Trykt i Blad nr. 1 1995

Hvidtekalk

Kalkning af murværk med hvidtekalk skal foregå i overskyet og helst også lidt fugtigt vejr – aldrig i direkte sollys. Erfaringsmæssigt har perioden inden pinse eller hen på efteråret en passende luftfugtighed og manglende sollys til at sikre en god og langsom afhærdning af kalken.

Hvidtekalken blandes i forholdet 1 kg dejkalk til 5 liter rent postevand. Dejkalken skal være såkaldt vådlæsket kulekalk, der er lagret mindst 3 år i kalkkule. kalken piskes sammen til en ensartet konsistens, kaldet kalkmælk, hvor alle klumper er rørt ud. Når blandingen er rørt godt op, skal den stå urørt til næste dag. Her vil kalken have bundfældet sig igen og den klare væske der ligger øverst, som kaldes kalkvand, består af vand, mættet med kalkkrystaller. Man hælder nu kalkvandet over i en anden beholder og spæder hvidtekalken op med en tilsvarende mængde postevand.

Efter at muroverfladen er børstet grundigt af for løstsidende kalk m.m., starter kalkningen med at forvande murværket – enten med en græskost eller emd en vandslange med spredespids. Vandet skal lige ”spejle” sig i murværket og derefter straks suges ind. Forvandingen skal sikre, at kalkens væske ikke suges for hurtigt ind i muren, både fordi man skal kunne kalke ”vådt i vådt” for at undgå striber og fordi hvidtningen ellers tørrer for hurtigt. Umiddelbart efter forvandingen grundes murværket med et lag kalkvand og umiddelbart foretages kalkningen med hvidtekalk.. Denne påføres så tynd som muligt, idet der hele tiden røres godt op i kalkspanden. Er der behov for en ekstra strygning, foretages denne først næste dag, efter at det første lag kalk har sat sig. Fremgangsmden er som beskrevet med forvanding efterfulgt af kalkning. Når hvidtekalkningen er fuldt dækkende og tilfredsstillende afsluttes med endnu en gang kalkvand.

Linoliefarve

1 kg tørfarve tilsættes rå linolie eller kogt linolie (fernis). Man laver først en tyk pasta, som røres godt rundt, hvorefter der tilsættes mere linolie, til malingen er passende strygbar. lad malingen stå til næste dag og rør godt rundt inden brug – og også jævnligt under brug. Malingens smitfrihed kontrolleres og justeres gennem prøveopstrøg.

Såkaldt koldpresset linolie er bedst til linoliefarve. Den er helt lys i farven og næsten uden lugt. Alle farvestoffer kan bruges, dog ikke visse ægte jordfarver som terra di siena, grønjord og kridt.

Kaseintempera

200 ml linolie røres op med 400 ml kærnemælk og der tilføres 12 g hjortetaksalt. Med dette limstof fremstilles en farvepigmentpasta, der tilsættes yderligere limstof og røres godt rundt til malingen er god og dækkende. Man kan tilsætte 100 g jernvitrol pr. liter for at forhindre algevækst på træet.

Limfarve

Som limstof bruges f. eks. ”tapetklister” fremstilles af celluloselim (se opskriften på pakken). man kan bruge alle farvestoffer, selv kraftige røde, grønne eller blå, som kan komme til at stå meget smukt lysreflekterende i limfarveteknik, men det mest almindelige er nok hvid limfarve fremstillet af kridt. Farvestoffet udblødes i vand i en ikke for tynd konsistens, dagen før brug. Forholdet er ca. 1 kg farvestof til 0,5 liter vand. Nogle timer før brug fremstilles limstoffet i rigelig mængde efyer opskrift på pakken. Man hælder nu limstof og farve-pasta sammen, ca. halvt af hver, og foretager et prøveopstrøg, som skal tørre helt. Smitter limfarven af tilsættes mere lim, er farven for tynd tilsættes mere farve-pasta.

Trætjære

Trætjære kan man anvende direkte uden fortynding, hvilket dog enten kræver opvarmning af denne eller varmt vejr, idet tjæren e ren form er ret tyktflydende. Farven er lys brun, der mørkner noget med tiden.

Ønsker man at bruge trætjæren som bindemiddel/limstof til en farvet behandling er det en fordel, men ikke nødvendighed, at fortynde den. man fortynder ofte 1 liter trætjære med 1 liter rå linolie. Er blandingen for tyktflydende, hvilket som nævnt afhænger af vejret og temperaturen, kan man yderligere iblande et fortyndingsmiddel, terpentin, petroleum eller sågar det såkaldte ”træbeskyttelse”.

Denne blanding tilsættes farve-pasta, fremstillet ud fra en smule af trætjæreblandingen, iblandet farvestoffet.

Trætjære har været anvendt i århundreder til behandling af udendørs træværk og der findes i Skandinavien mere end 700 år gamle trækonstruktioner, der har holdt fotræffeligt ved behandling med jævne mellemrum. I gamle dage fremstillede man trætjære i tjæremiler eller – dale, hvor man ved opvarmning af harpiksholdigt fyrretræ kunne få tjæren presset ud af træet ved høje temperaturer. I vore dage fremstilles trætjære i industriovne ved destillation.