Behandlingen af Dragørs fredningssager vil trække ud i månedsvis

De 16 husejere i Dragør Gamle By, som har fået varsel om, at Kulturstyrelsen vil fjerne fredningsbeskyttelsen af deres hus, skal væbne sig med stor tålmodighed. Uanset om man har klaget eller ej, vil det vare mange måneder, før affredningerne bliver behandlet i styrelsen og dernæst i Det Særlige Bygningssyn.

Kulturstyrelsen er fra 1. januar 2016 blevet til Slots- og Kulturstyrelsen, og cirka 75 medarbejdere i fredningsafdelingen forflyttes nu til Nykøbing Falster. Desuden er selve fredningsgennemgangen meget kraftigt forsinket, så alt i alt er der ingen hos myndighederne, som p.t. kan give svar på, hvornår sagerne i Dragør bliver behandlet.

Beboerforeningen for Dragør Gamle By har i tæt samarbejde med ejerne samlet dokumentation om hvert enkelt af de affredningstruede huse. Materialet er stillet til rådighed for ejerne, som i mange tilfælde har brugt det som udgangspunkt for en klage over Fredningsgennemgangens resultat. Formelt er der ikke åbent for klageadgang endnu, idet der kommer en senere høring i forbindelse Det Særlige Bygningssyns individuelle sagsbehandling.

Beboerforeningen har dog rådet sine medlemmer til at dokumentere eventuelle misforståelser og forkerte oplysninger allerede nu, så de kan indgå i myndighedernes materiale med det samme. Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder en samlet indstilling om hvert enkelt hus til behandlingen i Det Særlige Bygningssyn. Det indsendte materiale bliver ikke direkte vedlagt indstilingen, men en sagsmedarbejder i Styrelsen gennemgår husejernes materiale og supplerer indstillingen med eventuelle korrigerede eller nye oplysninger.

Gennemgangen af de fredede ejendomme i Dragør fandt sted i efteråret 2013, og de mange foreslåede affredninger har vakt protester af både kulturhistoriske, miljømæssige og juridiske årsager. Beboerforeningens bestyrelse sendte den 26. marts 2014 nedenstående henvendelse til Folketingets Kulturudvalg, Kulturministeren, Kulturstyrelsen og Dragør Kommune:

Fredningsgennemgangen er til skade for kulturmiljøet – bygningsfredningsloven bør laves om

Beboerforeningen for Dragør Gamle By, der er Den Gamle Bys bevaringsforening, har med stor beklagelse modtaget Kulturstyrelsens orientering om, at man i forbindelse med Kulturstyrelsens gennemgang af Danmarks fredede ejendomme indstiller 17 af Dragørs 81 fredede ejendomme til affredning.

Mange i Dragør har fulgt arbejdet med fredningsgennemgangen nøje, og Beboerforeningen har bl.a. afholdt et velbesøgt borgermøde, hvor også Kulturstyrelsen deltog. Kulturstyrelsen har været budt meget velkommen i Dragør.

I dag må vi imidlertid konstatere, at fredningsgennemgangen kan blive til skade for arbejdet med at sikre kulturmiljøet i Dragør. Vi er oplyst af Kulturstyrelsen om, at affredningen er sket, fordi man ikke freder samlede miljøer men alene enkelte huse – heller ikke disse huses omgivelser.

Det vigtige i Dragør er den kulturhistoriske helhed

Det kulturhistorisk vigtige i Dragør er imidlertid det samlede miljø, hvor det i høj grad er husenes ydre, der er det afgørende samt samspillet med nabohusene. Der er heldigvis også mange enkelthuse, der har bevaret sit autentiske indre, men det er det samlede bevarede kulturmiljø med den bevarede havn, der bl.a. har betydet, at Dragør i 2013 har opnået status som national seværdighed med ret til at markere os med Det Brune Johanneskors.

De fleste af Den Gamle Bys huse er fredet i den tid, hvor man opererede med både A og B fredninger, hvor de sidste alene blev fredet pga. husenes ydre. Hele gadeforløb blev dengang fredet. Siden er der kun sket enkelte, supplerende fredninger.

Situationen i forbindelse med Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang er, at det er mange af de tidligere B-fredninger, der foreslås affredet.

Ud over at det er en uheldig situation for de 17 ejere, kan det således nemt blive et alvorligt problem for hele Dragør Gamle By, når enkelte huse i en fredet husrække bliver affredet.

Måske er bygningsfredningsloven problemet

Vi ser det også som et problem i forhold til bygningsfredningsloven. Det paradoksale er nemlig, at hver gang bygningsfredningsloven de seneste mange år er blevet ændret, er det blevet understreget, at fokus i høj grad bør være på samlede miljøer og ikke blot på enkelte huse. Men beskyttelsen af de samlede miljøer er alene lagt i hænderne på kommunalbestyrelserne, uden at de har fået andre redskaber end planloven og lokalplaner. Når man derfor i dag effektivt vil håndhæve bevaringshensyn, så er det eneste tilstrækkelige redskab altså udelukkende bygningsfredningslovens fredningsbestemmelser.

I Dragør har vi både nogle politikere og en forvaltning, der gør et flot arbejde for at sikre vores bevaringsværdige by. Dragør har således en bevarende lokalplan, som har været forbillede for mange andre bevarende lokalplaner i Danmark.

Men i praksis er fredningsbestemmelserne en større sikring. Dette er således tilfældet, hvor der i forbindelse med en byggesag skal tages stilling til en større ombygning. Hvis denne overholder lokalplanens generelle bestemmelser, gives der tilladelse, selvom huset måske helt skifter karakter – fra f.eks. et ”ydmygt” fiskerhus til et større – mere luksuspræget – hus – blot det overholder ”Dragør-stilen”. Dette vil Kulturstyrelsen ikke tillade i et fredet hus.

Beboerforeningen har efter telefonisk kontakt med Kulturstyrelsen fået oplyst, at også Kulturstyrelsen netop har erfaret denne uheldige forvandling af flere af Dragørs huse, som affedningen nu desværre bidrager til yderligere vil fortsætte.

Dette er en stor fejl. Hvis en så stor del af Dragørs huse indstilles til affredning, bør der gennem en ændring af bygningsfredningsloven sikres alternative redskaber, som kan håndhæve kulturmiljøet. Groft sagt kan man sige, at den ændring af loven, som i sin tid afskaffede B-fredningerne – trods bygningsfredningslovens intention om det modsatte – har gjort mere skade end gavn i forhold til landets kulturmiljøer.

Venligst genovervej

Med Dragørs tildeling af Det Brune Johanneskors fik byen en herlig anerkendelse for det store arbejde, både Dragør Kommune og byens husejere gør for at bevare byens historiske udtryk. Men vi er nu bange for, at de mange affredninger i Dragør vil kunne føre til slækkede krav og øgede dispensationer fra lokalplanerne, ligesom husejernes motivation for at gøre en bevaringsindsats ligeledes kan blive svækket.

Vi vil derfor opfordre til, at Kulturstyrelsen genovervejer de mange affredninger i Dragør. Og hvis Kulturstyrelsen ikke finder, at dette er muligt indenfor den eksisterende Bygningsfredningslovs ramme, opfordrer vi til, at man revurderer bygningsfredningslovens bestemmelse, så de bringes i overensstemmelse med bygningsfredningslovens egen intention om at sikre samlede kulturmiljøer.

Beboerforeningen har i den forbindelse noteret sig, at Regeringen i andre sammenhænge – den nyligt fremlagte arkitekturpolitik samt den nyligt fremlagte handlingsplan på turistområdet – efterlyser større opmærksomhed på kulturmiljøområdet. Det er derfor nærmest paradoksalt, at den danske lovgivning, der regulerer området, er ved at være den største hindring.

Med venlig hilsen Hanne Bendtsen, Formand for Beboerforeningen for Dragør Gamle By

KulturBiledited

 

 

Mange husejere i Dragør klager over Slots- og Kulturstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger i Den Gamle Bydel. 

 

Fredningsrapporten

Rapporten over hver ejendoms fredningsværdier udarbejdes efter et ensartet grundlag. Kulturstyrelsen har udarbejdet et skema, der benyttes til at beskrive bygningerne. Som støtte til vurderingen hører en vejledning, der skal sikre at beskrivelserne bliver ensartede.

 

Beboermødet

Onsdag den 25. september 2013 havde Beboerforeningen inviteret til beboermøde i Dragør Skoles aula omkring fredningsgennemgangen.

Kulturstyrelsen havde sendt medarbejderne Simon Harboe og Nanna Secher Larsen, som dels gav en orientering om selve fredningsgennemgangens forløb – og dels forsøgte at svare på konkrete spørgsmål fra foreningens medlemmer.

I spørgerunden lagde Simon Harboe ud med en beroligende erklæring:

– Jeg er ked af, at affredninger er kommet til at fylde så meget i opfattelsen af fredningsgennemgangen. Det har aldrig været hensigten at få affredet et vist antal huse, og den hidtidige praksis har vist, at det højst er omkring 10 procent af husene, der bliver indstillet til affredning. Og i visse tilfælde er der kun tale om delvise ophævelser. Tværtimod er vores opgave at beskrive netop hvilke kvaliteter, som det enkelte hus har, og at formulere præcist hvorfor det derfor er fredet.

Simon Harboe understregede, at et hus i Dragør slet ikke har samme type fredningsværdier som en stor herregård, og at det heller ikke er meningen:

– Når vi går gennem Dragør, så forventer vi jo ikke gyldenlædertapeter og høje paneler af ædeltræ. Husene her er jo meget mere ydmyge, men har også deres specifikke kvaliteter. Det er dem vi skal beskrive.

Kun beskyttede udvendigt

Langt størsteparten af de 81 fredede ejendomme i Dragør kommune er de tidligere B-fredninger, som blev gennemført op til 1980. Det betyder, at de kun var beskyttede udvendigt, og at der frit kunne bygges om indvendigt. Mange af Beboerforeningens medlemmer ønskede på mødet nogle konkrete udsagn om, hvordan en ombygning indvendigt i dag kan komme til at påvirke husets fremtidige status som fredet.

Simon Harboe gav en række eksempler til oplysning om det problem:

– Selve planløsningen, altså husets rumfordeling på etagerne, er vigtig. Den er generelt let at gennemskue, specielt her i Dragør, hvor den jo stort set er ens. Der er lavet senere meget åbne planløsninger i nogle huse, men det er ikke nødvendigvis årsag til en affredning. Vi kigger på, om der mangler virkelig meget i det indre, og meget kommer også an på det enkelte hus. I visse tilfælde vil man også få lov til at genopføre bygningsdele, hvis man nogenlunde præcist kan dokumentere, hvad der er fjernet.

– Hvis der er gravet ud i gulvet, så loftshøjden er blevet meget stor, eller hvis der er bygget loft op i kippen, så kan vi i hvert fald konstatere, at huset ikke fremstår autentisk.

– Der kan sagtens være bygget meget om i et fredet hus. Det kan være et naturligt resultat af husets alder og historie. Det vi kigger på, er om det passer til huset. Det som betyder noget er, at de særlige kvaliteter fortsat er tydelige.

– Køkken og badeværelse i en gammel ejendom er alligevel bygget om så mange gange, at det sjældent er den slags, der bliver afgørende.

Her på hjemmesiden vil vi fortsat løbende opdatere med seneste nyt om fredningsgennemgangen i Dragør.