Af Søren Vadstrup – Trykt i Jubilæums nr.
Der er en udbredt opfattelse, at termovinduer har en bedre varmeisoleringsevne end de traditionelle dobbeltrude-systemer: Koblede vinduer og forsatsruder. Nyere samstemmende undersøgelser i RaadvadCenteret, på Danmarks Tekniske Universitet og på Lunds Universitet viser imidlertid, at dette ikke er rigtigt.
Det forholder sig tvært imod lige omvendt: De traditionelle dobbeltrudesystemer, som man forholdsvist billigt og enkelt kan forsyne ældre vinduer af træ med, isolerer over 30% bedre end tilsvarende termoruder!
Man har siden 1987 haft en Dansk Standard (nr. 418) at udregne bygningsdeles varmetabskoefficient, den såkaldte U- værdi (tidligere k-værdi), efter. Men da vinduer er sammensat af flere forskellige materialer med forskellige U-værdier, og da ét af materialerne tilmed selv kan ”transmittere” indfaldende sollys til varme, er DS418 i virkeligheden alt for unøjagtig til at anvende på vinduer.
Man er bl.a. også blevet opmærksom på at selve termoruden heller ikke har en ens U-værdi hen over ruden. Der er væsentlig isolerings-effekt langs kanterne, på grund af kuldebroer som følge af metalkantprofilerne. Faktisk gælder den tidligere angivne U-værdi for termoruder ”først” 15cm inde på ruden. Resten isolerer betydeligt dårligere.
Der er derfor nu udarbejdet en ny standard for beregning af vinduers varmetab, der tager højde for selve glasarealets størrelse og omkreds, for U-værdien for rammer og karme, samt yderligere for vinduets såkaldte ”totale solenergi transmittans” m.m. Der er endvidere produceret Edb-programmer til beregning af den nye såkaldte effektive U-værdi for vinduer, efter disse principper.
Nye beregnings-måder for vinduers varmetabskoeficient
De nye og gamle U-Værdier efter beregninssystemet THERM for forskellige dobbeltrudesystemer er gengivet i vedlagte skema og stammer fra en aktuel undersøgelse på DT/IBE, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Bygninger og Energi.
Tallene gælder for et almindeligt ”Dannebrogsvindue” af træ på 1,89 x 1,20 m størrelse (udvendige mål) – uden vandret sprosse i underrammerne. Disse vinduer har et ramme/karm-areal på 0,88 m2 og et glasareal på 1,39 m2. Træprocenten er således knapt 39% og glasprocenten er 61%. jo lavere U-værdi (varmetabs-koefficient) et materiale har, jo bedre isolerer det.
U-værdier i forskellige dobbeltrude systemer | DS 418 gl | DS 418 ny |
1 Alm. vindue med 1 lag glas | 4,43 | 4,66 |
2 Alm. vindue + fortsatsrammer med 1 lag glas | 2,30 | 2,21 |
3 Det samme med lavemissions belægning | 1,68 | |
4 Alm. vindue + koblet ramme med 1 lag glas | 2,43 | 2,22 |
5 Det samme med lavemissions belægning | 1,86 | |
6 Almindelig termorude med luftfyldning | 2,40 | 2,91 |
7 Energirude med argonfyldning og lavemissionsbelægning | 2,42 |
Det ses af den nye, detaljerede og mere retvisende THERM-beregning for vinduers effektive varmetab, i tilfældet almindelige termoruder, viser en dårligere isoleringsevne end den ”overslagsmæssige” gamle DS 418 metode.
Tilsvarende er de traditionelle dobbeltrudesystemer markant bedre isolerende ”end deres rygte”, d.v.s. end den tidligere DS 418 beregningsmåde. Forskellene er også markante, selv om man sammenligner med de nye, og dobbelt så dyre, såkaldte ”energiglas” med solenergiabsorberende ”lavemissionsbelægning”. Merprisen for disse medfører nemlig, at man er 10-15 år om at tjene nyerhvervelsen ind over varmebesparelsen – i forhold til de traditionelle termoruder.
Disse nye tal er jo ret interessante og tankevækkende for de tusindvis af husejere, der de sidste 30 år, netop ud fra ønsket om at spare energi og penge, har skiftet deres gamle vinduer – i 9 ud af 10 tilfælde af fremragende kvalitet og tit også velfungerende forsatsruder – ud med nye termovinduer. Det viser sig nu, at de pågældende husejere har ”sat” over 30% til om året i dårligere isoleringsevne og dermed varmeøkonomi, i forhold til en istandsættelse af de originale vinduer og forsyning af disse med tætte forsatsruder. Vinduesudskiftningen med termoruder er åledes ikke blot den dyreste i udførsel, den er også den dårligste, rent varmeøkonomisk. Dertil kommer at termoruder har en markant ringere holdbarhed end såvel ældre enkeltglasvinduer af træ som disse forsynet med traditionelle dobbeltrudesystemer.
Som nævnt visser samstemmende undersøgelser på Lunds Universitet nøjagtig det samme og et helt nyt forskningsprojekt, som RaadvadCenteret har igangsat i samarbejde med Energistyrelsen vil gå endnu mere i detaljer med dette afgørende punkt i enhver restaureringssag.
Vi vil løbende orientere om resultaterne af dette omfattende forsknings projekt, der ledes af arkitekt MAA Thomas Kampmann, men de foreløbige meldinger, som vi hermed gerne vil udsende til alle i restaurerings- og byggebevarings-branchen, er: Glem alt om termovinduer, hvis der sidder opsprossede vinduer i huset – først og fremmest ud fra varmeisoleringsmæssige og varmeøkonomiske aspekter. Sæt i stedet forsatsvinduer eller koblede rammer på de eksisterende, istandsatte, gamle vinduer.