Det er sjældent, at vi hører om dårligt naboskab her i Dragør Gamle By. Men desværre opstår det oftere og oftere i forbindelse med ejerskifte.
De fleste af vores nye naboer køber hus, fordi de er tiltrukket af vores dejlige miljø i den tætbyggede by. Vi får hurtigt kontakt med hinanden over plankeværket og på gader og stræder. I de tilfælde bliver man hurtigt involveret i det sociale liv i foreninger og på bænken til et glas vin.
Når problemerne opstår, er det som regel i forbindelse med en anden type ejerskifte, der efterhånden er udbredt i den gamle bydel. Det er f.eks. en ejendomshandel efter dødsfald, hvor huset ombygges og optimeres til det yderste for at kunne trække så mange penge som muligt ud ved salg til en tredjepart. Og så er et helt nyt fænomen dukket op inden for de seneste måneder: Projektsalg. Det betyder, at et eksisterende hus fuldkommen nedrives, hvorefter et helt nyt opføres i helt andet udseende, dimension og anden placering på grunden. Og med henblik på salg til en helt ny ejer.
I mange af de sidstnævnte tilfælde får vi i Beboerforeningen henvendelser fra naboer, som er bekymrede, vrede og i hvert fald meget utilfredse med de ændringer, de bliver udsat for. Konkret kan det dreje sig om opførelse af tilbygninger, som lukker en udsigt for bestandig, nye kviste eller tagvinduer, som giver frit udsyn ned i ens gårdhave, eller måske en ny beplantning, som i løbet af kort tid vil vokse over ens egne vinduer.
I Beboerforeningen har vi ofte kontakt med kommunens tekniske forvaltning, også i mange af disse konkrete sager. Og mange byggesager bliver desuden behandlet i Dragør Bevaringsnævn, hvor vores forening også har en plads. Derfor ved vi, at ombygningerne og ”forbedringerne” af de gamle huse foregår inden for rammerne af bygningsreglement og den bevarende lokalplan. Og vi ved også, at kommunens folk gør en meget stor indsats for gennem dialog at vejlede bygherrerne, så eventuelle nye idéer ikke udvikler sig alt for ekstremt i forhold til vores traditionelle byggeskik.
En del bliver ændret til det bedre ved kommunens indsats, og f.eks. når to naboer bliver enige, så ikke alene løsningen holder, men samtidig det gode naboskab. Men desværre må vi ofte give naboerne den nedslående besked, at de må finde sig i ændringerne, fordi de opfylder lovens bogstav.
Og det er så her, at begrebet det gode naboskab kommer ind. Vi bor så tæt i Dragør, at der bør tages helt særlige hensyn. Vores forfædre har faktisk været ret gode til det. Gader, stræder og pladser – og ikke mindst de mange små slipper er typisk indrettet sådan, så man generer sine naboer mindst muligt. Man har søgt at begrænse placeringen af kviste og tagvinduer, så man tager nabohensyn, og nordvendte vinduer mod nabo og skel har typisk matte ruder. Også placering af skure og beplantning er gennem generationer foretaget på en fornuftig måde.
Når vi bygger om, udvider, river ned og bygger nyt, skal vi skele til andet end de konkrete paragraffer. Gå selv en tur i vores smalle gader, kig på husene, og lad dig inspirere af den unikke byggeskik, der organisk og faktisk meget rationelt i århundreder har udviklet sig i vores lille by med de mange mennesker. Her er hensynet til hinanden så at sige indbygget i de gulkalkede længer.
Lad os også slå fast, at det ikke er forkert at forsøge at sælge byens huse til højeste pris, og at ombygge, så man af får mest ud af sin indsats. Men der kommer altså en hverdag, hvor vi også fortsat skal kunne have det godt med hinanden. Prøv at sætte dig i en nabos sted, før du ombygger – sætter en kvist, bygger et skur, planter et højtvoksende træ.
Og frem for alt, lad os få en snak om disse ting – med politikerne i forbindelse med administrationen af byens ejendomme, mellem naboer – og så vidt muligt kommende naboer – på gader og stræder og over hækken. Og også gerne med vores lokale ejendomsmæglere, som er i første række, når drømmene om eget hus i den gamle by skal realiseres.
Vi vil i Beboerforeningen opfordre til, at vores medlemmer tager diskussionen op – meget gerne i vores beboerblad, her på vores hjemmeside og på den kommende generalforsamling til marts.
Lad os på en gang bevare både vores værdifulde kulturmiljø og det gode naboskab, samtidig med at vi selvfølgelig skal udvikle vores by og huse, så de matcher tidens krav. Det kan godt lade sig gøre.
Hanne Bendtsen