Af Poul Himmelstrup – Trykt i Blad nr. 2. 1992

Vi overfladebehandler jævnligt husets udvendige træværk. Både for at huset skal se pænt ud og for at beskytte træet mod vejrliget nedbrydning.

Der er mange pæne gamle vinduer og døre i Dragør, og dem kan man give videre til glæde for kommende generationer ved at vedligeholde dem regelmæssigt med maling. Nye vinduer og døre laves ikke af så godt og vellagret træ som tidligere, så det er også et godt argument for at passe på gamle vinduer og døre.

Dragørs beliggenhed ud til Øresund er også medvirkende til, at malingen ikke holder så længe som inde på fastlandet, hvor luftfugtigheden er lavere. Træværket nedbrydes langt hurtigere på sydsiden end på nordsiden pga. solens påvirkninger. Det er noget enhver kan konstateret, og derfor må man især passe på vinduerne mod syd. Passer man på vinduerne, kan de holde i århundreder.

Maling af træværk

Træværk skal stryges med farve af karakter som dækkende oliemaling, står der i lokalplanen.

Betegnelserne karakter og dækkende oliemaling er udtryk for, at man malede med linoliemaling i svundne dage, og et knæfald for nutidens malingstyper, der ikke alle har oliemalingens smukke overflade.

I Sverige anbefaler bevaringskyndige udelukkende linoliemaling, og der gives her en opskrift på, hvordan man kan lave en holdbar linoliemaling, hvis man selv vil give sig i kast med fremstillingen. Men linoliemaling kan også købes.

Hvis linoliefarve 5 liter 3,2 kg kogt linolie 6,5 kg titanoxid 2,0 kg zink hvidt Lidt siktasiv (tørremiddel) Ægte linolie farve kan købes, men man kan også blande selv. (det kan føles uvant i begyndelsen, men efter lidt træning klarer de fleste det). Regn med 1-2 døgns tørre tid. Grundstrygningsmalingen fortyndes med balsamterpentin

Reelt kan man vælge mellem 5 forskellige maling til udvendigt træværk:

Oliemaling

Oliemaling er baseret på linolie, der udvindes af hørfrø. Oliemaling tørrer meget langsomt, og derfor bly-, titan-, og zinkhvidt, så den tørrer i løbet af 3.5 dage. Under tørringen optager malingen ilt, og det medfører, at malingen under hærdningen udvider sig, således at hulrum udfyldes. Ved at tilsætte sikkativ kan tørringen dog nedsættes til 12-18 timer.

Ren købe oliemaling indeholder næsten ingen terpentin.

Før træværket males med oliemaling skal løstsiddende maling fjernes og slibes, eventuelt spartles, hvorefter der plettes med fortyndet oliemaling og færdigmales med en eller to slutstrygninger.

Alkydmaling

Alkydmaling kaldes også syntetisk oliemaling. Alkyd er et bindemiddel, der er en kemisk forbindelse mellem linolie og kunstharpiks.

Malingen tørrer som oliemaling ved at indgå i kemisk forbindelse med luftens ilt, men i modsætning til linoliemalingen udvider alkydoliemaling sig kun ubetydeligt under tørringen.

Alkydmalingen findes som ren alkydmaling og alkydoliemaling. Ren alkydmaling har et mindre indhold af olie i forhold til kunstharpiks mængden. Den har en tørretid på tre-fire timer og giver en hårdere og mere vejrbestandig overflade end alkydoliemaling. Derfor benyttes ofte ren alkydmaling indvendigt og den mere dampgennemtrængelige alkydoliemaling udvendigt.

Alkydoliemaling

Alkydoliemaling kaldes ofte oliemalingens afløser.

Den fortyndes med terpentin og tørrer på 8-10 timer.

Behandling med alkydoliemaling svarer til behandling med oliemaling.

Alkydoliemaling har et stort terpentinindhold, og det har medført alvorlige arbejdsmiljøproblemer for professionelle malere. Derfor arbejder professionelle malere næsten udelukkende med vandfortyndbare malinger. Men som husejer, der kan male vinduer udefra om sommeren, opstår ikke samme problem

Acrylmaling

Denne malingstype består af plastpartikler, som er opløst i vand sammen med et jævningsmiddel. Malingen kan fortyndes med vand, og tørrer ved fordampning af vandet. Malingen tørrer hurtigt, men hærder langsomt. Derfor kan er opstå problemer med klæbning mellem 2 malede flader.

Acrylmaling er meget vejrbestandig og forfalder ikke som alkydoliemaling og slet ikke som oliemaling. Forfald betegnes jo ofte som patina, og det kan i nogle tilfælde tilføre synsindtrykket ekstra oplevelser, men selvfølgelig også det modsatte.

Acrylmaling trænger ikke ind i bart træ, derfor skal der grundes med f. eks. olie eller alkydoliemaling.

Plastalkydmaling

Denne maling er udviklet som et vandopløseligt alternativ til alkydoliemaling. Den tørrer ved at vandet fordamper først, hvorefter olien ilter. Den anvendes både til grunding og slutstrygning og er beregnet til både ind- og udvendig brug. Tørretiden er ca. 6 timer.

Træbeskyttelsesmidler – bejdser

Disse produkter har vundet stor udbredelse i de senere årtier til parcel- og sommerhuse osv., fordi de er nemme at arbejde med og ikke kræver store forberedelser som malinger, men de virker fremmede og forkerte i bevaringskvarterer, selvom det retfærdigvist må nævnes, at der er forskel på produkternes stoflighed. Teknisk set er der tale om bejdse, der opdeles i to hovedtyper. Den ene er vandbaseret og kan være farve bejdse og kemisk bejdse. Den anden type kaldes oliebejdser, som er tjæreholdige og pigmenterede beskyttelsesmidler.

Farvebejdse afsætter et farvepigment på træets overflade, mens farven ved kemisk bejdse opstår ved en reaktion mellem stoffer, der enten tilføres træet i flere omgange eller af bejdsens reaktion med et stof i træet, f. eks. garvesyre.

Vandbejdser bruges fortrinsvis indvendigt. Oliebejdser udvendigt, da de giver en vis modstandsdygtighed overfor fugt, vejrlig og tilsmudsning.

Tjæreholdige bejdser har en god indtrængningsevne og træet indfarves p en anden måde end ved pigmenterede træbeskyttelsesmidler, hvor der efterlades en film på overfladen der er modstandsdygtig.

Der findes et utal af træbeskyttelsesmidler i handelen, med og uden pigmentering. De indeholder normalt mug- og skimmeldræbende stoffer samt midler mod svampe- og insektangreb.

For alle gælder, at de holder bedre på ru end på høvlet træ, og at de er lette at påføre og ikke skaller af. Men de fleste produkter yder ikke tilstrækkelig beskyttelse mod sollys, fordi pigmentindholdet er for lille.

Generelt er der tale om, at brug af træbeskyttelsesmidler er et brud med traditionel behandling af træværk. Og det er selvfølgeligt et tungtvejende argument for en husejer i Dragør gamle by.

Hvilken farve?

Lokalplan 25 foreskriver, at der skal anvendes dæmpede jordfarver, og at den lokale farvesætning bør følges – til porte, døre og vinduer fortrinsvis mørkegrøn eller mørkebrun (sepia, umbra). Stakitter kan males hvide.

Smukkest bliver resultatet, hvis man tænker på, hvordan man får samspillet med naboens huse, plankeværker og stakitter til at gå op i en højere enhed. Men også husets karakter kan understreges gennem farvevalget. For det er jo ikke bare en selv, der skal have glæde af anstrengelserne, men også andre bysbørn og de mange, der vederkvæger sjælen ved at vandre i en smuk og velplejet by.