Trykt i Blad nr. 1 1981

Frem til 1950’erne var kalkning den almindeligste overfladebehandling af murværk. Så vandt den sprutpudsede kalkcement og plasticmaling indpas. Man mente, det holdt længere.

Men mange har betalt dyre lærepenge. I Dragør er huse, som er blevet behandlet med plastbaserede produkter, blevet angrebet af svamp, der via murværket har bredt sig til døre og vinduer med dyre reparationer og udskiftninger til følge.

Svampeangrebene skyldes, at vandet trænger op i muren grundet et manglende fugtstandsende lag mellem sokkel/syldsten og muren. Eller også har husets utilstrækkelige fundering forårsaget revner og sprækker i muren, som regnvandet er trængt ind igennem.

De plasticmalede facader får også en hård medfart af frosten om vinteren. En anden ulempe er, at plasticmaling bliver tilsmudset og skaller af. Desuden er der grænser for, hvor mange gange facaden kan plasticmales, før den skal pudses om.

En våd mur giver gode vækstbetingelser for svampeangreb. Og en våd mur isolerer heller ikke så godt som en tør. Derfor har kalk et stort fortrin frem for andre materialer mht. varmeisolationsevne. For jo åbnere muroverfladen er, desto lettere slipper vand og vanddamps bevægelser fra køkken, bad og mennesker ud.

Dette måles i PAM-værdier. Et facade materiale med et højt PAM-tal yder stor modstand. Et facademateriale med et lille PAM-tal yder ringe modstand. De forskellige materialers egenskaber fremgår af tabellen. Her ses, at kalkhinden er bedst. Da også mørtelen i fugerne nedbrydes ved at blive lukket inde, taler meget for kalkning.

Kalkens tekniske egenskaber er dog ikke det væsentligste.

Det vigtigste i en by som Dragør er kalkens æstetiske værdier. For intet materiale ældes så smukt som kalkfarve. Derfor er et kalket hus altid levende at se på.

Kalk i bedste kvalitet til facadebehandling af bevaringsværdig bebyggelse og anden traditionel bebyggelse, kan købes på Dragør Kommunes materialeplads, Ndr. Dragørvej 160, tlf. 32 89 15 80.