Foreningen sætter rekord i medlemstal

Beboerforeningen for Dragør Gamle By kunne på generalforsamlingen i marts 2015 konstatere, at den nu har flere medlemmer end nogen sinde før i foreningens 35-årige historie.

Fredningsgennemgangen og dens konsekvenser for den gamle bydel var et af hovedemnerne på generalforsamlingen. I bestyrelsens beretning hed det bl.a., at som udgangspunkt har Beboerforeningen været meget tilfredse med denne gennemgang, hvor landets fredede ejendomme bliver beskrevet, så man kan se, hvilke fredningsværdier, der er tale om. Men sagen vedrører i høj grad hele vores kulturhistoriske miljø i Dragør. Kulturstyrelsens overvejelse om affredning af 16 huse i den gamle by, har selvfølgelig været en ubehagelig overraskelse for 16 af vores naboer, der er glade og stolte over at bo i og passe på deres fredede hus. Fredningsgennemgangen og de overvejede affredninger har vist, at denne gennemgang ikke er en støtte for kulturmiljøer, snarere tværtimod.

Hvis Kulturstyrelsen får magt som agt i denne sag, så vil vi få en del affredninger i Dragør.  Ud over den kedelige signalværdi, der ligger heri – selvfølgelig i særlig grad overfor de affredede bygningers ejere, så har vores kulturmiljø fået en ekstra udfordring. Det er grotesk, at bygningsfredningslovens intention, som alle fagfolk synes at være enige om, at bevarelse af kulturmiljøer er så vigtig, tilsidesættes ved denne gennemgang.

Samtidig håber Beboerforeningen meget, at al vores og jer husejeres indsigelser og kritik vil få Kulturstyrelsen til at se noget blidere på Dragør i forbindelse med deres videre overvejelser omkring affredning i byen. Vi mener i bestyrelsen, at vi har gjort, hvad vi kunne for at få Kulturstyrelsen overbevist. Og vist nok lige til stregen.

Og til ejerne af de fortsat fredede ejendomme hed det, at de ikke bare skal puste ud, og sige, så slap vi igennem nåleøjet – og lægge fredningsdokumentet i arkiv. I skal sikre jer, at Kulturstyrelsens beskrivelse af jeres ejendom er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er jo netop dette fredningsdokument, som vil blive Kulturstyrelsens udgangspunkt i forbindelse med fremtidige byggesager og godkendelser. Grundlaget skal være i orden.

Beboerforeningen og alle I er jo i høj grad involveret i netop Dragør gamle bys vedligeholdelse. Dog skal vi stadig være opmærksomme på – som det er gjort talrige gange på vores generalforsamlinger, at der ikke snigende sker en udvikling, så vores kulturmiljø smuldrer mellem fingrene på os. Mange af jer kender f.eks. Tårbæk, der som Dragør betegnes som en hyggelig by, men de historiske værdier i Tårbæk er gennem talrige til- og ombygninger mere eller mindre forsvundet. Sådan er det ikke i Dragør, derfor måske også den internationale opmærksomhed. Men jeg vil meget gerne understrege – og her er jeg sikker på, at jeg taler for os allesammen – at nok levede vores forfædre her i byen for 200 år siden, men byen skal også fungere i dag, og skal også gøre det om 200 år.

Og med hensyn til havnen, så har det jo været en lang historie. På et tidspunkt blev der foreslået boliger, og der har været foreslået store monumentale bygninger som internationalt svømmeanlæg, et kulturhus og et større hotel. Heldigvis synes der i dag at være faglig enighed om, at havnen også fortsat skal fastholdes til maritime formål, både til lands og til vand. Den tidligere tænketank er netop kommet med et nyt forslag, som fokuserer på det maritime, og man fokuserer på vigtigheden af, at Dragør Havn er et offentligt sted – at det også er vores havn. Beboerforeningen har fulgt denne havnehistorie alle årene, ja vi sad med i bedømmelseskomiteen for udnyttelse af Dragør Havn for godt 10 år siden. Nogen siger, at der ikke er sket noget siden færgen stoppede, men det er jo ikke rigtigt. For siden da er der sket en enorm udvikling af fritidssejladsen, hvor Dragør Havn regnes for en af hovedstadsområdets mest attraktive. Og samtidig er turistantallet i Dragør vokset nærmest eksplosivt, både til lands og til vands. Dette har øget behovet for bådpladser om vinteren og parkeringspladser om sommeren.

Beboerforeningen opfordrede på generalforsamlingen vores politikere til fire ting:

  1. at havnen fastholdes som vores alles havn
  2. at udnyttelsen af havnen fastholdes til maritime formål
  3. at det kulturhistoriske samspil mellem havnen, den gamle by og landskabet fastholdes
  4. at udviklingen i Dragør Havn sker med omtanke og den kvalitet, der gerne skal vedblive at være Dragørs varemærke

Dette, synes vi, skal være den generelle ramme for vores by, havn og landskab.

 

Årsberetningen i sin helhed, samt det fulde referat af generalforsamlingen findes i menuen øverst under punktet Hvem er vi?

Udgivet i DBF

Dragørs affredninger i medierne

Søndags-Politiken, Radioavisen og en række andre medier sætter nu fokus på problemerne omkring fredningsgennemgangen. Dragør Gamle By bruges som eksempel på, hvordan affredninger af enkelte ejendomme kan true hele det samlede kulturmiljø.

Men Dragør er ikke det eneste sted, som er truet, fortæller journalisterne. Samme proces er i gang i byer som Aabenraa, Rønne, Næstved og sågar i de historiske kvarterer i Indre By i København.

I forbindelse med medieomtalen vil  Beboerforeningen kraftigt understrege, at vi støtter den eksisterende bevarende byplan for Dragør Gamle By, og at vi også værdsætter den indsats, som den lokale byggeforvaltning gør for at værne om huse og kulturmiljø i den gamle by.

Læs Politikens artikel på nettet her:

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2516072/gaet-hvilket-hus-der-ikke-laengere-skal-vaere-fredet/

Udgivet i DBF

Generalforsamlingen 2014

Beboerforeningen havde generalforsamling onsdag den 19. marts 2014. Blandt de mange emner var fredningsgennemgangen, havnens fremtid samt turismen og den gamle bydel.

Referat fra generalforsamlingen og formandens beretning finder du under menupunktet i den sorte bjælke ovenfor Hvem er vi? 

 

 

Udgivet i DBF

Protest mod herreløse hundelorte

LORT#2edited

En solskinssøndag i februar var Dragør Gamle By pyntet op med dannebrogsflag. I de små gader, på Kongevejen og på Badstuevælen var der snesevis af små, festlige papirflag.

Anledningen var nu knapt så festlig. Nogle af os ukendte aktivister havde åbenbart villet erindre om en af byens daglige plager: mængderne af herreløse hundelorte. Beboerforeningen kom tidligere på vinteren med dette nødråb i Dragør Nyt:

Lorte-kalender

De mange mennesker, som for tiden arbejder i Dragør med TV-optagelser af næste års julekalender, har fået et noget blandet indtryk af vores ellers dejlige by.

Deres fodtøj, deres kabler og deres grej bliver konstant indsmurt i hundelort, hvor end de bevæger sig. Som en af medarbejderne sagde forleden: ”Vi er vant til at arbejde mange mærkelige steder, men Dragør slår altså rekorden. Vi har aldrig lavet optagelser i en by med så mange hundelorte”.

Det er jo en meget kedelig konstatering, men desværre må vi indrømme, at TV-folkene har ret. Dragørs gamle bydel er helt utroligt tilsvinet af hundenes efterladenskaber. Det generer mange af os i vores dagligdag, og i dette tilfælde betyder det, at en masse TV-folk nu ikke bliver positive ambassadører for vores by, men til gengæld vil fortælle andre, at i Dragør må de udføre deres arbejde vadende rundt i hundelort.

Den nye legeplads på havnen har desværre allerede udviklet sig i samme retning. Den betragtes åbenbart af nogle som et hundetoilet, hvilket kan bekræftes af børn, forældre og bedsteforældre, der har travlt med ulækker rengøring, når de har været på legepladsen.

Problemet er stort, og har været diskuteret før. Beboerforeningen for Dragør Gamle Bydel vil endnu en gang drøfte det med kommunen. Husejere har efter lovgivningen ansvar for, at folk ikke ”glider i lortet” og kommer til skade ud for deres ejendom, og kommunen har selvsagt også et ansvar.

Men det største ansvar ligger efter Beboerforeningens opfattelse hos hundeejerne.  Det er rigtigt dårligt naboskab at være ligeglad med, hvor ens hund placerer sine efterladenskaber. Det er så dårligt naboskab, at vi som naboer bør påtale det over for hundeejerne. Svineriet bidrager desuden til, at hundene bliver mindre og mindre velkomne i vores gadebillede – det er synd for hundene og langt de fleste hundeejere, der ikke kunne drømme om at efterlade et sådant visitkort ud for andres ejendom eller på offentlige steder – f.eks. på børnenes legeplads.

LORT#3edited

Mange steder i byen forsøger de enkelte grundejere at bekæmpe svineriet. Desværre åbenbart uden det store resultat.

Udgivet i DBF

Historien om de dragørske gårdhaver

HAVE_1edited

De særlige små haver i Dragør gamle by er nu beskrevet i et hefte, som udgives af Beboerforeningen i samarbejde med Dragør Kommune, som også har støttet publikationen. Alle husstande i den gamle by modtager heftet med tekst og billeder.

Heftet henvender sig både til de, som allerede har en gårdhave og dem, som gerne vil inspireres, samt selvfølgelig alle med interesse for de helt særegne gårdhaver, som er en del af Dragørs kulturmiljø.

Mange haveejere har givet tilladelse til fotografering på deres enemærker, og der er historiske fotos af gamle gårdhaver, plus en vigtig information om, hvad kommunens bevarende lokalplan faktisk siger om indretning af uderummene.

HAVE_4edited

Hver gårdhave har sin egen hyggelige stemning, gerne med en fredelig krog

 

Udgivet i DBF

Også dit hus har en historie

Alle 400 huse i Dragør gamle by har deres egen historie, men det er ikke dem alle sammen, der er lige godt kendt. Dragør Lokalarkiv opfordrer nu alle til at bidrage til samlingerne, så det bliver muligt at give et mere fuldstændigt billede af Dragørs unikke bygningskultur.

Selv om Lokalarkivet har meget store mængder af materiale, som man kan fordybe sig i, er ikke alle huse lige godt beskrevet i de historiske kilder. Dels skrev man ikke så meget ned i gamle dage, og dels er det forskelligt, hvor meget materiale, som er afleveret til opbevaring i arkivet.

DSCF0433Lokalarkivet har udgivet en brochure om indsamlingen af historisk materiale

Derfor vil lokalarkivet meget gerne have hjælp fra alle til at udbygge kildematerialet. Arkivet efterlyser (både til låns og til opbevaring): fotos, dokumenter, tegninger osv. Og desuden vil arkivet meget gerne høre historien om, hvem der har boet i husene, både beboere og erhverv. Og beretningerne behøver ikke kun at stamme fra hedenold, fortællinger op til vore dage er også særdeles velkomne.

Lokalarkivet kan i øvrigt fortælle, at mange mennesker løbende efterkommer opfordringen til at komme med materiale og oplysninger, så der er fuld gang i systematiseringen allerede.

Hvordan kommer jeg med mine bidrag? Skriv blot en mail til: lokalarkivet@dragoer.dk , eller kig forbi arkivet på Stationsvej 5.

Åbningstider Tirsdag 13-17, og Torsdag 10-17 (eller efter aftale).

Udgivet i DBF

Dragør som særlig kvalitet og værdi

Dragør er i sommeren 2013 blevet tildelt retten til at skilte med det såkaldte “Johanneskors”, der henviser til områder med særlige kvaliteter.

Det er Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDenmark, som udpeger de områder i Danmark, som får æren af at kunne skilte med symbolet.- Attraktionerne på listen skal være oplevelser på et nationalt niveau, og de skal have en helt særlig kvalitet og oplevelsesværdi.

– De skal være betydningsfulde seværdigheder af national interesse, siger Bent Lund Nielsen fra Vejdirektoratet.

johanneskors

De brune skilte med Johanneskorset er også kendte i andre lande i Europa. Skiltene skal hjælpe kørende turister med at finde vej til det bedste, landene kan tilbyde inden for kultur, natur og oplevelser.

Johanneskorset er i virkeligheden et gammelt, hedensk symbol, anvendt i Norden siden omkring år 300 e.v.t. Det menes, at tegnet oprindeligt var ment som lykkebringende og kunne holde onde ånder væk. Det er lige hvad vi kan bruge her i Dragør.

Udgivet i DBF

P-sedler er til at downloade

Parkering i gaderne i Dragør gamle by er ulovlig. Nogle få sætter alligevel deres bil rundt omkring, hvad vi er kede af. For at hjælpe disse bilister kan man sætte en venlig hilsen i forruden – og et forslag til P-seddel kan downloades her. Lige til at printe og klippe ud.

 

Udgivet i DBF

Bygningskultur 2015 værd at besøge

Hjemmesiden for Kulturstyrelsen og Realdanias ‘Bygningskultur 2015′ er blevet et mødested med gode tips og diskussion

Hjemmesiden er et mødested, videncenter, med gode eksempler, forskning, vejledninger, information og netværk om den byggede kulturarv. Også med eksempler fra den kommunale verden, der viser, at det har været en god investering at indarbejde bygningsarven og dens kulturmiljøer i planlægningen.

Se mere her:

http://bygningskultur2015.dk/

Udgivet i DBF