Af Søren Vadstrup, RaadvadCenteret, Trykt i Blad nr. 1 1997

Linoliefarve består af rå eller kogt linolie (hørfrøolie) hvori man blander (eller river, som det kaldes) fint pulveriserede (malede) uorganiske farvestoffer, de såkaldte pigmenter. Linoliefarve består således principielt kun af to ingredienser: Linolie og pigment.

Vi har over 300 års erfaring med linoliefarver her i landet, og mange af de udvendige bygningselementer af træ på ældre bygninger, som f. eks. vinduer og døre, der har holdt i flere hundrede år, har aldrig været behandlet med andet end linoliefarver.

Det har bl. a. vist sig at linolie og linoliemaling arbejder godt sammen med træ, fordi linolien er i stand til at tilføre træet ny livskraft, fordi det er en dækkende men samtidig smidig og diffusionsåben maling træet kan ånde igennem.

i dag er en af linoliemalingens mange fordele, at den er helt miljøvenlig, idet den ikke skal eller må udsættes for nogen form for forurenende (unedbrydelige) plastikstoffer, endsige farlige opløsningsmidler eller konserveringsmidler m.v.. Linoliefarve har således malerkode 00-1.

Linoliefarver er anderledes at male med end moderne malingstyper, og den tørrer, patinerer (ældes) og nedbrydes på en helt anden måde end disse – plus at den også ser en smule anderledes ud.

Linolie

Linolie tørrer og hærder på en meget speciel måde, nemlig ved en kemisk proces, hvor olien optager ilt fra luften. Ved denne såkaldte oxidation omdannes olien til et helt fast og uopløseligt stof: Linoxyn. Ved iltoptagelsen udvider linolien sig op til 20% i rumfang og vægt, hvilket er en fremragende egenskab i forhold til anvendelsen i maling.

Iltoptagelsen sker ved hjælp af energi fra varme og solens UV-lys. Disse to faktorer er derfor nødvendige, udover ilt, for at få olien til at tørre. Tørringen frembringer imidlertid også selv en del varme, hvilket er baggrunden for, at linolien under visse forhold kan selvantænde i sammenkrøllede klude eller tvist. Efter endt brug skal alle linolie klude og lignende derfor enten bredes ud, brændes eller druknes i vand.

Linolien er en meget finmolekulær olie, som er i stand til at trænge godt ind i træ. Linolien indeholder ingen giftstoffer, og kan derfor ikke bekæmpe råd og svamp i træet, men linolien kan virke forebyggende mod denne form for nedbrydning, ved at gøre træet mere vandafvisende.

Det må stærkt frarådes at blande terpentin i linolien – eller at anvende terpentin- eller petroleumsholdige ”grundingsolier” (eller de såkaldte træbeskyttere med op til 80 % flygtige opløsningsmidler) på træ, da opløsningsmidlerne vil trække træet egne livsvigtige olie- og tjærestoffer med ud, hvorved træet udpines, det bliver mere vandsugende, det sprækker, og dets levetid forkortes. Det er det modsatte der er behov for.

Påføring

Linoliemaling skal påføres meget tyndt. Man skal ”strække” og strække malingen tyndt ud med penslen. Lagtykkelser over 1/2 mm vil have tendens til at rynke. Man vil ofte kunne se en let aftegning af penselstrøgene i overfladen. Disse skal derfor ”stryges op” med let hånd til sidst, med strøgende parallelt med træet årer. Linoliefarve skal altid påføres i 2-3 tynde lag af stigende fedhed, d. v. s. med stigende indhold af linolie. malingen er så dækkende, at 2 lag for det meste er nok.

Tørretid

Linoliefarve vil under normale omstændigheder være ”støvtør” på 1-2 døgn, hvorefter nye malingslag kan påføres med forsigtighed. Malingen kan ikke tørre i mørke eller kunstlys, hvorfor man skal påregne længere tørretider om vinteren end om sommeren. Ved tilsætning af sikkativer (tørrelse) til malingen, kan tørretiden bringes ned på omkring 12 (dagslys) timer. Visse pigmenter, f. eks. sorte, kan det give meget lange tørretider, op til en uge.

Holdbarhed

Linoliefarver har normalt en livslængde på 15-20 år, afhængigt af træet, malingens kvalitet, den håndværksmæssige udførsel samt omgivelsernes belastninger. Det er en god ide at ”regenerere” linoliefarvens bindemidler og kulør ca. hvert 5-8 år, ved påstrygning af rå eller kogt linolie udefra. Hvis malingen på denne måde stadigvæk har fat i bunden, men blot er lettere krakeleret (som slangeskind), kan man udmærket nymale ovenpå den gamle maling efter en afbørstning og afvaskning med sæbevand.

Patinering

Kraftige farver vil ofte få et hvidt skær efter 5-6 år p.g.a. nedvaskning af de farvede pigment korn, hvorved pigmenternes hvide fyldstoffer (kridt) blotlægges. En strygning med rå eller kogt linolie vil straks få den gamle farve tilbage.

NB: Raadvad-Centeret er på Internettet: www.raadvad.dk

Her kan tappes oplysninger vedr. arbejdsbeskrivelser, opskrifter på blanding af linoliefarve, kalkning, reparation af vinduer m.m. i alt ca. 300 sider om bygningsbevaring, restaurering, traditionelle håndværksmetoder og traditionelle byggematerialer.