Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse

Trykt i Blad nr. 2 1990

Alle bygninger er konstant udsat for nedbrydende kræfter. Foruden brugernes almindelige slid, er der tale om klimatiske påvirkninger som vind, sol, vand og frost. især det danske klima, med vinterens skiften mellem frost og tø er hård ved vore bygninger.

Tidligere var det derfor en god tradition f. eks. en gang om året at kalke sit hus, gerne inden pinse. Ud over at huset fik et pænt og velholdt udseende, opnåede man at komme bygningen på nært hold. Herved blev småskader opdaget, inden der opstod store problemer. grundholdningen var: ”Hellere forebygge end helbrede”.

I dag er denne holdning glemt mange steder. Dette har byggevareindustrien i høj grad været medvirkende til ved at lancere de såkaldte vedligeholdelsesfri” produkter. Intet holder imidlertid evigt, og disse nye produkter harmonerer ofte dårligt sammen med de oprindelige materialer. De vedligeholdelsesfri” produkter er vanskelige og i visse tilfælde umulige at reparere. Efter nogle år risikerer man at være nødt til at kassere dem og begynde forfra igen. De traditionelle materieller kan derimod ved god vedligeholdelse holde længe, de kan til stadighed repareres og desuden ældes de smukt.

Tage

Et tæt tag er helt afgørende for en bygning vedligeholdelsestilstand. Derfor bør der jævnligt foretages eftersyn af taget udefra. Det vil være naturligt at gå taget igennem, når efterårets storme er overstået.. Det vil ligeledes være naturligt at foretage en tilsvarende gennemgang, når sneen er smeltet om foråret. Ved disse eftersyn kan man konstatere evt. skader som knækkede eller løstsiddende tagsten og manglende mørtel ved rygning og grater. Disse forhold kan nemt og hurtigt udbedres på et tegltag. Vanskeligere er det med andre tagdækningsmaterialer som f. eks. skifer, metal eller strå, idet større flader skal tages op for at udføre reparationer inde på tagfladen.

Billede med txt: Manglende oprensning af tagrender kan give vandskade på murværk og tagfod og forårsage svampeskader.

Ved efterårsgennemgangen skal man rense skotrender og tagrender for blade og grene, så der ikke opstemmes vand med vandskader til følge. Samtidig kontrolleres om aftrækshætter fra udluftninger sidder korrekt eller er utætte. Kviste og tagvinduer undersøges ligeledes for synlige defekter på tag, flunker og inddækninger. Er et jerntagvindue derimod utæt må det udskiftes da det ikke kan repareres.

Tagrum

En gang om året bør tagrum og skunkrum (det yderste trekantede loftsrum ved tagfoden) undersøges indefra. man skal være opmærksom på at regnvand kan løbe langs med spær, lægter m.m. så utætheder kan være vanskelige at lokalisere. Betragtes taget indefra ses ofte lyspletter der kan være indgang for regnvand. Manglende understrygning af et tegltag kan give adgang for fygesne og slagregn. Derfor skal den erstattes af ny understrygning af kalkmørtel iblandet fæhår. Se informationsblad ”Tegltage med vingeteglsten”.

I bestræbelsen på at tætne taget må man ikke hindre rigelig ventilation. Moderne asfaltholdige produkter og skummende materialer bør ikke anvendes, da de hindrer udluftning. Samtidig vanskeliggør disse materialer reparationer og udskiftning af enkeltsten.

I de seneste år har man set et stigende antal råd- og svampeskader, opstået på grund af forkert isolering eller på grund af for ringe udluftning af tagrum. Uanset hvilke materialer taget er dækket med gælder de her angivne principper.

Tagrender og nedløbsrør

Efter løvfald og efter vinterens frost og is skal tagrender og nedløbsrør ses efter. Om efteråret fjerne man blade, grene og lignende, således at vandet kan løbe frit. Risikoen for tæring øges, hvis der til stadighed står vand i renderne. Hvis der efter oprensning stadig står vand i tagrenderne, har renderne bagfald. Dette kan skyldes at rendejernene enten er dårligt fastgjort eller er blevet bøjet på rund af vægten af is. Under eller efter et regnskyl skal man se efter at render og nedløbsrør er tætte. Nedløbsrørene samlinger er almindeligvist placeret ind mod huset og derfor godt skjult. Det kan anbefales at vende samlingerne ud af, hvad der dels gør det nemmere at opdage eventuelle utætheder, dels mindsker risikoen for vandskade på muren. Husk også at rense kloakken.

Skorstene

Skorstene er meget udsatte, dels på grund af deres placering, dels fordi de til stadighed er udsat for fugt og temperatur påvirkninger. Problemerne er måske større i dag, hvor mange skorstene er kolde, enten fordi de er isolerede eller fordi de er ude af brug, hvilket øger risikoen for frostskader. Ved eftersynet efterses skorstenen for revner eller løstsiddende materiale så som sten, fugemørtel eller puds og specielt kontrolleres omafdækningen øverst er tæt og i orden. Det vil ofte være nødvendigt at eftergå og kalke skorstenen en gang om året.

Skorsten i blank mur behøver normalt ikke reparationer hvert år. Tilslutningen til taget skal være tæt og i orden hvad enten den er udført i mørtel eller inddækning i metal. Selvom skorstenen ikke mere er i brug bør man ikke fjerne den, da den er med til at give huset karakter.

Murværk

Den øverste del af muren, murkronen, er som regel beskyttet af tagudhænget. Murværk, der ikke er beskyttet af taget, er ofte afdækket med vingetegl eller et materiale der svarer til den øvrige tagdækning. Ved eftersyn af murværket skal man være opmærksom på revnedannelser, som f. eks kan skyldes dårlige sten eller svigtende fundament. De fleste revnedannelser kan afhjælpes ved at reparere fugerne. I værre tilstande kan det være nødvendigt at udskifte defekte sten. Man skal i så tilfælde huske at anvende sten i samme størrelse og farve som de oprindelige.

Fugning mellem sten og omkring vinduer og døre efterses og udbedres. Moderne fugemateriale bør ikke anvendes. Derimod skal fugen repareres med mørtel der tillader rumfugten at passere.

Mange huse er udført med pudsede og vandskurede overflader. Vandskuring er et tyndt mørtellag, hvorimod pudslaget helt dækker muroverfladen. Reparationer af disse overflader bør ske med tilsvarende materiale, således at de falder naturligt ind i de færdige overflader. Hvis murværk skal kalkes er det vigtigt , at der ikke der ikke er cement i mørtelen, da kalken binder dårligt på cement. Se informationsbladene ”Kalk” og ”Mørtel”.

Reparationsmaterialerne bør ikke patineres med farve, da de senere vil se ud som pletter. Den naturlige patinering er at foretrække.

Bevoksning op ad murflader er som regel smukt, men bør frarådes, fordi den kan beskadige murværket ved at søge ind i revner mellem sten og puds. Beplantning hæmmer udtørring af murværket, ligesom den vanskeliggør vedligeholdelse. Såfremt man ønsker beplantning op ad muren, bør dette derfor ske på espalier. Hvis man ønsker beplantning direkte på muroverfladen, er det vigtigt, at den beskæres omkring vinduer og hovedgesims.

Gesimser og sålbænke

Udsatte bygningsdele som gesimser, sålbænke og indfatninger skal også efterses. Små revner i disse bygningsdele bør straks udbedres. Tilsvarende bygningsdele i blank mur undersøges for revner i sten og mørtel. Udbedring foretages ved udkradsning af revner i fuger og pudsede partier. Revnede sten og afdækninger udskiftes inden det afsluttende pudsarbejde. Ved reparationer benyttes sten og mørtel af samme beskaffenhed som det oprindelige.

Sokler

Især den nederste del af muren er udsat for kraftige vejrpåvirkninger. Soklen har ofte et mindre fremspring i forhold til muren og kan være udført anderledes end resten af denne. Soklen har en arkitektonisk og en beskyttende funktion. Ved anvendelsen af granit, hårdt brændt teglsten og hydraulisk mørtel kan risikoen for opstigende fugt og dermed frostsprængninger mindskes. Tjæring af soklen har ligeledes et beskyttende formål.

Ved reparation af soklen hugges løstsiddende materiale og beskadige sten væk, men revner i fuger og puds kradses ud. Ved udbedring af beskadige partier anvendes materialer som de oprindelige, også hvad angår overfladebehandlingen.

Er terrænet kommet for højt op ad soklen, skal jorden graves af, helst således at der kommer fald væk fra huset.

Bindingsværk

For at beskytte bindingsværket bedst muligt, skal det holdes tørt, hvorfor overfladebehandlingen er meget vigtig. Overfladen skal være vandafvisende således at regnvand har vanskelligt at trænge ind, men skal samtidigt være diffusionsåben, så bl. a. rumfugt kan passere ud i det fri. Plastmalinger er ikke velegnede, da de er diffusionstætte. Den tidligere meget anvendte stenkulstjære er heller ikke velegnet, da den bliver hård og sprækker, hvorefter der kan trænge vand ind, som har svært ved at fordampe. Denne meget tætte type materialer kan derfor ikke anbefales. Hvis bindingsværket skal tjæres, skal der anvendes trætjære. Til behandling af bindingsværk kan der også anvendes kalk som på resten af huset.

Skulle der være opstået en mindre rådskade, udskæres der angrebne træ og et nyt stykke isættes. Ved reparationer skal benyttes samme træsort, og åreretningen skal følge den eksisterende. Egetømmer stryges på sidefladerne med tjære eller træbeskyttelse inden muringen. Behandlingen holdes min. 1 cm fra forsiden, da tjæren ellers kan misfarve facaden.

Ved udmuring af tavl skal nye partier stå med samme overflade som de gamle f. eks. vandskurede, kalkede, blank mur eller lignende. Langs kanterne skæres rent, således at mørtlen ikke dækker noget af tømmerets forside. Det må kraftigt frarådes at lukke huler i tømmeret med mørtel, da der bag mørtel vil være gode betingelser for råd og svampeangreb. man børe være opmærksom på den del af bindingsværk konstruktionen der ligger nærmest jorden, hvor en stadig fugtpåvirkning er med til at nedbryde træet.

Trapper

På grund af den udsatte beliggenhed er trapper ofte udført af hårde materialer som f.eks. natursten eller hårdtbrændte tegl.

Ved gennemgangen skal man undersøge om stenene er revnede, om de ligger fast og om der er revnede fuger. Trinene må ikke have bagfald, da regnvand kan forårsage skader på trappen. Ved reparationer benyttes samme sten og mørtel som ved opførslen: en hydraulisk mørtel er stærk og velegnet til hårde sten.

Vinduer, døre og porte

Overfladebehandlingen på det udvendige træværk gennemgås kritisk. Trænger vandet først ind, er der mulighed for råd og svamp. Vinduernes kitning repareres hvor den ikke er intakt og flækruder udskiftes. Beslag afrenses for rust inden ny malerbehandling. Beslag og dørlåse smøres, samtidig med at eventuelle justeringer på hængsler eller høvling af kanter foretages for at sikre en let gang og en tæt lukning. Særlig på den nederste del af karme og rammer ses ofte råd- og svampeskader. Derfor er det særligt vigtigt, at malingen her er tæt og i orden.

Ofte viser der sig kondens mellem vindue og forsatsramme. Vinduesrammerne skal være tætte mod det varme rum, f. eks. ved at montere tætningslister. For at skabe udluftning mellem rammerne, skal de udvendige vinduer derimod ikke være helt tætte. Træværk på bygningers nordside holder som regel længere end på sydsiden, der er udsat for solens kraftige påvirkninger.

Jern

I mange bygninger indgår elementer af jern. Ved eftersynet skal gelændere, vinduer, ankre og andre dele af jern efterses grundigt for rustdannelser. Angrebne partier afrenses med stålbørste til blankt jern, hvorefter der udføres malerbehandling. Først med blymønje, derefter med mindst 2 efterfølgende malerbehandlinger. Man skal være særlig omhyggelig hvor jern er indbygget murværk, og hvor afrensning ved overgang mellem jern og murværk altid kan være vanskelig. Ved rustdannelser sker en betydelig rumfangsforøgelse, med deraf følgende risiko for afsprængninger af murværket.

Installationer

Vand og centralvarme-installationer skal også efterses. En utæt radiatorventil eller en dårlig spændt udluftningsskrue på radiatoren kan forårsage omfattende vandskade, hvis den får lov til at dryppe et stykke tid. Utætheder i rør, radiatorer m. m. skal naturligvis straks udbedres. Vandhaner og cisterner der drypper, skal af ressourcemæssige årsager straks tætnes.