Hvem er vi?

Beboerforeningen for Dragør Gamle By blev stiftet i maj 1980.

Mere end 200 af byens husstande er medlem af beboerforeningen, hvilket gør foreningen til en af landets største lokale bevaringsforeninger.

Formålet er at fremme bykulturelle interesser, varetage beboernes fælles interesser og medvirke til at skabe de bedst mulige forhold for beboere, næringsdrivende og institutioner inden for foreningens geografiske område.

Det geografiske område dækker bykernen, der er omfattet af lokalplan nr. 25 samt nogle få matrikler lige uden for den gamle bydel. Lokalplan nr. 25 kan fås hos Plan og Teknik på Dragør rådhus, eller du kan downloade den på kommunens hjemmeside.