Høringssvar fra Beboerforeningen pr. 6. november 2026
Til Dragør Kommune, Plan og byg
Høringssvar vedr. Forslag: Lokalplan 85
Beboerforeningen for Dragør Gamle By har gennemgået forslaget til ny bevarende lokalplan for Dragør gamle by – Lokalplan 85. Vi finder på flere måder, at der er tale om en forbedring i forhold den hidtidige lokalplan – Lokalplan 25. Dels bærer den nye lokalplan præg af stor faglig indsigt i den gamle bys forskellige problemstillinger. Dels er der lagt vægt på at forny formidlingen af lokalplanen til byens borgere, ikke mindst det sidste er der et stort behov for, for forståelsen af, hvad bevaring indebærer, for såvel byen, som for den enkelte husejer/beboer.
Som for den hidtidige lokalplan er formålet at sikre områdets udvikling med afsæt i den lokale tradition for byplan og byggeskik. Det er vigtigt at stå vagt om byens bevaringsværdier, der jo adskiller sig fra mange andre byer. En yderligere tydeliggørelse af disse værdier (byplanen og byggeskik) vil være ønskelig. Det vil også være hensigtsmæssigt at beskrive de forskellige byggeperioder, der præger byen, og som der bør tages hensyn til i forbindelse med istandsættelsen af byens bygninger. Beboerforeningen erfarer, at ikke mindst nye beboere i byen kan have svært ved at skelne disse perioder fra hinanden og ser alle byens huse som værende ens. Mens huse fra 17- og 1800-tallet bør istandsættes så autentisk som muligt og ikke ombygges til rene parcelhuse, så bør et nyere hus i byen heller ikke istandsættes, som var det flere hundrede år gammelt – Beboerforeningen går ikke ind for ”fake-istandsættelser”. Også nyere huse bør istandsættes autentisk i forhold til det tidspunkt, bygningen er opført på. Det er variationen, der giver byen sit særlige præg, som det også beskrives i det nye lokalplanforslag.
Vi gennemgår nedenfor lokalplanforslaget med bilag slavisk; nogle bemærkninger er væsentlige, andre har mere redaktionel karakter.
Kommentarer til selve lokalplanforslaget:
Side 6 Planredegørelse – Hvorfor bevare?:
Det bør nok indledningsvis nævnes, at Dragør er udpeget som Nationalt Kulturmiljø, med særligt ansvar for at bevare og beskytte – af både staten og kommunen. Det bør også nævnes, at den gamle by og havn af kulturministeriet er optaget på den danske tentativliste til at blive optaget af UNESCO som verdens kulturarv. Også det forpligter såvel stat som kommune.
Side 6 og 7, Planredegørelse, Hvorfor bevare? Samt Baggrund:
To vigtige afsnit i forståelsen af bevaring af den gamle by.
Side 6, Planredegørelse, Hvorfor bevare?, 1. afsnit:
Tilføj ”traditionelle” i forbindelse med ordet materialer. Alt for mange problemer i forbindelse med istandsættelse i den gamle by, opstår fordi man har anvendt de forkerte byggematerialer. Der kan nævnes kalk og linolie som eksempler på traditionelle materialer.
Side 9, Lokalplanens forhold til øvrig planlægning – Kommuneplan 2022, afsnit 2:
Der fastsættes i kommuneplanen en grundstørrelse på 400m2. Da fortætningen i Dragør gamle by i forvejen er rigelig og Dragør Kommune også tidligere i overensstemmelse med den hidtidige lokalplan har afvist udstykning af større grunde i den gamle by, bør der i stedet stå i den nye lokalplan, at der ikke kan finde udstykning sted. De få steder, hvor der overhovedet er en grundstørrelse, som ville muliggøre en udstykning på 400m2 vil byggeri ikke kunne ske i overensstemmelse med byplan og byggeskik.
Side 10, Lokalplanens forhold til øvrig planlægning – Kommuneplan 2022, Afsnit: Arkæologisk beskyttelsesområde:
Opfordringen fra Kroppedal, den ansvarlige myndighed under Kulturministeriet på det arkæologisk beskyttelsesområde er, at bygherre henvender sig til Kroppedal inden byggearbejder går i gang, ligesom Dragør Kommune bør orientere såvel bygherre som Kroppedal om vilkår ved gravearbejder, så der evt. kan foretages forudgående professionel gravning. Beboerforeningen har de senere år oplevet nogle misforståelser på området og skal foreslå, som det også gøres i afsnittet om Museumsloven på side 13, at forholdet tydeliggøres. I den forbindelse må Kommunen være opmærksom på, at flere lokalplanforslag i området på samme måde kan berøre arkæologiske interesser. Derfor skal Beboerforeningen opfordre til, at kommunens oplysningspligt overfor den statslige myndighed også indbefatter oplysninger om relevante lokalplanforslag.
Side 13, Varmeforsyning:
Beboerforeningen har forståelse for, at afsnittet ikke på nuværende tidspunkt kan omhandle emnet nærmere. Det må derfor forventes, at der skal udarbejdes et lokalplantillæg, når Dragør Kommune er afklaret på området. Beboerforeningen ser frem til en snarlig dialog med Dragør Kommune om en kollektiv varmeløsning for byen og hvor alle mulighederne for fremtidig forsyning undersøges.
Side 15, Verdensarv og Nationalt kulturmiljø:
Det skal bemærkes, at det ikke alene er som udpeget Nationalt Kulturmiljø, at Dragør Kommune skal varetage Dragør gamle by som national interesse i planlægningen. Udpegningen på UNESCO’s tentativliste udløser samme forpligtelse.
Side 18 Lokalplanbestemmelser, Forslag til Lokalplan 85, §1 Lokalplanens formål:
Disse første 7 linjer i lokalplanens formål er fine og vigtige, og kan ikke fremhæves nok.
Side 19, §3, Områdets anvendelse, Anvendelse, §3.1: Det er afgørende vigtigt, at det turistprægede butiks- og cafeliv på Kongevejen og på Havnen ikke udvikler sig ind i den gamle by. (Situationen fra andre turist-attraktive bymiljøer skræmmer). Beboerforeningen opfordrer Dragør Kommune til at undersøge, på hvilken måde en sådan udvikling kan hindres.
Side 20, Boliger, 3.2:
Det er ligeledes afgørende vigtigt, at erhvervsmæssig korttidsudlejning undgås i den gamle by. (også her skræmmer situationen fra andre attraktive bymiljøer). Beboerforeningen støtter bestemmelsen herom i Lokalplan 85.
Samtidig opfordrer vi Dragør Kommune til at tilføje en tilsvarende bestemmelse i lokalplanen for Kongevejen, når den forhåbentlig snarest skal revideres.
Side 21, Ændret anvendelse, 3.6:
Det er vigtigt at pointere, at anvendelse af udhuse til boligformål ikke indebærer tilladelse til korttidsudlejning.
Side 21, §4 Udstykninger:
En fin formulering af bestemmelsen, hvor det er tydeligt, at den tidligere nævnte grundstørrelse for nybyggeri på 400 m2 ikke er relevant / ønskelig i en lokalplan for Dragør gamle by.
Side 22, §5 Trafik, vej og parkering, Gadebelægning Ad. 5.2:
Det er et stærkt ønske fra Beboerforeningen at de resterende asfalterede vejstrækninger brolægges snarest. De asfalterede veje signalerer vej, hvor parkering er tilladt.
Side 25, §7 Bebyggelsens ydre fremtræden, 2. afsnit:
Afsnittet bør tilføjes garager.
Side 25, Tage generelt, 7.1. Ad. 7.1:
Ubrudte tagflader er et af de vigtige bevaringsværdige træk i byen. I den forbindelse bør der også være vejledning på opbygning også mht. undertag, hvor der i dag synes at herske en del usikkerhed.
Side 26-27, Tegltag, 7.1.3:
Her bør det præciseres, at rygningssten på kviste skal være mindre i størrelse end på tagryggen.
Side 27 og 28, Skorstene, Ad 7.2:
Beboerforeningen er enig i, som det fremgår af 1. afsnit, at skorstene er en vigtig del af husets bevaringsværdi. Men det er ulogisk, når der på side 27, 7.2 nævnes, at pynteskorstene ikke er tilladte, og samtidig på side 28 nævnes,at pynteskorstene kan anvendes til udluftning. I Beboerforeningens optik, bør alle skorstene være opført efter traditionelle byggeprincipper.
Side 29, Tagvinduer, 7.4:
Her mangler der oplysning om, at tagvinduer udvendigt skal have sprosser, og skal være enkeltlagsglas med kitfals.
Indvendig termorude kan være tilladt.
Side 30, Ydervægge generelt, 7.5 samt 7.5.1 Murværk:
Beboerforening støtter den grundige omtale af de kalkede facader i lys gul, som et særligt karaktertræk i bydelen.
Side 31, Bindingsværk, Ad 7.5.2 – ikke 7.7.2:
Her bør der stå en vejledning i blandingen af kalk med f.eks. kærnemælk (kasein), når der skal kalkes over stok og sten.
Side 31, Træværk, 7.5.3:
Her bør der henvises til side 42, Overfladebehandling, §7.17.
Side 31, vinduer generelt, 7.6:
Husets vinduer skal tilpasses husetsbyggetidspunkt, hvor f.eks. huse efter år 1900 ofte har såkaldte dannebrogsvinduer.
Side 35, Havedøre, 7.7.2, 3. afsnit:
Her bør der suppleres med: Ikke synlige fra offentligt areal.
Side 36, Kviste generelt, 7.8, 1. afsnit:
Beboerforeningen finder det forvirrende at man bruger betegnelsen gavlkvist, og ikke frontispice, som har været den hidtidige sprogbrug i byen.
Side 37, Forstuekvist, 7.8.1, 2. afsnit:
Det må være en fejlskrivning, at der kan være forstuekvist på begge sider af et hus; i praksis har man undgået dette.
Der bør være en anvisning til krav ved ansøgning om bygning.
Side 42, Overfladebehandling af træværk, 7.17, 1. afsnit:
Der er tradition for flere farver på træværk ud over mørkegrøn og mørkebrun. Dvs. både hvide og grå vinduesrammer, røde og grå plankeværker. Særligt tofarvede vinduer ses hyppigt, hvor den hvide vinduesramme sender ekstra lys ind i de mørke stuer.
Side 42, Skilte, 7.19:
Hidtil har man ikke kunne skilte med maling på facade i den gamle by. Hvorfor så nu?
Side 43, §8 Ubebyggede friarealer, Private friarealer, Ad 8.1:
Med de rotteproblemer, byen løbende rammes af, bør træterrasser undgås og/eller der bør sættes klare retningslinjer for, hvor sådanne kan tillades.
Side 47, Varmepumper, 9.6.2:
Jf. Beboerforeningens tidligere bemærkninger om varmeforsyning, hvor der på baggrund af grundige undersøgelse af mulige forsyningskilder forventes udarbejdet et lokalplantillæg. Derfor bør der ikke i den nye lokalplan ske en vejledning til specifik placering og inddækning af varmepumper, når man politisk i kommunen hidtil – og med støtte fra Beboerforeningen – i det hele taget fraråder varmepumper i den tætte gamle bydel. At der ovenikøbet henvises til en model for en skærmende kasse, er helt galt i foreningens optik.
Der bør så vidt muligt ikke gives tilladelse til varmepumper overhovedet.
Kommentarer til bilagene til Lokalplan 85:
Bilag 7, Bevaring af byggeskik:
Beboerforeningen er meget enig i denne beskrivelse, der på fin vis fortæller om de særlige elementer i den lokale byggeskik. Beskrivelsen er væsentlig i forståelsen af, hvorfor det er så vigtigt at passe på byens huse – på den rigtige måde.
Vi opfordrer derfor til, at indholdet i afsnittet også fremgår af indledningen til Lokalplanforslaget.
Bilag 7, side 12, øverste foto:
En enkelt lille justering af en undertekst: Lysthuset er ikke fra Rønne Allé, men fra Søgade.
Bilag 8, Vejledning og dialog:
Afsnittet giver et fortrinligt overblik over beboernes mulighed for dialog med kommunen. Dette afsnit bør måske også fremgå af af indledningen til Lokalplanen, så beboere/husejere kender til reglerne for om- og udbygning af deres hus, inden man går til de specifikke regler og rammer.
Bilag 8, side 2, Slots- og Kulturstyrelsen:
Der er – som Beboerforeningen opfatter det – gennem de senere år sket en del misforståelser omkring fredede huse og deres istandsættelse/ombygning. Her er det vigtigt, at stat og kommune koordinerer deres indsats. Foreningen vil derfor opfordre Dragør Kommune til en dialog om en gensidig praksis, når der ansøges om til- eller ombygninger. For ikke mange år siden blev en sådan koordinering varetaget af Dragør Kommunes planchef, der var i tæt dialog med ministeriet, så den faglige kompetence lå så tæt på det fredede hus som muligt. En sådan praksis må kunne genindføres.
Bilag 9, Sådan kalker du dit hus:
Der er tale om en fin og enkel vejledning om praksis ved kalkning af et Dragørhus. Fotografiet af Bevaringsdagens kalkning af det lille beghus bør erstattes af et foto her fra 2026, hvor husets murværk og skorsten også var renoveret.
Bilag 10, Farvevejledning, 3. afsnit:
Det skal bemærkes, af en dæmpet grøn maling også markedsføres som Dragørgrøn.
Bilag 11, Ordliste:
Fint med en oversigt over de lidt altmodische håndværksudtryk.
Eneste kommentar er til benævnelsen Gavlkvist. Det er en ny betegnelse for den kvisttype, der tidligere er brugt i byen: Frontispice.
Afsluttende bemærkninger:
Beboerforeningen for Dragør gamle by støtter – som det forhåbentlig fremgår – det essentielle i revisionen af lokalplan 25 – altså formentlig fremover Lokalplan 85.
Beboerforeningen skal dog samtidig benytte anledningen til at opfordre til, at en opfølgende håndhævelse fra Kommunens side prioriteres højt. Foreningen finder det uholdbart, at beboerne i den gamle by ikke altid føler, at lokalplanen følges op fra kommunens side.
Foreningen støtter også meget, at der lægges stor vægt på vejledning og formidlingen af lokalplanen. Beboerforeningen foreslår, at der udarbejdes en trykt udgave af lokalplanen, der kan uddeles bil byens beboere. Beboerforeningen hjælper fortsat gerne med rådgivning til beboerne. Men det er Dragør Kommune, der er myndigheden og må sikre, at byens borgere gøres bekendt med, hvad der er ret og forkert i vores by.
Endelig vil Beboerforeningen opfordre Dragør Kommune til snarest at sætte en proces i gang for justering af Kongevejens lokalplan. Det gælder særligt håndteringen af Kongevejens bebyggelse – både anvendelse og materialevalg ved husenes ydre, der i det væsentlige bør håndteres som i lokalplan 85. Udviklingen af korttidsudlejning er et eksempel på, at håndteringen af denne situation må være ens for Kongevejen og den øvrige gamle bydel.
Beboerforeningen er meget indstillet på at drøfte vores bemærkninger med kommunen, hvis dette ønskes.
Med venlig hilsen
Hanne Bacher Bendtsen
Formand