør og kulturarvsmærket. Det opnår vi kun, hvis vi fastholder det enestående kulturmiljø, som vores by og havn udgør.

Jeg vil opfordre til, at vi alle spørger ind til politikernes holdning i denne sag – og så er det jo op til hver især at tage konsekvensen med sit X.

Beretningen er jeres.

 

*********************************************************************************

 

ÅRSBERETNING 2010-2011:

Planstrategien, den vigtigste strategi for vores by

Jeg synes, der er grund til at være positiv i beretningen i år.

Det kan synes lidt mærkeligt, da vi jo alle her i Dragør mærker krisen, de meget faldende ejendomsværdier og det nærmest totale stop for ejendomshandel. Det er ikke sjovt for de af vores naboer, der af den ene eller anden grund ønsker at sælge deres ejendom. Men måske har krisen fået vores kommunalbestyrelse til at se lidt mere realistisk på udviklingen i Dragør, end de gjorde for bare et år siden.

Der er sket det historisk fantastiske, at kommunalbestyrelsen har kunnet samle sig om nogle gode forslag. Det synes jeg vi skal glæde os over i den gamle by.

For knap et år siden startede det ellers ikke så godt. Her reagerede Beboerforeningen på en planstrategi, der lagde op til en tømning af vores gamle by for offentlige institutioner, med nedlæggelse af skole, bibliotek, lokalarkiv og idrætsfaciliteter i vores nærhed. Også brandstationen stod i fare for at blive flyttet. Og vi kan jo alle huske året før, hvor både museum og bibliotek var i farezonen, og hvor der var alt hurlumhejet omkring bebyggelse på Havnen.

Vi skrev i april til kommunalbestyrelsen og spurgte, hvor alle disse forslag var kommet fra. Det var i hvert fald ikke anbefalinger fra os her i byen.

Men nu har kommunalbestyrelsen så netop vedtaget et delforslag omkring Havnen. Forslaget lægger op til en erhvervsudvikling, der tager udgangspunkt i havnerelaterede erhverv. Det er dejligt – og til lykke til Dragør – at man nu er blevet enige om en model, som jeg tror beboerne og de erhvervsdrivende i havnen kan bakke op om. Man har haft gode kontakter til erhvervene og til brugerne af havnen. Der bliver lagt op til to byggefelter.

  • Det ene yderst ved færgehavnen, hvor bådværftet ønsker at bygge, det andet byggefelt, hvor værftet i dag ligger samt en afrunding af skurbyen.
  • Nødvendige funktioner og anlæg i forhold til havnens drift er tænkt ind: bådoplæg, administration og service.
  • Herudover lægges op til ændringer i havneindløb og moler, der vil give forbedrede indsejlingsforhold.

Det største er måske, at man lægger op til, at vores værft får nogle gode muligheder for at kunne udvikle sig. Værftet ønsker at flytte fra de gamle arealer og længere ud på havnen, tæt ved de dybe bassiner og med god plads til både nyt byggeri og de nødvendige oplagspladser. Byggeriet tættest på byen, skal være tæt og lavt, og skabe plads for forskellige erhverv, som hører en havn til.

I den forbindelse skal jeg nævne, hvad de færreste måske er opmærksomme på, at den tidligere kommuneplan muliggjorde byggeri op til 8,5 m’s højde tættest på byen. Det nye forslag har reduceret denne højde til ca. det halve. Det vil meget bedre matche de eksisterende bygninger: Havnepakhuset, den gamle lodsstation, Skurbyen, røgeriet og sejlsportsbutikken. Til gengæld bliver byggeriet yderst på havnen noget højere. Men sådan må det være, hvis Dragør vil bevare den enestående mulighed at have et rigtigt bådværft. Det er der ikke mange byer i Hovedstadsområdet, der har mulighed for mere, hvor havnene omdannes til boligområder. Vi må krydse fingre for, at det lykkes her hos os.

Der er medlemmer, der har kommenteret den midlertidige udstillingspavillon, som værftet har fået lov til at sætte op. Den er netop midlertidig, så der kan blive plads til at bygge det nye værft nord for.

Mellem det eksisterende lave byggeri og værftet udlægges en pæn stor parkeringsplads, som samtidig skal bruges til bådoplæg om vinteren. Det er en samlet plan, velgennemtænkt og flot, som vi i Den Gamle By kan være glade for at blive nabo til.

Det har været skrevet i Dragør Nyt, at Mærsk Mc-Kinney Møller vil komme og kigge på havnen. Han har bekostet en ombygning af Kastellets og Kronborgs bastioner. Vi er lidt mere ydmyge her, og har bare brug for en ny havneindsejling.

Forslaget er lagt frem til en forhøring, med høringsfrist den 31. marts. Beboerforeningen har ikke formuleret et svar endnu, men det er jeg sikker på den kommende bestyrelse vil gøre. Alle er i øvrigt velkomne til at kommentere.

Plejeplan

Beboerforeningen har i løbet af året været involveret i en række sager både i og udenfor byen. Lidt nævnt i flæng vil jeg sige, at vi har støttet op omkring plejeplanen for arealerne langs vores strandenge. Vi fandt, at det var en flot plejeplan, der åbner op i bevoksningen og skaber en god sammenhæng til vores tætte by. Mest markant er oprydningen ved Vierdiget. Jeg synes, at det er blevet rigtig flot.

Byggesager

Generelt er der også grund til at være tilfreds med de ombygninger, der det seneste år er sket i vores by. Vi har selvfølgelig selv i en krisetid behov for mindre ombygninger. Det gælder istandsættelse af vinduer, udskiftning af stråtage o. lign. I den forbindelse har vi haft nogle oplevelser med Kulturarvsstyrelsen. I en enkelt større sag, var de hurtige og vedholdende. Ved nogle mindre ombygninger, har vi derimod oplevet Kulturarvsstyrelsen lige lovlig firkantede, hvor det er gået ud over det hidtidige egnspræg. Hvad har f.eks. lyng på rygningen at gøre med Dragør! Men heldigvis har vi den gode bevarende Lokalplan 25 at holde os til.

Hegning

Der er vedvarende gang i hegningen i byen. Og der en tendens til, at plankeværker bliver stadig højere. Hvis det bliver ved, bliver de på et tidspunkt højere end vores huse. Jeg synes det er ærgerligt, at det kommer til at gå ud over byens åbenhed. Jeg vil opfordre til, at vi alle bør være opmærksomme på, at vi ikke lukker os mere inde end højst nødvendigt.

Trafik gennem byen

Vi har haft særligt kig på trafikken, som der også blev spurgt til på sidste generalforsamling. Jeg tror, at vi alle oplever en stigende biltrafik i byen. Vi har været i en løbende dialog med kommunen omkring trafikken i Strandgade, som i alt for høj grad benyttes som gennemfartsvej – fra havnen til Vestgrønningen. Vores tætte by, de mange børn og ældre, passer ikke sammen med hurtig gennemkørende trafik. Vi har haft møde med forvaltningen midt i Strandgade på en kold vinterdag, og fået lovning på en trafiktælling – dog først til efteråret. Skiltet ved Strandlinien, der angiver, at gennemkørsel ikke er tilladt, er placeret elendigt, så det nærmest ikke er synligt for bilisterne. Kommunen prøver at finde en anden placering. Problemet er selvsagt størst om sommeren, men også om vinteren benytter varevogne og taxaer gaden til smutvej, for at slippe for turen rundt om byen. En løsning kunne være ensretning af det allersidste stykke af Strandgade ned mod Strandlinien. Forvaltningen tænker.

GPS

Jeg har også tidligere stået her og talt om GPS’erne, som ofte leder tung trafik ind gennem vores snævre gader og stræder. Det er i øvrigt et problem i mange kommuner. Nogen steder er det trafik gennem skovveje og gennem folks bondegårde. Hos os er det altså gennem vores snævre gader og stræder. Kort- og Matrikelstyrelsen river sig i håret, men GPS-udbyderne benytter egne kilder, der ikke er koblet til vores landsdækkende kortsystem, desværre. Vi har hørt, at f.eks. Allerød Kommune vil forsøge at tage kampen op med firmaerne. Jeg håber, at erfaringer fra andre kommuner kan inspirere Dragør Kommune til også at gøre noget. Alternativt kan vi alle følge opfordringen fra Garmin til at gå ind på hjemmesiden hos deres samarbejdspart Navteq og orientere om vores smalle lokale forhold. Brugerinvolvering er ganske vist moderne, men ærlig talt, burde dette ikke være en kommunal opgave.

Byens omgivelser

Med afsæt i de blå legoklodser på Dragørhjørnet, opfordrede Beboerforeningen til en drøftelse i Bevaringsnævnet af Den Gamle By’s omgivelser. I nævnet var der enighed om at give det et større fokus fremover.

Men vi fik hurtigt endnu en øjebæ i vores nærhed. Hver gang benzintanken får nye ejere, så bliver skiltning og praleudstyr udskiftet. Shell og 7eleven arbejder med standardskilte uanset lokalitet. Så vi har altså fået et motorvejsskilt placeret lige ved indgangen til byen. Kommunen har desværre, rent administrativt givet tilladelse til skiltningen. Beboerforeningen er i gang med en dialog med 7eleven, hvor vi har foreslået, at der sættes et mindre skilt op. Men 7eleven handler ikke så hurtigt. Det er sikkert korrekt, at lovgivningen kræver tydelig prisskiltning, men der er vist ingen her i byen, der er i tvivl om, hvor tanken ligger – og at prisen svinger.

Tankens udstyr er et godt eksempel på, hvor nødvendigt det er at være opmærksom på vores nærmeste omgivelser.

BYFO

Og så vil jeg lige vise jer dette lille skilt. Det kender 1/3 af husejerne i Den Gamle By, for det dumpede ned i postkasserne forleden hos alle ejere af fredede huse. De 2/3 af jer, der ’kun’ har bevaringsværdige ejendomme, har ikke fået noget.

Det er den private forening, BYFO, BygningsFredningsForeningen, der har produceret det lille skilt i anledning af foreningens 30 års jubilæum. Skiltet er rimelig pænt, og det er tænkt at skulle sidde synligt på facaden på samtlige fredede huse i Danmark. Det er selvfølgelig vigtigt, at en forening som BYFO forsøger at brande sit arbejde med den fredede bygningsmasse. Men i Dragør er det jo mere det samlede miljø, end det enkelte hus, der er unikt. I det daglige skelner vi jo ikke mellem et fredet og et ikke-fredet hus.

Vi har derfor fået BYFO’s initiativ taget op i Bevaringsnævnet, hvor repræsentanter fra BYFO, blev inviteret til at forklarede sig. BYFO var da også enige i, at skiltet mere retter sig til steder, hvor det netop er enkelthuse og ikke samlede miljøer, der har den fredningsmæssige interesse. Her i byen er vi jo alle omfattet af den bevarende Lokalplan 25, uanset om huset er bevaringsværdigt eller fredet. I det lys virker det måske pudsigt, at hvert 3. hus skal have et skilt på facaden. Beboerforeningen ønsker i øvrigt BYFO alt muligt held, til at brande det danske kulturmiljø. Og det er op til hver enkelt ejer af en fredet bygning, om man vil sætte skiltet op. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der individuelt skal ansøges i Kulturarvsstyrelsen om tilladelse. Det fremgår desværre ikke af følgebrevet fra BYFO, men jeg ved, at Kulturarvsstyrelsen har indskærpet det overfor BYFO, der så har lagt et udkast til ansøgningsskema ud på deres hjemmeside. Det skal I benytte.

Kongevejen

Jeg startede mit indlæg med at sige noget rigtig pænt om kommunen, men netop i sammenhæng med vores bevaringsværdige miljø, savner vi fortsat et medspil fra kommunen.  Ikke i forhold til de verserende byggesager, for dem varetager de udmærket. Men når det gælder store projekter, som Kongevejen, må vi konstatere at kommunen svigter. Kongevejen signalerer et lidt halvkedeligt, gennemsnitligt provinsbystrøg, som med ikke ret mange midler kunne komme til at matche vores by bedre. Samtidig kunne det være med til at give vores trængte forretningsliv et fortjent løft. Vi ved godt, at ’Riget’ fattes penge, og der er andre slidte fortove i kommunen. Men en renovering af Kongevejen er samtidig en branding af vores kommune. Det er ærgerligt, at kommunen ikke har øje herfor.

Antenneforeningen

Beboerforeningen har en repræsentant i bestyrelsen for Dragør Antenne og Kabelnet, men hvad betyder det for os i hverdagen – og hvad sker der med vores tv-signal til efteråret?

Lige om lidt, ændrer tv-stationerne i Danmark deres signal, fra et analogt signal til et digitalt. Vi bliver alle sammen stopfodret med reklamer for diverse tv-bokse, der kan håndtere det nye signal til netop dit nye smarte tv. Alle os, der stadig har tilslutning til Stofanet, får bl.a. tilbud om køb af en Zaptor box – prisen er ikke fastsat endnu, da Antenneforeningen og Stofa har et meget nedkølet forhold for tiden, hvor de diskuterer ejerskab til kabelnettet i kommunen, herunder kablingen i den gamle by. På Antenneforeningens ekstraordinære generalforsamling for et par uger siden drøftede man et fælles møde mellem antenneforening, Beboerforeningen og Dragør Kommune, hvor vi kunne få ejerforholdet til vores kabelnet afklaret. Det ser vi frem til.

Forhåbentlig får vi ikke sort skærm den 1. november, og kan modtage det analoge signal uændret. Skulle nogen af jer have rigtig gode erfaringer med andre leverandører, er jeg sikker på, vores mand i antenneforeningen, Lars Egevang, gerne vil høre om det.

Jeg vil slutte af med nogle bemærkninger fra de indre linjer:

Bevaringslageret

For det første driver Beboerforeningen stadig Dragør Bevaringslager, som har til huse på Faders Minde i St. Magleby. Når I bygger om, så har I sikkert nogle bygningsdele, der bliver pillet ned, eller måske mangler I en dims, der ikke kan opdrives på et byggemarked. Så husk på Bevaringslageret. Her tager vi både imod og giver ud. Og det er gratis. Der blev i efteråret ryddet ud, ryddet op, og bygget reoler, så lageret er overskueligt. I løbet af foråret vil bygningsdelene også blive registreret, så vi kan annoncere lidt tydeligere med indholdet på foreningens hjemmeside. Der er ikke åbent på lageret, men kontakten mellem Bevaringslageret og beboerne går igennem Bo eller andre i bestyrelsen.

Beboerbladet

Afslutningsvis vil jeg nævne vores eget Beboerblad. Vi har forsøgt at få lidt mere indhold i bladet i år. Det skal bestyrelsen nok også fortsætte med. Men jeg vil opfordre medlemmerne til at komme med bidrag. Dato for deadlines tror jeg gerne redaktøren lægger ud på foreningens hjemmeside.

Det er selvfølgelig fint med debat om vores by på en generalforsamling som i dag, og det er fint at give hinanden staldtips over plankeværket, eller når vi mødes i gaderummet. Men, jeg tror også, at mange kunne få glæde af, at vi udveksler erfaringer gennem vores eget blad. Hvor vil det være dejligt, hvis I vil være med til at udvikle vores blad.

Tak

Til allersidst vil jeg takke vores udsendte medarbejdere: Lars Egevang i Antenneforeningen, Axel Bendtsen i Bevaringsnævnet og jeg vil takke bestyrelsen for jeres aktive medspil i det forgangne på.

Tak skal I have alle sammen.

Beretningen er jeres.