Formanden Hanne Bacher Bendtsens beretning til Beboerforeningens generalforsamling 13. marts 2024
Indledning
Det har igen i år, været et spændende og arbejdsomt år i Beboerforeningen.
Jeg vil hoppe lige ned i kernen af Beboerforeningens arbejde for at bevare den gamle by. Lige det, Poul Himmelstrup beskrev, da han i 1980 tog initiativ til oprettelsen af foreningen: ”Vi er nød til selv at tage ansvar, for ingen andre gør det”!
Og jeg vil her nævne det store efterslæb Dragør Kommune har haft de sidste år med ubehandlede og uafsluttede byggesager. Det gav mange frustrationer blandt beboerne og mange henvendelser til kommunen og også til Beboerforeningen. Det er fuldstændig uacceptabelt, når vi som beboere gerne vil passe og pleje vores huse, at vi så skal vente på årelange sagsbehandlingstider. Det ender jo med, at man bare bygger om, og så bagefter skal i gang med lovliggørelsessager, fordi ombygningerne ikke overholder lokalplanen. Vi har kommenteret de lange sagsbehandlingstider i årevis, og vi har igen og igen opfordret kommunen til at være mere opsøgende i forbindelse med byggesager – opsøgende med rådgivning og med tilsyn, og ikke alene sagsbehandle fra Rådhuset ved hjælp af Google Earth. Den direkte dialog med husejer vil forkorte både sagsbehandlingstiden og byggeperioden.
De mange bygge- og plansager og ikke mindst klager har dog medført, at der er blevet ansat flere medarbejdere i forvaltningen, til netop dette område. Det glæder os i Beboerforeningen.
Så vi har i år kunne mærke, at der er sat skub i sagerne, selvom ophobningen ikke er i bund. Vi har mærket det ved de mange høringsskrivelser vi har fået i år. De har handlet om nye byggesager og om en lang række lovliggørelsessager. Beboerforeningens praksis har altid været, at når vi bliver spurgt, så svarer vi. Den praksis holder vi fast i. Beboerforeningen er ikke sagsbehandler, men vi kan bidrage til sagerne med vores store både lokale og faglige viden. Vores udgangspunkt er altid den bevarende lokalplan og så husets eller stedets historie. Er der f.eks. ønsker om en ekstra indgangsdør, så er det vigtigt at vide, at der rent faktisk har været flere døre i huset oprindelig. En historisk viden, der ikke altid er i forvaltningen.
Men jeg skal stadig opfordre jer til, at I selv kontakter kommunen, hvis I oplever byggesager, der trækker ud. Og husk, at I altid skal kontakte kommunen ved alle udvendige byggearbejder. Planklagenævnet har netop i 2023 slået fast, at selv udskiftning af et gammelt tagvindue til et nyt, betragtes som en ny byggesag, der skal indordne sig den bevarende lokalplan.
Justering af lokalplanen
Borgmesteren stillede os, på sidste generalforsamling i udsigt, at vores bevarende lokalplan 25 snarest blev justeret, så den kan leve op til nutidige forhold, som varmepumper og tekniske anlæg m.m., så forvaltningen kunne blive fri for de mange ansøgninger om dispensation fra det ene og fra det andet. Dispensationer, som politisk var blevet besluttet, at man skulle være tilbageholdende med. Store arbejdsopgaver i forvaltningen i forbindelse med bl.a. fjernvarme og kystsikring har dog betydet, at justeringen af planen er skubbet et års tid. Men lige nu pågår der en gennemgang af forvaltningens arbejdsgange, så måske vil det sikre en smidigere og hurtigere sagsbehandling i fremtiden.
Lokalplan 25 er jo en bevarende lokalplan, der sikrer at byen kan fastholde det unikke historiske kulturmiljø, som blev grundlagt i 17- og 1800-tallet. Bevaring af Dragør gamle by handler ikke om at omdanne vores by til museum. Nej, vi er et levende miljø, hvor vi følger med tiden og indpasser det nye i det gamle, uden at miste historien. Det har Beboerforeningen støttet op om lige siden 1970, og det støtter vi op om fortsat. Det samme gør Axel når han drøfter principielle byggesager i Bevaringsnævnet. Og vi kan sagtens få tingene til at gå hånd i hånd – fastholde den unikke kulturhistorie, og så være en moderne by – til stor tilfredsstillelse for os, der bor her, og for byens gæster.
Vi lovede sidste år at arrangere et beboermøde, når arbejdet med lokalplanen gik i gang. Det holder vi, men det blev altså ikke i indeværende beretnings år at det arbejde gik i gang.
Det blev også vedtaget på sidste generalforsamling, at der skulle ses på foreningens formålsparagraf. Det er ikke glemt, men vil netop afvente en justering af lokalplan 25, så vi ved, hvilket fundament vi kan komme til at stå på fremover.
Hvem er Beboerforeningen?
Vi er en stor forsamling af ildsjæle, gamle såvel som nye beboere, der bor her, på grund at byens særlige historie og miljø – og for det gode naboskab. Og, som jeg vist også fortalte sidste år, men gerne gentager. Så var der en ny beboer i byen, der formulerede, ”at Dragør er ligesom at krybe i en lun vinterfrakke”.
Seneste optælling af medlemslisten viser, at vi i dag er 370 betalende medlemmer. Fordelt på 227 husstande. Tak for jeres solide tilslutning. Det er dejligt, at vi står sammen i Beboerforeningen.
Vi har i år budt velkommen til 30 nye beboere, institutionsledere og forretninger. Det lyder af mange, men rundt regnet, så er 1/3 af byens beboere og butikker udskiftet indenfor de sidste 10 år.
De ”nye” fået besøg af et medlem fra bestyrelsen, hvor vi afleverer en velkomstpakke med nyttig information om byggeskik, lokalplan m.m., og fortæller om vores Bevaringslager. Besøget bliver altid godt modtaget.
Endelig skal jeg nævne, at vi ca. én gang årligt inviterer nye beboere på en guidet tur gennem byen; vi taler om den lokale byggeskik, højde, drøjde og farver og vender lokalplanens rammer – og så slutter vi af med et lille glas og kaminhygge hos Lisbeth.
De mere konkrete sager
Dragør Bevaringsdag
Dragør står her, som byen gjorde i 1700- og 1800-talet. Det er det, der gør Dragør til et nationalt og internationalt anerkendt enestående miljø. Den gamle by er et autentisk kulturmiljø, men også et moderne tæt lavt sted at bo. Det sagde også arkitekt Jan Gehl, da han besøgte os på Dragør Bevaringsdag sidste sommer.
Dragør Bevaringsdag var en stor succes – en fortsættelse af Beboerforeningens traditionsrige håndværksdage, men hvor vi nu afvikler dagen i samarbejde med Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn – byen summede af aktivitet – og mange deltog i byvandringerne, både nye og gamle beboere og folk fra villaområderne uden om den gamle by. De viste interesse for vores by, men det viste også behovet for information, information og atter information. Bevaringsnævnet uddelte den ny indstiftede Bevaringspris til Badstuevælen 6, for vedholdende vedligehold af det fine hus.
Dragør Bevaringsdag gentager vi til sommer. Datoen er ikke fundet endnu.
Og tak til Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn for at slutte sig til Beboerforeningens håndværksdag. Også tak til Museum Amager for at åbne Dragør Museum for os.
Affald
Flere løbende sager har fyldt byen rigtig meget det seneste år, og heldigvis bliver Beboerforeningen inviteret til at være dialogpart.
Et område er affaldshåndtering.
Vi stod med udsigt til at skulle fylde vores gårdhaver med et hav af affaldsbøtter eller få nedgravet affaldsøer midt i vores fine by. Og vi havde i udsigt, at der skulle tømmes sjældnere end tidligere.
Det var efter vores opfattelse helt uacceptabelt. Affaldsbøtterne ville fylde i vores gårdhaver – se bare hvordan det ser ud på villavejene omkring den gamle by. Og hvordan ville en affaldsbøtte med fiskerester lugte, hvis den i flere uger skulle stå side om side med havebordet. Men heldigvis havde kommunen forståelse for, at der både af bevaringshensyn og hensynet til os, der bor og færdes i byen, skulle ske noget andet.
Det blev til to stativer, med poseafhentning. Og så nogle løse poser til alt det andet. Stativerne er noget kulørte, men kommunen fik dem billigt, og papirsækkene til madaffald fik de med i købet fra Albertslund. De er lidt store, men når gaven er brugt op, så kommer der en anden type pose.
Vi kløjes dog stadig i alt for meget plastik, men EU’s nye direktiv om producentansvar og reduktion af plast mange steder, bør resultere i mindre mængde plast- og papemballage. Når vi påpeger vores kvaler med mængden af pap, plastik og drikkedunke, som vi selv skal samle i poser og sætte ud i gaden, så er kommunens svar: ”I må gøre det så godt I formår”. Jeg tolker svaret, at hvis det er alt for ulækkert at have yoghurt-kartoner og makreldåser til at stå i udhuset, så put det i restaffald! Og husk, affaldsstativerne skal stå inde på egen grund, og ikke ude langs gaden.
Jeg tror, at vores affaldsordning til stadighed vil være til diskussion. Men jeg er glad for, at vi fra starten fik opbakning til, at den gamle by fik sin helt særlige ordning. Selvom vi er blevet belastet af flere skraldebiler.
Rotter
Vi er dog ikke alene om at vise interesse for affaldsordningen. Rotterne viste – og viser – også interesse for vores affald. 2023 har vist været det værste rotteår nogen sinde, hvor de springer op i hovedet på såvel skraldemænd som beboere.
Alle har set opgravningerne i byen, om det så er reparation af kloaker eller nye vandledninger. Der har så efterfølgende været en større opgave at sørge for, at brostenene blev lagt, som de lå før. Ét sted blev de lagt hulter til bulter, og de tiloversblevne sten var på vej til at blive smidt ud. Det fik vi efter kontakt med kommunen bremset og rettet op på. Og tak til Dragør Kommune for at have reageret hurtigt. Vores ønske er dog, at der bør stilles krav om professionel genetablering af brolægningen i forbindelse med gravetilladelser, og ikke bare give et automatiske og elektronisk ja på til ansøgning.
Kloakmestrene har i øvrigt ved deres tv-inspektion kunne konstatere, at strømpeforingen af vores kloaker, der bare er nogle få år gamle, er gnavet igennem af rotterne. Det er dybt beklageligt, og vi må se i øjnene, at der inden for en kortere årrække igen skal ses på kloakkerne. Lad os håbe, at det kan ske samtidig med nedgravning af fjernvarme i den gamle by.
Fjernvarme
Når jeg så nævner gravearbejder, så er den gamle by formentlig på vej til at skulle udsættes for det største gravearbejde – siden nedgravning af naturgas i 1984 – nemlig nedgravning af fjernvarme.
Kommunen / Dragør Forsyning arbejder støt på projektet, uden det er endeligt, og uden økonomisk bidrag fra de statslige puljer – indtil videre. Dragør Forsyning siger, at tilslutningen skal være så overbevisende, at der vil være økonomi i projektet. Derfor tilmeld jer, det er uforpligtende indtil videre, selvom det på hjemmesiden ser endegyldigt ud.
Jeg ved, at mange allerede har givet tilsagn, med den usikkerhed der er for konsekvenserne i gaderne og på egen matrikel. Men hellere tilmelde sig nu, så vi undgår vedvarende gravearbejde, efterhånden som I alligevel gerne vil tilsluttes.
Og så venter vi på det helt afgørende, hvor dyrt bliver projektet for os husejere.
Men, der er flere sidegevinster for den gamle by med installationen af fjernvarme. Vi slipper for at afsætte rum til gaskedler og mange rør – så der bliver lidt ekstra plads i vaskehuset, i badeværelset el. i køkkenet. Ved at tegne sig for en abonnementsordning, er man også sikret varme selvom ens nuværende fyr står af inden fjernvarmen kommer. Der kommer informationsmøde i Dragør den 17. april, så vidt vi er informeret, men formentlig mere om det i Dragør Nyt og på facebook. Beboerforeningen har henstillet til kommunen, at der følger professionelle brolæggere med i det afsluttende gravearbejde.
For byen vil fjernvarme også være kærkommen, da vi kan slippe af med de plastikhætter og tutter, der stikker uskønt op af vores skorstene og tagflader.
Fibernet
Snakken om fjernvarme fører naturligt til at nævne fibernet. Firmaet GlobalConnect tilbyder i denne tid at lægge fibernet til alle hustande. Der har været lidt stille om projektet på det seneste, derfor fik Beboerforeningen i går denne status på sagen:
Gravearbejdet skulle allerede have været i gang, men er blevet udsat på grund af, at godkendelse fra myndighederne endnu ikke er kommet. Dels grave-tilladelse fra kommunen, og dels tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen hvad angår de fredede huse.
GlobalConnect forudser længere forsinkelse, og arbejder nu med to planer:
Den ene plan: Arbejdet starter i april og tager en pause fra juni måned. Det genoptages fra september og to måneder frem, så alt er klart.
Den anden plan: hele projektet udsættes til start i september, så efteråret bruges til nedlægning af kabler.
Under alle omstændigheder oplyser ClobalConnect, at projektet absolut ikke er opgivet, men kun forsinket. Firmaet siger også, at indtil nu har omkring en fjerdedel af vores husstande tilmeldt sig – og fristen for gratis installation vil løbende blive forlænget, mens man venter på tilladelserne.
Men nogen spørger nok, hvorfor en nedgravning af fibernet ikke kan ske samtidig med nedgravning af fjernvarme? Svaret vi har fået er, at fjernvarme og fiber ligger i to forskellige tracé i gaden, så nej.
GlobalConnect bedyrer også over for Beboerforeningen, at nedgravningen af fibernet er en relativ enkel proces, selvom der også her er udfordringer, som Beboerforeningen har drøftet med både firmaet, kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen. Dels skal der graves, hvor der kan være nationalt beskyttet arkæologisk beskyttet jord, og dels skal der ses individuelt på de enkelte huse, hvordan kablet kan føres ind. Vi har fået Slots- og Kulturstyrelsen til sammen med kommunen at finde en praktisabel model, så os med fredede huse ikke individuelt skal ansøge ministeriet om tilladelse til kabelføring.
Mht. gravning, så er der tilknyttet en brolægger på opgaven, så vi forhåbentlig kan undgå ujævnheder på byens gulv bagefter.
Etableringen af fibernet er gratis. Men hvis man ikke tilmelder sig i denne omgang, kan det senere både blive dyrt og besværligt at tilkoble sig.
Byens trafikale forhold
Trafik og særligt parkering har været et gennemgående tema på alle de generalforsamlinger i Beboerforeningen, som jeg kan huske.
På den ene side ligger den gamle by fint placeret trafikalt. Det er let for os at komme til og fra den store by. Og det er let at komme hertil for byens stadig flere gæster. På den anden side er trafikken og særligt parkeringen på mange tidspunkter en udfordring.
Og mht. parkering kan man også sige, at vi på den ene side har rigeligt med parkeringspladser. På den anden side synes der at være et nærmest umætteligt behov for flere parkeringspladser tæt på egen bolig.
Hvis vi kunne få byens besøgende til at køre ned på parkeringspladsen ved havnen eller ud ved fortet, så kan vi klare os – i hvert fald nogen tid endnu. Og det er ikke uvelkomment at henvise byens gæste til de lidt fjernere parkeringsmuligheder – de ligger tættere på ”turist-seværdigheden” end tilfældet er i mange andre turistbyer.
Flere politiske udvalg har behandlet trafik og parkering, og lige så mange gange har man ikke kunne blive enige, og sagen er sparket til hjørne til en nyt udvalg. Sådan er situationen også præcis i dag, så jeg vil undlade at gætte om fremtiden. Men jeg vil komme med lidt generelle betragtninger, som Beboerforeningen har fremført i dialogen med kommunen.
For det første ønsker Beboerforeningen løsninger, hvor vi, der bor her, har første ret til parkering. Der har været drøftet parkeringsvagter og særlige beboerlicenser. Og der har været drøftet bedre henvisningsskilte. Lige nu ser det ud, at der alene kan samles politisk flertal for bedre skiltning.
For det andet bør der gennemføres en generel hastighedsnedsættelse i byen – f.eks. 40 km. Det kan man i mange andre byer, så hvorfor så ikke i Dragør. Det er utrygt med hurtigt kørende biler.
For det tredje må vi have et parkeringssystem, der ikke ødelægger vores bevaringsværdige by og belaster den nærmeste omegn. Heldigvis er det afvist at udvide parkeringspladsen på Stejlerækkerne – tak til mange af jer for gode høringssvar. Man har også fundet ud af, at der ikke rent teknisk og trafiksikkerhedsmæssigt kan etableres en ekstra række parkering på Rønne Allé, klistret op af den gamle bevaringsværdige by.
Endelig har Fredningsnævnet pure afvist, at der kan etableres flere parkeringspladser på de fredede arealer foran Badehotellet.
For det fjerde, så skal vi se på parkering mere langsigtet. Vi har allerede en del elbiler i byen, og vi får flere. Da vi ikke kan parkere på byens gader, stræder og pladser, for at lade op, så skal der findes nye løsninger.
Men mht. elbiler, så tror jeg personligt, at – der – i hvert fald på sigt – skal helt andre boller på suppen. Når man erkender et behov for underjordiske parkeringsmuligheder i både Sundby, i Københavns indre by og på Nørrebro, så kan vi vel også få sådanne muligheder i Dragør på et tidspunkt. I dag er det ikke alle, der kan forestille sig behovet. Men om f.eks. 10 år tror jeg, at alle vil være glade for en lun kælderparkering med ladestandere og overvågning.
For det femte er der den tunge trafik. Den skal vi have begrænset i de smalle gader, for den ødelægger vores huse og vores brolægning. Vi skal selvfølgelig fortsat kunne få bilen ind til vores huse med varer, og have plads til skraldevogne, der dog gerne må være noget mindre end nu. Men vi kan selv være med til at begrænse kørslen med de store biler, ved at bede leverandører komme i mindre biler eller bringe varer ind til adressen med en sækkevogn eller en truck.
Gadebelysning
Der er mørkt i gaderne om aftenen, men pærerne produceres ikke mere, så der skal en ny løsning til for at få fornuftigt lys i byen. Gadebelysning har jo været et tema på flere generalforsamlinger. Vi har afholdt møder med kommune og fagfolk under gadelampens skær. Der er målt på lux og der er forsøgt flere løsninger. Vi har afvist dem alle. De blænder, lyser stuer og soveværelser unødigt op, og ikke mindst så fjerner det skarpe lys byens fine profil. I modsætning til i mange andre byer, så er gadelamperne i Dragør placeret lige præcis der, hvor der er brug for dem, og ikke med et fast antal meter imellem. Man kan sige, at gadebelysningen er indtænkt som en del af byens arkitektur. Byens fine belysning skal bevares.
Det betyder selvfølgelig ikke, at Beboerforeningen er gået imod den mere energibesparende LED-belysning.
Men nu er der måske ”lys” forude. Det er i første omgang besluttet at arbejde videre med to forskellige modeller, hvor lyskilden sidder højt oppe i lampehuset, så lyset ikke spredes for meget. Og man kigger på en ny skærm, der minder om vores nuværende skærme, som forvaltningen siger er ved at være godt slidte. Men ting tager desværre tid at få bakset gennem et kommunalt system. Og så kommer derstadig ny viden frem om gadebelysning, så jeg vil tage initiativ til at Beboerforeningens arbejdsgruppe snarest mødes igen, med alle de lyskyndige beboere i byen. Vi er nødt til at skubbe på.
Konkrete byggesager og kontakten med beboerne
Jeg sagde det også tidligere, men vi har ikke før har haft så mange byggesager ind over vores bestyrelse, som i år. Beboerforeningen er hverken myndighed eller sagsbehandler, men svarer, når vi bliver hørt. Nogle gange kan man godt mene, at det er spild af forvaltningens ressourcer at sende ting i høring – f.eks. parkering på Stejlerækkerne. Det var jo åbenlyst for enhver, at det ville være et angreb på vores bevaringsværdige kulturmiljø. På den anden side, så viste de mange høringssvar, at her skulle man politisk holde nallerne væk for evigt.
Foreningen bliver bl.a. hørt i forbindelse med større byggesager, som renovering og udbygning af Lo og Lade, og vi bliver hørt i de mange lovliggørelsessager, hvor der er bygget om, uden forudgående godkendelse og uden at overholde lokalplanen. I vores høringssvar tager vi som sagt altid udgangspunkt i husets eller stedets historie, og så samklangen med den bevarende lokalplan. Så længe vi har den nuværende lokalplan, betragter vi den som vores faglige ståsted.
Vi klandres ofte for, at vi ikke tager den enkelte beboers parti i byggesager. Vores udgangspunkt er byens helhed til fælles bedste for alle. Møder vi vanskelige og meget principielle spørgsmål, så må vi henvise til Bevaringsnævnets stillingtagen, hvor der sidder fagkyndige folk sammen med kommunens planchef. Det er her Axel sidder, udpeget af Beboerforeningen – sammen med et par politikere og folk fra Museum Amager, museumsforeningerne og Danmarks Naturfredningsforening. Nævnet er jo sat i verden for at rådgive kommunen i bevaringsspørgsmål.
Forhøjet vandstandsstigning og højt grundvandsspejl
Pasning af vores huse er naturligvis vigtigt i vores bevaringsværdige by. Men den største trussel mod vores by lige nu, er de snigende klimaforandringer i form af vandstandsstigning, højt grundvandsspejl og masser af regn.
Derfor har Beboerforeningen været – og er – dybt engageret i kommunens drøftelser om, hvordan vi bedst sikres mod klimaets luner. Vores by har oplevet stormfloder tidligere men ikke i et omfang, som alle prognoser siger, vi vil komme til at opleve i fremtiden. Også i den nære fremtid.
For Beboerforeningen er det afgørende med langsigtede løsninger. Tidligere opererede Dragør Kommune med en 100-årshændelse. Men dels vurderer forskningen, at disse 100 årshændelser vil forekomme hyppigere og hyppigere. Og dels er 100 år ikke tilstrækkelig sikring for en by, hvis historie går mere end 300 år tilbage. Vi vil kunne bo trygt i Dragør i dag og vi vil kunne overdrage vores kulturarv til vores efterkommere. Lidt egoistisk kan man også sige, at vi gerne vil kunne forsikre vores huse og kunne tage lån i dem, og vi vil også gerne kunne sælge husene på et tidspunkt. Vi vil have et ydre dige, så vi hverken fysisk eller psykisk afskærer vores by fra vores havn.
Heldigvis arbejder vores kommune i et godt samarbejde med dels vores nabokommuner men også med staten indblandet, for at sikre en samlet løsning for vores ø, Amager, og sikre, at vi ikke kommer til at ligge udenfor diget. Det håber jeg, at I er enige i skal bakkes 100% op.
Udover stadig hyppigere stormfloder, har dette også i sammenhæng med enorme regnvandsmængder betydet, at grundvandsspejlet er blevet meget højt. Som vi også skrev i sidste nummer af Beboerbladet, så har alle i byen, der har større eller mindre, gamle eller nye kældre, oplevet, at grundvandet stille og roligt er sivet ind i kælderen – fra bunden og fra alle sider. Fugten og vandet forplanter sig til murværket, ligesom de store regnmængder i kombination med stærk frost har givet grimme afskalninger på vores facader – især mod øst.
Jeg tror, at klimaspørgsmålet vil blive et fast punkt på fremtidige generalforsamlingers dagsordener.
Turisme og handel i den gamle by
Turister og turismen har de senere år fyldt rigtig meget i debatten i Dragør. Turisme er lidt af et dilemma for mange. For vi er godt klar over, at Dragør uden turister vil være en by uden det liv de giver og uden det store udvalg vi har af gode spisesteder, cafeer og butikker.
Jeg har i flere år opfordret – og gør det også i år – til at man handler lokalt. Med Irmas lukning fik Kongevejen et gevaldigt tilbageslag. Fint nok med Normal, som vi ved trækker mange – især – børn og unge til byen. Men vi mangler dagligvarebutikker. Så meget desto vigtigere er det, at vi støtter op om de forretninger, der stadig er her.
På den anden side ønsker vi ikke en masseturisme, der er i konflikt med os beboere. Turismen skal ske på beboernes vilkår. Dragør Kommune vedtog sidste år en turismestrategi, som skal omsættes til handling, så turismen kan styres. En del af den nævnte turismestrategi er, at Dragør Turistråd ønskes styrket og at kommunen går mere aktivt ind i arbejdet omkring turisme. Beboerforeningen er repræsenteret i Turistrådet ved vores næstformand Tom, der tidligere har haft masseturismen på tæt hold, da han boede i Nyhavn. Formand for rådet er Nicklas fra East of Copenhagen og næstformand er Malin Lindeblad Kadijevic, der tidligere har været tilknyttet turistkontoret. Kommunen har ansat en turismekonsulent, Charlotte Brendstrup, der er sekretær for udvalget. Arbejdet i rådet er meget småt gået i gang. Jeg håber der bliver sat ordentligt skub i det lokale turismearbejde snarest.
I mellemtiden har Wonderful Copenhagen sat gang i turismeprojekter i flere områder uden for Københavns centrum, hvor man gerne vil have fortyndet turismen. Blandt projekterne er Copenhagen East, der indbefatter Dragør og Tårnby. Samarbejde borgmesteren har rost, men vi oplever, at det er lidt den gale vej at starte, i stedet for at Dragør fik sat sine egne rammer, så kommer storebror inde fra byen med de høje huse at gør det for os. Vi må dog håbe, at det er kvalitetstilbud der kommer ud af dette samarbejde, som Dragør så kan lære noget af.
Tak
Jeg skal slutte denne lange beretning, som jeg håber har givet jer et indtryk af, at vores forening er med, hvor det sker.
Jeg vil takke for samarbejdet med kommunen – både forvaltningen og politikerne. Jeg vil takke de mange aktive beboere, der deltager i byens løbende dialog og i vores forskellige aktiviteter.
Dialogen vil givet blive øget det kommende år – med justering af vores bevarende lokalplan, med kystsikring, fjernvarme – ladestandere og meget mere.
Jeg vil takke bestyrelsen for det gode samarbejde igennem året. På bestyrelsesmøderne er diskussionslysten stor. Der er stor faglig og lokal viden i bestyrelsen, og vores meninger brydes, til gavn for de endelige beslutninger. Og sådan skal det være.
Tak – beretningen er jeres.
Her bringes årsberetningerne, der aflægges på Beboerforeningens generalforsamling:
Formandens beretning på generalforsamlingen 21. marts 2023
Beboerforeningen har deltaget i alle kommunens møder. En sikring mod havvandsstigning og stormflod af den gamle by er ikke en enkel sag, selvom den eneste fornuftige model for sikring er enkel. Beboerforeningen har igen og igen plæderet for en såkaldt ydre løsning med forhøjelse af nordre mole samt øst-molen med lukning af indsejlingen ved Fortet. På sigt suppleret med en port i indsejlingen ved gammelhavn og færgehavnen. Kommunen arbejder seriøst med kystsikringen, og jeg har oplevet, at der er principiel enighed om en ydre løsning, som formentlig også vil kunne opnå at få statslig støtte. Kommunen har dog undersøgt nogle midlertidige løsninger med en beskeden forhøjelse af de eksisterende diger, som ikke vil blive opfattet som en barriere mellem by og havn. En midlertidig løsning skal suppleres med et effektivt beredskab / watertubes og sandsække indtil vi får etableret den ydre langsigtede løsning. Hellere starte den langsigtede løsning straks end at bruge millioner på noget midlertidigt.
Trafik og parkering
Busdriften bliver mere og mere udhulet, og behovet for egen bil øges. Det er jo ikke ligefrem, hvad der menes med bæredygtig udvikling.
Flere og flere anskaffer el-biler, der skal lades op for at køre. Vores elnet er gammelt, og en øget belastning med ladestandere og varmepumper kan få strømforsyningen til at brænde sammen. Og ladestandere matcher heller ikke en 1700-1800-tals by. Det er et fremmedelement, hvor parkeringsforbuddet i byen også gælder, ved parkering for at lade op.
Beboerforeningen ønsker fortsat en ensretning af Strandliniens sydlige del med tydelig henvisning til den store havneparkeringsplads, når man skal af med sin bil. Mange korrespondancer, langvarige besigtigelser af forholdene sammen med kommunens tekniske medarbejdere, har desværre endnu ikke mundet ud i nogen løsning, men vi bliver ved med at presse på.
Ønsket om hastighedsnedsættelse på vejene omkring den gamle by, er heller ikke nået det politiske niveau endnu, selvom generalforsamlingen sidste år sendte en samlet appel fra beboerne – og vi jævnligt siden har mindet kommunen om vores ønske.
Til gengæld er det politisk besluttet, at parkering på vejbanen ved Vestgrønningen skal erstattes af cykelstier. Umiddelbart en fornuftig løsning, så vi slipper for de dårlige oversigtsforhold ved udkørsel fra den gamle by. Men, der gøres indhug på vores parkeringsmuligheder: I stedet etableres en række parkeringspladser langs nordsiden af Rønne Allé – en rigtig grim og anmassende løsning op ad den gamle by. Kørebanen bliver meget snæver og uoverskuelig at passere for alle os, der har vores gang på Badeanstalten, de fredede strandenge og Gåserepublikken. Løsningen har ikke meget med rønnebærtræer at gøre langs vores fine Rønne Allé.
Ønsket om yderligere indhug i de fredede strandengsarealer til parkeringspladser, og måske endda privatisere dem forbeholdt Badehotellet er en uacceptabel løsning.
Forestillingen om, at vi får færre biler fremover, holder ikke. Det, vi desværre får færre af, er busser. Der er i dag mere end 100 biler parkeret på egen grund inde i den gamle by – og der er ikke plads til flere. Derfor fortsætter Beboerforeningen med at opfordre til en gedigen parkeringsløsning, hvor der forbeholdes pladser til byens beboere.
Gadebelysning
Gadebelysningen i Dragør Gamle By blev ikke udskiftet, samtidig med at resten af kommunens gadelamper gik over til LED. Beboerforeningen kom med flere konstruktive forslag til armaturer, men firmaet, der havde vundet licitationen var simpelthen ikke gearet til at håndtere en bevaringsværdig by. Men vores gadelamper er udtjente. Det oplevede vi i den regnfulde januar måned, hvor der kom vand ind i kablerne og mere en 20 gadelamper gik i sort.
Nu er det Andel, der tager sig af gadebelysning. Vi har talt med den ansvarlige for lamperne, og han arbejder intenst på en løsning, så den gamle by også kan bidrage til en reduktion af strømforbruget. Der er sat en forsøgslampe op for enden af von Ostensgade ved Strandstræde. Det er kommunens og Andels forslag til nyt LED-lys. Beboerforening og Bevaringsnævn har været på besigtigelse sammen med forvaltningen i forrige uge, konklusionen på mødet var, at prøvelampen ikke matcher det bevaringsværdige miljø. Byens lys skal være afdæmpet, varmt, så vi både kan finde rundt og stadig se byens fine profil i mørket. Prøvelampen giver et skarpt hvidt lys, der spredes uhensigtsmæssigt ind af folks vinduer. Der kom flere forslag til forbedring af lyset på mødet, bl.a. tonet bundglas, lyskilden sat højere op i huset, og en undersøgelse af løsninger fra andre firmaer end Philips. Tak til lysarkitekt Katja Bülow, der deltog i drøftelsen. Det er godt at have fagfolk i byen, der vil bidrage med deres faglighed.
Bevaring af den gamle by
Bevaring af den gamle by er på flere måder udfordret. Det er en stor glæde, at vi får nye naboer i byen, men det er helt afgørende, at de informeres om byens historie og byggeskik. At bo i den gamle by er ikke det samme som at bo i et parcelhusområde. Vi slap i sin tid for postkasser ude i gaderummet, og vi slipper nu for uskønne plastikbøtter til affald. Og efter nogle år, hvor bevaringsarbejdet i kommunen har været noget nødlidende, er det en stor glæde, at den tekniske forvaltning er blevet rustet til at klare byens bevaringsopgaver, så meget er godt. Teknisk forvaltning har slidt, drøftelserne i Bevaringsnævnet har været mange. I Beboerforeningen har vi vendt og drejet de mange byggesager, så vores høringssvar har forholdt sig til lokalplanens rammer og så vores repræsentant i Bevaringsnævnet – Axel Bendtsen, der er valgt af nævnet som næstformand, er klædt godt på.
Lokalplanerne er Beboerforeningens vigtigste redskab, når vi skal passe på vores by – det gælder både Lokalplan 25 og Lokalplanen for Kongevejsområdet. Lokalplan 25 kan dog være vanskelig at tyde for menigmand, samtidig med at den er skrevet for 32 år siden. Jeg vil ikke sige, at lokalplanen er forældet, men den mangler at få tydeliggjort nutidens udfordringer som f.eks. de tekniske installationer, der hører et moderne liv til: fibernet, ventilationsanlæg, varmeanlæg, udespa m.m.m. Derfor har vi presset på for at få lokalplanen justeret/trimmet. Det arbejde forventer vi bliver påbegyndt senest efter sommerferien i år. Efter bestyrelsens og min vurdering er arbejdet med lokalplan 25 vigtigt for alle beboere i Dragør gamle by, så vi må sikre, at alle i byen kan blive involveret.
Vi skal som forening høres om et lokalplanforslag, ligesom alle borgerne vil få mulighed for at komme med høringssvar. Kommunen annoncerer altid høringer i forbindelse med planlovsændringer, som de er forpligtiget til. Ligesom kommunen allerede nu har meddelt, at der vil blive indkaldt til borgermøde om planen i forbindelse med arbejdet. Samtidig drøfter vi med Bevaringsnævnet, at afholde en fælles Bevaringsdag til efteråret. Kalkningen af det lille Beghus kan nok vente til næste år!
Lokalplanen for Kongevejsområdet er blevet suppleret med et nyt regulativ for udeservering efter brugen af byens offentlige arealer løb løbsk for et par år siden. Jeg håber inderligt, at de erhvervsdrivende med det nye regulativ vil fastholde en præsentabel og attraktiv hovedgade, der matcher den bevaringsværdige by, så vi stadig har nogle fine åbne pladser. Der skal lyde en stor ros til de erhvervsdrivende, der gør en stor indsats for at passe på vores butiks- og café-områder.
Rosen går dog ikke til COOP´s ledelse, der lukker vores IRMA. Beboerforeningens opfordring gennem de senere år til at handle lokalt, fik desværre ikke COOP til at spare vores lokale Irma, tværtimod, de sparede den helt væk. Nethandel og stigende priser, er andre faktorer i den butiksdød, vi desværre ser i byen. Og det kan blive meget værre, hvis vi ikke får en dagligvarebutik igen. Jeg skal igen opfordre til, at vi alle handler lokalt, hvor det kan lade sig gøre.
Det gælder også biografen, hvor vi bør støtte op om Borgerforeningens forsøg på at redde den. Et vigtigt mødested i byen.
Turisme
Turismen er klart med til at holde liv i vores by, men den skal ske på beboernes betingelser. Beboerforeningen er repræsenteret ved Tom Pedersen i Dragør Turistråd, og heldigvis er kommunen nu blevet mere bevidst om fordele og ulemper ved turismen. Dels har kommunen vedtaget en turismestrategi, dels har man ansat en ressourceperson i kommunen til at støtte udviklingen. Kommunen har styrket Dragør Besøgscenter, der både har til opgave at informere om Dragørs kvaliteter, men også at fortælle turisterne, hvordan man gebærder sig i en by, hvor folk bor og har deres hverdag. Endelig lægges der fra kommunens side – i øvrigt støttet af Dragør Turistråd – op til at vi får et helt nyt Dragør Turistråd, hvor det yderligere sikres, at beboere og de erhvervsdrivendes interesser høres. Vi vil følge dette arbejde nøje.
Lidt om foreningen
Vi har bopælspligt i Dragør og heldigvis håndhæves dette af Dragør Kommune. Samtidig må jeg erkende, at tilstrømningen til byen er gået i stå. Flere og flere huse kommer til salg, men uden at ende med et køb. Dragør er ikke enestående på det punkt, det er velkendt over hele landet. Vi krydser fingre for, at interessen for at købe hus i Dragør vender igen. Som så mange andre steder i landet, oplever vi, at nogen forsøger at kringle sig ud af bopælspligten og bruger huse til fritidsformål m.m. Dette er ikke noget stort problem i dag, men en forøget praksis skal bremses, så vi i Dragør ikke ender med at blive en ferieby, hvor byens sociale liv bliver fortyndet.
Jeg vil slutte med at sige lidt om foreningens øvrige aktiviteter i år.
Bevaringslager
Beboerforeningen har i en længere årrække drevet et Bevaringslager, oprindelig oprettet i samarbejde med Dragør Kommune. Det i år er passet af Hans Krebs Ovesen, Niels Andersen, Tom Pedersen og Peter Vedel Jantzen. Og der er en rolig trafik både ind og ud af lageret. Det er vigtigt, at gode bygningsdele, som ikke skal anvendes mere, kommer til Bevaringslageret, så andre i byen kan få glæde af dem.
Velkomstpakker
Beboerforeningen lægger stor vægt på at være forening for alle den gamle bys beboere. Og vi gør, hvad vi kan; for at tage godt i mod nye beboere og informere dem om rammerne for og livet i byen. Vi besøger således nye beboere og giver dem en velkomstpakke med relevant materiale. Den bliver altid godt modtaget, og mange melder sig straks ind i foreningen. Der er flere nye beboere med i dag – I er så velkomne.
Kalkdag
I år afholdt vi igen Kalkdag i samarbejde med Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn godt støttet af Rasmus, fra firmaet Kalk, der demonstrerede fugtighed i murværket og fortalte om kalkens kvaliteter samt demonstrerede selve kalkningen. Dagen blev især godt besøgt af nye beboere, der fik mulighed for at svinge kalkkosten. Det er mit indtryk, at alle var glade for den nye viden.
Byvandring
Desværre måtte vi på grund af få tilmeldinger, aflyse vores årlige byvandring for nye beboere. Ikke fordi, de ikke ville, men deres kalender var fyldt op. Der bliver derfor inviteret igen, når det er lidt lunere i vejret.
Ud over historien med COOP og Irma så har vi oplevet andre udskiftninger i den gamle by. Charlotte og Kim er gået på pension, og Linea og Lars har overtaget Beghuset. Biblioteket i Sadolins Hus er nu kommunens eneste bibliotek, og har fået ny leder – Pauline Priti Raff. Jeg håber at beboerne i den gamle by vil stå sammen og sikre, at vi fortsat har disse fælles institutioner i byen.
Det allersidste punkt som leder op til Leises beretning om regnskab og budget, kommer her.
Foreningens økonomi
Priserne stiger – også på Beboerforeningens ellers beskedne indkøb. Værst er vores køb af medlemsblade til jer alle sammen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Flere af jer har på de seneste generalforsamlinger opfordret til enten at afvikle bladet som en del af medlemskabet af Beboerforeningen eller ønsket at modtage det digitalt. Landsforeningen har planer om at producere bladet digitalt, det bliver bare ikke i overskuelig fremtid, desværre.
Det er vigtigt for en bevaringsværdig by som Dragør at holde sig orienteret om resten af den kulturfamilie, Dragør er en del af. Det er vi blevet gennem abonnementet på By og Land.
Men stigningen for betaling for By og Land til alle medlemmer samt til kommunalbestyrelsen er bare blevet så voldsom, at en kontingentstigning hos os selv vil være nødvendig. Vi har forhandlet betaling med landsforeningen, men uden resultat. Bestyrelsens konklusion er, at vi må opsige By og Land til alle jer medlemmer. Til gengæld vil vi opgradere antallet af Beboerblade til 3-4 om året. Leise vil yderligere redegøre for dette i vores budget senere i aften.
Selve foreningsmedlemsskabet af Landsforeningen fastholdes. Vi kan simpelthen ikke undvære samarbejdet med den landsdækkende organisation. Vi er ikke som forening repræsenteret i Landsforeningens styrende organer, men Axel sidder i foreningens planudvalg, der udformer Landsforeningens politik. Så en kobling til foreningen vil vi da stadig have.
Jeg vil opfordre til, at I fremover tegner et særskilt abonnement på By og Land.
Tak
Jeg vil afslutte med en tak til foreningens bestyrelse:
Tom, Leise, Niels, Lisbeth, Dorde, Thomas, Peter og Jan – og til Axel, for jeres ihærdige arbejde året igennem.
Jeg kan sige, at bestyrelsen er på mange måder det daglige grundlag for en aktiv forening, og jeg har været meget glad for årets samarbejde med jer.
Endelig vil jeg afslutte med at takke både Dragør Kommune, Dragør Museumsforening og vores samarbejdspartnere i øvrigt.
Formandens beretning marts 2022 (Samlet beretning for årene 2020 og 2021)
Formandens beretning
Det hedder jo formandens beretning, men jeg er ikke nogen enmandshær. Vi er en hel bestyrelse.
Jeg vil kort præsentere bestyrelsen og samtidig bede jer rejse sig:
Leise Larsen, kasserer, som desværre ligger med meget høj feber lige nu
Niels Andersen, står for Bevaringslageret
Lisbeth Hansen
Dorde Lange Jacobsen
Trine Schmidt
Tom Pedersen, næstformand
Hanne Bendtsen, formand
Beretningen bliver lidt lang i år, men der berettes om vores arbejde de sidste år samlet.
Den bevaringsværdige by – et fælles ansvar for en flig af det kulturelle Danmark. Gensidigt samarbejde med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der tager de landsdækkende drøftelser, hvor Beboerforeningen er med til at støbe kuglerne.
Beboerforeningen for Dragør Gamle By er ikke nogen typisk forening. På den ene side er vi byens talerør overfor kommune og andre, på den anden side arbejder vi for bevaring af vores by, med udgangspunkt i Lokalplan 25.
Ved første øjekast er byen bare så hyggelig, men kradser man lidt i overfladen dukker bøvlet op, ved at bo i snævre gader, manglende parkeringspladser og meget faste rammer for udfoldelse – sådan rent bygningsmæssigt.
En stor del af foreningens arbejde består i at fastholde det snart 100-årige arbejde for at bevare denne særlige by – at holde bevaringsfanen højt, hvor information om det gode håndværk er i højsædet. Netop for arbejdet med at passe godt på byen, så fik den gamle bys beboere og kommunen da også overrakt prins Henriks danske EUROPA NOSTRA pris i 2018. Diplom og prinsens bronceskulptur hænger på væggen i Borgerservice på rådhuset. Og vi fortsætter bevaringsindsatsen.
Det er bestyrelsens klare indtryk, at langt de fleste beboere også holder fanen højt. Kun meget få synes lidt ligeglade med byens udvikling – her mangler der måske den nødvendig viden om dette særlige sted.
Dragør er, og skal altid være, en levende by for os, der bor her. Gæster er velkomne, men de må indordne sig byens rammer, så vi kan holde ud at være her.
Vi ved fra den daglige kontakt med jer, at I bor her, fordi Dragør er en hyggelig by, en kulturmæssig perle – ikke alene af national, men også af international betydning. Dragør gamle by og havn er en velbevaret by bygget op i sejlskibstiden i 17- og 1800-tallet. Det er også grunden til, at Dragør gamle by og havn er på UNESCO’s Tentativlisten efter kommunalbestyrelsen i 2018 ansøgte herom. Beboerforeningen reflekterede på kommunens høring om fordele og ulemper ved verdensarv, ligesom vi opfordrede jer alle til at svare. Det ved vi, at en del gjorde. Sagen er, som I alle har kunne følge med i, af den nye kommunalbestyrelse sat i bero.
Byen er tæt, pladsen kan være knap, men i sejlskibstiden kom mændene jo kun hjem, når de skulle se den sidst fødte eller sætte gang i en ny produktion. Øvelsen er i dag, at få alt det nye vi ønsker os indpasset uden at miste historien.
Dragør er en vigtig del af det kulturelle Danmark. Det betyder også, at Beboerforeningen har et godt samarbejde med de landsdækkende bevaringsforeninger. Særligt Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Dragør har mange erfaringer at trække på, og det er ofte Beboerforeningen, der er med til at støbe kuglerne i den danske kulturmiljødebat. Vores udpegede medlem af Dragør Bevaringsnævn, Axel Bendtsen, sidder med i Landsforeningens særlige planlægningsudvalg.
Bevaringsarbejde – byggesager, Bevaringsnævn og Bevaringslager
Jeg kan ikke eller skal ikke, her to år efter sidste generalforsamling gennemgå alle de bevaringssager, der har været i perioden, men der har været mange. De mange byggesager har heldigvis fået kommunen til at opgradere bemandingen i Plan- og byggesagsafdelingen, med bl.a. ny planchef og en bevaringsarkitekt.
Beboerforeningen bliver af kommunen betragtet på lige fod som en grundejerforening, og er høringspart i forhold til Dragør Kommune, det være kommuneplan, lokalplaner og principielle byggesager. Jeg kan sige, at vi de sidste to år haft mere dialog med kommunen end de forudgående år, jeg har været formand. Heldigvis er mange af disse sager positive historier, fordi Dragørs borgere ønsker at bevare byens kvaliteter. Jeg tror nok, at Beboerforeningen kan tillade sig at sige, at forvaltningen havde haft store problemer, hvis de ikke havde haft os som dialogpart. Det er os hernede, der ved, hvor skoen trykker.
Der har været små sager med små ombygninger af byens huse, og store sager med helt nye huse, og der er mange udfordringer som affaldssortering, energi, trafik.
Vi har en bevarende lokalplan, Lokalplan 25 for Dragør gamle by, som er kendt viden om, både i Danmark og ude i Europa, som et skoleeksempel på en lokalplan. Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver ofte vores lokalplan som et forbillede. Den har kun det problem, at den blev vedtaget tilbage i 1989, dvs. at den er 33 år gammel. Og der er sket rigtig meget i byen, som planen fra 89 ikke har kunnet tage højde for, så lige så meget vi hæger om vores lokalplan, lige så meget har vi påpeget overfor kommunens politikere, senest på møde med den nye borgmester den 1. marts, at en justering af planen er nødvendig, også for at få lettet kommunens byggesagsbehandling. Den forældede lokalplan har ført til to meget vigtige beslutninger i kommunen på det sidste. Den ene er at udvise tilbageholdenhed med at dispensere fra den nuværende lokalplan. Den anden er, at arbejdet med justering kommer i gang hurtigst muligt. Beboerforeningen har, i særlig grad gennem Bevaringsnævnet peget på de punkter, hvor der er behov for justering af lokalplanen, og vi sidder med i kommunens videre arbejde med at justere planen.
Udover Axel i Bevaringsnævnet hjælper vores medlem arkitekt og planlægger Jan Engell ned arbejdet.
Et af de områder, der har skabt stor irritation i vores by, er, at mange om- og tilbygninger, hverken er ansøgt endsige godkendte. ”Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse”, synes holdningen hos enkelte at være. Det er ikke ok, når lokalplanen ikke følges. Kommunens forvaltning står således med en lang række såkaldte lovliggørelsessager – det kan dreje sig om nye forkerte vinduer eller plankeværker, om ovenlyskupler eller om et større udhus eller manglende fastholdelse af byens håndværkstradition. Alle sager, der har stor betydning for at bevare Dragørs byggeskik.
Vores håb er, at vi indenfor kort tid står med en opdateret lokalplan for Dragør gamle by, og i øvrigt også en opdateret lokalplan for Kongevejen, der begge kan udgøre et solidt grundlag for kommunens bevaringsarbejde, med smidigere sagsbehandling og mulighed for håndhævelse – og ikke mindst være forståelig for byens beboere, husejere, håndværkere og erhvervsdrivende.
Beboerforeningen står heldigvis ikke alene i arbejdet for at bevare byen. Vi har gennem de senere år opbygget et godt samarbejde med Museum Amager / særligt med Dragør Museumsforening, hvor Martin Hans Borg gør en stor indsats. Martin har været medlem af Dragør Bevaringsnævn i flere år, og er netop valgt som formand i den nuværende kommunalbestyrelsesperiode, hvor Axel, som vi har udpeget er næstformand
På grund af kommunens manglende ressourcer på byggeområdet, har det betydet, at mange har henvendt sig til Beboerforeningen om egne eller genboers byggesager. Vi møder generelt stor opbakning til vores information, men vi har da hørt fra enkelte, at vi også er nævenyttige – det er i den bedste mening vi forsøger at informere om Dragørs byggeskik. Det er vigtigt at pointere, at Beboerforeningen hverken er eller kan være sagsbehandler eller myndighed, men kun informere. Det er kommunen, der har myndighedsansvaret. Men skal byen bevares, må både I og vi også reagere, når noget går skævt.
Som bidrag til bevaring af vores huse, administrerer Beboerforeningen Dragør Bevaringslager, som oprindelig blev etableret i samarbejde med Dragør Kommune. Vi indsamler bygningsdele, der er blevet til overs i det enkelte hus, og som kan genanvendes andre steder. Det er et konkret eksempel på hjælpen til Dragørs beboere. Der er løbende ind- og udlevering, så har I noget, der ikke er brug for i huset, men som I kan se, har en originalitet, så sig til. Vi gemmer på døre, vinduer, beslag m.m. Det er gratis at aflevere, og det er gratis at få udleveret. Lageret befinder sig i et lukket rum i Store Magleby, uden åbningstid. Det er Niels Andersen, der er den ene tovholder på lageret sammen med Hans Krebs Ovesen. Kontakt dem for en aftale.
Turismestrategi – med Tom som deltager
Et af de helt centrale spørgsmål i den gamle by de seneste år, har været udviklingen af turismen. Senest oplevede vi det i forbindelse med høringen om Dragør by og havn som verdensarv, som kommunen iværksatte sidste år. Mange udtrykte stor tilslutning til ideen om Verdensarv, men udtrykte samtidig bekymring for udviklingen af turismen, ikke mindst i lyset af de horder af københavner, der invaderede vores by og kyststrækning under Corona-nedlukningen.
Dragør Kommune har da også igangsat arbejdet med en turismestrategi. Og heldigvis er der enighed om, at turismen skal ske på beboernes betingelser. Tom er med i Dragør Turistråds bestyrelsen, og følger arbejdet med en turismestrategi ganske tæt. Vi forventer, at kommunen til efteråret fremlægger udkastet til strategien. Dette vil Beboerforeningen sikre kommer til debat.
De mest synlige spor af den øgede turisme ser vi på Kongevejen, hvor der efterhånden er udeservering alle steder. Det har skabt problemer i forhold til beboerne, men heldigvis er kommunen gået ind med en styrende hånd. Turisme er nødvendig, hvis mange af vores restauranter, cafeer og butikker skal overleve. Og de er nødvendige for at sikre en levende by. Men hovedparten af kunderne er altså os beboere, så dialogen mellem de erhvervsdrivende og beboerne er så vigtig. Jeg kan kun opfordre til, at vi alle handler lokalt; så vi også fortsat har et lokalt handelsliv.
Infrastruktur, parkering og trafik – §17 stk.4 – udvalg – med Hanne som deltager
Et af de emner, der også kom frem i forbindelse med høringen om Verdensarv, var trafik og parkering. Vi vil gerne have gæster til byen, men det skal jo ikke betyde, at vi andre ikke kan få parkeret vores biler. Kommunen nedsatte et særligt §17 stk. 4 udvalg for få år siden omkring disse spørgsmål. Parkeringsproblematikken vil forhåbentlig indgå integreret med arbejdet med en turismestrategi. I flæng kan jeg nævne nogen af udfordringerne: skal turisternes biler henvises til bestemte-P-pladser? Skal vi have parkeringsafgifter med beboerlicens og p-pladser forbeholdt os beboere? Og skal vi have digital information om ledige pladser? Dette har vi senest drøftet med vores nye borgmester. Og vi vil følge det op, for selvom der er ca. 100 biler parkeret på egen grund inde i byen i dag, så er det ikke en mulighed for alle.
Kystsikring – med Hanne som deltager
Et mange gange større problem end parkering og turisme, er kystsikring. Ud over sikring af vores eksisterende diger og beredskab, som følge af flere og flere storme, så er de langsigtede klimapåvirkninger jo helt uoverskuelige. Ligesom jeg, følger I sikkert også med i Københavns klimahåndtering med bygning af Lynetteholmen, så man på sigt kan lukke Københavns Havn med en sluse. Det er ikke umiddelbart forestående katastrofesituationer, vi taler om – de ligger måske 50 eller 100 år ude i fremtiden, men i betragtning af, at Dragør gamle by er 3-400 år gammel, så er det helt nødvendigt at planlægge for at undgå at byen bliver oversvømmet. En ting er, at det er ubehageligt, at kommende generationer skal opleve at få deres huse oversvømmet, så vil vi – hvis vi ikke gør noget – langt hurtigere kunne opleve, at det kan blive sværere og sværere at få vores huse solgt. Sådan ser man det i hele Danmark, og vi er også nødt til at se på det sådan i Dragør.
Det er derfor godt, at Dragør Kommune med fondsstøtte fik iværksat en omfattende undersøgelse og forslag til problematikken omkring kystsikring. Arbejdet er ikke færdigt, og det er en svær opgave for en lille kommune med en 11 km lang kyststrækning. For os i Beboerforeningen drejer det sig særligt om, hvordan havnen og dermed byen bedst kan beskyttes. Beboerforeningen har frarådet midlertidige løsninger, men anbefalet en sikring ved de yderste moler, som ikke vil berøre det vigtige samspil mellem by og havn. En sådan løsning vil formentlig kunne holde vores liv ud. Og samtidig vil en forhøjelse af de yderste moler også betyde, at egentlige havstigninger kan imødegås gennem opsætning af porte og sluser ved havneindløbet – lidt som København tænker det.
Vi får nok at se til de næste år.
Mange fraflyttede og lige så mange tilflyttet – velkomstpakker og en snak med afstand
Jeg vil her nævne nogle meget konkrete initiativer, der er iværksat de seneste år. Som konsekvens af, at mange er flyttet fra byen, og at nye er kommet til, har der været et ekstraordinært stort behov for formidling om de enkelte huse og vores byggeskik. Foreningen besøger hurtigt de nye beboere med en velkomstpakke med lidt information om byen, og på trods af Corona, har vi haft gode snakker med afstand.
Herudover har vi også afholdt byvandringer for nye beboere. På grund af Corona blev det ikke til noget i 2021, men vi har netop afviklet en den 12. marts, hvor 17 nye beboere deltog. Det er vores indtryk, at vores nye naboer er glade for rundturen og for mødet med andre beboere. Det er ikke en turistrettet byvandring, men med fokus på rammer, regler og traditioner i den bevaringsværdige by.
Affaldssortering, arbejdsgruppe og samarbejde med kommunen og ARC
Affaldssortering i mange fraktioner er en lov, der indtil videre er ufravigelig.
Mens vi alle har et ansvar for at genanvende, så giver implementeringen af den nye lov store problemer. Lige nu rulles der affaldsbeholdere ud i Dragørs villakvarterer, og formentlig til december er det den gamle by, der skal sortere.
En af de helt alvorlige kommende udfordringer er således affaldssortering. Byen får ros fra affaldsselskabet og fra medarbejderne på Genbrugsstationen – vi kommer der hele tiden. Dragør er flittig til at aflevere sorteret affald allerede, og det skal vi blive ved med.
Men det er ikke nok. Kommunen er på vej med en ny affaldsordning. Den kan ikke udrulles ens udi alle bydele. Med de begrænsede pladsmuligheder, vi har til affaldsbøtter i den gamle by, og til skraldemændenes mulighed for at afhente, så skal der tænkes anderledes hos os. Og vi kan jo ikke have et større antal farvestrålende affaldsbeholdere stående hverken i gader, stræder eller på pladser til at skæmme vores bevaringsværdige by.
Vi nedsatte derfor en arbejdsgruppe for snart to år siden, hvor miljøingeniør Rebien Linda har deltaget meget aktivt. Arbejdsgruppen har holdt adskillige møder med kommunen og med affaldsselskabet, AmagerResourceCenter, om mulige løsninger på sortering i mindst 10 fraktioner. Og vi har været rundt om forskellige modeller. Miljøministeriet har sagt ned til en dispensation for vores snævre by og arbejdsmiljøregler for skraldemændene siger nej til to poser i et stativ, som vi havde fået stillet i udsigt. En til restaffald og en til madaffald.
På det seneste møde med kommunen, her i marts drøftedes muligheden for at kunne fastholde vores nuværende affaldsstativ – men udelukkende til restaffald. Alt andet affald vil man have os til selv at bringe ud af byen. Hvis de fleste fastholder den gode stil med selv at køre affald til Genbrugsstationen, vil vi kunne nøjes med 2-3 affaldsøer for jer, der ikke selv kører. Både vi og Bevaringsnævnet har foreslået, at den eksisterende affaldsø ved Stejleparkeringen forbliver, at der bliver etableret en ny affaldsø på nordsiden af Nordre Væl ud for Nørregade – og så har Beboerforeningen foreslået en affaldsø ved bunkeren syd for Rønne Alle. På den måde vil gåafstanden for alle være omkring 200 m. Vi har foreslået en simpel løsning, som kan justeres i forhold til de leverede affaldsmængder, ikke store kostbare nedgravninger eller voluminøse beholdere, og godt afskærmet.
Vi elsker absolut ikke alt i den foreslåede ordning. Det er noget juks, at beboerne skal gå med poser med madaffald rundt i byen. Og vi har også påpeget overfor kommunen, at der er en del ældre i byen, der ikke selv vil være i stand til at gå ud med deres affald. Her har vi bedt om hjælp fra kommunen. For at motivere alle i den gamle by til at sortere og aflevere udenfor byen, har vi opfordret til nedslag i afgiften for renovation. MEN det er jo i sidste ende op til vores lokale politikere at bestemme.
Vi arbejder videre med både kommunen og affaldsselskabet for at forbedre ordningen. Herfra skal vi endnu engang opfordre til, at I fortsat kører på Genbrugspladsen, så affaldsøerne kan blive så små og diskrete som muligt. Kommunen vil lave en forsøgsordning med sensorer i flaskecontainere, så vi undgår en skov af flasker udenfor beholderne.
Rotter
Bare en lille kommentar. Der er rotter allevegne for tiden. Det er der flere årsager til: mange ombygninger med nye kloaksystemer og dårlige tilslutninger til de gamle stikledninger fra det overordnede kloaknet. Hertil kommer at strømpeforingen, som vi fik for ikke mange år siden, er gnavet igennem af rotterne. Vi taler jævnligt med rottefængerne, og deres anbefaling er helt klar: Ring så snart I ser et påfaldende hul, lad være med at fylde hullet til med sten og jord, og minimer de store samlinger af urtepotter, der står rundt om ved plankeværkerne, da de fungerer som rotteskjul. Med opbevaring af affald i vores små gårdrum, er der også basis for fede rottegilder. Rotterne har efter sigende udtalt sig positivt overfor den foreslåede affaldsordning.
Forsyning af gas og olie
En anden markant problemstilling, er el- og gasforsyning. Og i disse – desværre – krigstider er det jo lidt af en gyser. Vi slipper ikke for udfasningen af gas og olie. Så vi skal finde løsninger, som byen kan leve med. Fjernvarme vil være genialt, og man kan beklage, at man ikke har indtænkt en sådan kollektiv løsning for mange år siden. Enkelte steder udenfor byen har man gravet lodret ned efter jordvarme, men det kræver plads selv med en lodret boring – både til nedgravning og til anlæg inden døre. Det er kun i byens yderkanter, dette kan lade sig gøre. Vi andre har simpelthen ikke pladsen.
Varmepumper kan være et alternativt, men ligesom med affaldssystemer, hverken kan eller vil vi have store anlæg stående ude i det offentlige rum – og heller ikke lige inde hos naboen. I de små gårdrum vil støjen komme til at overskride støjkravene. Der er dog en positiv udvikling af varmepumper, så de bedste og dyreste heldigvis er relativt støjsvage. Men husk at installation af varmepumper skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dette emne bør naturligvis indgå i den kommende justering af lokalplanen.
Ændrede varmeforsyninger er jo ikke løsninger Beboerforeningen på nogen måde er herre over, men vi bør nedsætte en intern arbejdsgruppe, der kan bidrage til kommunens beslutninger. Varmeforsyning er indtænkt i forslaget til den Kommuneplan der er i høring lige nu, og som foreningen skal afgive svar på i løbet af næste uge. Og arbejdet skal speedes op. Anbefalingen herfra er, at I skal have is i maven. Individuelle hu-hej løsninger kan komme være dyre og spænde ben for en fælles løsning.
Ulovlig parkering og for store biler
Ulovlig parkering, som vi på tidligere generalforsamlinger har drøftet, er stadig et aktuelt emne. Vi fik en fin aftale med Dragør Kommune om en fælles kampagne mod den ulovlige parkering – den var og er vellykket. Alle nye beboere og erhvervsdrivende får det lille fælles skriv, hvoraf rammerne for parkering fremgår. Men der er fortsat enkelte i byen, som mener at de har en særlig ret til at parkere, hvor de vil. Og en bil bliver hurtigt til mange biler. På opfordring fra både Beboerforeningen og Bevaringsnævnet har kommunen besluttet brolægning af tre asfalterede vejstrækninger i den sydlige ende af byen, så de matcher resten af byen. Desværre har kommunen i flere år budgetmæssigt ikke prioriteret opgaven.
Vi har i øvrigt senest opfordret både borgmesteren og politiet, til at skærpe deres indsats i et par udvalgte gader, hvor den ulovlige parkering stadig foregår.
Apropos parkerede biler i byen får vi en særlig udfordring, når vi alle skal have opladet vores elbiler. Igen vil det ikke se kønt ud, hvis ladestandere sammen med affaldsbøtter og varmepumper bliver byens ansigt ud mod gader, stræder og pladser. Vi er startet en dialog med Dragør Kommune om dette spørgsmål. Her skal findes løsninger. Og parkering er stadig forbudt i byens gader, selvom man bare skal have sin bil ladet op. Paradoksalt er det, at det faktisk skorter på firmaer, der vil opstille ladestandere i Dragør, da langt de fleste indbyggere bor i parcelhuse med mulighed for at lade op på egen grund. Som borgmesteren med et skævt smil sagde til os på mødet med ham forleden, ”Så skal man nok ikke anskaffe elbil, når man bor i den gamle by”! Det kan vi selvfølgelig ikke leve med.
En vedvarende og løbende dialog med Dragør Kommune drejer sig også om store lastbiler og varevogne i gaderne. Den ret voldsomme ombygning af flere huse har betydet flere og flere store lastbiler i gader og med parkering på pladser. Bestyrelsen har anbefalet kommunen at se på hele vejsystemet og skabe bedre trafikregulering med justering af skilte, så vi undgår de tunge biler de mest udsatte steder eller varevogne der også er for store til at passere strædet. Den dialog fortsætter vi den 29. marts, hvor bestyrelsen mødes med kommunens vejingeniør og kommunens trafikrådgiver. Men vi kan alle selv sørge for i forbindelse med levering af byggematerialer, møbler og hvidevarer, at man så vidt muligt får leveret med mindre biler.
På mødet den 29. vil vi også drøfte gadebelysningen. De gamle pærer kan ikke mere, men løsningsmodellerne for nogle få år siden, da al kommunens gadebelysning blev ændret, var uacceptable. Belysningen i den gamle by er vel gennemtænkt, hvor gadebelysningen er tilstrækkelig til at orientere sig, og samtidig giver en fornemmelse af husenes silhuetter. Lyset er blødt, det oplyser tilstrækkeligt uden at dominere. Sådan skal det blive ved med. Det samme gælder den private lyssætning. Og pas på med oplyste husfacader, der forstyrrer byens fine afdæmpede lys.
Afslutning
Det er heldigvis sådan, at vi både ønsker en levende by, men også ønsker at bevare byen som et af Danmarks bedst bevarede kulturmiljøer.
Jeg har nævnt, at Dragør Kommune i en periode har haft svært ved at leve op til håndhævelse af den lokale planlovgivning, omkring byen og Kongevejen. Men jeg har også nævnt, at det heldigvis er sådan, at kommunen både på det politiske niveau og i administrationen på det seneste har rustet sig til at kunne klare de svære problemstillinger i vores by. Vi inviterer både politikere og nye medarbejdere efter behov til møde – senest et konstruktivt møde med den nye borgmester Kenneth Gøtterup, der inviterede os til halvårlige møder fremover. Og administrationen har fået tilknyttet flere nye medarbejdere med stor indsigt i bevaringsarbejde. Vi inviterer også de nye kernemedarbejder til møder og byvandringer. De sidste år bl.a. to nye direktører, den nye planchef, den nye bevaringsarkitekt og miljøkonsulenten. Forleden var jeg på rundtur med den allernyeste direktør på det tekniske område, der senere skal mødes med hele bestyrelsen, hvor vi kan gå i dybden med byens problematikker. Vi tror på dialogen og samarbejdet med kommunen.
Vi inddrages således som det forhåbentlig er fremgået af min beretning, i alle centrale spørgsmål, som vedrører den gamle by. Senest har vi også været involveret i forbindelse med de retningslinjer for udeservering på Kongevejen, jeg tidligere har været inde på.
TAK
Stor tak til bestyrelsen for et par intensive og lidt besværlige år, tak til tovholderne på Bevaringslageret, tak til vores repræsentanter i Bevaringsnævn og Turistråd og til jer specialister, der bidrager i vores interne arbejdsgrupper for en meget stor indsats de sidste år. Og så vil jeg takke Dragør Museumsforening for en konstruktiv dialog om bevaringsspørgsmål og vores fælles Håndværksdag, som jeg håber, vi vil kunne afholde igen til efteråret.
Og til sidst vil jeg takke alle jer beboere, der tager ansvar for vores by.
Beretningen er jeres.
Formandens beretning marts 2019
Indledning – stor tilslutning af medlemmer
Det har været et meget travlt år i Dragør gamle by. Der flyttes ind og ud som aldrig før – der bygges om og der istandsættes. Det betyder, at medlemmer rykker ud og positivt at nye medlemmer kommer til Beboerforeningen, så der fortsat er stor opbakning til vores arbejde. Vi har en permanent medlemsopbakning fra mere end 250 boliger. Desværre er tilslutningen blandt lejere ikke så stor, men det må vi arbejde for. Det er så vigtigt, at Beboerforeningen kan tale med jer alle i ryggen.
En af de største begivenheder i år – den største overhovedet – er, at Dragør kom på Unescos såkaldte tentativliste. Vi, der bor i Dragør gamle by, kan være stolte af, at vores dejlige kulturmiljø er på vej til at få denne verdens største kulturmiljøanerkendelse. Men, det skaber også en lang række udfordringer, som jeg vil komme ind på senere. Jo, der er nok at lave.
Og situationen bliver ikke nemmere af, at det ikke alene er Beboerforeningen for Dragør gamle by, der bliver forpustet, men at også Dragør Kommune ser ud til at have svært ved helt at følge med. Vores mangeårige solide kontakt i Dragør Kommune, planchef Jørgen Jensen, går på pension den 1. april, efter mere end 40 års arbejde for byen. Mange andre har også forladt Dragør Kommune, og som jeg ser det, kan administrationen i dag få svært ved at håndtere de ofte ret komplicerede faglige problemstillinger.
Unesco
Jeg har her fra talerstolen, i mere end 10 år nævnt, at Dragør gamle by og havn burde være kandidat til at komme på Unescos verdensarvsliste. Ikke for udmærkelsens skyld, men for bevaringen af byen. Nu er vi med placeringen på tentativlisten, altså den danske liste, et godt stykke på vej. Der er nedsat en såkaldt Dragør UNESCO-Komite, med et sekretariat, der nu sammen med kulturministeriet arbejder med en forelæggelse for Unesco. Tom og jeg, der er medlem af Beboerforeningens bestyrelse, deltager aktivt i dette arbejde. Og vores repræsentant i Bevaringsnævnet, Axel, sidder i selve Unesco-komiteens sekretariat, sammen med repræsentanter fra Dragør Kommune.
Dragørs kandidatur har fået kolossal opbakning fra mange foreninger og museer i Danmark. Gør vi det rigtigt, kan en Unesco-udpegning blive en central del af bevaringsindsatsen for Dragør gamle by. Det kan vi, som jeg sagde indledningsvis, være stolte af, men især to spørgsmål skal vi være meget opmærksomme på. Der skal nemlig i forbindelse med Unesco-ansøgningen udarbejdes det, man kalder en ”Forvaltningsplan”, hvor Dragør Kommune giver garantier for, at Dragør gamle by og havn ikke alene bevares i dag, men også vil være af værdi for kommende generationer. Det er jo det, Unesco-verdensarv drejer sig om.
Især to udfordringer kan gøre det svært at give disse garantier. Den ene drejer sig om den snigende udvikling med store ombygninger og istandsættelser. Dem ser vi allerede i Dragør i dag, og jeg vil senere komme lidt nærmere ind på dette. Den anden udfordring er turismen. Det er fint, at gæster går efter de samme ting, som vi holder af, og er stolte over at vise frem. Men uhæmmet masseturisme ved vi fra så mange steder i verden, vil være nedbrydende for et kulturmiljø som vores. Dette må ikke ske i Dragør. Der skal styres skarpt, så turismen ikke får negative konsekvenser. Vi bør være fokuseret på, hvilke turister vi skal have i Dragør, og kommunen bør overveje at begrænse turismen i visse situationer, lige som vi ser det rundt om i verden. Og vi bør samtidig sikre, at f.eks. Kongevejen ikke plastres til med burgerbarer og souvenirbutikker. Det vil vi som beboerne hade og paradoksalt nok, så vil turisterne også hade det, for de kommer jo netop for at opleve vores autentiske miljø. Og i sidste instans, er det også en dårlig forretning for Dragør som helhed – og for vores nuværende cafeer, restauranter og butikker.
Beboerforeningen vil følge turisttilstrømningen nøje.
Affredning
Paradoksalt, kan man sige, at mens kulturministeriet med den ene hånd gør alt for at promovere Dragør i Unesco-sammenhæng, så har de med den anden hånd indstillet en del af byens ejendomme, ca. 15, til såkaldt affredning. Det er en proces, som vi har vendt flere gange her på generalforsamlingen, og som nu er ved at blive afsluttet i hele Danmark.
For Beboerforeningen har det rejst to principielle spørgsmål. For det første, er det absurd, at hele fredningsgennemgangen går ud over samlede kulturmiljøer. Heldigvis i godt samarbejde med de landsdækkende bevaringsforeninger BY og Land og Byfo, har vi derfor overfor kulturministeren peget på et hul i bygningsfredningslovgivningen. Det kan ikke være hensigtsmæssigt, at man opsplitter en bygning fra sit miljø, sådan at bygningen har national betydning og er beskyttet af et ministerium, mens bevaringen af kulturmiljøet alene er den enkeltes kommunes ansvar. En sådan opsplitning kendes da heller ikke i andre landes bygningsfredningslovgivning.
Danmarks har nogle fantastiske kulturmiljøer, hvor Dragør bare er et. Heldigvis er der efterhånden ved at være politisk forståelse på Christiansborg for, at der må kigges på denne lovgivning. Det håber vi vil ske. For Dragør det ikke er den enkelte bygning, der er så enestående, men det er det samlede kulturmiljø med huse, gader, stræder og pladser, der udgør en kulturhistorisk helhed – hvilket jo også er det, man er opmærksom på i UNESCO-sammenhæng.
Det andet principielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det overhovedet er er lovligt at gennemføre disse affredninger. Sagen er jo, at hele spørgsmålet kan føres tilbage til en lovændring i 1980, hvor det man dengang kaldte A- og B-fredninger blev sammenlagt til én type fredning. Det blev dengang klart understreget, at dette ikke ville få negative konsekvenser for fredede ejendomme, såfremt man ikke ødelagde de fredningsværdier, der lå til grund for fredningen. Men med lovgivningen i 1980 har man nu, 40 år efter, valgt den fortolkning, at de tidligere fredede ejendomme skal opfylde vilkårene for bygninger, der i dag ville blive fredet. Sagt meget kontant, vil det sige, at en række af de 15 ejendomme i Dragør, der i sin tid blev fredet på grundt af bygningernes ydre, nu skal overholde fredningsbestemmelser for både det ydre og det indre.
Hele historien bliver ekstra problematisk, når der ikke fra kulturministeriets side i de sidste 40 år har været meldt noget ud om konsekvenserne af lovændringerne i 1980. Tilsyneladende, har ikke engang kulturministeriet selv kendt konsekvenserne, da kulturministeriet gennem alle årene rask væk har godkendt forskellige istandsættelser. Sat lidt på spidsen, kan man sige, at det er kulturministeriet, der er årsag til at ejendommene nu er indstillet til affredning.
En række ejere af de 15 ejendomme er i gang med drøftelser med Slots- og Kulturstyrelsen om disse spørgsmål. Beboerforeningen støtter dem gerne, hvor vi kan, for fredede ejendomme er en central brik til at fastholde byens gode bevaringstilstand. Vi ser fx meget gerne at styrelsen – i stedet for affredninger – indgår aftaler med ejerne om handlingsplaner, så der skabes bedre harmoni mellem det indre og det ydre.
Bevaringssituationen i Dragør gamle by
Jeg har allerede været inde på det, jeg kalder ”den snigende udvikling”, hvor Dragør gennem mange omfattende istandsættelser mister noget af sin bevaringsværdi. Sidste år talte jeg om, at Dragør er blevet et investeringsobjekt, hvor ganske vist få spekulanter, men i stigende antal, opkøber byens ejendomme, ombygger dem til tider hårdhændet, og straks sælger videre med stor fortjeneste. Denne udvikling er bestemt ikke ændret. Vi i Beboerforeningen, men også Dragør Kommune må være særlig opmærksom på denne udvikling. Det historiske i Dragør kan gå tabt, og disse ombygninger tager ikke altid hensyn til sine naboer, som ellers er en fast tradition i Dragør.
En anden udvikling, som Beboerforeningen, og som I alle bør reagere på, er den begyndende korttidsudlejning i form af bl.a. Airbnb. Det ødelægger vores gode naboskab, når der vedvarende ruller fremmede kufferter rundt i gaden med kuffertslæbere, der hverken siger goddag eller farvel. Efter flere års overvejelser omkring Airbnb, er regeringen nu nået frem til en løsningsmodel, der desværre ikke løser ret meget. Der er tale om enkelte begrænsninger, men også om øgede muligheder. Heldigvis har vi i Dragør en bevarende lokalplan, der direkte forbyder erhvervsmæssig udlejning og pensionatslignende forhold. Det er helt afgørende at bopælspligten fastholdes i Dragør gamle by. Vi kræver, at Dragør Kommune fastholder dette krav, ellers kan det løbe løbsk i et attraktivt miljø som Dragørs. Beboerforeningen modtager gerne henvendelser fra jer om korttidsudlejninger i jeres nabolag. Vi samler sammen og går til kommunen igen.
Ellers må jeg med tilfredshed konstatere, at både vores politiske udvalg, By Erhverv og Plan Udvalget og den nuværende kommunalbestyrelse er opmærksomme på Lokalplan 25 og de særlige forpligtelser, en Unesco-udpegning må kræve. Vi har fået flere klare nej-afgørelse fra politisk side mod bl.a. ønskede frontispicer og termovinduer, som er i strid med lokalplanen. Enkelte uansøgte byggesager har endog været på vej til politianmeldelse.
Men der er altså rigtig mange enkeltsager i Dragør, så til trods for politisk velvilje og velvilje i administrationen, så må vi konstatere, at kommunen har vanskeligt ved at klare alle deres opgaver. Vi ved, at ventetider på henvendelser til Dragør Kommune kan være meget lange. I den forbindelse har både Beboerforening og Bevaringsnævn opfordret kommunalbestyrelsen til at tildele forvaltningen flere ressourcer, både for at kunne klare ophobningen af opgaver, men også for at kunne være opsøgende i forbindelse med ombygninger i byen. Meget bøvl vil kunne undgås, hvis beboerne bliver rådgivet rettidigt. Beboerforeningen gør, hvad vi kan, men Dragør Kommune må også tage ansvar.
Infrastruktur
Diskussionen om infrastruktur har ikke ligget stille det seneste år. Vi får selv flere og flere biler, og der kommer flere og flere kørende gæster til byen. Parkering i den gamle by er forbudt og husk på, at vi bor i en bevaringsværdig by, hvor det ikke kun er vores eget hus, men helheden, vi skal passe på.
Derfor blev der på generalforsamlingen sidste år, stillet forslag om en kampagne for at få fjernet de ulovligt parkerede biler på byens pladser og stræder. Og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejdede et program for en kampagne. For vi ved jo godt, at det er os beboere der holder ulovligt inde i byen. Turisterne benytter nemlig de officielle p-pladser. Mange af jer vil nok mene, at det er svært at finde en p-plads, og ja, men vi skal ikke camouflere parkeringsbehovet ved at holde ulovligt inde i byen. Det får nemlig ikke politikerne i gang med at tænke stort. Men altså, kampagnen – det tager tid, og lige nu er kampagnematerialet hos grafiker, og vi afventer det sidste go fra kommunen, så Beboerforening og Kommune kan stå sammen om kampagnen.
Der bliver tale husstandsomdelt materiale i hele byen, særskilt til området omkring Kongevejen, så der her kan blive plads til bilende kunder.
Kampagnen indeholder også en hilsen til de biler, der fortsat holder ulovligt parkeret inde i byen. Denne hilsen vil alene bestyrelsen i Beboerforeningen stå for at uddele.
Tak til Jens for forslaget, og tak til arbejdsgruppen for et vildt engagement.
Arbejdsgruppen drøftede også skiltningen ved indkørslen til byens gader og stræder, men den diskussion blev senere placeret i det Infrastrukturudvalg, kommunen nedsatte i efteråret, hvor også Beboerforeningen har været repræsenteret.
Første fase af dette udvalgsarbejde er netop afsluttet, og der bliver nu justeret på tidsintervallerne på p-skiltene langs Kongevejen, Vestgrønningen og E.C. Hammersvej, så parkeringsperioderne bliver ensartede. Og parkering bliver tilladt om natten. Skiltningen med henvisning til ”Byens Parkeringsplads” på havnen, bliver justeret, så gæster der kommer fra Kirkevej, Stationsvej og Sydstrandsvej bliver vist det rigtige sted hen.
Netop at kalde parkeringspladsen på havnen for ”Byens Parkeringsplads”, vil være rigtig. Jeg ved godt, at mange beboere fravælger denne parkeringsplads, da den ikke altid føles særlig tryg. På den anden side anbefalede Infrastrukturudvalget, at der arbejdes, for at pladsen får en bedre forbindelse til byen og bliver mere sikker. Den ligger ganske tæt ved byen og er særdeles rummelig, og bliver i sommerperioden suppleret med parkering ved lystbådehavnen.
Undervejs i Infrastrukturarbejdet har enkelte beboere henvendt sig med forskellige forslag, som også har været forelagt forvaltningen. Et har været at komprimere parkeringspladserne rundt om byen, så de kan rumme flere biler, på bl.a. Strandlinien og Vestgrønningen. Efter forvaltningens opfattelse, vil der imidlertid ikke kunne hentes flere pladser, da byen skal være tilgængelig for f.eks. udrykningskøretøjer, men også større køretøjer i forbindelse med varelevering og flytning. Alle er vist også enige i, at parkering på selve vejbanen langs Vestgrønningen er meget uheldig og trafik-farlig.
Det er herudover blevet foreslået, at nedlægge bunkerne mod syd på Vestgrønningen. Det vil kunne give et bedre udsyn mod Strandengene og give enkelte ekstra p-pladser. Forvaltningen er vist enig heri, men det vil være en bekostelig affære at fjerne al betonen.
Begrænsning af kørsel med store lastbiler i byens gader arbejder vi i øvrigt til stadighed på. Personligt sender jeg et foto til forvaltningen, hver gang en stor bil sidder fast eller kører ind i huse, plankeværker, el-standere m.m.
Sideløbende med Infrastrukturudvalgets arbejde, kom der forslag om at forskønne pladsen på sydsiden af Dragør Museum til et egentligt museumstorv. Det vil være en meget fin løsning, der kunne være med til at samle museerne, men, Beboerforeningen måtte fraråde, at der fjernes parkeringspladser uden at der sikres nye andre steder. Igen vil det være smart, at gøre havneparkeringen mere attraktiv, sådan at et så flot forslag ved museet kan blive til noget. Parkering har noget med vaner at gøre. I stedet for at cirkle rundt om byen i lang tid for at finde en p-plads, så sparer man tid ved at køre direkte til den store parkeringsplads – og der ER ikke så mange minutter hjem til bopælen.
Langt de fleste bevaringsværdige bymiljøer både i udlandet og i Danmark har deres centrale parkeringspladser i en fornuftig gåafstand fra byen, så hvorfor ikke hos os. Et forslag om en fremtidig underjordisk parkering, evt. under Vestgrønningen eller under Byens Parkeringsplads på havnen blev drøftet, og der vil blive arbejdet videre med det politisk. Det har selvsagt Beboerforeningens store fokus, ikke mindst i lyset af de mange el-standere vi skal have, når alle biler om ganske få år skal køre på strøm.
I en næste fase af Infrastrukturudvalget skal man bl.a. drøfte trafikken til og fra Dragør. Her vil en bedre kollektiv betjening gøre det lettere for både os og byens gæster, så også denne fase vil Beboerforeningen være opmærksom på.
Dialog med kommunen
Som altid har Beboerforeningen haft et godt samarbejde med kommunen. Planafdelingen, har som tidligere nævnt, ikke selv ressourcer til et opsyn med byen. Det er beklageligt. Men det gør jo dialogen med kommunen endnu vigtigere – og endnu vigtigere nu, hvor den hidtidige planchef fratræder 1. april og nye ”uprøvede” kræfter kommer til. Der stod heldigvis i stillingsopslaget, at man skulle være indstillet på dialog med den gamle by. Dialog drejer sig både om de større sager, som også Bevaringsnævnet tager sig af, men også om dagligdags spørgsmål, som er vigtige for at bevare byens helhed. Jeg kan nævne for høje plankeværker, ovenlyskupler, termoruder, cementpuds og malede facader, gravning uden at tilkalde arkæologer, samt større og mindre ombygninger uden ansøgning. Vil I have flere eksempler?
Flere henvendelser fra både jer og fra forvaltning, har også kommenteret den stigende inddragelse af det offentlige byrum til pynt som cykelstativer, bænke, blomsterarrangementer, loppeboder m.m. Jeg er enig i, at man skal være opmærksom på denne pyntelige udvikling, men samtidig også notere, at der er tale om ting, der kan fjernes over en nat – det kan et forkert vindue eller for stor en kvist ikke på samme måde. Pynten i byen er jo ret beset udtryk for en glæde ved det sted, man bor. Men husk alligevel på, når I står foran planteskolens sæsontilbud, lige at spørge jer selv, om den vil gøre noget godt for Dragør.
Særlig indsats overfor beboerne
Vi forsøger at holde bevaringsfanen højt med omdeling af Beboerbladet og By og Land, men den direkte dialog over hegnet, er afgørende vigtig. Også, når I får nye naboer er en god og hurtig kontakt vigtig. Beboerforeningen har gennem de senere år afholdt temadage i samarbejde med Dragør Museumsforening. Mange tak for dette samarbejde. I år var temaet gårdhaver. De skal selvfølgelig ikke ensrettes, men indretning i en egnstypisk Dragørtradition holder autenticiteten i højsædet. Tak til Lone van Deurs for mange vise ord og Trine, der viste rundt.
Byvandring for nye beboere er et nyere initiativ. Så snart vi hører om et hussalg eller en tilflytning, opsøger vi de nye beboere og byder dem velkommen. Og en gang om året bliver de inviteret på tur rundt i Dragør, med en snak om byens udfordringer og byggetraditioner. Og så slutter vi af med lidt Dragørpunch. I år inviterede vi mere end 30 nye familier. Og tilslutningen er stor. Vi ved, at nye beboere på den måde føler sig velkommen til Dragør gamle by og hurtigt lærer andre beboere at kende.
Vi tog i øvrigt imod tilbuddet om en tryghedsvandring med politiet i efteråret. Her er en tæt kontakt beboerne imellem en effektiv tyverisikring. Sig til, når I er på ferie, så der kan komme lidt affald i skraldespanden og hold øje med uregelmæssige bevægelser i bybilleder. Lige på det seneste oplever vi at brugstyveri er stigende i hele Dragør enten det er fra huse eller biler. Dragør gamle by har været forholdsvis forskånet for bølger af indbrud som vi ser villakvartererne, men jeg tror, at gadespejlene, der holder et vågent naboøje, er den bedste sikring for, at vi ikke får en invasion af tyveknægte.
Jeg ved ikke, om I har det på samme måde som mig; men ser jeg folk i byen, jeg ikke kender, og ser søgende ud, så tillader jeg mig at spørge, om jeg kan hjælpe dem. Det kan også have en forebyggende virkning.
Til lykke med bevaringsprisen
Jeg vil afslutte min beretning med et stort til lykke til jer alle sammen. Det var med stor glæde og ydmyghed, at jeg på vegne af jer beboere i Dragør gamle by – sammen med borgmester Eik Bidstrup – modtog Prins Henriks danske Europa Nostrapris for den hundredårige bevaringsindsats, som både kommune og beboere har ydet i Dragør gamle By. Det var en flot anerkendelse som i hvert fald fik mig til at blive endnu mere stolt af at bo i Dragør – men også at være jeres formand. Jeg havde haft planer om at tage statuetten med i aften, men den er limet godt fast i rådhusets forhal. Hils på den, når I har et besøg deroppe – den er også jeres.
Inden jeg overlader beretningen til jer, vil jeg takke alle jer aktive beboere for et godt år, og i særlig grad tak til bestyrelsen og til Axel for en flot indsats i det forløbne år.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””’
Formandens beretning på Generalforsamlingen, 14. marts 2018
- Man kan godt føle sig lidt splittet i disse tider.
På den ene side er det enormt flot og rigtig godt, at den samlede kommunalbestyrelse, og tror jeg, det samlede Dragør bakker op om at få Dragør gamle by og havn på Unescos liste over verdens kulturarv. På den anden side, er det mindre godt, at den gamle by står overfor nogle store og ganske alvorlige udfordringer. Jeg bliver derfor nødt til i min beretning både at komme ind på de gode og de mindre gode af slagsen.
- Dragør af international betydning
Vi har som sagt hørt, at kommunen har sendt ansøgningen om at få Dragør på Unescos tentativliste. Og det faglige grundlag understreger, at Dragør gamle by og havn har international betydning, og det understreger den indsats, kommune og borgere gennem generationer har ydet for vores by. En Unesco udmærkelse vil være en kæmpe anerkendelse for hele Dragør, men selvfølgelig i særlig grad for os, der bor her, og som passer og plejer vores smukke by. Et skulderklap, der vil noget.
Det betyder ikke, at vi ikke må røre os i Dragør gamle by. Det er ikke en død museumsgenstand, der søger optagelse på UNESCO’s liste. Nej, det er en levende og moderne by med alt, hvad det indebærer. I Dragør har vi hidtil kunne indarbejde alt det nye, uden at byens historiske værdier er gået tabt. Og sådan skal det fortsat være. Desværre har alt for mange byer, også danske byer, mistet sine historiske værdier ved ubetænksomhed.
- Hvad er det så for nogle udfordringer vi har?
– Dragør er blevet et spekulationsobjekt
Der kommer hele tiden nye ejere til byen, og det er jo godt, men det er mindre godt, når køberne straks ønsker at bygge om, som om de havde købt sig ind i et simpelt parcelhuskvarter, eller bygger om, for straks at sælge hurtigt videre. Huse købt i spekulationsøjemed giver ofte problemer både i forhold til at overholde vores lokalplan og byggetraditioner og i forhold til naboerne. Det er, må vi jo nok erkende, ikke altid nabohensyn, der giver mest hård valuta for pengene – vores kulturmiljø skal ikke sådan gøres op i kroner og ører. Og byens gamle håndværkstraditioner skal ikke havne på lossepladsen.
– Korttidsudlejning
Det er heller ikke uden problemer, når vi oplever en stigende korttidsudlejning i byen, som f.eks. udlejning via airbnb eller til pendlerovernatninger, eller at nogen af husene reelt slet ikke bebos, men udelukkende udnyttes til fritidsbeboelse eller bare venter på bedre tider. Mens landliggerne i sidste århundrede var et både økonomisk og socialt supplement til byen, så er den moderne udgave, airbnb, et fremmedelement, som ikke hører hjemme i en bolig by som Dragør. Husene i den gamle by skal anvendes til helårsbeboelse, altså med folkeregisteradresse, og ikke bebos af folk, der bare ruller ind og ud med deres kufferter. Dette sidste er allerede en plage flere steder i byen. Deleøkonomi kan på mange måder være en god ting, men denne økonomi er også oftest mere sort end delt. Erhvervsmæssig udlejning foregår på hoteller. Problematikken har været drøftet med Dragør Kommune i det forløbne år, og vi har opfordret til og håber meget, kommunen vil sikre, at denne udvikling bremses.
Bevaringsnævnet
For at give et konkret billede på, hvad spekulation fører med sig, kan jeg nævne det sidste møde i Bevaringsnævnet, som Beboerforeningen, som I ved, er repræsenteret i. Stort set alle dagsordenspunkter drejede sig om at bygge tættere, udnytte sin grund til at bygge mere beboelse og udvide beboelsen med udnyttelse af tagetagen med nye kviste og altaner. Selvfølgelig skal Dragørs huse være egnet til familier. Men det er lidt tosset, at folk der køber et lille hus i Dragør for at leve i vores særlige kulturmiljø, straks ønsker at bygge om, som om de netop boede i et parcelhusområde. Hvis man ønsker at bo rigtig stort, så er Dragør gamle by ikke det rigtige sted at flytte hen. Bevaringsnævnet anbefalede også et nej, til disse ansøgninger. Og heldigvis er man i Dragør kommune også meget opmærksomme på disse problemstillinger. Flere af de nævnte noget problematiske byggeprojekter er siden blevet klart afvist af kommunens politikere. Det skal de have mange tak og meget ros for. Vi regner med, at vores politikere også fremover er med på traditionen om i fællesskab med Dragør gamle bys beboere at tage vare på byens kulturværdier. Vi tror på, at det fortsætter sådan.
Ulovlig parkering
Jeg ved ikke, hvad det er for en rethaverisk holdning, der tages i anvendelse, når man er bilejer. For den ulovlige parkering inde i den gamle by bliver værre og værre. Bevares, på varme sommerdage og når byen er fyldt med aktiviteter, eller havet stiger, så kan p-pladserne udenom byen være lidt udfordret, men det håndterer kommunen i de aktuelle situationer. Til hverdag er der normalt p-pladser nok. Jeg fik en meget kontant bemærkning fra én, der parkerede sin bil på en af byens pladser, da jeg påpegede, at det var ulovligt, så sagde han, ”jamen jeg troede det var en parkeringsplads, der holder jo fire biler i forvejen”! Vi ved, at der de senere år har været forslag til et par ekstra p-pladser hist og pist, men lad os få en ordentlig og langsigtet løsning.
Lad os i mellemtiden anstrenge os lidt, indtil den store model er fundet. Jeg ved, at der under indkomne forslag, er et medlem, der vil foreslå, at vi i fællesskab tager initiativ til at få standset den ulovlige parkering i byen. Vi bor her jo ikke for at se på naboens blik. Beboerforeningen er som forening ikke nogen ordensmagt, der kan udstede bøder, og desværre ved vi, at politiet kun sjældent kommer til Dragør. Så venner, grib i egen barm med det samme og grib også i naboens – dog, uden at komme på #MeToo’s-observationsliste. Vi bor i en gågadeby, og biler hører til udenfor byen, når de er tømt for børn og madvarer.
- Behov for handling på udfordringerne
Selvfølgelig skal Dragør kunne tackle alle de mange udfordringer, og jeg vil gerne appellere til, at kommunen i samarbejde med Beboerforeningen og beboerne i den gamle by får tacklet dem alle sammen fornuftigt. Information om byens byggeskik, har Beboerforeningen altid set som en vigtig opgave for os, hvor vi bl.a. forsøger at byde nye husejere velkommen med en lille informationspakke og et varmt håndtryk. Som sagt, så forsøger Beboerforeningen at komme i kontakt med nye husejere på så tidligt et tidspunkt som muligt, før de har gjort alle tegninger til ombygning klar og før de har hyret håndværkere, som ikke er opdateret på, hvad der er Dragørs byggeskik. Vi har også fulgt succesen op fra tidligere år, ved at lave særlige arrangementer, bl.a. sammen med Dragør Museumsforening om Dragørs byggeskik. I 2017 afholdt vi i fællesskab en rigtig fin Træ-dag med besøg af lokale håndværkere, der kunne fortælle, hvordan man passer på husets træværk. Og vi har haft en byvandring for nye beboere i januar. Det var rigtig hyggeligt at møde nye naboer, hvor vi havde gode diskussioner om godt og skidt udført arbejde i byen, for selvfølgelig at slutte af med en varm dragørpunch. Og vi slog et slag for foreningens Bevaringslager. Den slags initiativer vil Beboerforeningen gerne fortsætte, og fortsat sammen med Dragør Museumsforening eller andre aktører.
Men alligevel har vi behov for kommunens opbakning. Sammen med Dragør Museumsforening har vi i Bevaringsnævnet foreslået, at kommunen skulle henvende sig direkte til byens husejere med orientering om, hvad der er rigtigt og forkert i den gamle by, hvad man må iflg. lokalplanen og hvor man skal henvende sig med spørgsmål. Mit gæt er, at selv mange af jer, der gør det ypperste for at passe på vores by, ikke er så velbevandret i en teknisk rapport som en bevarende lokalplan er. Derfor er der behov for løbende at rådgive og vejlede husejerne. Vores forslag blev bakket varmt op af Bevaringsnævnet.
Derfor er det med beklagelse, at vi for nylig har fået at vide, at den kommunale brochure eller hjemmeside om byens bevaring er udskudt på grund af manglende ressourcer. Vi føler os sikre på, at en ordentlig rådgivning af den gamle bys husejere, nye som gamle, vil kunne spare forvaltningen for mange tidskrævende sager.
- Gadebelysning
2017 har også været et turbulent år for gadebelysningen i den gamle by. Man kan sige, hen til kommoden og tilbavs igen er lige langt. Vi er selvfølgelig enige med Dragør kommunalbestyrelse i, at LED-pærer er fremtiden. Men samtidig skal alle være opmærksomme på, at belysningen i Dragør gamle by er helt enestående. Placering af lygtepæle og armaturer og styrken af pærerne er nøje overvejet, både for at kunne give beboerne et ordentligt lys i gaden, men også, at det spiller smukt sammen med vores fredede og bevaringsværdige huse. Det var ikke just tilfældet med de forsøgsvis opstillede lamper. Og heldigvis er de også taget ned igen. Vi har i Beboerforeningen gjort rigtig meget for at sætte os ind i dette område, og vi vil opfordre Dragør Kommune til at afsøge markedet, når I skal forsøge jer med Led-lys igen. Der findes faktisk led-lamper og led-pærer, der kan matche vores miljø. Men vi er glade for, at kommunen har besluttet sig for en tænkepause. Men husk lige, allesammen, at der faktisk står i lokalplanen, hvordan lyset skal være i vores by. Både det offentlige og det private lys på facaderne skal være indrettet, så det ikke blænder. Her er der nok et par lamper hist og pist, der bør udskiftes.
- Havnen
Det mest hotte emne lige nu, er udviklingen af havnen. Beboerforeningen har tidlige støttet, at både reparationsværft og Cafe Espersen rykker længere ud mød øst – altså mod Sverige. Og vi har flere gange påpeget vigtigheden overfor kommunalbestyrelsen, at det, der skal erstatte det gamle værft bliver funktionelt og tilpasset vores fredede og bevaringsværdige havn. Turismen på verdensplan, og ikke mindst i fredelige lande som Danmark, er i vækst – uanset en Unesco-udpegning. Så både fordi vi ser en stor interesse for maritime fritidsaktiviteter og fordi tilstrømningen af turister er stigende, vil et samlet informationssted på havnen – også med flere toiletter – være en model, som Beboerforeningen håber der kan arbejdes videre med.
- Diger
Jeg talte om havnen som den hotteste sag lige nu. Den vådeste sag, kan snart blive aktuel ved kommende stormfloder. Der har netop været debat om diger i Dragør, men forslagene har først og fremmest drejet sig om Dragørs nordlige og sydlige del. Sikringen af Dragør gamle by er ikke særlig gennemarbejdet, men drejer sig bare om at bygge en mur mellem Dragør havn og Dragør gamle by. Det finder vi er helt håbløst og ikke i overensstemmelse med Dragør gamle by og havns samhørighed som bevaringsværdigt samlet kulturmiljø. Vi håber på en fremtidig løsning, også omkring Dragør havn og Dragør gamle by, som er langtidsholdbar og som kan tilpasses vores bevaringsværdige miljø.
- Fredningsgennemgangen
Det er jo blevet en tradition, at vi på Beboerforeningens generalforsamling gør status på fredningsgennemgangen, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har lagt op til en række affredninger. De sidste år har vi hørt, at sagerne ville bliver afklaret meget hurtigt. Men der er endnu ikke sket noget. Jeg tror, at udflytningen af statslige arbejdspladser i forrige omgang, hvor Fredningskontoret rykkede til Nykøbing Falster og medarbejderne sagde op, har stukket en kæp i arbejdshjulet. Jeg havde nær sagt, heldigvis, da det er mit indtryk, at Slots- og Kulturstyrelsen er blevet mere opmærksomme på, at konsekvensen af de punktvise affredninger kan blive en svækkelse af de samlede kulturmiljøer. Vi har, sammen med de landsdækkende bevaringsorganisationer adskillige gange pointeret dette over for ministeren.
Jeg var inde på nogle af byens udfordringer tidligere. Her er det blevet mere og mere tydeligt, at fredningsredskabet er et langt stærkere redskab end en bevarende lokalplan. Flere af de dispensationer, der er blevet givet gennem de seneste år i Bevaringsnævnet, ville aldrig være godkendt, havde huset været fredet.
- Jo, man har lidt grund til at føle sig splittet
Jeg vil slutte af som jeg startede, med at sige, at man kan føle sig splittet over den store interesse, der er for Dragør gamle by, men også, at vi har en række store udfordringer. Jeg vil derfor endnu engang opfordre alle jer, hele vores forening og Dragør Kommune til at sikre, at Dragør ikke kommer ud på en glidebane, hvor vores værdifulde kulturmiljø er truet, og hvor vi nemt kan komme til at ligne så mange andre byer i Danmark.
Så husk at bruge foreningens hjemmeside, vores Bevaringslager, og tilmeld jer vores facebookprofil og stå så vagt omkring det gode naboskab.
Afslutningsvis vil jeg sige tak til alle jer medlemmer, der i løbet af året har ringet på, skrevet og standset op, med store og små spørgsmål og kommentarer til vores by. Fortsæt med det.
Tak til Dragør Museumsforening for det gode samarbejde i løbet af året.
Og tak til Axel for hans aktive repræsentation i Bevaringsnævnet.
Og til sidst tak til bestyrelsen for jeres konstruktive samarbejde året igennem.
Beretningen er jeres!
**********************************************************************************************
Formandens beretning på Generalforsamlingen, 16. marts 2017
Lige som man troede, at dette beretnings år ville blive roligt, så sker der alligevel altid noget i vores by, som kræver lidt opmærksomhed. Denne generalforsamlingsperiode er ingen undtagelse. Beboerforeningen er dog ikke bare lynafleder, men vi forsøger os altid med konstruktiv debat og gode råd, hvor der er behov for det, indadtil som udadtil.
Lad mig starte med LED-lys
Det seneste spørgsmål, der har givet anledning til røre i byen, er udskiftningen af vores udendørs belysning til LED-pærer. Selvfølgelig er LED-pærer fremtidens belysningsform. Men belysning er en afgørende del af oplevelsen af Dragørs bevaringsværdige bymiljø. De prøveopsatte Lamper er ikke acceptable. Vi har i bestyrelsen fulgt udviklingen på LED-markedet og har set, hvordan andre kommuner med bevaringsværdige områder håndterer udskiftningen fra gammel til ny lyskilde. Vi føler os overbeviste om, at der findes bedre alternativer end de prøveopsatte lamper i den gamle by.
Det var i sin tid vores gamle stadsarkitekt Povl Abrahamsens værk at placere lamperne i byen, så de giver det bedste lys for borgerne, generer mindst muligt og samtidig arkitektonisk er med til at fremhæve byens silhuet og bevaringskvaliteter uden, at det har karakter af illuminering eller projektørlys. Vi har da heller ikke hørt mange klager over den eksisterende belysning. Men vi har hørt fra mange fagfolk, at gadebelysningen i den gamle by er udført med usædvanlig stor arkitektonisk fornemmelse. Det kan let blive ødelagt, hvis der ikke passes på. Forsøgslamperne matcher simpelt hen ikke vores tætte og bevaringsværdige by.
Mange af jer har heldigvis også reageret, både på Facebook og i Dragør Nyt, at lyset blænder – både de gående men også beboerne inde i deres huse oplever fuldt blus i både stuer og soveværelser – både lyset på de høje master og på parklamperne volder kvaler.
Vi er vant til et super godt samarbejde med kommunens tekniske forvaltning, men i denne sag er der kommet prop i kommunikationen. Vi havde forleden et møde med borgmesteren, der bedyrede, at man fortsat vil afprøve lamper, indtil alle er tilfredse. Vores kritik af manglende kommunikation omkring lampeprojektet, har borgmesteren heldigvis fulgt op, og vi er nu lovet et møde med forvaltningen, når de næste prøvelamper kommer op.
Grundlæggende må jeg sige, at det er fint at spare på strømmen, men når lyset bliver forfærdeligt, så er det dyrt for kulturmiljøet og for os beboere.
Information, information og atter information
Vi kan ikke forvente at hverken gamle eller nye beboere i byen er født med et indgående kendskab til byens lokale byggeskik og traditioner. Men som beboere har vi pligt til at sætte os ind i de regler og rammer, der gælder for netop vores boligområde. Man skal huske, at Den bevarende lokalplan jo ikke er sat i verden for at genere os, men netop hjælpe os med at håndtere vores huse på bedste måde. Men som vi har drøftet så mange gange her i Foreningen, så kræver det en konstant opfølgning med god information og vejledning til byens beboere.
Bestyrelsen gør, hvad vi magter og har forstand til, for at give den nødvendige vejledning. Og vi ved, at I beboere gør det i hverdagen hen over plankeværket til de nye.
Information kan vi bare ikke få nok af, hvis vi skal bevare vores fine by. Vi har derfor gennem Bevaringsnævnet foreslået Dragør Kommune at sende en orientering til alle husstande om de særlige vilkår der er ved at bo i en bevaringsværdig by – og vi ved, at Kommunen arbejder på teksten. Kommunen har jo også selv et stort ansvar for at værne om byens kulturmiljø – både generelt og ikke mindst i forbindelse med f.eks. gadebelysningen.
Dragør set udefra
Europa Nostra
Vi siger det selv gang på gang, at Dragør gamle by er en kulturhistorisk perle – endda af national og international størrelse. Det viser det brune Johanneskors også, som møder byens gæster ved indgangen til Store Magleby, og som fortæller, at her, har vi en national seværdighed. Det viser sig også, når Europa Nostra Danmark nominerer Dragør til Europa Nostras pris for god bevaringsindsats.
Det særlige ved bevaringsarbejdet i Dragør – i modsætning til de fleste andre steder er, at det her ikke bare er en myndighedsindsats; i Dragør er det jeres indsats – jer, jeres forfædre og forhåbentlig også jeres efterkommere, der har og fortsat vil passe på byens huse – som er årsagen til, at Dragør ser ud som Dragør gør i dag.
Unesco
Lige nu ser det ud til, at der er politisk tilslutning til ideen om at ansøge om at få den gamle by med dens havn optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Den 30. marts afholder kommunalbestyrelsen et internt seminar sammen med UNESCO-arbejdsgruppen, hvor man vil gå mere i dybden med problematikkerne omkring en sådan optagelse på Verdensarvslisten.
Turistkonference
Dragør Kommune afholdt i efteråret en turistkonference, hvor Beboerforeningen var blandt de inviterede – Tom og jeg deltog. Det var en god konference, hvor anbefalingen/konklusionen fra konsulenterne var, at Dragør fremover skulle satse på Kultur og Kvalitet.
Lad disse to K’er følge initiativer og beslutninger i Dragør fremover. Tivolisering af byen, med kulørte lamper, plastiktog og simpelt butiks- og cafémøblement er ikke Beboerforeningens kop te. Det vil være fantastisk, hvis Dragørs politikere og beboerne i fællesskab kan støtte op omkring byens kulturmiljø.
Fredningslovgivning
Og så er det naturligt at give en status på fredningsgennemgangen. Vi har ikke fået nogen endelig tilbagemelding fra Slots- og Kulturstyrelsen, men noget tyder på, at vores mange møder og skriverier med Styrelsen, Bygningsfredningsforeningen BYFO og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, hvor vi pegede på den eksisterende lovgivnings mangler, faktisk er blevet hørt. Sådan læser vi i hvert fald kulturminister Mette Bocks udmelding for en måned siden, hvor hun vil se på fredningsinstrumentet, så det i højere grad afspejler, hvad der har fredningsværdi og hvad der ikke har i det enkelte hus. I Dragør er fredningsværdien jo i høj grad, det enkelte hus bidrag til byens samlede miljømæssige værdi. Det vil sige for de fleste fredede huse drejer det sig om husets ydre fremtræden og i mindre grad det indre.
Vi ved ikke endnu, hvordan ministerens udmelding vil blive fulgt op i lovgivningen, men vi ved, at vi i Beboerforeningen vil gøre alt for at skubbe på en god proces, så der tages hensyn til samlede kulturmiljøer og ikke bare enkeltstående huse.
Bevaringssituationen i Dragør gamle by
For vores ikke-fredede huse, de bevaringsværdige, har vi jo Lokalplan 25. Desværre viser flere eksempler fra de seneste år, at den ikke altid er et tilstrækkeligt redskab til at sikre bevaringen af byens huse. Denne problematik har Beboerforeningen lagt op til en drøftelse i Bevaringsnævnet i samarbejde med Dragør Museumsforening. Dragør Museum skal meget snart renoveres og vi håber meget, at det vil foregå som et skoleeksempel på, hvordan man gør det i Dragør, når det er bedst.
Det er ofte små forandringer, der er med til at ændre byens karakter. En af byens store udfordringer i øjeblikket er vinduer og døre. Vi ser både gamle og nye eksempler på, at der sættes vinduer i byens huse, der overskrider lokalplanen, manglende hjørnebåndsbeslag, moderne hængsler, termoruder eller termokit. Lokalplanen forbyder jo termoruder, og i en nylig sag er der ansøgt om franske altaner i tagkviste – også stik imod den bevarende lokalplan. Beboerforeningen skal opfordre vores politikere til at stå fast på deres vedtagne politik.
Der indgår også andre ting i vores samlede bevarede bymiljø
Dragør har været en gågadeby, siden engang i 70’erne. Derfor er det færdselsloven, der regulerer trafikanternes adfærd. Bløde trafikanter har fortrinsret, så biler skal tage hensyn. Hastighedsgrænsen er max. 15 km i timen. Og parkering er forbudt. Varekørsel til og fra beboere er tilladt, men efter 15 min. skal bilen forlade byen igen. Og så siger mange jo bare, ”Der er jo ingen sanktioner, så det går nok”. Det er korrekt, politiet har nok at gøre med mange andre ting, men prøv at sætte pris på vores smukke by og lad være med at parkere i gader og stræder. Det gælder også jeres gæster. Har man fået kørekort, så bør alle kunne læse og vide, hvad ”Gågade” betyder.
Det er klart blevet sværere at finde en parkeringsplads udenfor byen. Nogle af jer forsøger at klare det ved at inddrage egen grund, og andre forsøger at finde en plads i udkanten af byen i konkurrence med beboerne der, sammen med det stadigt stigende antal turister.
Der er klart behov for langsigtede P-løsninger, og her ser vi ingen anden mulighed, end at bilerne graves ned enten under Vestgrønningen eller ved Havnen. Og så må vi opfordre vores politikere til at kæmpe for en forbedring af de kollektive trafikmuligheder.
Men i alle tilfælde er det urimeligt, at nogle få bilister er ligeglade både med parkeringsforbuddet og med sine naboer. Det er et fælles ansvar at fastholde vores bevaringsværdige bymiljø med de rammer, der nu engang er sat.
Skilteskov
Et andet spørgsmål, som flere og flere påpeger overfor Beboerforeningen, er den voksende skilteskov, vi især ser ved butikkerne langs Kongevejen. Det er lidt paradoksalt, for Dragør har faktisk et rigtig fint skilteregulativ, som bare ikke altid overholdes og heller ikke altid håndhæves. Efter vores opfattelse har hverken beboerne eller byens gæster behov for en sådan skilteskov. Vi tror nærmere, at det virker negativt.
Skrammel
Vi er i Beboforeningen glade for, at det går vores handlende, restauranter og cafeer, både i byen og på havnen godt. Men i takt med succesen, har vi fået en ophobning ude på gaden af sofaer, borde og blomsterkasser, nærmest hele året. Det pynter ikke, og vi skal meget henstille til ejerne om at tilpasse sig den bevaringsværdige by og også tage hensyn til gåendes mulighed for at passere. Igen skal vi opfordre vores politikere til at være mere opmærksomme på både skilte og byens øvrige møblement.
Ødelagt brolægning
Et sidste lille bevaringsspørgsmål, der er med til at give vores by karakter, er vores brolagte gader og stræder. De holder til utrolig meget, men både ved gravearbejder og ved al for tung trafik gennem byen, ser vi et stigende antal lunker og sammentrykninger i byens gader. Vi beder jævnligt kommunen om at udbedre, men jeg vil også bede jer alle sammen være opmærksomme. Husk, når I får leveret varer, at det skal foregå med små varebiler. Vi har alle et ansvar for at passe på.
Et ganske lille pip om vores havn og de forandrer der står lige for. Jeg tror det bliver spændende at få bådværft og Cafe Espersen længere ud på havnearealet. Til gengæld er vi kede af den udbygning der snart sker på nettørringspladsen ved siden af Grusparkeringen. Beboerforeningen appellerede i vores høringssvar til, at man friholdt den del af det udlagte areal til den såkaldte nye skurby, så det fulde ind- og udkig over byen kunne fastholdes.
Hvad gør vi selv ved det?
Jeg vil kort nævne nogle af de initiativer Beboerforeningen har haft gang i i år. Et er vores løbende samarbejde med Dragør Kommune – og det påskønner vi. Vi har ud over turistkonference deltaget i de budgethøringer, der har fundet sted, hvor vi har påpeget behovet for en kommunal indsats i forhold til den gamle by. Jeg har deltaget i et møde omkring kultur- og fritidspolitik, hvor opfordringen til kommunen var, at spille aktivt med omkring vores kulturværdier. Og så har vi afholdt et par selvstændige arrangementer for byens beboere – Kalkdagen i efteråret – en vellykket kalkdag, med efterfølgende byvandring. Stor tak til de lokale håndværkere m.fl., der stillede op på en lørdag – og så her for kort tid siden havde vi en byvandring for nye beboere. Det er vores indtryk, at både kalkdag og byvandringer var en succes, som bestyrelsen gerne fortsætter.
De mere interne linjer
Om foreningen selv, skal jeg afslutningsvis nævne, at vi forsøger at benytte forskellige medier, når vi kommunikerer med jer: slipper i By og Land, Beboerbladet, Facebook samt hjemmeside og så den verbale ved køledisken i Irma og på gader og stræder. Vi oplever bestemt, også når vi er rundt med post, at vi bliver godt modtaget. Men tilmeld jer Facebook, så I hurtigt kan følge udviklingen i vores by. I kan se adressen i indkaldelsen til generalforsamlingen.
Og så er det dejligt, at vi kan hjælpe mange beboere via vores Bevaringslager, hvor vi har ryddet grundigt op i efteråret. Vi får stadig ting ind, der ikke skal bruges mere i det enkelte hus og som vi kan levere videre hos andre i forbindelse med deres renovering.
Tak
Afslutningsvis skal jeg sige tak til bestyrelsen for en brav indsats i det forløbne år og til vores repræsentant i Bevaringsnævnet. I gør en stor indsats for byen. Men den allerstørste tak skal gå til jer alle sammen. Jeg nævnte at Dragør er nomineret til en pris for byens bevaringsindsats igennem mange år. I den ansøgning som Europa Nostra Danmark sendte til Haag, var fotografiet på forsiden fra vores Kalkdag. Selv om Europa Nostra måske lyder noget verdensfjernt, så drejer det hele sig om den enkelte borgers indsats for at bevare byen. Mange tak skal I have for det.
Og så er beretningen jeres!
Formandens mundtlige årsberetning aflagt på generalforsamlingen marts 2016:
I år vil jeg starte beretningen med at stille spørgsmålet, om hvorfor vi er så glade for at bo i Dragør Gamle By?
Dybest set, er husene jo noget småskravl i forhold til parcelhusene uden for vores by. Byggematerialerne er noget gammelt skidt, og vi må idelig have håndværkere til at holde sammen på det hele. Stuerne er små og vi må brokke møblerne godt sammen, for at få alle arvestykkerne til at være der. Børneværelserne har skrå vægge, og bilerne er der ikke plads til.
Det må noget andet, der får os til at holde af byen! Den danske byplanarkitekt, Jan Gehl, der rejser verden rundt og bistår med byfornyelse, siger det meget klart, ”i Dragør er der bygget af og for mennesker”. Vores by har en god højde, nogle tætte og trygge byrum, og så er byens materialer velegnede til at holde på solvarmen, strå, tegl, mursten og brosten. Den kompakte by har sit eget mikroklima og vindene blæser hen over os.
Og selvom vi bor tæt, så har man igennem århundreder taget hensyn til hinanden. Nordfacaderne, ind mod naboskel, har ganske få og kun absolut nødvendige vinduer, mange steder er ruderne endda blændede, så indkig til naboen ikke er mulig. Vi har en højde på plankeværkerne, der lige beskytter mod alt for meget indkig fra gaden, men alligevel er så tilpas lave, så vi også inde fra gården kan have forbindelse til det, der sker ude i byrummet. Vores forgængere har bygget med omtanke og med pli.
Og så kommer vi hinanden ved. Det ser vi tydeligt af de mange gadefester og fredagsmøder på byens bænke. Vi holder øje med nabohuset i dagligdagen, og når det er ferietid, deler snerydning og oprydning efter stokroser, og holder byen pæn og ren, når nu hundene ikke selv samler op. Vi kærer os faktisk om hinanden og om vores by.
Men det gode naboskab kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes bevidst for det, som i århundrederne før os. I sidste nummer af Beboerbladet skrev vi en artikel om det gode naboskab.
Sjældent har vi fået så mange positive kommentarer og ønsker om et par ekstra blade til de naboer, der blæser på både naboskab og på vores historiske by.
Ikke desto mindre er det gode naboskab blevet udfordret de seneste år, hvor der nogle steder er gennemført meget omfattende udbygninger af de små huse. Byggeprojekter, der mest af alt ligner økonomisk spekulation. Efter Beboerforeningens opfattelse, skal vores små huse ikke for alt i verden bygges om til mega-villaer.
Der eksisterer ganske vist nogle byggereglementer, og vi har den bevarende lokalplan 25. Men disse planer er ikke altid tilstrækkelige. I flere situationer kan husejere påberåbe sig en byggeret, som forvaltningen ikke altid har et lovmæssigt grundlag for at anfægte. Naboer høres i mange spørgsmål, men Kommunen har ikke altid hverken pligt eller ret til at gribe ind. Der er således ikke garanti for, at hensyn til naboskabet indgår i Kommunens administration. Og Bevaringsnævnet kommer kun ind i sager, som berører egentlige bevaringshensyn. Godt naboskab er først og fremmest noget, vi selv som beboere skal arbejde på.
Vi er ikke interesseret i uengagerede naboer, der bare rykker ind, bygger om og hurtigt rykker ud igen. Vi vil have naboer, der fanger byens rytme, tager imod og bidrager til det gode naboskab – og naboer, der også tager skyldigt hensyn til vores bevaringsværdigt så fine historiske bymiljø.
Her er oplysning, oplysning og atter oplysning, den eneste vej frem. Vi kan ikke komme viftende med lokalplan 25, og vi kan ikke i alle situationer få et bevaringsnævn indover en sag, hvor det f.eks. bare drejer sig om hensynet til et godt naboskab.
Nej, godt naboskab vokser som sagt ikke ud af paragraffer, men ud af den glæde vi alle har ved at bo i en historisk by som Dragør. Jeg vil derfor opfordre til, at vi minder hinanden om de helt unikke kvaliteter, vi har i Dragør, ræk naboen en hjælpende hånd – forær evt. din nye nabo et medlemskab til Beboerforeningen. Det gode bo-miljø må ikke sættes over styr.
Byvandring for nye beboere
Det gode naboskab forudsætter selvfølgelig, at man ved, hvem naboen er. Derfor var det også en rigtig positiv oplevelse, da Beboerforeningen inviterede byens nye beboere på byvandring – en meget kold januar dag. Vi har jo et Turistkontor på Havnen, som er rigtig gode til at guide byens gæster rundt på historiske byvandringer, men er man ny beboer, har man selvsagt en ekstra stor nysgerrighed for, hvordan vores by og vores huse hænger sammen. Hvad må man, hvad kan man, og hvordan gør man. Hvad er det for nogle udfordringer, man står overfor og hvem kontakter man for et godt råd? Der blev lyttet og spurgt rigtig meget på vores lille rundtur, og der blev minglet. Der blev knyttet kontakter mellem gamle og nye beboere, så vi vil mene, at vores byvandring godt kan gentages en anden gang. Og godt, at vi her på Sydamager har en fastelavnstradition, der inkluderer en god varm rompunch. Den var tiltrængt efter halvanden time i byens gader.
Og så en serviceoplysning: I forbindelse med byvandringen har Dragør Kommune samt Dragør Lokalarkiv deponeret to eksemplarer af ”Historiske huse i Dragør” som låneeksemplarer. I siger bare til, hvis I vil låne.
Fremtid med forankring – Forvent forandring – Visioner og strategier for by og havn
Dragør Kommune har, i et strategioplæg, som netop har været til høring, fokus på visioner for Dragør. Det er en god diskussion, kommunalbestyrelsen har taget hul på. Men strategioplægget har efter Beboerforeningens opfattelse, ikke haft tilstrækkelig fokus på den unikke værdi, som de kulturmiljøer, både Dragør Gamle By og Store Magleby udgør. Havde tidligere idealister ikke kæmpet for bevaringssagen, så havde Dragør lignet en helt almindelig forstad til København. Beboerforeningen har sagt det før i forbindelse med kommuneplanarbejdet: ”Ude af øje, ude af sind”, så sikringen af vores kulturmiljøer bør have nogle ord med i visionen – og ikke bare, som det er noteret i forordet, at det er bevaringen, der gør, at vi vælger Dragør nu og i fremtiden.
I øvrigt har vi – i gennem året – et udmærket samarbejde med Dragør Kommune om bevaringen af vores by, ikke mindst via Bevaringsnævnet, men bevaringstanken skal holdes i kog hele tiden og en vision for den kommune, som rummer et par af landets fine kulturmiljøer, skal naturligvis også have fokus på disse kulturmiljøer, når man laver planer. Bevaringsarbejdet skal være prioriteret højt, også i den politiske bevidsthed.
Her fra talerstolen har jeg tidligere nævnt visionen om at få Dragør på den europæiske eller den globale verdensarvsliste. I det forløbne år har Dragør haft besøg af bestyrelsen for EUROPA NOSTRA Danmark inkl. protektoren Prins Joachim. Besøget var en stor succes, og byen blev virkelig lovet god vind med både at komme i betragtning til en europæisk anerkendelse, men også god vind med en global udmærkelse. Det er da visioner, der vil noget for Dragør.
Vi er i Beboerforeningen ikke blinde for, at jo mere opmærksomhed, der kommer på Dragør, jo mere sandsynligt er det, at der kommer flere gæster til byen.
Der er både danske og udenlandske eksempler på, at turisme kan føre til tivolisering og ødelæggelse af de værdier, turisterne oprindelig var kommet for – og de værdier, vi her har valgt at bo i. Så selvfølgelig skal vi være på vagt. Vi ønsker ikke tivolisering af Dragør. Men heldigvis er de turister, der kommer til byen, mennesker som os selv, der nyder de ting, som vi sætter pris på. De siver rundt i vores gader og hygger sig. Det er turister, der også bliver sultne og tørstige og bliver inspireret til at gøre indkøb i vores mange butikker. På den måde er turismen med til at fastholde vores mulighed for at handle lokalt. Vores store udbud af forretninger, ville nok ikke kunne eksistere alene af os 350 husstande og vi skal nødigt blive en soveby.
En sjov øvelse er, at gå ind på Instagram og se, hvilke billeder, der bliver lagt op af Dragør. Det er helt det samme, som jeg nyder ved at bo her, gaderne, stræderne, stokroserne, de fine huse, de skæve detaljer, havnen, strandengen, himlen og lyset. Billedet på den ideelle turistbrochure!
Men turismen har bestemt også en bagside. Det er jo ikke nyt. Og både vores kommune og vi borgere har jo lært at styre den, og det skal vi blive ved med. Nej, vi er vant til gæster, både enkelte kulturturister og busfulde af krydstogtturister, både forår, sommer og efterår, og nu også i december. Vi har det ikke som i Christiansfeld, hvor man ikke var vant til turister, men hvor UNESCO-udpegningen gav et boom, de slet ikke havde forestillet sig.
Beboerforeningen har sendt vores bemærkninger til kommunens strategisnak. Og vi har som nævnt bedt kommunen have fokus på vores kulturværdier, og på vores museer og Lokalarkiv, der er med til at formidle byens historie. Omkring forandringerne i havnen, har vi opfordret til, at man fastholder stejleplads og nettørringspladsen som grønne arealer og ikke bygger området til. Det er med til at sikre det fine udkig over Sundet og med til, at man fra vandet har et ubrudt indkig til den historiske by.
Og samtidig, lidt lavpraktisk, har vi bedt kommunen sikre, at vi stadig har parkeringspladser nok, både til fastboende og til gæster.
Jul i Dragør
Lige som sidste år vil jeg gerne takke jer beboere for den opbakning, I gav Jul i Dragør i 2015. Vi havde jo ikke ”Tidsrejsen” på fladskærmen til at markedsføre Dragør, men alligevel blev byen besøgt af rigtig mange, og dragørborgerne hyggede sig vist også selv rigtig godt. Der var igen i år et flot marked og en god stemning på Badstuevælen, og der var liv på gader og stræder. Og så var der utrolig smukt pyntet i mange dragørhjem; særligt blev levende låger også i år gennemfør med 24 fine små scenerier rundt om i byen. Deltagerantallet svingede fra omkring 40 til godt 150. Det var fantastisk, og jeg kan fornemme, at I er enige: Hvor er Dragør dog smuk, ikke kun i sommertiden, men også i juletiden.
Fredningsgennemgang / Kulturstyrelsen
Mindre flot er status for fredningsgennemgangen. Sagt med de mere optimistiske toner, så er det jo meget godt, at de bebudede 16 affredninger i Dragør, på nær en enkelt, ikke er gennemført. Forhåbentlig vidner det om, at man i Slots- og Kulturstyrelsen vil tænke sig ekstra grundigt om, hvorvidt fredningsinstituttet kan bruges til at varetage kulturmiljøer. Det er en skamplet, hvis bygningsfredningsloven må give op på dette punkt. Viser afslutningen på fredningsgennemgangen, at loven har huller, vil Beboerforeningen fortsat arbejde aktivt for bliver lukket.
Vi har jo heldigvis en rigtig god lokalplan for Dragør. En Lokalplan, der har dannet forbillede for mange kommuner i deres bevaringsarbejde. Men en lokalplan, er altså blot en politisk tilkendegivelse, og politiske tilkendegivelser har det med at ændre sig. I disse tider, hvor man er i god gang med at afvikle dele af planloven, er det selvfølgelig paradoksalt, at vi hælder vores hoved mod netop planloven, når man skal sikre danske kulturmiljøer.
De 16 husejere, bortset fra en, har altså ikke fået nogen afgørelse på deres sag om affredning eller ej. Men når det trækker ud, skyldes det nok også, at de medarbejdere, der arbejder med fredning og bevaring i Styrelsen, er på vej til Nykøbing Falster. Jeg ved, at det allerede har medført en flugt af gode medarbejdere, folk vi igennem årtier i Dragør har haft et fortrinligt samarbejde med. Udflytningen, tabet af gode medarbejdere og staben af nye medarbejdere, vil selvfølgelig gøre det mere besværligt at fastholde det tætte samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Vi kan allerede mærke det nu, og må i en periode forvente længere sagsbehandlingstider – og paradoksalt sagt, forvente at afslutningen på fredningsgennemgangen også vil trække ud.
Denne sidste konsekvens, tager vi dog helt med ro.
Samarbejdsrelationer
Jeg har tidligere været inde på byggeprojekter og godt naboskab. Dragør er ikke just præget af stagnation, der foregår en løbende udskiftning af beboere, og det er godt, at Dragør Gamle By fortsat er et attraktiv bo-miljø. Det stiller store krav til en byggeadministration i både kommunen og i Slots- og Kulturstyrelsen. Vi stiller krav om, at der begge steder er den tilstrækkelige ekspertise til at bedømme byggeprojekterne i vores by – mange gange komplicerede byggeprocesser. Og ikke mindst, at Dragør Kommunes administration i Plan og Teknik fastholdes på det høje niveau, der har kendetegnet arbejdet i årtier. Her suppleres gængs sagsbehandling med information og sparring, når man har behov for det.
Butikker i Dragør
I forbindelse med visioner og turisme nævnte jeg kort vores butikker, og som vi alle har kunne konstatere, er butiksdød ikke det, der præger vores by. Tværtimod, gøres der en kæmpe indsats fra byens butikker, store som små, for at tage sig godt ud på Kongevejen. Men, vi dragørborgere bør til gengæld handle lokalt, og som jeg plejer at sige: ikke for de handlendes blå øjnes skyld, men fordi vi ønsker at fastholde de gode indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, som en naturlig del af vores levende miljø. På den anden side må forretningerne også være med til at matche vores kulturmiljø. Og borde, stole, skilte, larm, røg og møg må tilpasses, så det kan fungere i et tæt boligmiljø.
Kalk
Netop information er et kerneområde for Beboerforeningen. Vi forsøger at skabe god information gennem vores Beboerblad, vores hjemmeside og gennem By og Land, men så prøver vi også, ved særlige arrangementer, at komme rundt om pasningen af vores huse. Vi har tidligere udsendt temafoldere og har stadig planer om flere. Men i beretningsåret har vi haft et særligt arrangement om kalkning, hvor vi i samarbejde med vores lokale murermestre, Kim Neuman og Gert Petersen samt firmaet KALK, lavede en demonstrations-kalkning af det lille Beghus på havnen. Det var ikke det bedste vejr, den dag – og da slet ikke til at kalke i, men det gik. Alligevel mødte I talstærkt op, kiggede på, svingede kalkkosten og snakkede. Og jeg tror, at lysten til selv at kaste sig ud i kalkopgaver blev vakt. Og ellers, så ved I nu, hvilke murere, der mestrer kunsten. Som ekstra bonus fik en familie fra Barcelona, en helt særlig oplevelsen, da manden, der var maler, fik introduktion til Dragørs måde at kalke på – på spansk. Det er da god markedsføring af Dragørs bevaringsarbejde.
Parkering, biler og redning
Det gip’ede nok lidt, i nogen af jer, da vi i Beboerbladet luftede tanken om at fjerne afspærringen ved Jan Timanns Plads for at komme hoben af ulovligt parkerede biler til livs. Kombinationen af ulovligt parkerede biler – der åbenbart er udenfor pædagogisk rækkevidde – og redningskøretøjer, der ikke kan komme frem, er katastrofal. Det er lidt som med det gode naboskab – parkeringspli kommer ikke af sig selv, det skal holdningsbearbejdes. Og bare fordi der kun sjældent bliver opkrævet bøder for ulovlig parkering i den gamle by, så er der beboere, der stadig syns, at man bare kan smide sin øse, hvor man vil. En rigtig kedelig egenskab, som vi ved, desværre har blokeret for at redningskøretøjer kan komme hurtigt frem. Vores pip blev heldigvis også hørt på rådhuset og nu bliver der, hvis økonomien rækker, møbleret om på Jan Timanns Plads. En plan Beboerforeningen støtter fuldt op om.
Ud over, at biler blokerer for livsvigtig færdsel, så usyner de også i gadebilledet. Det er tankeløst både i forhold til naboen, der pænt parkerer på de offentlige parkeringspladser og i forhold til det bevaringsværdige kulturmiljø, man har valgt at bosætte sig i.
Parkering langt fra hjemmet, er et vilkår i vores by. Det er også derfor, vi løbende har drøftelser med forvaltning og vejafdelingen. For at sikre så mange p-pladser som muligt ved Grusparkeringen, har vi aftalt en diskret opstribning, så området kan rumme maksimalt antal biler fremover. Striberne kommer, når det bliver lidt varmere i vejret.
Det næste vi overvejer, er, hvordan vi kan provokere til en justering omkring byens pladser, hvor bilerne i stigende omfang henstår permanent!
Brand
Vi har desværre haft et par skorstensbrande i perioden, hvor vi efterfølgende har været i dialog med både beredskabschef og skorstensfejer. Fyrer I meget hyppigt i brændeovnen, og har behov for en ekstra fejning, så tal med skorstensfejeren om det. Vi skal gerne undgå skorstensbrande i byen.
Vi har tidligere orienteret jer om regler for brug af åben ild, men jeg repeterer lige: når I tænder for grillforvarmeren, placer selve grillen eller I tænder op i bålfadet for at varme jer eller bage snobrød, så skal I sikre jer, at afstanden fra både eget hus eller naboens er mindst 5 meter, hvis I eller naboen har tegl- eller skiffertag. For bygninger med stråtag, skal afstanden være 15 meter. Afstandene fordobles i jævn og frisk vind i vindretningen. Kontakt din nabo, hvis du føler at flammer eller gnister er for tæt på eller kontakt brandstationen, så tager de affære.
Branden i spejderhytten ”Gåsereden” for et par uger siden viser, hvor hurtigt et par gløder kan få et hus spoleret og nabohuset samt Elisenborg var indhyldet i røg. Godt, at Dragørs gæve brandmænd kunne være fremme på tre minutter, eller var det måske gået helt galt. Til den løbende diskussion om flytning af brandstationen i Nyby, siger Beboerforeningen nej.
Grundejerforening kontra bevaringsforening
I Dragør Gamle by er der jo ikke nogen grundejerforening. Her er det Beboerforeningen der træder til efter behov, men som vi siger, dog ikke helt nede på kloak-niveau. Ind imellem er der dog situationer, der kræver en myndig henvendelse. Aktuelt er det TDC’s håndtering af mobilnet dækningen i og omkring den gamle by:
Og så lige til et meget aktuelt problem, som generer mange hundrede mennesker i den gamle by og resten af Dragør.
Som I nok har mærket eller hørt om, så har der den sidste uge ikke været mobiltelefon-dækning i en stor del af byen. Problemet er alvorligt for erhvervsdrivende, der er afhængige af deres telefon – og det er jo meget generende for os andre, når vi ikke kan kalde op eller modtage samtaler. Og ikke mindst er det jo livsvigtigt at have forbindelse, hvis der skulle opstå sygdom eller ildebrand.
TDC har ikke villet tage sig af problemet overhovedet. De mange, der har klaget, har bare fået henvisning til en hjemmeside, der opdateres næste gang den 10 april. Ingen forklaringer og ingen tegn på forbedring – bare den temmelig arrogante besked fra TDC, at vi skal vente en måned, så har vi dækning i Dragør igen. Sådan er det bare…
Men sådan leger man ikke med Beboerforeningen: i morges tidlig henvendte vi os til den øverste ledelse i TDC Group og bad om en forklaring I DAG inden kl. 19, hvor vi alle skulle til generalforsamling. Det satte gang i sagerne. Klokken 16 kom et langt brev med forklaringer og undskyldninger og beklagelser.
Kort sagt: TDC havde pillet en sendemast ned i Dragør Nord, og havde glemt at sørge for en ny sendemast. Da den nye mast så kom op for 14 dage siden, så havde TDC glemt at få tilladelse til at grave kablerne ned. Ny forsinkelse. Og derfor en udsættelse til den 10. april.
Men miraklet skete sørme også i dag: To timer efter, at vi havde klaget til TDCs koncernledelse, ankom gravetilladelsen. Det er rent trylleri: fra i morgen tidlig går rendegraverne i gang , og i weekenden bliver kablerne tilkoblet nettet, og tirsdag og onsdag har vi mobildækning igen her i den Gamle By.
Det har jo været et helt igennem jammerligt forløb. Men skal man sige noget godt om situationen, viser den jo værdien af at stå sammen og have en beboerforening, der er respekteret. TDC har i hele forløbet overhovedet ikke taget sig af de mange klager fra enkeltpersoner
Vi lægger en opdatering om mobilsituationen på foreningens hjemmeside, hver gang vi konstaterer fremskridt.
Til sidst lidt om foreningens indre linjer
Bevaringslageret
Bo og Niels siger, at det kører på bedste vis. Bygningselementer bliver heldigvis afleveret løbende og hurtigt, er de ude i byens huse igen. Men der er masser på lageret, der også gerne vil have et blivende opholdssted. Husk at kontakte Bo eller Niels, så vurderer de om vi tager imod, og sig til, hvis I står og har brug for noget når I renoverer.
Beboerbladet
Som tidligere år, blev det til to numre i beretningsperioden. Vi tager meget gerne imod artikler eller forslag til artikler. Det bliver lidt kedeligt, når det kun er formanden, der skriver.
I Beboerforeningens første år, blev der skrevet en del fine historiske artikler, både af Birte Hjorth og af Finn Askgård. Birte har afleveret der fleste af sine skriverier på Lokalarkivet, men nu har vi aftalt, at alle artiklerne skannes og hen ad vejen bliver lagt på Lokalarkivets hjemmeside.
Vi skal nok orientere løbende i Bladet, når det sker.
Hjemmesiden
Som dirigenten indledte med, så annoncerer vi ikke Beboerforeningens generalforsamling i hverken Dragør Nyt eller på foreningens hjemmeside. Tæl lige op og fortæl mig, hvor mange huse, der er lige nu står forladte. Offentlig indkaldelse vil være al for flot en invitation til ubudne gæster.
MEN, hjemmesiden bruges til information, både den grundlæggende om pasning af vores huse og mere aktuelt om foreningens forskellige tiltag. Kig ind engang imellem på Dragoerbeboerforening.dk. Adressen står også på bagsiden af jeres indkaldelse.
Til slut vil jeg sige tak til:
jer medlemmer, for den gode snak på gader og stræder – om stort og småt.
Og tak til vores repræsentant i Bevaringsnævnet
Bevaringsarbejdet har jo en lang tradition i Dragør og vi er meget glade for, at Beboerforeningen er repræsenteret i Dragør Bevaringsnævn. Her behandles mange af de spørgsmål, jeg tidligere har været inde på. Og gennem arbejdet i Bevaringsnævnet kommer vi – om jeg så må sige – på forkant af problemerne – i stedet for at de tårner sig op efterfølgende. Mange tak til Axel. Jeg ved, at han lægger stor energi i arbejdet.
Også tak til bestyrelsen for et aktivt og konstruktivt medspil i beretningsperioden.
Tak til revisorer og revisorsuppleanter. Jeg håber ikke I finder opgaven alt er for tung.
Hermed er beretningen jeres..
*****************************************************************************************
Formandens mundtlige beretning til generalforsamlingen i Beboerforeningen for Dragør Gamle By, marts 2015
I år vil jeg starte med at forklare lidt om, hvorfor Beboerforeningens bestyrelse i år har lagt rigtig mange kræfter i fredningsgennemgangen og hvad dermed følger.
Det er den sag i Dragør gamle by, der i år har overskygget alt andet. Sagen hedder sådan set bare Kulturstyrelsens gennemgang af byens fredede huse. Som udgangspunkt har Beboerforeningen været meget tilfredse med denne gennemgang, hvor landets fredede ejendomme bliver beskrevet, så man kan se, hvilke fredningsværdier, der er tale om. Men sagen vedrører i høj grad hele vores kulturhistoriske miljø i Dragør. Måske har nogen af jer set mig spadsere rundt i gader og stræder sammen med journalister og fotografer fra både Politiken og Danmarks Radio, hvor mit fokus var, hvordan vi håndterer vores samlede værdifulde kulturmiljø.
Kulturstyrelsens overvejelse om affredning af 16 huse i den gamle by, har selvfølgelig været en ubehagelig overraskelse for 16 af vores naboer, der er glade og stolte over at bo i og passe på deres fredede hus. Men jeg er bange for, at det let kan få konsekvenser for os alle. Fredningsgennemgangen og de overvejede affredninger har således vist, at denne gennemgang ikke er en støtte for kulturmiljøer, snarere tværtimod.
Det er sådan, at Kulturstyrelsen mener, at fredninger og dermed en national betydning alene kan vedrøre det enkelte hus, og ikke det enkelte hus betydning for et bymiljø. Kulturstyrelsen mener i dag, at bymiljøer sikres alene via bevarende lokalplaner. Vi i Dragør er da også stolte af vores bevarende lokalplan, nr. 25, som vi ved flere lejligheder har oppe i beboerforeningen. Men fredningsredskabet supplerer netop den bevarende lokalplanlægning, hvor de har spillet sammen og hidtil været med til at sikre vores samlede kulturmiljø.
Hvis Kulturstyrelsen får magt som agt i denne sag, så vil vi få en del affredninger i Dragør. Ud over den kedelige signalværdi, der ligger heri – selvfølgelig i særliggrad overfor de affredede bygningers ejere, så har vores kulturmiljø fået en ekstra udfordring. Det er grotesk, at bygningsfredningslovens intension, som alle fagfolk synes at være enige om, at bevarelse af kulturmiljøer er så vigtig, tilsidesættes ved denne gennemgang. Vi har drøftet denne problematik indgående med Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur og foreningen for de fredede ejendomme, BYFO, og vi er enige med dem i, at der direkte er et hul i lovgivningen, altså mangel på konkrete paragraffer, til at beskytte vores kulturmiljøer. Vi er også enige med de to foreninger i behovet for, at staten snart tager sig sammen og udpeger kulturmiljøer, som vi i Danmark kan sige har national betydning. At man i 2015 udpeger bygninger som har national betydning og ikke samlede kulturmiljøer er et forældet kultursyn.
De fleste af vores nabolande har da også gennem deres lovgivning større opmærksomhed på samlede kulturmiljøer. Og vi håber, at resultatet af hele denne proces bliver et større fokus fra Kulturstyrelsen – også lovgivningsmæssig – på kulturmiljøer.
Samtidig håber vi meget, at al vores og jer husejeres indsigelser og kritik vil få Kulturstyrelsen til at se noget blidere på Dragør i forbindelse med deres videre overvejelser omkring affredning i byen. Vi mener i bestyrelsen, at vi har gjort, hvad vi kunne for at få Kulturstyrelsen overbevist. Og vist nok lige til stregen.
Beboerforeningen har selvfølgelig været i tæt kontakt med de 16 husejere gennem hele forløbet – hvad vi også fortsat vil være.
Og til ejerne af de fortsat fredede ejendomme vil jeg sige, I skal ikke bare puste ud, og sige, så slap vi igennem nåleøjet – og lægge fredningsdokumentet i arkiv. I skal sikre jer, at Kulturstyrelsens beskrivelse af jeres ejendom er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er jo netop dette fredningsdokument, som vil blive Kulturstyrelsens udgangspunkt i forbindelse med fremtidige byggesager og godkendelser. Grundlaget skal være i orden. Den korte frist på tre uger i december har Kulturstyrelsen beklaget. Der er ingen klagefrist mere, men I skal bare gøre det snarest. Samtidig vil jeg opfordre til, at I tager imod Kulturstyrelsens tilbud om handlingsplaner. Kulturstyrelsen betaler, og det forpligter jer ikke til at bygge om, men er tænkt som en kærlig rådgivning. I Lodsstræde har vi haft besøg af en garvet håndværker, der kendte sin metier. Vi har ikke set hans skriftlige rapport endnu, men vi havde en rigtig god dialog om husets sårbare steder.
UNESCO
Hele dette spørgsmål om kulturmiljø fører mig så til at give en kort status for de initiativer der er i gang for at få Dragør på listen over Verdenskulturarv.
I ved nok, at kommunalbestyrelsen skød et forslag om at gå ind i et UNESCO projekt til hjørne – man vil afvente planerne på Dragør Havn. Men der er nu på privat initiativ nedsat en gruppe, der arbejder videre med tankerne. Det er en stor gruppe af lokale, som på forskellig måde har en faglig indgang til vores by, havn og landskab – og i øvrigt til, hvordan man opnår UNESCO-anerkendelse. Gruppen har samtidig solide kontakter til eksperter udenfor kommunen, og alle ønsker Dragør al mulig held i bestræbelserne. Arbejdsgruppen består ikke af repræsentanter for hverken foreninger eller partier, men både Tom og jeg er inviteret med i arbejdsgruppen. Arbejdet løber over to år og afsluttes med at præsentere et udkast til ansøgning om UNESCO-anerkendelse for kommunalbestyrelsen, som det så er håbet, at vores kommune vil bære videre.
Der er en masse faser i dette arbejde, som jeg ikke skal komme ind på, men én af faserne er, at bestyrelsen for Europa Nostra har besluttet at aflægge Dragør et besøg den 10. september i år. Det er særlig interessant, da Dragør Museumsforening og Beboerforeningen i fællesskab netop havde besøg af den daværende formand for flere år siden, hvor vi også luftede tankerne om UNESCO og blev ønsket held og lykke med arbejdet.
Men jeg vil nævne, at gruppen er i god dialog med kommunalbestyrelsen via vores borgmester. Det er en fantastisk by, en havn og et landskab vi lever i og som vi sætter så stor pris på, at vi også syns, at andre skal have glæde af det.
Vedligeholdelse af by og havn
Men en sådan spændende udvikling forudsætter, at Dragør fortsat er meget opmærksom på, hvordan vi håndterer vores kulturværdier.
Beboerforeningen og alle I er jo i høj grad involveret i netop Dragør gamle bys vedligeholdelse. Og det går jo meget godt, hvilket jo også er årsagen til, at eksterne eksperter støtter op om UNESCO kulturarvsideen.
Dog skal vi stadig være opmærksom på – som det er gjort talrige gange på vores generalforsamlinger, at der ikke snigende sker en udvikling, så vores kulturmiljø smuldrer mellem fingrene på os. Mange af jer kender f.eks. Tårbæk, der som Dragør betegnes som en hyggelig by, men de historiske værdier i Tårbæk er gennem talrige til- og ombygninger mere eller mindre forsvundet. Sådan er det ikke i Dragør, derfor måske også den internationale opmærksomhed. Men jeg vil meget gerne understrege – og her er jeg sikker på, at jeg taler for os allesammen – at nok levede vores forfædre her i byen for 200 år siden, men byen skal også fungere i dag, og skal også gøre det om 200 år.
Vi bor heldigvis i en levende by, ikke i et museum. Og her vil jeg gerne bemærke, at UNESCO faktisk lægger vægt på autenticitet, og at vi er en levende by. Bevaringen af verdens kulturarv kan ikke ske ved at pakke bygningsværker eller kulturmiljøer ind i vat. Men i Dragør er det et adelsmærke, at vi har forstået at indpasse alt det nye i det gamle uden at sætte kulturmiljøet over styr. Det er i høj grad en sådan udvikling også UNESCO lægger vægt på.
Og med hensyn til havnen, så har det jo været en lang historie. På et tidspunkt blev der foreslået boliger, og der har været foreslået store monumentale bygninger som internationalt svømmeanlæg, et kulturhus og et større hotel. Heldigvis synes der i dag at være faglig enighed om, at havnen også fortsat skal fastholdes til maritime formål, både til lands og til vand. Den tidligere tænketank er netop kommet med et nyt forslag, som fokuserer på det maritime, og man fokuserer på vigtigheden af, at Dragør Havn er et offentligt sted – at det også er vores havn. Beboerforeningen har fulgt denne havnehistorie alle årene, ja vi sad med i bedømmelseskomiteen for udnyttelse af Dragør Havn for godt 10 år siden. Nogen siger, at der ikke er sket noget siden færgen stoppede, men det er jo ikke rigtigt. For siden da er der sket en enorm udvikling af fritidssejladsen, hvor Dragør Havn regnes for en af hovedstadsområdets mest attraktive. Og samtidig er turistantallet i Dragør vokset nærmest eksplosivt, både til lands og til vands. Dette har øget behovet for bådpladser om vinteren og parkeringspladser om sommeren.
Beboerforeningen vil meget opfordre vores politikere til fire ting:
- at havnen fastholdes som vores alles havn
- at udnyttelsen af havnen fastholdes til maritime formål
- at det kulturhistoriske samspil mellem havnen, den gamle by og landskabet fastholdes
- at udviklingen i Dragør Havn sker med omtanke og den kvalitet, der gerne skal vedblive at være Dragørs varemærke
Dette, synes vi, skal være den generelle ramme for vores by, havn og landskab.
Nu vil jeg nævne enkelte andre områder, der har været arbejdet med i bestyrelsen i år.
Jul i Dragør
Jul i Dragør har vist, hvordan et samarbejde mellem beboere, erhvervsliv, museer, turistråd og kommunen, har kunnet leve op til det kvalitetsmærke jeg nævnte før. Det var en stor succes. Beboerforeningen husstandsomdelte lidt information til jer om Julemarkedet og Tidsrejsen – og I hjalp flot med til at tage imod de mange gæster. Det er den slags turisme, som både er til gavn for byens gæster og for os, der bor her. Det kan vi lide.
Med til vores orientering var også en opfordring til, at byen blev pyntet lidt ekstra op. Det skal jeg lige love for den blev, og jeg ved, at det blev påskønnet, både af gæster og af os selv.
Vi har ikke nogen julekalender til jul, men der arbejdes på, at julemarkedet på Badstuevælen bliver en tilbagevendende begivenhed. Det er også rigtig hyggeligt, bare det fortsat bliver med samme omtanke og kvalitet som i 2014.
Kongevejen
Renoveringen af Kongevejen er nu blevet dagligdag. Vi krydser fingre for at den nye vintereg kan klare sig. Og det er dejligt at se, at de forretningsdrivende trives med renoveringen. Der sker stadig udskiftning af butikker på Kongevejen, blot ikke hos den lille slagter, hvor vi alle sammen venter på en afklaring. Jeg vil gerne opfordre til, at vi beboere fortsat bakker op om vores butikker. Det øgede antal turister hjælper med, men uden den faste handel med os, der bor her, kan det hurtigt blive rene turistbutikker. Beboerforeningen lægger stor vægt på et godt samarbejde med byens erhvervsdrivende – fordi det vil være bedst for os alle.
Samarbejde med kommunen
Vi har som sædvanlig også et godt samarbejde med Dragør Kommune. Det har vi med teknisk forvaltning i forbindelse med en række konkrete sager, og det har vi via vores plads i Bevaringsnævnet, hvor en lang række byggesager har været på dagsorden, nye skure, høje nye kviste, bolværk på havnen, skilte i bybilledet osv. Heldigvis er man i Bevaringsnævnet meget lydhøre overfor Beboerforeningens synspunkter. Og heldigvis er vores kommune lydhøre over for kommunens bevaringsnævn.
For kort tid siden havde bestyrelsen møde med vores borgmester, hvor vi primært drøftede trafikken gennem byen samt parkering. Kommunen har optalt parkeringskapaciteten og vurderet, at selv ved spidsbelastning, er der ledige pladser at få. Humlen er bare, at vi alle sammen helst vil have bilen med i seng. Heldigvis blev et parkeringsanlæg i den gamle rådhushave ikke til noget. Det ville kun give ganske få pladser og medføre uhensigtsmæssige trafikomlægninger m.m. Vi har afleveret en række anbefalinger til borgmesteren, både omkring gennemkørende trafik, tung trafik og ulovlig parkering. Og den generelle anbefaling er, at kommunalbestyrelsen skal holde sig fra hovsaløsninger og i stedet arbejde på langsigtede og gerne radikale løsninger som f.eks. at få gravet ud til p-kældre et par steder udenfor byen. Tænk, hvor vil Vestgrønningen tage sig godt ud uden de lange rækker af parkerede biler.
Biler
Hvordan vores behov for privatbiler vil være i fremtiden er svært at spå om. Bedre kollektiv transport vil være en rigtig god ting. Delebiler er også en løsning. Her har Region Hovedstaden netop sendt os materiale omkring en deleordning. Der står i dag én delebil på Vestgrønningen. Melder flere sig til, så kommer der også flere delebiler til. Jeg har en lille stak orienteringsmateriale, som I kan hente efter generalforsamlingen.
Med mere.
Jeg har nævnt, at vi skal handle lokalt alle sammen. Parkering er noget, der foregår uden for byen, medmindre I har jeres egen plads inde på grunden. Hvad omkring 75 af jer har. Det tager heldigvis lidt af trykket på de officielle p-arealer. Vi skal også holde vores by ren og pæn. Måske er det ikke dit eget skidt, men synderen kommer ikke tilbage – og slet ikke hundene. Vi skal huske, at brevkasser skal sidde indenfor plankeværket – og i øvrigt at sludre over plankeværket med naboen. Det er jo vores fælles by det handler om.
Jeg vil ikke gøre årets beretning længere end nødvendig, selv glæder jeg mig til at se Povl Abrahamsens film om Dragør; han har en stor del af æren for – efter legendariske Dr. Dich – at Dragør ser ud som, den gør i dag. Og efter filmen skal der jo også være tid til sild, ost og snaps.
Men jeg skal til sidst nævne, at Beboerforeningen i dag har flere medlemmer end nogen sinde. Bestyrelsen er hurtigt ude, når nye beboere kommer til. Ikke med at vride armen rundt; nej, som vi altid har ment i Beboerforeningen for Dragør Gamle By, er godt naboskab den bedste måde at sikre vores dejlige by. Og heldigvis bliver vi altid godt modtaget af de nye beboere. Det gør os til en stærk forening.
Og udover nabosnakken og den påvirkning, vores forening kan øve i samarbejde med kommunen og andre, så har vi jo også nogle mere kontante tilbud til vores medlemmer. Vi har et velfungerende Bevaringslager, og vi har et blad, hvor jeg vil takke for flere gode indlæg – i år også fra andre end bestyrelsen – mere af det. Vores hjemmeside er der kommet godt gang i med mange besøgende. Endelig er det vores agt at fortsætte vores lille folderserie om vigtige ting i vores by. Vi har før skrevet om plankeværker og stakitter, om husenes tage, facader og sokler og senest om vores haver. Næste folder vil handle om døre, vinduer, bindingsværk og trægavle – kort sagt om træ i Dragør. Vi skal bare lige have tiden til det.
Og så har vi forsøgt os som antikvarboghandler. Af og til er der beboere, der får lokale bøger til overs, og der er altid nogle et sted i byen, der vil anskaffe dem. Om formen var den rigtige, skal jeg ikke kunne sige, Bøgerne smuttede hurtigt, og mange af jer ringede i hvert fald forgæves.
Til sidst vil jeg takke vores samarbejdsparter. Og jeg vil takke bestyrelsen og vores repræsentant i bevaringsnævnet for ihærdigt og vedholdende arbejde gennem hele året.
Beretningen er jeres.
************************************************************************************
Formandens mundtlige beretning 2013/14:
Når man kigger bestyrelsens referater igennem fra det seneste år, ser vores arbejde ikke ud af meget. Kun ganske få emner har vi kredset om. De har så til gengæld været store: Kongevejens renovering, havnen og fredningsgennemgangen.
Det politiske billede
Jeg vil starte årets beretning med det politiske billede efter kommunalvalget i efteråret. Det var mildest talt sløret. Men vi har fået en kommunalbestyrelse, som er rigtig bredt sammensat. Heldigvis har både det, man måske kan kalde flertallet, og det man kan kalde oppositionen, udtrykt samme holdning, nemlig at man ønsker et bredt samarbejde. Det forpligter. Efter mange år domineret af nid og nasse på rådhuset, tegner det godt, hvis intensionerne om en mere samarbejdende kommunalbestyrelse holder. Vi håber så også, at der bliver bred tilslutning til nogle af de gode visioner for vores by.
De senere år har Dragør været meget navlebeskuende, på trods af de utrolig mange spændende ting, der sker omkring os – og Dragør har alle muligheder for at være en del af en spændende udvikling på Amager. Der er fokus på Amager, der er ved at forvandle sig fra øen med de forurenende industrier til en attraktiv bolig- og rekreativ ø. Dragørs industrivirksomheder er også væk – Klipfiskefabrikken, Jernstøberiet, Væveriet, Bardrams Luftteknik, Kaffekandefabrikken og Rens-Let – for bare at nævne nogle. I dag er det serviceerhverv, der dominerer, og både Dragørs og St. Maglebys kulturhistorie kommer mere og mere i fokus. Vi bemærkede det i sommer – kulturturisten opsøger os i større og større mængder. Så I Natholdet forleden? Her kunne Frank Hvam fortælle, at familien havde prioriteret is i Dragør i weekenden i stedet for at få havetrampolinen gjort forårsklar!
Beboerforeningens bestyrelse har haft et godt møde med vores nye borgmester, Eik Bidstrup, hvor det er vores indtryk, at han tager samarbejdslinjen alvorligt, tager vores kulturmiljø alvorligt og gerne støtter op om visioner for Dragør. Borgmesteren har udtrykt direkte overfor os og også i Dragør Nyt, at han ser turisme som et centralt erhverv for Dragør. Men han har også overfor os udtrykt, at vi skal gå efter en kulturturisme, som ikke må ødelægge vores gode bomiljø. Vi lagde heller ikke skjul på, at kommunen rummer en unik turistattraktion i den gamle by, men at det er beboerne, der både før og nu bidrager til det høje oplevelsesniveau.
Vi har tidligere fra Beboerforeningen og her fra generalforsamlingen talt om ”Naturpark Amager” – fra Rådhuspladsen til Dragør Havn. Den er nu en realitet, som skal udmøntes i praksis. Vi har også talt om, at Dragør Gamle By, Havn og landskab, ikke alene har national værdi, hvor vi sidste år fik tildelt ’det brune Johanneskors’ af Kulturministeriet og Visit Danmark. Nej, vores kulturmiljø, har intet mindre end international interesse. Det er da også med stor glæde, at borgmesteren og kommunalbestyrelsen har modtaget forslaget om byen, havnen og landskabet som Unesco kulturarv. Politikerne overvejer alvorligt beslutningen, om Dragør skal søge optagelse på kulturministeriets tentativliste.
Beboerforeningen vil fortsætte det gode samarbejde med kommunen og vil følge turistudviklingen tæt.
Renovering af Kongevejen
2013 var året, hvor vi endelig fik renoveret vores hovedgade, Kongevejen. Det har længe været tiltrængt. Beboerforeningen deltog i følgegruppen omkring arbejdet, hvor mange aspekter omkring arbejdet blev drøftet. Efter beboerforeningens opfattelse blev resultatet godt. Ikke for prangende og ikke for pauvert.
Vi har opfordret kommunen til at følge arbejdet op ved at kigge reglerne for udeservering igennem. Og ikke mindst sikre at de bliver overholdt: Hele parasoller, siddeinventar der matcher den bevaringsværdige by, skiltning der ikke er overdimensioneret, og at det ikke flyder med skidt, affald og visne blomsterkummer omkring butikker og restauranter. Jeg vil godt understrege, at vi ikke har sagt dette for at være efter vores næringsdrivende. Tværtimod, har de beboerforeningens fulde opbakning. Vi anbefaler at købe lokalt, når det er muligt, og overfor kommunen påpeger vi, at vores erhvervsdrivende må have maksimalt gode betingelser. Det er da også dejligt, at der her det seneste år er sket flere positive ting på Kongevejen – senest med renovering af den fine gamle bygning, hvor der engang var købmandshandel og siden radio/tv-forretning. En renovering bevaringsnævnet har været involveret i, og som forvaltningen har bistået rigtig meget med, så bygningen kommer til at fremstå så harmonisk, som den oprindelig var tænkt. Der sker samtidig en stor udskiftning af butikker i byen. Her skal jeg bemærke, at vi både skal og vil have butikker med liv i og ikke døde serviceerhverv som f.eks. bedemanden.
Havnen
En helt særlig udfordring for Dragør de kommende år bliver Havnen. Jeg havde nær sagt, igen havnen. Men denne gang ser der ud til at være bred politisk opbakning til, at der rent faktisk skal ske noget.
Det støtter beboerforeningen, men jeg vil samtidig påpege, at man som bekendt ikke både kan puste og have mel i munden. Ønsker Dragør at komme på det internationale kulturkort, og ønsker Dragør at udnytte mulighederne i forbindelse med ”Naturpark Amager”, og ønsker Dragør en kvalitetsturisme, så skal man tænke sig meget godt om, hvis man vil bygge på Dragør Havn. Og så skal vi beboere også vænne os til, at havnen ikke er et sted, der skal gøres færdig. Vi skal ikke være bange for de store åbne arealer, de er nødvendige buffere til aktiviteterne i og omkring havnen. Der er faktisk tale om et ganske lille åbent område, som mere eller mindre er optaget af store lystbåde i vinterhi og parkerede biler på sommerudflugt. Begge dele skal der jo gerne være plads til. Tænk engang på bådmessen i sommer. Her blev hele det grønne areal foran lystbådehavnen streget op til p-pladser. Det er en nødløsning, som også er i strid med fredningsbestemmelserne for området, men hvor der kan dispenseres enkelte gange om året. Så Dragør må tænke sig godt om, når der skal planlægges. Beboerforeningen vil meget gerne være med til at drøfte en spændende udvikling i havnen, udvikling af en levende havn, en dynamisk havn, med mulighed for stadige ændringer.
Og så er der altså også noget, der hedder bevaring i Dragør Havn – ikke mindst når havnen skal ses i sammenhæng med vores gamle by. Et eksempel på en uheldig udvikling er den nedsavning af bolværkerne, som har været i gang på det sidste. Vi har opfordret til, at man vil tænke sig om en ekstra gang. På de ældste malerier af vores havn fremtræder Dragørs karakteristiske bolværker: De er faktisk en vigtig del af vores kulturmiljø. Beboerforeningen har også opfordret kommunen til, at man ser bevaringen af vores havn i sammenhæng med bevaring af kulturmiljøet i den gamle by. Havnen tages i øvrigt op på næste møde i Bevaringsnævnet.
En gyser i flere agter oplevede vi omkring Havnepakhuset, hvor Museum Amager har haft alvorlige trakasserier med lejer, både med misligholdelse og rod. Det var også denne lejer/ forpagter, der stod for iskiosken som vi i et par somre oplevede i forskellige udgaver – men lige grimme og malplacerede på den fornemste del af vores havneplads. Beboerforeningen har opfordret kommune og havn til at overveje tilladelse til sådanne tiltag fremover. Enkeltstående arrangementer i havnen er helt fint, men permanent tivolisering vil vi gerne have os frabedt.
Beboerforeningen er skam ikke imod hverken restaurationer eller iskage-huse, og vi har da også noteret os, at flere af planerne omkring Dragør Havn indeholder nogle gode placeringer for disse tilbud. Det støtter vi, blot de ikke placeres så håbløst som campingvognen.
Fredningsgennemgangen
Nu kommer jeg til et meget vigtigt punkt. Nemlig fredningsgennemgangen. Hvordan går det lige med den? Ja, umiddelbart er den vel kun af interesse for ejerne af de fredede ejendomme, men reelt burde den have alles interesse.
Beboerforeningen inviterede til et informationsmøde i efteråret, et meget velbesøgt møde, hvor både ejere af fredede og ikke-fredede huse deltog. Kulturstyrelsen bemærkede sig den store interesse. Også i forbindelse med medarbejdernes gennemgang af husene har de mødt en usædvanlig interesse og entusiasme. Vi har mange fredede huse i Dragør, desværre er mange af dem oprindeligt B-fredninger, hvor det kun var den ydre skal, der oprindelig var fredet. Så blev loven lavet om, og så blev alle huse fluks fredet både ude og inde.
Jeg har talt med styrelsen for få dage siden, og ud over at de roste Dragør for den generelt store bevaringsindsats, så bemærkede de også ved deres besøg, at der er lagt meget store summer i indretningen og bygget lige lovlig mange samtalekøkkener i de beskedne huse. Det er min fornemmelse, at vi ikke helt slipper for at få af-fredet huse i byen. Altså ikke fordi de er misligholdte, snarere tværtimod.
Jeg ved desværre kun, at kulturstyrelsen nok regner med at have de foreløbige tilbagemeldinger klar om en måneds tid, og at hele den skriftlige dokumentation først kommer sidst på året. Bl.a. fordi Det særlige Bygningssyn, der skal gennemgå forslagene til af-fredning, har en ganske stor arbejspukkel.
Vi venter således spændt, for selvom det kan være ok, at et fredet hus overgår til at få status som bevaringsværdigt, er det stadig omfattet af vores fremragende lokalplan 25. Så er det jo de fredede huse, der sætter standarden for bevaringen af vores by. Jeg kan også sige det på denne måde, at nok har vi en kommunalbestyrelse, som ønsker at tage vare på byen og dens huse, men erfaringsmæssigt ved vi, at kommunalbestyrelsen har svært ved at sige nej til indsmigrende ansøgninger om ombygning mig her og der, selv om de er på kant med lokalplanen. Det betyder, at et måske lille ydmygt, men vigtigt Dragørhus hurtigt kan skifte karakter og blive forvandlet til en luksusvilla. På den måde skifter hele byen snigende karakter. Under drøftelsen med kulturstyrelsen var de netop opmærksomme på denne udvikling, som de også finder betænkelig. Et historisk fiskerhus er og skal ikke fremstå som en luksusvilla på Strandvejen.
Men som sagt, vi afventer og ser. Vi vil i Beboerforeningen følge udviklingen nøje, men jeg må understrege, at dialogen med kulturstyrelsen omkring det enkelte hus, står ejer selv for. Også Bevaringsnævnet bliver heldigvis holdt orienteret om udviklingen. Efter kommunalvalget er der sket en ny konstituering i Bevaringsnævnet, hvor Axel fortsætter som vores repræsentant, og hvor Beboerforeningen fortsat vil holde høj cigarføring.
Julekalender 2014
Jeg tror, de fleste beboere i den gamle by oplevede optagelserne til dette års julekalender, som rigtig hyggeligt. I hvert fald ved vi i beboerforeningen, der løbende har været i kontakt med DR-folkene, at de syntes, det var hyggeligt, både med og uden hundelorte. Som de sagde på et informationsmøde, så er Dragør jo en oplagt kulisse for en julekalender.
Aktive folk i byen afholdt nogle velbesøgte markedsdage på Badstuevælen. Det vigtige her var, at der blev satset på kvalitet. Kommunen og en række frivillige er i gang med at planlægge julemarked 2014, og hvordan det hele så skal forløbe, når julekalenderen, toner frem på alle Danmarks tv-skærme. Erfaringer fra andre optage-byer siger, at vi skal forvente op mod 50.000 gæster i julemåneden. Børnene og deres forældre føler sig tiltrukket af at se stedet, hvor julekalenderen i virkeligheden foregår.
Vi skal selvfølgelig byde disse gæster meget velkommen, og vi håber at det igen i år kommer til at foregå ordentligt og med fokus på autenticitet og god kvalitet, til glæde for byens gæster og for os der bor her. Herudover et det selvfølgelig et mål for Dragør, at vores by brander sig på julekalenderen på en sådan måde, at ’Jul i Dragør’ kan blive en god tradition for mange danskere. Men der er mange julemarkeder, så hvis Dragør skal kunne konkurrere med så mange andre julemarkeder, så skal vi fastholde kvaliteten på alle niveauer. Beboerforeningen var ikke direkte involveret i afholdelse af julemarkedet, men var med til et par planlægningsmøder, hvor vi netop plæderede for kvalitet og autenticitet. Det vil vi være igen.
Mere interne ting
Af mere interne ting vil jeg nævne, at Beboerforeningen i 2013 udsendte den 3. såkaldte inspirationsfolder om vores by og vores huse. Den første handlede om plankeværker og stakitter, den anden om husets facade, og denne sidste om byens fantastiske gårdhaver. Det var lidt privat, sådan at blive lukket ind i jeres gårdhaver. Men vi blev meget godt modtaget af jer alle. Jeg vil her sige mange tak, fordi vi blev lukket indenfor. Jeg håber også, at denne folder kan give inspiration – til at indrette andre gårdhaver. Vi overvejer at lave en ny folder til næste år. Emnet kigger vi på, når bestyrelsen går i gang med det nye arbejdsår.
Jeg skal også nævne vores Bevaringslager, som fortsat er det sted, hvor beboerne kan komme af med bygningsdele, de ikke længere har brug for, men måske kan anvendes andre steder. Det er alt lige fra døre og vinduer til også mindre ting som beslag og hængsler. Der har været særdeles livlig trafik i det forløbne år. Det bedste er dog stadig, hvis de fine bygningselementer kan forblive, hvor de altid har været.
Jeg skal også nævne vores hjemmeside, som er fornyet i denne beretningsperiode af Tom, Bo og Søren Merser. Jeg håber, den kan støtte den faglige dialog omkring vores by – selvom der ikke serveres sild og snaps på skærmen.
Det får mig så her til allersidst til at orientere om medlemssituationen. Bestyrelsen arbejder ihærdigt for at få kontakt til nye beboere, så hurtigt som overhovedet muligt, og byder dem velkommen. Ikke bare for at skrabe medlemskaber sammen, men også for at få en god faglig dialog. Det sidste tager ikke mange minutter, når engagerede indflyttere får mulighed for at drøfte deres nye besiddelse. Hvordan er byggeskikken i Dragør, og hvor køber man kalken, okkeren og lindoliemalingen? Sådanne kontakter er guld værd.
Det betyder også, at medlemskaber, hvor beboerne flytter fra byen eller helt forlader os, hurtigt bliver erstattet af nye medlemmer. Jeg synes, det er en stor glæde for os alle, at vi har en levende forening, der ud over at mødes i Aulaen omkring silden og snapsen – også har et fagligt og socialt nærvær i hverdagen. Det er en fantastisk forening at være formand for.
Jeg vil slutte med at sige mange tak til bestyrelsen for det solide arbejde i året, der er gået. Tak til revisorerne. Tak til Axel for arbejdet i Bevaringsnævnet og til Tea, der også layoutede den sidste inspirationsfolder.
Med disse ord, overlader jeg beretningen til jer.
Referat fra generalforsamlingen i Beboerforeningen for Dragør Gamle By onsdag den 19. marts 2014.
Pkt. 1. Valg af dirigent. Hans Petersen
Pkt. 2. Formandens beretning. Godkendt
Pkt. 3. Indkomne forslag. Ingen.
Pkt. 4. Regnskab og fastsættelse af kontingent. Regnskab godkendt. Axel Bendtsen supplerede, at det var kommunen, der havde bekostet trykningen af folderen om gårdhaverne.
Kontingent uændret.
Pkt. 5. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleant.
Formand – Hanne Bendtsen.
Bestyrelsesmedlemmer – Leise Larsen og Tom Pedersen. (Bo Sillemann, Lisbeth Hansen og Trine Smith, Niels Andersen var ikke på valg i år).
Suppleanter – John Vestergaard og Bera Jensen.
Revisor – Erik Nicolaisen. (Jette Graae var ikke på valg i år).
Revisorsuppleant – Søren Mogensen. (Ingegerd Arnesen var ikke på valg i år).
Pkt. 6. Eventuelt. Der blev stillet spørgsmål/kommentarer til Beboerforeningen ang. parkeringsproblemerne i Den gamle By. Fx Hvad vil Beboerforeningen gøre ved dette? Formanden sagde, at det var et evigt tilbagevendende problem. Det er kommunen og politiet, der skal tage sig af problemet, så Beboerforeningen kan kun fortsætte med at påpege det over for disse – ”være i hælene på kommunen”. Beboerne kan også gøre noget selv: gøre beboerne (også tilflytterne) opmærksomme på reglerne ”på den pæne måde”. Der er kommet flere p-pladser på Kongevejen, men parkeringen på Vestgrønningen er stadig et problem. Måske kunne der laves flere pladser, hvis bunkererne blev fjernet? P-standere (grimme), P-vagter (dyre), Europark( ??).
En beboer bad Beboerforeningen arbejde på, at de sidste stykker asfalt i den gamle by blev brolagt.
Efter generalforsamlingen var der foredrag af Henning Sørensen fra Lokalarkivet: ”Mit hus – Vores kulturarv”, med opfordring til at berige lokalarkivet med fotos, tegninger og historier fra beboernes huse. Aftenen sluttede med ”Sild & ost”.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen
Formand, Hanne Bendtsen
Næstformand, Tom Pedersen
Kasserer, Leise Larsen
Sekretær, Lisbeth Hansen
Bevaringslager, Bo Sillemann og Niels Andersen
Redaktør, Bo Sillemann og Trine Smith
Webmaster, Bo Sillemann og Tom Pedersen
Referent – Lisbeth Hansen
**********************************************************************************
Formandens mundtlige beretning 2012/13:
Kulturarvsmærket
Jeg vil starte årets beretning med en spændende mulighed for vores by: Nemlig muligheden for at Dragør udpeges som kulturarvsby.
Beboerforeningens tidligere formand Poul Himmelstrup, vores repræsentant i Bevaringsnævnet Axel Bendtsen, Jørgen Jensen fra Dragør Kommune og jeg selv har været til møde med Kulturstyrelsen. Her drøftede vi muligheden for, at Dragør på den måde kunne blive anerkendt for den kæmpe bevaringsindsats, der er gjort gennem årene, og som betyder, at Dragør med sin Havn i dag – kulturhistorisk – har international betydning.
Den konkrete anledning var et forslag fra Poul Himmelstrup om, at Dragør fik tildelt EU’s kulturarvsmærke. Men på mødet drøftede vi også UNESCOs verdensarvsliste, som Beboerforeningen tidligere har drøftet med Europa Nostra, Danmark, der foreslog os at arbejde videre med den mulighed.
Poul Himmelstrups ansøgning om EU’s kulturarvsmærke var bakket op af både Beboerforeningen og kommunen, men det er endnu uklart, i hvilken retning dette kulturmærke vil udvikle sig. Det bliver i hvert fald ikke aktuelt at gå videre med det, de næste to år. Derimod fik vi gode anbefalinger til, hvordan vi kan gå videre med UNESCOs kulturmærke.
Kulturstyrelsen understregede overfor os, at Dragør, netop i kraft af den store bevaringsindsats gennem mange år udgør et helt unikt kulturmiljø, med et stort potentiale. Hvis nogen – f.eks. nogle af vores politikere – er usikre på det, vil Kulturstyrelsen meget gerne møde op i Dragør og fortælle det. Det var meget positivt. Men dermed være ikke sagt, at det bliver let at komme med på UNESCO’s verdensarvsliste – tentativlisten hedder det i første omgang. Men nu går vi videre.
Kulturstyrelsen gjorde os i øvrigt opmærksom på, at det i høj grad er sammenhængen by og havn, der er den store kulturværdi, og de opfordrede os til ikke at plastre havnen til med boliger og store anlæg, hvilket vil være det samme som at fraskrive os kulturmærkeværdigheden. Kulturstyrelsen fremhævede også som noget unikt, at vi ikke er en museumsby, men et spillevende miljø, der kan kunststykket med at indpasse det nye i det gamle.
Da UNESCO-mærket kan have lidt lange udsigter, drøftede vi også behovet for, at Danmark selv indfører en kulturarvspris. Dette vil Kulturstyrelsen overveje.
Danmark har i øvrigt hidtil været meget tilbageholdende med at indstille byer til f.eks. UNESCO’s verdensarvsliste i modsætning til vores nabolande både nord og syd for, der har udpeget bevaringsværdige byer, Dragør sagtens tåler sammenligning med.
Og vi ved, at andre landes byer har nydt godt af dette skulderklap, som det selvfølgelig er, at komme ind i det fine selskab. Det vil gøre det endnu mere attraktiv at bo i Dragør Gamle by, det vil give anledning til eftertanke, når nye projekter skal sættes i søen, det vil fremme turismen og væksten. Og endelig åbner ”mærker” dørene til fondsmidler – hvad vi godt kunne bruge.
Beboerforeningen har tidligere her på generalforsamlingen luftet vores intentioner. Og vi har ved forskellige lejligheder haft mulighed for at nævne initiativet over for både vores borgmester, forskellige partier i Dragør, Turistrådet samt Bevaringsnævnet. Det er vores indtryk, at der vil være bred opbakning til at gå videre.
Kulturstyrelsen har givet håndslag på fortsat dialog.
Fredningsgennemgang
Som en anden vigtig sag er det naturligt at gøre status for den Fredningsgennemgang, som Kulturstyrelsen i samarbejde med Realdania har iværksat, og som vi også kort vendte på vores møde med Kulturstyrelsen. Her har Dragør Kommune og Beboerforeningen i forening opfordret meget til, at man er opmærksom på det samlede kulturmiljø. Desværre har vi set i f.eks. Aabenraa, hvor fredningsgennemgangen er gennemført, at 1/3 del af husene er indstillet til affredning. Og her kan vi – noget bekymrende – konstatere, at det meget er det indre af husene, man har fokuseret på og ikke det samlede bymiljø.
Fredningsgennemgangen er lige om hjørnet – juni, juli og august måned i år er planlagt til gennemgangen i Dragør. Praksis i andre byer har været, at der holdes møde med kommunen og det lokale museum inden gennemgangen går i gang. I enkelte andre byer har den lokale bevaringsforening også været inviteret med. Det vil jeg arbejde for, at vi også bliver her. De enkelte husejere vil blive orienteret om gennemgangen pr. brev. Og så går det ellers i gang, hus for hus.
I tilknytning til fredningsgennemgangen kan man booke en udstilling, der forklarer nærmere, og Bygningskultur 2015, den organisation, der sætter penge i alt det her, er også villige til at møde op for mere generel information. Begge dele vil bestyrelsen arbejde på efter generalforsamlingen.
Brandforsikring
Flere af jer med stråtage har i år fået forhøjet jeres forsikringspræmie, nogle med op til 300 %. Jeg ved, at flere af jer er i færd med at flytte til andre selskaber. Men har I brug for gode råd, kan jeg anbefale jer til at kontakte BYFO, der har forhandlet et forsikringstilbud igennem med et forsikringsselskab, men kig også på Foreningen Stråtags hjemmeside, hvor der er gode råd at hente. Men husk, når huset er fredet, at forsikringen ikke kun skal dække handelsværdien, men en total genopførelse af ejendommen.
Brandtilsyn
For fredede ejendomme, er det lovpligtigt med et brandtilsyn hvert 5. år.. Det er normalt brandchefen, Børge Schaltz, det styrer denne gennemgang og selv kommer forbi. Føler I, at det er lang tid siden I har haft besøg, så er Børge Schaltz parat til en snak med jer.
Brandstation
Ved budgetforliget 2013 blev det vedtaget at sammenlægge kommunens to brandstationer. Det har vi tidligere givet udtryk for, at vi var særdeles kede af. Hurtig responstid er vigtig, hvis ilden tager fat i vores små huse. Brandchefen bedyrer, at stationerne i Dragør rigeligt overholder kravet om at være fremme indenfor 10 min. efter alarmen er modtaget. Det står desværre uden for vores magt at gøre yderligere. Men hvornår sammenlægningen bliver en realitet, er ikke besluttet endnu. Den skal ikke nødvendigvis hænge sammen med evt. byggeri på renserigrunden i Nyby. I fremtiden vil der være en ekstra god grund til, at vi er opmærksomme på vores stearinlys, brændeovne, terrassevarmere og udegrill.
Inspirationsfoldere
– Dragørhuset
Beboerforeningen udsendte sidst på året en lille folder om Dragørhuset – ligesom vi for et par år siden udsendte en folder om plankeværker og stakitter. ”Hvorfor ser husene ud, som de gør?” hedder den nye folder.
Vi synes, at den bedste information om bevaring er at levere den med lidt begejstring. Derfor ingen løftede pegefingre, men bare gode råd – og højt humør, når man skal kaste sig ud i spændende istandsættelser af sit elskede hjem.
Alle i byen har modtaget folderen, samt kommunalbestyrelse, bevaringsnævn, bibliotek og lokalarkiv, og ikke mindst byens ejendomsmæglere, der er en vigtig brik i formidlingen af vores by. Nye beboere får den naturligvis også. Vi har modtaget megen ros for publikationen – håber også I syns om den. Jeg vil sige stor tak til arbejdsgruppen, der har diskuteret, skrevet og fotograferet: Bo, Niels, Bera og Axel. Samt tak til bidragyderne, Jan Kirstein, Mogens Bille og Bera Jensen, for jeres personlige historie om jeres huse. Også tak til Anders Koester, der har tegnet den flotte tegning og til min datter, Tea, der har taget sig af det grafiske arbejde. Alt sammen ulønnet. Og tak til Dragør Kommune, der var så venlig at bidrage med udgiften til trykning.
– Gårdhaver
Vi er allerede i gang med den næste folder – denne gang om vores gårdhaver. Trine, Axel og jeg har været på havevandring, hvor vi har fået lov til at tage billeder af jeres dejlige oaser. Det er helt vildt så meget, I har fået ud af jeres ofte ganske få m². Her er vi virkelig inde på hver isærs enemærker, i realiteten er de jo vores udestuer. Her er der selvfølgelig ikke regler, som der er med taghældning og plankeværkshøjde. Nej, vores udestuer er – som vores indendørs stuer – indrettet helt individuelt. Men alligevel er der også noget, der hedder dragørsk her.
Vi håber, at også den nye folder kan give inspiration. Arbejdsgruppen kommer også til at indbefatte Leise og går snarest i gang med arbejdet.
Kongevejen
Kongevejen skal have en særlig plads i årets beretning. Det har den haft, så længe jeg har været formand. Men denne gang fordi, der er godt nyt.
For om ganske få uger forventes arbejdet med at omlægge gadebelægningen på Kongevejen at gå i gang. Og det kommer til at blive rigtig fint.
Kommunen nedsatte en følgegruppe, der kunne give sit besyv med. Den bestod af repræsentanter for Gadelaug, Bevaringsnævn, Ældreråd og Handicapråd samt fra Beboerforeningen. Det vigtigste for Beboerforeningen var at få opgraderet vores hovedgade til gavn og glæde for os selv og de mange gæster i byen. Bl.a. ved at få en belægning der matcher byens øvrige gadebelægning. Men også belysningen forbedres, ligesom Neels Torv får en ordentlig omgang.
Der var stor enighed om den endelige plan og et fælles ønske om at hele Kongevejen renoveres i et samlet hug. Nu går kommunen i hvert fald i gang med den 1. fase – fra Havnen til Badstuevælen. Men jeg håber, at der er ved at være politisk opbakning til, at man også hurtigt går i gang med 2. halvdel af Kongevejen.
Vi glæder os til sommer med en gågade, vi kan være stolte over.
Ud over belægningen sker der virkelig noget på Kongevejen for tiden. Et af vores medlemmer sagde bekymret til mig for nogen tid siden, at det ser ud, som om alle flytter fra gaden. Og det er også rigtigt, men de flytter for det meste bare rundt. Og samtidig giver de deres butikker en grundig overhaling.
Byen har grund til at være glade for vores aktive handelsliv – og vise vores støtte til at handle lokalt. Husk det, venner.
Selv en ny udgave af Jørgen Clausen kommer vi til at opleve. Hvem havde troet det? Jørgens mangeårige medarbejder Gert er jo ved at indrette sig i Elkrams tidligere lokaler, og er klar til at hjælpe Dragørs borgere med TV, Computere og meget mere – service lige i nabolaget, Flot.
Jeg kan også sige FLOT til mange andre forretninger på Kongevejen. Der er tale om en cocktail af varer, der både retter sig til os beboere og til byens gæster. Selvfølgelig.
Det betyder også, at gågaden skifter noget karakter. Særligt Barbara Marias flotte nye butik i Kommandørboligen har – ud fra en bevaringsmæssig synsvinkel – skabt lidt bekymring, da et af gågadens karakteristiske huse nu er ændret betydeligt. Men vi har hørt, at de gamle vinduer er opbevaret til en eventuelt senere isætning. I alle tilfælde ønskes Barbara Maria også al lykke og held med den nye forretning.
Bistroen har udvidet med en café og om ganske kort tid åbner slagter Henning i dobbelt så stort lokale. Carisma er blevet til .. og er ved at fylde dametøj på stativerne igen og Salon Flash er kommet retur til midtbyen i ny forklædning suppleret med et lille café-miljø.
Det ser da ikke så tosset ud på Kongevejen.
Brevkasser
Og så skal vi til brevkasserne. Foreningens hidtil mest arbejdskrævende enkeltsag. Og en sag, der har generet utrolig mange i byen. Mens vi vel alle mere eller mindre ser Post Danmark afviklet i takt med, at brevene forsvinder, så skal jeg nok love for, at Post Danmark har vist sig synlig i Dragør.
Siden vi – og Kommunen – for næsten 2 år siden havde en rigtig fornuftig dialog med Post Danmark og fandt gode løsninger, så har Post Danmark sendt brev rundt i øst og vest – med at brevkasser skulle op og brevkasser skulle ned – og at man gerne måtte ændre sin adresse. Måske har I set, at Post Danmark har undskyldt alle disse forvirrende breve overfor mig, så fred være med det. I alle tilfælde gælder følgende i Dragør Gamle By.
- De fornuftige aftaler, vi indgik for to år siden, holder, og alle har fået besked – og aftalerne er – stort set alle – effektueret.
- Brevkassen skal som et generelt princip sidde i forbindelse med lågen eller hoveddøren, så brevbæreren højest skal gå ét skridt ind på fremmed grund for aflevere posten. Allerbedst er det, at lave en lille brevspække i plankeværket til indstik. Under alle omstændigheder skal brevkassen sidde indvendig på plankeværk og stakit. Alt andet er skæmmende for vores gademiljø.
Men jeg vil godt sige som en forhåbentlig sidste bemærkning i denne sag, at der også før hele Post Danmark-sagen, var steder, hvor en udvendig brevkasse var eneste mulighed. De naboer skal ikke hetzes. Men er det overhovedet muligt at sætte kasserne indvendigt, er det et fornuftigt træk for at bevare vores smukke gadeforløb uspolerede.
Parkering
Også Parkering plejer at være et hit på Beboerforeningens generalforsamling. Jeg vil godt sige det helt tydeligt med fare for at få nogle fjender: Jeg forstår ikke, at nogen vil være bekendt overfor deres naboer og byen, at de igen og igen parkerer deres biler på vores torve og gader og stræder. Efter færdselsloven må bilen holde et kvarter for af- og pålæsning – herudover er det ud af byen igen til en parkeringsplads.
En borger i byen har gennem nogle måneder fotograferet ulovligt parkerede biler. Samlingen af fotos er sendt først på rådhuset og derfra videre til politiet til inspiration for deres prioritering af arbejdet. Det er der dog ikke kommet noget ud af. På direkte forespørgsel hos politiet, ”hvad vi dog skulle gøre ved de ulovligt parkerede biler”, var svaret. ”Send os en anmeldelse på politiets hjemmeside. Suppler med foto af bil og nummerplade samt fotos af gågadeskiltet ved indgangen til den gamle by”. Så ville politiet gøre noget ved det. Vi får se.
Men det hjælper også med den personlige kontakt til synderne. Er man ny i byen er det ikke sikkert man helt har fanget vores parkeringsforbud, så giv naboen en hjælpende hånd.
Bevaringsnævnet
Til det absolut mere positive skal nævnes vores samarbejde i Bevaringsnævnet, hvor der sidder både politikere, repræsentanter fra vores museer og lokalarkiv m.fl. Vi lægger meget stor vægt på denne dialog, og vores repræsentant i Nævnet, Axel, sidder med i den såkaldte udrykningsgruppe, hvis der er akutte sager. Ud over hvad jeg allerede har været inde på af sager, vil jeg nævne få andre:
Energibehov og ønsker
Bl.a. i forlængelse af det kulturelle indslag om Nyboder på sidste års generalforsamling
har Beboerforeningen rejst spørgsmålet om byens energibehov i fremtiden. Som I måske kan huske, er fokus for Nyboder-renoveringen, netop hvordan man kan indpasse fremtidige energikrav til bevaringsværdige bymiljøer. Kan vi f.eks. lave fælles jordvarmeanlæg under vores pladser – og hvilke energikilder skal vi fremover benytte os af. Og hvor skal f.eks. ladestationerne til fremtidens el-biler placeres.
Det er vigtige spørgsmål for vores by, hvor kunsten netop er at indpasse alt det nye i det gamle. Beboerforeningen vil følge op på disse ting, og jeg er helt sikker på, at vi skal have mange drøftelser herom i denne her forsamling.
Kvalitet i byens hoveddøre – byfonden afsætter midler
Fra Bevaringsnævnets dagsorden vil jeg også lige nævne, at nævnet i år vil sætte fokus på byens hoveddøre. Den gode håndværkstradition er på retur, det er derfor nødvendigt med en ekstra indsats, så vi ikke skifter de slidte fyldningsdøre ud med noget klamp eller pap og plastik fra et byggemarked. Nævnet planlægger en kampagne i løbet af året for det gode håndværk, også med mulighed for at søge tilskud til dørrenoveringer fra Dragør Byfond. Det bakker Beboerforeningen meget op om. Det er i høj grad hoveddørene, der er med til at give vores huse karakter.
Ganske kort, skal jeg også nævne, at referater fra nævnsmøderne nu er blevet offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Så kan I selv følge med.
Kulturskilte
Nu er det her jo Beboerforeningens generalforsamling. Men vi er så heldige i Dragør, at mange foreninger i byen trækker på samme hammel. Det er vores klare indtryk, at foreninger som Dragør Erhverv og Dragør Turistråd er på helt samme side som os. F.eks. er der god grund til at sige til lykke til Dragør Turistråd med det lille Turistkontor på havnen, der blev åbnet sidste sommer. Her gør frivillige en kæmpe indsats. Og de gør det for en turisme, der respekterer vores særlige miljø. En sådan turisme er ikke alene god for turisterne, men også for os, der bor her.
Jeg vil også nævne et initiativ i et helt andet regi, som Dragør Lokalarkiv netop har taget. Det er et forsøg med små informative kulturskilte enkelte steder i byen. Beboerforeningen ved Lisbeth, Niels og jeg selv, har drøftet rammer og eksempler sammen med Arkivet og Lokalhistorisk Selskab. Inden turistsæsonen går i gang, vil arkivet sætte nogle forsøgsskilte op med mulighed for link til Lokalarkivets hjemmeside. Husk, det er et forsøg. Og der opsættes selvsagt ikke skilte op uden evt. ejers samtykke. Kom endelig med konstruktiv kritik, både af funktion, indhold og udseende. Men tag jeres mobil og pad med jer, når I spadserer i byen. Det er da en ret sjov måde at få fortalt den rigtige historie om Dragør på, og uden at skæmme bybilledet.
Den personlige formidling er selvfølgelig ikke at foragte. Tag godt imod de flinke turistguider og tag også gerne en snak med turisten, der har forvildet sig ind i din gade. Autentiske oplevelser samler vi jo alle på, når vi rejser rundt i verden.
Hjemmeside og Beboerbladet
Jeg vil slutte med de mere interne ting..
Hjemmesiden er vedvarende vores smertensbarn. Til trods for kurser, så er det en stor mundfuld for os i bestyrelsen at klare. Men vi har fået tilbud fra en lokal beboer, der gerne vil hjælpe os med support, når det bliver svært. Jeg håber vi sætter i gang indenfor ganske få uger.
Beboerbladet synes vi har fundet en form, som fungerer rigtig godt. Vi trækker i fællesskab, men bidrag fra medlemmerne er altid velkomne. Deadline er normalt i maj og november.
Bevaringslageret
Bevaringslaget fører et stille og roligt liv. Ting leveres ud og andet kommer til. Museum Amager har takket for lån af mange af vores vinduer, som blev brugt til deres udstilling ”Hanegal”. Vinduerne er nu på vej på plads igen, så har I brug for en god vinduesramme, er det bare med at sige til.
Helt til slut
Helt til slut vil jeg sige tak til foreningens bestyrelse og til vores repræsentant i Bevaringsnævnet for et meget aktivt år.
Også det kommende år bliver der nok at se til. For ud over, hvad jeg allerede har været inde på, så er det jo kommunalt valgår. Interessen for Dragør Gamle By er heldigvis ikke forbeholdt ét bestemt parti. Mon ikke alle partier er repræsenteret her i dag.
Men jeg vil godt benytte lejligheden til at opfordre alle Dragørs politikere til at tage vare på vores by. Det er ikke tilfældigt, at det er så attraktivt at bo og besøge den. Det skyldes en forståelse for vores værdifulde kulturmiljø og det skyldes at man har kæmpet for bevaringstanken.
Det er bare ikke nok, at vi har haft Dragør Fremme for hundrede år siden og Dr. Dich i 30’erne. Bevaring af Dragør kræver konstant opmærksomhed.
Jeg indledte med Dragør og kulturarvsmærket. Det opnår vi kun, hvis vi fastholder det enestående kulturmiljø, som vores by og havn udgør.
Jeg vil opfordre til, at vi alle spørger ind til politikernes holdning i denne sag – og så er det jo op til hver især at tage konsekvensen med sit X.
Beretningen er jeres.
*********************************************************************************
ÅRSBERETNING 2010-2011:
Planstrategien, den vigtigste strategi for vores by
Jeg synes, der er grund til at være positiv i beretningen i år.
Det kan synes lidt mærkeligt, da vi jo alle her i Dragør mærker krisen, de meget faldende ejendomsværdier og det nærmest totale stop for ejendomshandel. Det er ikke sjovt for de af vores naboer, der af den ene eller anden grund ønsker at sælge deres ejendom. Men måske har krisen fået vores kommunalbestyrelse til at se lidt mere realistisk på udviklingen i Dragør, end de gjorde for bare et år siden.
Der er sket det historisk fantastiske, at kommunalbestyrelsen har kunnet samle sig om nogle gode forslag. Det synes jeg vi skal glæde os over i den gamle by.
For knap et år siden startede det ellers ikke så godt. Her reagerede Beboerforeningen på en planstrategi, der lagde op til en tømning af vores gamle by for offentlige institutioner, med nedlæggelse af skole, bibliotek, lokalarkiv og idrætsfaciliteter i vores nærhed. Også brandstationen stod i fare for at blive flyttet. Og vi kan jo alle huske året før, hvor både museum og bibliotek var i farezonen, og hvor der var alt hurlumhejet omkring bebyggelse på Havnen.
Vi skrev i april til kommunalbestyrelsen og spurgte, hvor alle disse forslag var kommet fra. Det var i hvert fald ikke anbefalinger fra os her i byen.
Men nu har kommunalbestyrelsen så netop vedtaget et delforslag omkring Havnen. Forslaget lægger op til en erhvervsudvikling, der tager udgangspunkt i havnerelaterede erhverv. Det er dejligt – og til lykke til Dragør – at man nu er blevet enige om en model, som jeg tror beboerne og de erhvervsdrivende i havnen kan bakke op om. Man har haft gode kontakter til erhvervene og til brugerne af havnen. Der bliver lagt op til to byggefelter.
- Det ene yderst ved færgehavnen, hvor bådværftet ønsker at bygge, det andet byggefelt, hvor værftet i dag ligger samt en afrunding af skurbyen.
- Nødvendige funktioner og anlæg i forhold til havnens drift er tænkt ind: bådoplæg, administration og service.
- Herudover lægges op til ændringer i havneindløb og moler, der vil give forbedrede indsejlingsforhold.
Det største er måske, at man lægger op til, at vores værft får nogle gode muligheder for at kunne udvikle sig. Værftet ønsker at flytte fra de gamle arealer og længere ud på havnen, tæt ved de dybe bassiner og med god plads til både nyt byggeri og de nødvendige oplagspladser. Byggeriet tættest på byen, skal være tæt og lavt, og skabe plads for forskellige erhverv, som hører en havn til.
I den forbindelse skal jeg nævne, hvad de færreste måske er opmærksomme på, at den tidligere kommuneplan muliggjorde byggeri op til 8,5 m’s højde tættest på byen. Det nye forslag har reduceret denne højde til ca. det halve. Det vil meget bedre matche de eksisterende bygninger: Havnepakhuset, den gamle lodsstation, Skurbyen, røgeriet og sejlsportsbutikken. Til gengæld bliver byggeriet yderst på havnen noget højere. Men sådan må det være, hvis Dragør vil bevare den enestående mulighed at have et rigtigt bådværft. Det er der ikke mange byer i Hovedstadsområdet, der har mulighed for mere, hvor havnene omdannes til boligområder. Vi må krydse fingre for, at det lykkes her hos os.
Der er medlemmer, der har kommenteret den midlertidige udstillingspavillon, som værftet har fået lov til at sætte op. Den er netop midlertidig, så der kan blive plads til at bygge det nye værft nord for.
Mellem det eksisterende lave byggeri og værftet udlægges en pæn stor parkeringsplads, som samtidig skal bruges til bådoplæg om vinteren. Det er en samlet plan, velgennemtænkt og flot, som vi i Den Gamle By kan være glade for at blive nabo til.
Det har været skrevet i Dragør Nyt, at Mærsk Mc-Kinney Møller vil komme og kigge på havnen. Han har bekostet en ombygning af Kastellets og Kronborgs bastioner. Vi er lidt mere ydmyge her, og har bare brug for en ny havneindsejling.
Forslaget er lagt frem til en forhøring, med høringsfrist den 31. marts. Beboerforeningen har ikke formuleret et svar endnu, men det er jeg sikker på den kommende bestyrelse vil gøre. Alle er i øvrigt velkomne til at kommentere.
Plejeplan
Beboerforeningen har i løbet af året været involveret i en række sager både i og udenfor byen. Lidt nævnt i flæng vil jeg sige, at vi har støttet op omkring plejeplanen for arealerne langs vores strandenge. Vi fandt, at det var en flot plejeplan, der åbner op i bevoksningen og skaber en god sammenhæng til vores tætte by. Mest markant er oprydningen ved Vierdiget. Jeg synes, at det er blevet rigtig flot.
Byggesager
Generelt er der også grund til at være tilfreds med de ombygninger, der det seneste år er sket i vores by. Vi har selvfølgelig selv i en krisetid behov for mindre ombygninger. Det gælder istandsættelse af vinduer, udskiftning af stråtage o. lign. I den forbindelse har vi haft nogle oplevelser med Kulturarvsstyrelsen. I en enkelt større sag, var de hurtige og vedholdende. Ved nogle mindre ombygninger, har vi derimod oplevet Kulturarvsstyrelsen lige lovlig firkantede, hvor det er gået ud over det hidtidige egnspræg. Hvad har f.eks. lyng på rygningen at gøre med Dragør! Men heldigvis har vi den gode bevarende Lokalplan 25 at holde os til.
Hegning
Der er vedvarende gang i hegningen i byen. Og der en tendens til, at plankeværker bliver stadig højere. Hvis det bliver ved, bliver de på et tidspunkt højere end vores huse. Jeg synes det er ærgerligt, at det kommer til at gå ud over byens åbenhed. Jeg vil opfordre til, at vi alle bør være opmærksomme på, at vi ikke lukker os mere inde end højst nødvendigt.
Trafik gennem byen
Vi har haft særligt kig på trafikken, som der også blev spurgt til på sidste generalforsamling. Jeg tror, at vi alle oplever en stigende biltrafik i byen. Vi har været i en løbende dialog med kommunen omkring trafikken i Strandgade, som i alt for høj grad benyttes som gennemfartsvej – fra havnen til Vestgrønningen. Vores tætte by, de mange børn og ældre, passer ikke sammen med hurtig gennemkørende trafik. Vi har haft møde med forvaltningen midt i Strandgade på en kold vinterdag, og fået lovning på en trafiktælling – dog først til efteråret. Skiltet ved Strandlinien, der angiver, at gennemkørsel ikke er tilladt, er placeret elendigt, så det nærmest ikke er synligt for bilisterne. Kommunen prøver at finde en anden placering. Problemet er selvsagt størst om sommeren, men også om vinteren benytter varevogne og taxaer gaden til smutvej, for at slippe for turen rundt om byen. En løsning kunne være ensretning af det allersidste stykke af Strandgade ned mod Strandlinien. Forvaltningen tænker.
GPS
Jeg har også tidligere stået her og talt om GPS’erne, som ofte leder tung trafik ind gennem vores snævre gader og stræder. Det er i øvrigt et problem i mange kommuner. Nogen steder er det trafik gennem skovveje og gennem folks bondegårde. Hos os er det altså gennem vores snævre gader og stræder. Kort- og Matrikelstyrelsen river sig i håret, men GPS-udbyderne benytter egne kilder, der ikke er koblet til vores landsdækkende kortsystem, desværre. Vi har hørt, at f.eks. Allerød Kommune vil forsøge at tage kampen op med firmaerne. Jeg håber, at erfaringer fra andre kommuner kan inspirere Dragør Kommune til også at gøre noget. Alternativt kan vi alle følge opfordringen fra Garmin til at gå ind på hjemmesiden hos deres samarbejdspart Navteq og orientere om vores smalle lokale forhold. Brugerinvolvering er ganske vist moderne, men ærlig talt, burde dette ikke være en kommunal opgave.
Byens omgivelser
Med afsæt i de blå legoklodser på Dragørhjørnet, opfordrede Beboerforeningen til en drøftelse i Bevaringsnævnet af Den Gamle By’s omgivelser. I nævnet var der enighed om at give det et større fokus fremover.
Men vi fik hurtigt endnu en øjebæ i vores nærhed. Hver gang benzintanken får nye ejere, så bliver skiltning og praleudstyr udskiftet. Shell og 7eleven arbejder med standardskilte uanset lokalitet. Så vi har altså fået et motorvejsskilt placeret lige ved indgangen til byen. Kommunen har desværre, rent administrativt givet tilladelse til skiltningen. Beboerforeningen er i gang med en dialog med 7eleven, hvor vi har foreslået, at der sættes et mindre skilt op. Men 7eleven handler ikke så hurtigt. Det er sikkert korrekt, at lovgivningen kræver tydelig prisskiltning, men der er vist ingen her i byen, der er i tvivl om, hvor tanken ligger – og at prisen svinger.
Tankens udstyr er et godt eksempel på, hvor nødvendigt det er at være opmærksom på vores nærmeste omgivelser.
BYFO
Og så vil jeg lige vise jer dette lille skilt. Det kender 1/3 af husejerne i Den Gamle By, for det dumpede ned i postkasserne forleden hos alle ejere af fredede huse. De 2/3 af jer, der ’kun’ har bevaringsværdige ejendomme, har ikke fået noget.
Det er den private forening, BYFO, BygningsFredningsForeningen, der har produceret det lille skilt i anledning af foreningens 30 års jubilæum. Skiltet er rimelig pænt, og det er tænkt at skulle sidde synligt på facaden på samtlige fredede huse i Danmark. Det er selvfølgelig vigtigt, at en forening som BYFO forsøger at brande sit arbejde med den fredede bygningsmasse. Men i Dragør er det jo mere det samlede miljø, end det enkelte hus, der er unikt. I det daglige skelner vi jo ikke mellem et fredet og et ikke-fredet hus.
Vi har derfor fået BYFO’s initiativ taget op i Bevaringsnævnet, hvor repræsentanter fra BYFO, blev inviteret til at forklarede sig. BYFO var da også enige i, at skiltet mere retter sig til steder, hvor det netop er enkelthuse og ikke samlede miljøer, der har den fredningsmæssige interesse. Her i byen er vi jo alle omfattet af den bevarende Lokalplan 25, uanset om huset er bevaringsværdigt eller fredet. I det lys virker det måske pudsigt, at hvert 3. hus skal have et skilt på facaden. Beboerforeningen ønsker i øvrigt BYFO alt muligt held, til at brande det danske kulturmiljø. Og det er op til hver enkelt ejer af en fredet bygning, om man vil sætte skiltet op. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der individuelt skal ansøges i Kulturarvsstyrelsen om tilladelse. Det fremgår desværre ikke af følgebrevet fra BYFO, men jeg ved, at Kulturarvsstyrelsen har indskærpet det overfor BYFO, der så har lagt et udkast til ansøgningsskema ud på deres hjemmeside. Det skal I benytte.
Kongevejen
Jeg startede mit indlæg med at sige noget rigtig pænt om kommunen, men netop i sammenhæng med vores bevaringsværdige miljø, savner vi fortsat et medspil fra kommunen. Ikke i forhold til de verserende byggesager, for dem varetager de udmærket. Men når det gælder store projekter, som Kongevejen, må vi konstatere at kommunen svigter. Kongevejen signalerer et lidt halvkedeligt, gennemsnitligt provinsbystrøg, som med ikke ret mange midler kunne komme til at matche vores by bedre. Samtidig kunne det være med til at give vores trængte forretningsliv et fortjent løft. Vi ved godt, at ’Riget’ fattes penge, og der er andre slidte fortove i kommunen. Men en renovering af Kongevejen er samtidig en branding af vores kommune. Det er ærgerligt, at kommunen ikke har øje herfor.
Antenneforeningen
Beboerforeningen har en repræsentant i bestyrelsen for Dragør Antenne og Kabelnet, men hvad betyder det for os i hverdagen – og hvad sker der med vores tv-signal til efteråret?
Lige om lidt, ændrer tv-stationerne i Danmark deres signal, fra et analogt signal til et digitalt. Vi bliver alle sammen stopfodret med reklamer for diverse tv-bokse, der kan håndtere det nye signal til netop dit nye smarte tv. Alle os, der stadig har tilslutning til Stofanet, får bl.a. tilbud om køb af en Zaptor box – prisen er ikke fastsat endnu, da Antenneforeningen og Stofa har et meget nedkølet forhold for tiden, hvor de diskuterer ejerskab til kabelnettet i kommunen, herunder kablingen i den gamle by. På Antenneforeningens ekstraordinære generalforsamling for et par uger siden drøftede man et fælles møde mellem antenneforening, Beboerforeningen og Dragør Kommune, hvor vi kunne få ejerforholdet til vores kabelnet afklaret. Det ser vi frem til.
Forhåbentlig får vi ikke sort skærm den 1. november, og kan modtage det analoge signal uændret. Skulle nogen af jer have rigtig gode erfaringer med andre leverandører, er jeg sikker på, vores mand i antenneforeningen, Lars Egevang, gerne vil høre om det.
Jeg vil slutte af med nogle bemærkninger fra de indre linjer:
Bevaringslageret
For det første driver Beboerforeningen stadig Dragør Bevaringslager, som har til huse på Faders Minde i St. Magleby. Når I bygger om, så har I sikkert nogle bygningsdele, der bliver pillet ned, eller måske mangler I en dims, der ikke kan opdrives på et byggemarked. Så husk på Bevaringslageret. Her tager vi både imod og giver ud. Og det er gratis. Der blev i efteråret ryddet ud, ryddet op, og bygget reoler, så lageret er overskueligt. I løbet af foråret vil bygningsdelene også blive registreret, så vi kan annoncere lidt tydeligere med indholdet på foreningens hjemmeside. Der er ikke åbent på lageret, men kontakten mellem Bevaringslageret og beboerne går igennem Bo eller andre i bestyrelsen.
Beboerbladet
Afslutningsvis vil jeg nævne vores eget Beboerblad. Vi har forsøgt at få lidt mere indhold i bladet i år. Det skal bestyrelsen nok også fortsætte med. Men jeg vil opfordre medlemmerne til at komme med bidrag. Dato for deadlines tror jeg gerne redaktøren lægger ud på foreningens hjemmeside.
Det er selvfølgelig fint med debat om vores by på en generalforsamling som i dag, og det er fint at give hinanden staldtips over plankeværket, eller når vi mødes i gaderummet. Men, jeg tror også, at mange kunne få glæde af, at vi udveksler erfaringer gennem vores eget blad. Hvor vil det være dejligt, hvis I vil være med til at udvikle vores blad.
Tak
Til allersidst vil jeg takke vores udsendte medarbejdere: Lars Egevang i Antenneforeningen, Axel Bendtsen i Bevaringsnævnet og jeg vil takke bestyrelsen for jeres aktive medspil i det forgangne på.
Tak skal I have alle sammen.
Beretningen er jeres.