Som beboer i den gamle by i Dragør er du i forbindelse med renovering og vedligeholdelse underlagt de bestemmelser, der er beskrevet i Lokalplan 25.
Før du påbegynder større vedligeholdelses- eller renoveringsarbejder er det en god idé, at du sætter dig ind i disse bestemmelser, samt at du går i dialog med dine naboer. Derved undgår du at begå fejl, som kan betyde store økonomiske udgifter og dårligt naboskab. Vi lever tæt, og det gode naboskab betyder alt i en lille by som vores.
Beboerforeningen vil også gerne hjælpe dig dig uden om fælderne. Det har vi gjort i alle årene siden vi blev stiftet. I vores blad har vi fundet en række gode artikler om vedligeholdelse, som vi har samlet her. (Klik på menuen “Bevar dit hus”)
Det gælder alt fra valg af maling til udendørs brug over kalkning til reparation af stuklofter.
Skulle du falde over en artikel andetsteds, som du mener kan have interesse for dine naboer, er du velkommen til at sende den til bestyrelsen. Vi vil så sørge for at bringe den videre i beboerbladet eller her på siden.